Mytologisk register
En oversigt over mytologiske og sagnhistoriske figurer, begreber m.v. i Grundtvigs værker.
Abdemon
Abdemon var en føniker fra Tyrus, der gættede kong Salomons gåder.
Læs mere
Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17).
Abelon Hårdestål
Abelon Hårdestål var en middelalderlig sagnkonge fra Bertingsland.
Achaios
Achaios var stamfader til den achaiske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Xuthos og Kreousa og oldebarn af Deukalia.
Læs mere
Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Achæos.
Acheloos
Acheloos er en flodgud i græsk mytologi. I skikkelse af en tyr kæmpede han med Herakles om pigen Deïaneira. Acheloos tabte brydekampen, da Herakles brækkede det ene horn af tyren.
Læs mere
Han er søn af Okeanos og Thetis.
Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Archelous.
Achilles, latinsk navn for Achilleus
Læs mere
Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig.
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
Achilleus
Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig.
Læs mere
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
I romersk mytologi: Achilles.
Adelring
Adelring er navnet på Sigfreds sværd i nordisk og germansk mytologi og sagnhistorie.
Adils
Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala.
Læs mere
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Adgils.
Benævnes også: Eadgils (angelsaksisk).
Adils Dulle, andet navn for Alf den Overmodige
Læs mere
Alf den Overmodige var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Admetos
Admetos var en græsk sagnkonge fra Ferai i Thessalien. Han var gift med Alkestis, der endte med at gå i døden i stedet for ham.
Læs mere
Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles.
Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år.
Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Admet.
Adonis
Adonis er oprindelig en orientalsk vegetationsgud, der til stadighed dør og genfødes som symbol for naturen i årets gang.
Læs mere
Adoniskulten førtes også til Grækenland, og Adonis integreredes i græske myter, hvor hans frugtbarheds- og årscyklusfunktion vistes ved, at han en del af året hørte til gudinden Persefone og måtte opholde sig under jorden, mens en anden del tilbragtes hos kærlighedsgudinden Afrodite.
Ador
Ador var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Staves også: Adores.
Adrasteia
Adrasteia var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta.
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Adrestea.
Adrastos
Adrastos var søn af den frygiske sagnkonge Gordios. Adrastos begik to gange manddrab og derpå selvmord.
Læs mere
Adrastos dræbte først uforvarende sin broder, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin fader, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv.
Aello
Aello er en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Okypete bortførte hun mennesker på Zeus' befaling.
Læs mere
Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aëropos
Aëropos var bror til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge. Aëropos hjalp Perdikkas med at erobre landet.
Læs mere
Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot.
Aëthlios
Aëthlios var en græsk sagnkonge fra Elis. Han var søn af Protogeneia og guden Zeus og fader til Endymion.
Læs mere
Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æthlios.
Afmagt, andet navn for Kar
Læs mere
Kar er navnet på sengen hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘sygeleje’.
Staves også: Kavr.
Afrodite
Afrodite er kærlighedens gudinde i den græske mytologi. Hun er gift med smedeguden Hefaistos.
Læs mere
Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor
Kaldes også: Kytherea.
I romersk mytologi: Venus.
Afros
Afros er havskummet, som Afrodite ifølge den antikke græske folkeetymologi er født af (Afros betyder (hav)skum på græsk).
Læs mere
Staves også: Aphros.
Agamedes
Agamedes var en bygmester i græsk mytologi. Sammen med sin broder Trofonios byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi.
Læs mere
Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.
Agamemnon
Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne.
Læs mere
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Kaldes også: Atriden.
Agathos Daimon
Agathos Daimon betyder den gode guddom. I græsk forståelse beskytter Agathos Daimon mark og hus.
Læs mere
Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder.
Staves også: Agathodaimon.
Agathyrsos
Agathyrsos var den ældste søn af Herakles og Echidna.
Læs mere
Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Agave
Agave var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var moder til Pentheus, som hun flænsede til døde i en dionysisk rus.
Læs mere
Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel.
Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Agenor
Agenor var i græsk mytologi en sagnkonge fra Fønikien. Han var gift med Telefassa og havde børnene Kadmos, Europa, Foinix og Kilix.
Læs mere
Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek.
Age-Thor, andet navn for Thor
Tilnavnet bruges om Thor, når han ager med sin gedebukkevogn hen over himlen og derved skaber tordenen.
Læs mere
Staves også: Aka-Thor eller Auka-Thor.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Agge
Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Latinsk form: Ahgi.
Aglaia
Aglaia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne er gudinder for skønhed og ynde.
Agnar
Agnar var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Anger.
Agnar
Agnar var en norsk sagnkonge, der kæmpede mod kong Hjalmgunnar. Valkyrien Brynhild hjalp Agnar til sejr, skønt Odin havde lovet den til Hjalmgunnar. Agnar omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Agne
Agne var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han optræder i Snorres Ynglingesaga.
Agner Ingjaldsøn
Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger. Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).
Læs mere
Staves også: Agner Ingelsøn.
Latinsk form: Agnerus Ingelli filius.
Agnerus Ingelli filius, latinsk navn for Agner Ingjaldsøn
Læs mere
Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger. Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).
Staves også: Agner Ingelsøn.
Ahgi, latinsk navn for Agge
Læs mere
Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Ahriman, andet navn for Angra Mainju
Læs mere
Angra Mainju er den onde af tvillingeånderne i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Ahura Mazdā
Ahura Mazdā er den gode og eneste skabergud i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Læs mere
Staves også: Ormuzd eller Oromasdes.
Aiakos
Aiakos var en græsk sagnkonge fra Ægina. Han var søn af Zeus og nymfen Aigina.
Læs mere
Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina.
Aias den Lille
Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja.
Læs mere
Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.
I romersk mytologi: Ajax (minor).
Aias den Store
Aias var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja.
Læs mere
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
I romersk mytologi: Ajax (major).
Aidos
Aidos er en personifikation af tilbageholdenhed og skam i græsk mytologi.
Læs mere
Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde.
Staves også: Ædos.
Aietes
Aietes var en sagnkonge fra Kolchis i græsk mytologi, søn af Helios og Perseis. Han var fader til Medea og Chalkiope og vogter af det gyldne skind.
Læs mere
Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin broder i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet.
Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æetes.
Aigaion, andet navn for Briareus
Læs mere
Staves også: Ægæon.
Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aigeus
Aigeus var en græsk sagnkonge fra Athen. Han var fader til Theseus og gav navn til Det ægæiske Hav.
Læs mere
Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægeus.
Aigina
Aigina er en nymfe i den græske mytologi. Hun er datter af flodguden Asopos og Metope.
Læs mere
Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina.
Aigipan
Aigipan er en dyrisk variant af hyrdeguden Pan.
Læs mere
Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægipan.
Aigyptos
Aigyptos var søn af Belos og Anchinoë fra græsk mytologi. Han var broder til Danaos og fader til halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne.
Læs mere
Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem.
Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek.
aigyptossøn
En aigyptossøn var en af Aigyptos' halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne på deres bryllupsnat.
Læs mere
Man kan læse om aigyptossønnerne i Apollodors Bibliotek.
aiolide
En aiolide er en efterkommer af Aiolos fra den græske mytologi.
Aiolos
Aiolos var stamfader til den æoliske stamme ifølge græsk mytologi. Han var søn af Hellen og Orseis, gift med Enarete og fader til bl.a. sønnerne Sisyfos og Athamas.
Læs mere
Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æolos.
Aion, andet navn for Åge
Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Staves også: Aione.
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Aison
Aison var i græsk mytologi fader til bl.a. Jason, som han havde med Polymede.
Læs mere
Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æson.
Aither
Aither er en personifikation af luften eller det himmelske lys i græsk mytologi.
Læs mere
Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og broder til Hemera (Dagen).
Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aether eller Æther.
Aitolos
Aitolos var søn af Endymion fra græsk mytologi og sagnhistorie. Han har lagt navn til den aitoliske stamme.
Læs mere
Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ætolos.
Ajax (major), latinsk navn for Aias
Læs mere
Aias var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja.
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
Ajax (minor), latinsk navn for Aias
Læs mere
Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja.
Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.
Akrisios
Akrisios var fader til Danaë fra græsk mytologi. Han spærrede sin datter inde i et bronzekammer efter at have modtaget et orakelsvar.
Læs mere
Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde.
Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek.
Aktaion
Aktaion var en ung, dygtig jæger, barnebarn af den græske sagnkonge Kadmos. Han blev dræbt af sine egne hunde, da Artemis forvandlede ham til en hjort.
Læs mere
Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham.
Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Alberich, andet navn for Andvare
Alberich er en dværg fra tysk mytologi. Han optræder blandt andet i Niebelungenlied.
Læs mere
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Alda-fǫðr, andet navn for Odin
Odins tilnavn Alda-fǫðr betyder ‘menneskenes fader’.
Læs mere
Staves også: Alldafauðr eller Alldafavðr.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Ale, andet navn for Vale
Læs mere
Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder.
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Aleionsletten
Aleionsletten (da. omflakkelsessletten) er i græsk mytologi en slette, hvor helten Bellerofon flakkede ene rundt.
Læs mere
Benævnes også: Vilderedsmarken.
Alekto
Alekto er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi.
Læs mere
Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.
Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.
Ale, andet navn for Vale
Læs mere
Staves også: Åle.
Vale er søn af Loke og Sigyn (nordisk mytologi). Efter at Loke har forvoldt Balders død, bliver Vale omskabt til en ulv, der sønderriver sin broder, Narfe.
Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Staves også: Våle.
Alfader
Alfader er dels et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi, hvor navnet markerer, at Odin opfattes som fader til guder (og mennesker), dels et senere begreb, hvis betydning kan falde sammen med den kristne skaberguds.
Læs mere
I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).
For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.
I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).
Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).
Staves også: Alfaudr.
Benævnes også: Odin.
Alfader, andet navn for Odin
Tilnavnet Alfader kan være påvirket af den monoteistiske, kristne gudsopfattelse og af det latinske ‘omnipater’.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alf
Alf var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Alf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Alf
Alf var søn af den danske sagnkonge Hjalprek. Han førte Hjørdis, moder til Sigurd Fafnersbane, til Hjalpreks hof og giftede sig med hende.
Læs mere
Alf opfostrede Sigurd Fafnersbane, der blev født, efter at Hjørdis var kommet til Hjalpreks hof.
Man kan læse om Alf i Vølsungesaga.
Staves også: Half.
Alfar
Alfar var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarr, Alfr eller Alv.
Alfaren
Alfaren var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarinn.
Kaldes også: Olver.
Alf Askmand
Alf Askmand var en af kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Toralf. Alf Askmand omtales i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Alf den Gamle
Alf den Gamle var en svensk sagnkonge i menneskenes Alfhjem.
Læs mere
Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alv.
Alf den Overmodige
Alf den Overmodige var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Alf Elatus.
Benævnes også: Adils Dulle.
Alfeland, andet navn for Alvheim
Læs mere
Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer.
Staves også: Alfheim.
Alf Elatus, latinsk navn for Alf den Overmodige
Læs mere
Alf den Overmodige var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
alf
En alf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Alferne optræder oftest sammen med aser og vaner.
Læs mere
Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde).
Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille.
Staves også: elver.
Benævnes også: elverfolk.
Alfhild
Alfhild var datter af den svenske sagnkonge Alf den Gamle og gift med Sigurd Ring.
Læs mere
Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alvilde.
Alfrødul, andet navn for Sol
Alfrødul er en kenning for sol. Den kan opløses til alfe-stråle eller -skive.
Læs mere
Staves også: Álfrǫðull.
Sol er i den nordiske mytologi datter af Mundilfare og søster til Måne. Fra sin vogn styrer hun solens gang.
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Alf Sigersøn
Alf var en sjællandsk sagnkonge.
Læs mere
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Latinsk form: Alfus.
alfunge
Alfungerne er en slægt fra den nordiske mytologiske. Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre.
Læs mere
Alfungerne i familie med alferne. I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda.
Alfus, latinsk navn for Alf
Læs mere
Alf var en sjællandsk sagnkonge.
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Alger Sigersøn
Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge.
Læs mere
Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Hagbard og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Algerus.
Algerus, latinsk navn for Alger
Læs mere
Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge.
Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Hagbard og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Alkaios, andet navn for Herakles
Alkaios er Herakles' fødenavn.
Læs mere
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Alkestis
Alkestis var en græsk prinsesse, gift med sagnkongen Admetos, som hun gik i døden for.
Læs mere
Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone.
Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek.
Staves også: Alkeste.
Alkmene
Alkmene var gift med Amfitryon og moder til Herakles, som hun fik med den græske gud Zeus.
Læs mere
Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Alkyoneus
Alkyoneus er en af giganterne i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek.
Aloade
En aloade er en af Aloeus (eller Poseidons) to sønner, Otos og Efialtes. De var i den græske mytologi to kæmpe uhyrer, der forsøgte at erobre himlen.
Læs mere
Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem.
Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav.
I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide.
Staves også: Aloide.
Alpín mac Echdach
Alpín mac Echdach var sagnkonge over det irsk-skotske kongerige Dál Riata.
Læs mere
Alpín mac Echdach siges at være far til den historisk første konge over et samlet Skotland, Kenneth 1. MacAlpin.
Alricus, latinsk navn for Alrik
Læs mere
Alrik var en svensk sagnkonge.
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Alrik
Alrik var en svensk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Latinsk form: Alricus.
Alsvinn
Alsvinn er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘meget hurtig’. Den anden hedder Arvaker.
Læs mere
Staves også: Alsviðr.
Althaimenes
Althaimenes var søn af den græske sagnkonge Katreus. Han dræbte sin søster Apemosyne i et anfald af vrede.
Læs mere
Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen fader.
Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Althemenes.
Aluilda, latinsk navn for Alvild
Læs mere
Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø.
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Alvheim
Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer.
Læs mere
Staves også: Alfheim.
Benævnes også: Alfeland.
Alvider, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alvild
Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø.
Læs mere
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Latinsk form: Aluilda.
Alvis
Alvis er en klog dværg fra den nordiske mytologi. Navnet betyder den al-vise.
Læs mere
Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis).
Staves også: Alvíss.
amaler
Amaler er betegnelsen for et medlem af en gotisk/germansk kongeslægt. De har deres navn fra en af slægtens forfædre, Amal.
Amaltheia
Amaltheia er i den græske mytologi amme for den nyfødte Zeus.
Læs mere
Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk.
Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek
Staves også: Amalthea.
amazone
En amazone tilhører et folk bestående af krigeriske kvinder i græsk mytologi og sagnhistorie. De boede langt mod øst og fik børn med nabofolkene; kun pigebørnene fik dog lov at leve.
Læs mere
Man kan læse om Amazonerne i Apollodors Bibliotek.
Amfiktyon
Amfiktyon var søn af Deukalion og Pyrrha fra den græske mytologi. Han var konge i Athen og fader til Itonos.
Læs mere
Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphiktyon.
Amfilochos
Amfilochos var en græsk seer og sagnkonge. Han grundlagde flere orakler, bl.a. Apollon-oraklet i Kolofon.
Amfion
Amfion var barn af Zeus og gift med Niobe i græsk mytologi. Sammen med sin tvillingebroder Zethos byggede han ved hjælp af sin lyre murene om Theben.
Læs mere
Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben.
Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphion.
Amfitrite
Amfitrite er en af nereiderne, gift med Poseidon og moder til Triton fra den græske mytologi.
Læs mere
Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav.
Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Amphitrite.
Amfitryon
Amfitryon var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han var gift med Alkmene og fader til Ifikles, Herakles' tvillingebroder.
Læs mere
Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphitryon.
Amled
Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Latinsk form: Amletus.
Amletus, latinsk navn for Amled
Læs mere
Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo.
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Ammius, latinsk navn for Hamder
Læs mere
Hamder var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun.
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Amon
Amon er en egyptisk skabergud og den øverste blandt de egyptiske guder.
Læs mere
Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland.
Staves også: Amun.
Amon-Sønnen, andet navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Amor, latinsk navn for Eros
Læs mere
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Amsvartnir
Amsvartnir er det vand i nordisk mytologi, hvori øen Lyngvi, der huser den lænkede Fenrisulv, ligger.
Læs mere
Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Ámsvartnir.
Benævnes også: Sortesøen.
Amythaon
Amythaon var søn af Kretheus og Tyro fra græsk mytologi. Han var fader til Melampus, en berømt argivisk spåmand.
Læs mere
Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek.
Anacharsis
Anacharsis var en skythisk prins og filosof.
Læs mere
Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve.
I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur.
Anchinoë
Anchinoë var en nymfe, gift med sagnkongen Belos i græsk mytologi. Hun var datter af flodguden Neilos (Nilguden) og moder til sønnerne Aigyptos og Danaos.
Læs mere
Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Anchinoe.
Andlang
Andlang er navnet på den anden himmel i den nordiske mytologi. Den befinder sig mod syd, oven over den himmel, man ellers kender.
Læs mere
Staves også: Aundlangr.
Andrimner
Andrimner er gudernes kok i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den tilsodede’.
Læs mere
Staves også: Andhrimner.
Andromeda
Andromeda var datter af den etiopiske konge Kefeus og Kassiopeia fra græsk mytologi og sagnhistorie. Hun blev reddet fra en grufuld skæbne af Perseus.
Læs mere
Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas moder havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne.
Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek.
Andvare
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Læs mere
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Kaldes også: Alberich eller Gust.
Andvarefos
Andvarefos er den elv i nordisk mytologi, som Andvare i skikkelse af en gedde svømmer rundt i, mens han vogter nidkært over sin skat og sin ring.
Læs mere
Staves også: Andvars-Fos.
Ane Eigils søn
Ane var en nordisk sagnfigur, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Hejdrek og Helga, halvbror til Hlød.
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervørs fader, og med sin farbroder, Høfund og Hervørs søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Høfund og Hervør, broder til Hejdrek.
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervørs fader, og med sin nevø, Hejdreks og Helgas søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne, kendt fra bl.a. Saxo. Han var fader til Hervor og ejede sværdet Tyrfing.
Læs mere
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Latinsk form: Ongendus.
Benævnes også: Ongentheow (angelsaksisk).
Angeiia
Angeiia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Angel
Angel var ifølge Saxo stamfader til anglerne i England og broder til Dan, stamfader til den danske kongeslægt.
Læs mere
Staves også: Angul.
Angerbode
Angerbode er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Loke har hun børnene Fenrisulven, Hel og Midgårdsormen.
Læs mere
Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’.
Staves også: Angrboda, Angrbode eller Angurbode.
Angra Mainju
Angra Mainju er den onde af tvillingeånderne i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Læs mere
Benævnes også: Ahriman.
Ani
Ani var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 3).
Antigone
Antigone var en græsk sagnprinsesse fra Theben. Hun var datter af Ødipus og Iokaste.
Læs mere
Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord.
Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides.
Anund Yngvars søn
Anund var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). Han var fader til Ingjald.
Læs mere
Staves også: Anun.
Anysis
Anysis var en sagnhistorisk egyptisk hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,137-140).
Læs mere
Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år.
Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr.
Aoide
Aoide er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon.
Læs mere
Aoide er muse for sang.
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Aoida.
Apemosyne
Apemosyne var datter af den græske sagnkonge Katreus. Hun blev dræbt af sin broder Althaimenes, da hun var blevet gravid.
Læs mere
Apemosyne forklarede sin broder Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede.
Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek.
Apis
Apis er en egyptisk tyregud og samtidig et helligt dyr for guden Ptah i Memphis (hovedstaden i oldtidens Egypten).
Læs mere
Apis er søn af Hathor, en af hovedguderne i det gamle Egyptens pantheon.
Apollo, latinsk navn for Apollon
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Apollo Delphinios, andet navn for Apollon
Apollons kult er især knyttet til oraklet i Delfi.
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Apollon
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Kaldes også: Loxias, Musagetes, Apollo Delphinios eller Foibos.
I romersk mytologi: Apollo.
Arachne
Arachne var en væverske i den græske sagnhistorie, der ville konkurrere med Athene ved væven. Hun tabte og blev forvandlet til en edderkop.
Læs mere
Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Arbakes
Arbakes var en sagnkonge over Medien. Han ødelagde Nineve og styrtede Det Assyriske Rige.
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Are den Enøjede
Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Latinsk form: Ary.
Ares
Ares er en græsk krigsgud. Han er gud for den blodige kamp på krigspladsen. Han er søn af Zeus og Hera.
Læs mere
I romersk mytologi: Mars.
Areslunden
Areslunden er i græsk mytologi et helligt område ved Kolchis, hvor det gyldne skind hænger.
Argeifontes, andet navn for Hermes
tilnavnet Argeifontes, der betyder Argosbane, får Hermes efter at have dræbt Argos Panoptes.
Læs mere
Staves også: Argosbane.
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Arges
Arges er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos.
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Staves også: Argos.
Argo
Argo er navnet på det skib, som i græsk mytologi bringer argonauterne til Kolchis i jagten på det gyldne skind.
Læs mere
Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos.
Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
argonaut
En argonaut var en af deltagerne på argonautertogtet, der drog til Kolchis efter det gyldne skind (græsk mytologi).
Læs mere
Argonauterne og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
Argos
Argos var skibsbygger og søn af Frixos og Chalkiope fra græsk mytologi. Han gav navn til skibet Argo, som han byggede.
Læs mere
Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek.
Argos Lutterøie, andet navn for Argos Panoptes
Læs mere
Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io.
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Argos Panoptes
Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io.
Læs mere
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Argos Lutterøie.
Ariadne
Ariadne var datter af den kretensiske kong Minos fra græsk mytologi. Ariadne hjalp Theseus med at finde ud af labyrinten i Knossos og flygtede derefter med ham.
Læs mere
Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis
Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek.
arimasperne
Arimasperne var et enøjet folkeslag i det nordligste Skytien, dvs. Nordeuropa. De kæmpede med griffer om guld.
Læs mere
Arismaperne nævnes i Herodots Historie (bog 2,115).
Aristaios
Aristaios var en græsk sagnhelt med særlig tilknytning til landbrug. Han var gift med Autonoe og fader til jægeren Aktaion.
Læs mere
I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder.
Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aristæos.
Aristodemos
Aristodemos var ifølge græsk mytologi efterkommer af Herakles. Hans sønner Eurysthenes og Prokles grundlagde den spartanske forfatning.
Arkas
Arkas er i græsk mytologi stamfader til arkaderne. Han er søn af Zeus og Kallisto.
Læs mere
Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek.
Armod, andet navn for Ole den Raske
Under tilnavnet Armod kan man læse om Ole i Totten om Norne-Gæst.
Læs mere
Ole den Raske var en dansk sagnhelt og konge. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge.
Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. og 8. bog).
Staves også: Ole Bravkarl eller Ole den Frønke.
Arnaeus, latinsk navn for Arnaios
Læs mere
Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger.
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
Arnaios Iros
Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger.
Læs mere
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
I romersk mytologi: Arnaeus.
Arngrim
Arngrim var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding.
Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland.
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Arngrim kendes fra bl.a. Saxo, fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga.
Staves også: Andgrim.
arngrimssøn
En arngrimssøn er en af den nordiske sagnhelt Arngrims tolv sønner: Angantyr, Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding.
Læs mere
Arngrims sønner var berygtede pirater, og de blev alle dræbt af Ørvar-Odd på Samsø. Beretningen om slaget på Samsø kendes fra bl.a. Saxo (5. bog).
Staves også: angrimsøn.
Arnvid Blinde
Arnvid Blinde var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Arnviðr blindi.
Artaios
Artaios var en sagnkonge over Medien. Han fulgte Arbianes på tronen, herskede i 40 år og efterlod riget til sin søn, Artines.
Læs mere
Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).
Artembares
Artembares var en fornem meder, der optræder i fortællingen om Kyros' opvækst.
Læs mere
Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116).
Artemis
Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi.
Læs mere
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Kaldes også: Jocheæra.
I romersk mytologi: Diana.
Arthur
Arthur var en engelsk-bretonsk sagnkonge. Han grundlagde den berømte kreds af riddere om det runde bord og bekæmpede angelsakserne, som invaderede England i 400- til 500-tallet e.Kr.
Læs mere
I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner.
Aruaroddus, latinsk navn for Ørvar-Odd
Læs mere
Ørvar-Odd var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Hans navn betyder pilespids; og han havde tre magiske pile, der altid vendte tilbage til ham.
Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).
Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.
Arvaker
Arvaker er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den årvågne’. Den anden hedder Alsvinn.
Læs mere
Staves også: Arvakr.
Ary, latinsk navn for Are den Enøjede
Læs mere
Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Asa-Borgen, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asa-Brage, andet navn for Brage
Læs mere
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Staves også: Braga eller Bragur.
Asaheim, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asaland, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asaloke, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Asarige, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asa-Thor, andet navn for Thor
Læs mere
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Asbjørn fra Medalhus
Asbjørn var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra det ydre Trondheim og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Asbjørn i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Ásbjörn af Meðalhúsum (oldisl.) eller Esben.
Asbjørn Hårdssøn den Rige
Asbjørn Hårdssøn den Rige optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Ingebjørg Asbjørnsdatter og morfar til Gunløg Slangetunge.
Asbjørn Prude
Asbjørn Prude var en dansk sagnhelt, der som dreng blev spået, at han ville lide en krank skæbne, hvis han vovede sig til Nordmøre i Norge, hvorfra hans moders slægt stammede. Han var fostbroder til Orm Storolfsøn.
Læs mere
Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse.
Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn.
Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk.
Staves også: Esbjørn Prude.
Asbro, andet navn for Bifrost
Læs mere
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
as
En as er et medlem af gudeslægten aserne i den nordiske mytologi. De kvindelige aser kaldes ofte asynjer.
Læs mere
I nogle sammenhænge ændrer definitionerne systematik, formentlig under indflydelse fra græsk mytologi, således at kun de tolv guder fra den nordiske mytologi, der bor i Asgård, kaldes aser.
asers broder, andet navn for Vidar
Selv om Vidar ikke er søn af Frigg, er han som Odins søn broder til aserne.
Læs mere
Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin fader, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død.
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Asgård
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Læs mere
Benævnes også: Asa-Borgen, Asaheim, Asaland, Asarige, Gudhjem, Havsgård eller Holmgård.
Asgårdsloke, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Asklepios
Asklepios er den græske guddom for lægekundskab. Han er søn af guden Apollon og Koronis, og fader til bl.a. døtrene Hygieia, Iaso og Akeso.
Læs mere
Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin fader og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion.
Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab.
Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek.
Askold
Askold var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Askold herskede over Kiev.
Læs mere
Askold nævnes i Nestors krønike.
askunge
Askungerne er en ikke-menneskelig slægt fra den nordiske mytologi. Askungerne er knyttet til Yggdrasils ask.
Læs mere
Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre.
Aslak Holmskalle
Aslak Holmskalle var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking.
Læs mere
Han nævnes i Olav Tryggvasons Saga som søn af Bue Digre.
Asløg
Asløg var datter af den danske sagnhelt Sigurd Orm-i-øje. Hun var gift med Helge den Hvasse. Man kan læse om Asløg i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Læs mere
Hun er opkaldt efter sin farmor, som hun kan forveksles med.
Staves også: Aslaug.
Asløg
Asløg var i nordisk sagnhistorie datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild. For at skjule sin sande identitet levede hun en tid under dæknavnet Kraka.
Læs mere
Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.
Hun nævnes bl.a. i Snorres Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Staves også: Aslaug.
Kaldes også: Kraka.
Asmund, andet navn for Ønund
Læs mere
Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld optræder i den islandske sagalitteratur. Han var en gode (folkevalgt leder) på Island og fader til Ravn Ønundssøn.
Asmund
Asmund var en nordisk sagnhelt, der lod sig levende begrave sammen med sin ven Asvid.
Læs mere
Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Asodin, andet navn for Odin
Navnet Asodin understreger, at Odin er en af aserne.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Asopos
Asopos er en flodgud i græsk mytologi og stamfader til asopiderne. Han er fader til tyve skønne nymfer, heriblandt Sinope, som Apollon bortførte til Sortehavet.
Læs mere
Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek.
Astarte
Astarte er en vestsemitisk gudinde, der især blev dyrket i Sidon.
Læs mere
Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Asteria
Asteria er datter af titanerne Koios og Foibe i den græske mytologi. Sammen med Perses har hun datteren Hekate.
Læs mere
Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme.
Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni.
Astraios
Astraios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er gift med Eos og fader til stjernerne og vindene.
Læs mere
Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Astræos.
Astrid
Astrid var ifølge nordisk sagnhistorie enten datter af eller søster til Boleslav (Burislaf) 1. Chrobry af Polen.
Læs mere
Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald.
asunge, andet navn for valkyrie
Asunge er hos Grundtvig et andet ord for valkyrie, men der er ikke belæg for denne opfattelse i den ældre overlevering.
Læs mere
En valkyrie er en kvindelig guddom i den nordiske mytologi. Valkyrierne adlyder Odin og udvælger (kårer) de krigere, der skal falde på slagmarken (valen).
Asvid
Asvid var en nordisk sagnhelt. Da han døde af sygdom, blev han begravet med sin endnu levende ven, Asmund.
Læs mere
Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
asynje
En asynje er en kvindelig as fra den nordiske mytologi.
Ate
Ate er forblindelsens gudinde i græsk mytologi. Hun får mennesker til at overskride samfundsnormer og -grænser.
Læs mere
Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus fader til Ate.
Atehøjen
Atehøjen var den høj, hvor byen Troja ifølge den græske mytologi lå. Højen havde fået sit navn, fordi Ate landede på højen, da hun engang blev kastet ned fra Olympen af Zeus.
Læs mere
Staves også: Ate-Høien.
Athamas
Athamas var en græsk sagnkonge fra Orchomenos. Han var søn af Aiolos og gift med Ino. Sammen med Nefele havde han børnene Helle og Frixos.
Læs mere
Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek.
Athene
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Kaldes også: Athens skjoldmø, Pallas, Pallas Athene eller Tritogenia.
Benævnes også: Vidskabsdisen.
I romersk mytologi: Minerva.
Athens skjoldmø, andet navn for Athene
Læs mere
Staves også: Athenens skjoldmø.
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Atla
Atla er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
atlantide
En atlantide er en datter af titanen Atlas fra den græske mytologi.
Atlas
Atlas er søn af titanen Iapetos. I den græske mytologi står han i det yderste vest og holder himmelhvælvingen på sine skuldre.
Læs mere
Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne.
Atle
Atle var en hunnerkonge i nordisk sagnhistorie. Han blev gift med Sigurd Fafnersbanes enke, Gudrun.
Læs mere
Atle er broder til Brynhild.
Staves også: Atli.
Kaldes også: Atle Hunnerkonge.
Atle Hunnerkonge, andet navn for Atle
Læs mere
Atle var en hunnerkonge i nordisk sagnhistorie. Han blev gift med Sigurd Fafnersbanes enke, Gudrun.
Atle er broder til Brynhild.
Staves også: Atli.
Atreide
Atreide er i den græske mytologi et tilnavn til sønner af Atreus, derfor kan Agamemnon kaldes Atreiden. Atreiderne var af guderne underlagt en forbandelse.
Læs mere
Staves også: Atride.
Atriden, andet navn for Agamemnon
Agamemnon bærer tilnavnet Atriden, fordi han er søn af Atreus.
Læs mere
Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne.
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Atropos
Atropos er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Atte den Dølske
Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Atta Dølska.
Benævnes også: Otte Skarpskytte eller Otte Storsnude.
Augeias
Augeias var en græsk sagnkonge fra Elis. Han havde en meget stor mængde kvæg i sin stald. En af Herakles' tolv opgaver var at muge ud i Augeias' stald på én dag.
Læs mere
Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Augeia.
Augelmer, andet navn for Ymer
Under navnet Augelmer er Ymer stamfader til rimturserne.
Læs mere
Staves også: Aurgelmer, Aurgelmir, Aurgelmr eller Urgelmer.
Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Aun
Aun var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han havde ti børn, hvoraf han ofrede de ni for at forlænge sit eget liv.
Læs mere
Aun optræder i Snorres Ynglingesaga.
Staves også: An eller Øn.
Aurboda
Aurboda er en jættekvinde. Hun er moder til Gerd (eller Gerda), som Frej forelsker sig i.
Læs mere
Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Aurgjafa
Aurgjafa er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Aurora, latinsk navn for Eos
Læs mere
Eos er gudinde for morgenrøden i græsk mytologi. Hun er søster til Helios (solen) og Selene (månen).
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
Autolykos
Autolykos var en mestertyv i græsk mytologi, søn af Hermes og Chione.
Læs mere
Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes.
Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen.
Autonoe
Autonoe var en græsk sagnprinsesse, datter af Thebens grundlægger Kadmos og Harmonia. Hun var gift med Aristaios og mor til jægeren Aktaion.
Læs mere
Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus.
Autonoe nævnes som moder til Aktaion i Hesiods Theogoni.
Staves også: Autonoë.
Auxo
Auxo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Auxo forbindes med sommeren.
Avalon
Avalon er en ø, hvor Morgan le Fay holder til i legenderne om kong Arthur (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie).
Azel
Azel var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Ba'al
Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud.
Læs mere
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
I græsk mytologi: Belos.
bacchantinde, latinsk navn for mænade
Læs mere
En mænade var en kvindelig tilbeder af guden Dionysos fra græsk mytologi.
Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer.
Bacchos, andet navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Bacchus, latinsk navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Bakis
Bakis var i græsk sagnhistorie en ekstatisk seer fra Boiotien. Bakis er især kendt for sine spådomme om perserkrigene.
Læs mere
Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre.
Staves også: Bacis.
Balder
Balder er en lysende, venlig, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Læs mere
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Latinsk form: Balderus.
Kaldes også: Grådguden eller Hels Herfang (bytte).
Balders baneråd, andet navn for Loke
Baneråd betyder ‘den, der giver råd om drab’. Loke narrede den blinde Høder til at skyde en pil af mistelten efter Balder. Derfor kom Høder til at dræbe Balder.
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
baldersbål
Baldersbål betegner i nordisk mytologi det bål, der blev tændt på skibet Ringhorne for at brænde guden Balders lig.
Læs mere
Da Balder skulle sendes til dødsriget, blev hans lig båret til bålet på hans skib. Ved dette syn brast Balders hustru Nannas hjerte af sorg, og hun blev også lagt på ligbålet. Balders fader Odin lagde ringen Draupner ved Balders lig og hviskede Balder nogle hemmelige ord med på vejen. Da Thor skulle vie bålet med hammeren Mjølner, løb dværgen Lit i vejen for ham. Thor sparkede til dværgen, som styrtede ind i bålet og blev brændt.
Grundtvig ser i baldersbålet en nordisk foregribelse af Kristi død på korset.
Baldershage
Baldershage var et sted i det norske småkongedømme Sogn, som var viet til guden Balder. Stedet var helligt, og ingen måtte skabe ufred der.
Læs mere
Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga.
Staves også: Balders-Hag (iflg. Grundtvig) eller Baldurs Hage.
Balders-Hævneren, andet navn for Vale
Læs mere
Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder.
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Balderus, latinsk navn for Balder
Hos Saxo er Balderus (eller Balder) blot en sagnkonge, der kappes med Hother om sagnkongedatteren Nannas gunst.
Læs mere
Staves også: Balder.
Balder er en lysende, venlig, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
balther
En balther er et medlem af den visigotiske kongeslægt.
Bard, andet navn for Bergfin
Læs mere
Bergfin optræder i den islandske sagalitteratur og var en norsk sømand.
Bare
Bare var en høvding og kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Barre eller Barri.
Barre
Barre er den lund i den nordiske mytologi, i hvilken Gerd har lovet Frej et elskovsmøde
Læs mere
Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Barri.
Barre
Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Barri.
Barri, latinsk navn for Barre
Læs mere
Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
basilisk
En basilisk er et fabeldyr i græsk mytologi.
Læs mere
En basilisk fremstilledes oftest med krone på hovedet, med bagkrop som en slange, forkrop som en hane og med et dræbende blik. Den blev i middelalderen bl.a. brugt ved udsmykning af kirker som et symbol på ondskab eller på Djævelen.
Baugi
Baugi er i nordisk mytologi en jætte og broder til Suttung. Baugi ejer en gård, hvor Odin i forklædning og under navnet Bølverk tager arbejde for at kunne komme til at drikke af Suttungs mjød (skjaldemjøden).
Læs mere
Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød.
Staves også: Bauge eller Bøge.
Beanstan
Beanstan var en dansk sagnhelt, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var fader til Breka.
Læs mere
Staves også: Bjankstan eller Bjansteen.
Bedvig Skefing
Bedvig Skefing var en nordisk sagnfigur. Ifølge Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi var han søn af den bibelske Noa og født ombord på arken.
Begad
Begad var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bejgad.
Beiti
Beiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Bæiter.
Bele
Bele er en jætte fra den nordiske mytologi, der bliver dræbt med Frejs sværd.
Læs mere
Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’.
Staves også: Bela.
Beles lyse bane (dvs. drabsmand), andet navn for Frej
Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til den poetiske form ‘Beles lyse bane’.
Læs mere
Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; broder til Freja.
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Belesys
Belesys var en sagnhistorisk oprørsleder fra Babylonien. Han hjalp Arbakes med at ødelægge Nineve og styrte Det Assyriske Rige.
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Belge
Belge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bele, Belgi eller Belgus.
Bellerofon
Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien.
Læs mere
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Kaldes også: Hipponoos.
Belos, græsk navn for Ba'al
Belos er en græsk stavemåde for Ba'al. Grækerne anså ofte Ba'al for at være en manifestation af Zeus og kaldte ham derfor også for Zeus-Belos.
Læs mere
Staves også: Bel.
Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud.
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Belos
Belos var i græsk mytologi konge i Egypten og søn af guden Poseidon og Libya. Han var gift med Anchinoë og fader til sønnerne Aigyptos og Danaos.
Læs mere
Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek.
Belos
Belos var sagnkonge og grundlægger af byen Babylon. Han var fader til Ninos.
Læs mere
Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos.
Benno, andet navn for Brune
Læs mere
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun.
Benu
Benu er en fugl, der i ægyptisk mytologi er knyttet til sol, skabelse og genfødsel.
Læs mere
Benu er blevet sammenlignet med fugl Føniks, men de ægyptiske kilder nævner intet om fuglens død.
Benu havde skikkelse som en hejre.
Staves også: Bennu.
Beov
Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og fader til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf.
Læs mere
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Benævnes også: Bjovulf.
Bergelmer
Bergelmer og hans hustru var de eneste jætter, der overlevede verdensoversvømmelsen af blod, da Ymer blev dræbt (nordisk mytologi).
Læs mere
Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne).
Bergfin
Bergfin optræder i den islandske sagalitteratur og var en norsk sømand.
Læs mere
Benævnes også: Bard.
Berig
Berig var en gotisk sagnkonge. Han drog med tre skibe ud fra Sverige og bosatte sig på sydkysten ved Østersøen.
Læs mere
Berig optræder i Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter) af den gotisk-romerske historieskriver Jordanes.
Bermer Rise
Bermer Rise var en nordisk kæmpe og sagnhelt, der optræder i folkeviser.
Læs mere
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Kaldes også: Bjarme-Jetten.
Bertingsland
Bertingsland er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Bjert (bert) betyder strålende.
Bertingsland kendes fra flere folkeviser.
Staves også: Birtingsland, Birtingsrige eller Bjertingsland.
Bestla
Bestla er mor til Odin i den nordiske mytologi. Hun er af jætteslægt og gift med Borr, med hvem hun også har sønnerne Vile og Ve.
Beyla
Beyla er en af Frejs tjenestekvinder i den nordiske mytologi. Hun er gift med Byggvir.
Læs mere
Staves også: Beila eller Bøla.
Bia
Bia er personifikationen af styrke i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Kratos, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne.
Læs mere
Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Bifrost
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Læs mere
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
Kaldes også: Asbro, Gyngebro eller Vindhjelms bro.
Bikke
Bikke var en ondsindet tjener hos den gøtiske sagnkonge Jørmunrek.
Læs mere
Bikke omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Bil
Bil er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun anses for at være datter af Måne, men er dog indimellem blot et billede på månen.
Læs mere
I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed.
Bilskirner
Bilskirner er en sal i den nordiske mytologi, der ligesom Valhal har 540 døre. Den ligger i Trudvang.
Bilvis
Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Læs mere
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Latinsk form: Bilvisus.
Bilvisus, latinsk navn for Bilvis
Læs mere
Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Birting
Birting var navnet på et sværd i den middelalderlige nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Navnet Birting betyder den lysende.
Birting Hede
Birting Hede er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Birting Hede kendes fra flere folkeviser.
Bjarke
Bjarke er en person fra den islandske sagalitteratur.
Bjarke
Bjarke var en helt i den danske sagnkonge Rolf Krakes følge.
Læs mere
Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.
Staves også: Bodvar Bjarke eller Bødvar Bjarke.
Bjarme-Jetten, andet navn for Bermer Rise
Læs mere
Bermer Rise var en nordisk kæmpe og sagnhelt, der optræder i folkeviser.
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Bjarne
Bjarne var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biarni.
Bjartmar Jarl
Bjartmar Jarl var en person fra den nordiske sagnhistorie. Han var hersker over Aldeigjuborg (Ladoga) og fader til Svava.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Bjarmar.
bjergrise
En bjergrise tilhører den jætteart i den nordiske mytologi, der især lever i bjergene.
Bjolf
Bjolf var en person, som bosatte sig på Island i landnamstiden. Han var fostbroder til Lodmund den Gamle og fader til Helga og Isolf.
Læs mere
Man kan læse om Bjolf i Landnámabók (Bogen om bosættelserne).
Staves også: Bjólfr.
Bjorthno
Bjorthno var rådmand eller krigsherre hos kong Offa fra angelsaksisk og nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Staves også: Beorhtno.
Bjovulf
Bjovulf er helten i et angelsaksisk kvad, Sangen om Bjovulf. Bjovulf var en gøtisk kriger, der kom kong Roar i Lejre til hjælp i kampen mod uhyret Grendel.
Læs mere
Grundtvig oversatte i 1820 kvadet om Bjovulf.
Staves også: Beovulf, Beowulf eller Bjowulf.
Kaldes også: Søgøte.
Bjovulf, andet navn for Beov
Læs mere
Staves også: Bjowulf.
Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og fader til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf.
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Bjovulfsbjerg
Bjovulfsbjerg er i Sangen om Bjovulf navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs gravhøj på Hvalnæs ved den svenske vestkyst.
Læs mere
Staves også: Beowulfes beorh.
Bjørn
Bjørn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biorn eller Biørn.
Bjørn den Bretske
Bjørn den Bretske var ifølge nordisk sagnhistorie tilknyttet den bretske (britiske) jarl Stefner, hvis datter Palnatoke ægtede.
Læs mere
Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne.
Staves også: Bjørn hin Bretske.
Bjørn fra Sogn
Bjørn fra Sogn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog).
Bjørn Jernside
Bjørn Jernside var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog.
Blend Islænding
Blend Islænding var en høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog).
Staves også: Blæng eller Blænge.
Blikjanda Bøl
Blikjanda Bøl er i nordisk mytologi navnet på sengeforhænget hos Hel. Navnet kan oversættes til ‘strålende mén’.
Læs mere
Benævnes også: den klare fordærvelse.
Blindegæst, andet navn for Gest hin blinde
Hos Saxo var Blindegæst en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod.
Læs mere
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Blotolf fra Ølveshøj
Blotolf var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøen og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Blotolf i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Botolf eller Blótólfr af Ölvishaugi (oldisl.).
Bo
Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog).
Læs mere
Latinsk form: Bous.
Bo
Bo var en dansk sørøver og sagnjarl. Man kan læse om Bo hos Saxo (10. bog).
Læs mere
Staves også: Boe eller Boje.
Bo Bramesøn
Bo Bramesøn var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bue Bramsen, Bue søn af Bråma eller Bui Bramu Son.
Bodn
Bodn er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares (nordisk mytologi). De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Son.
Bolvis
Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Læs mere
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Latinsk form: Bolwisus.
Bolwisus, latinsk navn for Bolvis
Læs mere
Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Bonde
Bonde var svensk sagnkonge.
Borcarus, latinsk navn for Borkar
Læs mere
Borkar var en skånsk sagnhøvding.
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Boreas
Boreas er gud for nordenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre.
Læs mere
Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Borge
Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Latinsk form: Borghy.
Borghild
Borghild var den germanske sagnhelt Sigmunds første kone og mor til Helge Hundingsbane og Håmund. Hun er omtalt i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Læs mere
Staves også: Borghildr (oldisl.).
Borghy, latinsk navn for Borge
Læs mere
Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Borkar
Borkar var en skånsk sagnhøvding.
Læs mere
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Latinsk form: Borcarus.
Borr
Borr er et urvæsen fra den nordiske mytologi. Sammen med jættekvinden Bestla fik han børnene Odin, Vile og Ve.
Læs mere
Staves også: Burr eller Bør.
Borrs søn, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
borr-søn
Borr-sønnerne er en fællesbetegnelse for Odin, Vile og Ve, der alle var sønner af urvæsenet Borr og jættekvinden Bestla (nordisk mytologi).
Bous, latinsk navn for Bo
Læs mere
Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog).
Brage
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Læs mere
Staves også: Braga eller Bragur.
Kaldes også: Brage Bænkepryder.
Benævnes også: Asa-Brage.
Brage Bænkepryder, andet navn for Brage
Læs mere
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Staves også: Braga eller Bragur.
Brand Stump
Brand Stump var en islandsk sagnhøvding, som ifølge Saxo (8. bog) deltog i Bråvallaslaget.
Brat Irer, andet navn for Brat Jyde
Læs mere
Staves også: Brat hin Irske.
Brat Jyde var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Brat Jyde
Brat Jyde var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Brat Irer.
Brattingborg
Brattingborg er navnet på en borg, der optræder i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø.
Staves også: Bertingsborg, Bertingsborrig, Bertingsskov, Birtingborg eller Birtingsborg.
Breidablik
Breidablik er Balders bolig i den nordiske mytologi. Den ligger i himlen og er særlig ren og hellig.
Læs mere
Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’).
Staves også: Bredeblik eller Breideblik.
Breka
Breka var den gøtiske sagnhelt Bjovulfs konkurrent i en kapsvømning, søn af sagnhelten Beanstan. Man kan læse om ham i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Breca, Breke eller Brække.
Briareus
Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kaldes også: Aigaion.
Brim, andet navn for Ymer
Læs mere
Staves også: Brimer eller Brimir.
Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Brimir
Brimir er navnet på en sal, der ifølge den nordiske mytologi findes i den bedre verden i tiden efter Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Brimer.
Brisëis
Brisëis, datter af Briseus, var en smuk kvinde fra Lyrnessos i den græske sagnhistorie.
Læs mere
Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon.
Staves også: Briesis eller Brisis.
Brisingamen
Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det.
Læs mere
Staves også: Brysinga Men, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Benævnes også: Brising.
Brising, andet navn for Brisingamen
Under navnet Brising kendes ekstraordinært skønne halssmykker i den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Staves også: Brosinga-men eller Brysing-Smykket.
Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det.
Staves også: Brysinga Men, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Brok
Brok er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin broder, Sindre, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner.
Læs mere
Staves også: Brokur.
Brond
Brond var en konge, som har givet navn til sagnfolket brondingerne, der optræder i Sangen om Bjovulf. Brond kendes kun fra denne sammenhæng.
Brondingland
Brondingland var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka herskede. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Brodinge-Land eller lond Brondinga.
Brontes
Brontes er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Brune
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Læs mere
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun.
Latinsk form: Bruno.
Benævnes også: Benno.
Bruno, latinsk navn for Brune
Læs mere
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun.
Brynhild
Brynhild er en valkyrie fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede.
Staves også: Brynhilde eller Brynhildur.
bråvallaslaget
Bråvalla er en slette i Östergötland i Sverige, hvor der ifølge Saxo og flere islandske sagaer udkæmpedes et vældigt slag mellem den danske kong Harald Hildetand og den østgøtiske kong Ring.
Læs mere
Dette sagnhistoriske slag er blevet et fast udtryk på dansk: ‘et bråvallaslag’ i betydningen et vældigt slag eller en hidsig debat.
Staves også: bravalla-slaget eller brávellir-slaget.
Budle
Budle var en konge i nordisk og germansk sagnhistorie. Fra hans slægt stammer budlingerne.
Læs mere
Budle var far til Atle og Brynhild.
Staves også: Budli.
budling
Budlingerne udgør en slægt i nordisk og germansk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Budle.
Budlung
Budlungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der på sin mødrene side nedstammede fra kong Budle.
Læs mere
Staves også: Botelung.
Bue Digre
Bue Digre var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne.
Læs mere
Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.
Staves også: Bue den Tykke eller Bue hin Digre.
Bulderbassen, andet navn for Poseidon
Læs mere
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton.
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Bure
Bure er en jætte fra den nordiske mytologi, der medvirkede ved verdens skabelse. Hans søn Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) fik med jættekvinden Bestla sønnerne Odin, Vile og Ve.
Læs mere
Staves også: Bur eller Burr.
Byggvir
Byggvir er en af Frejs tjenestekarle (nordisk mytologi). Han er gift med tjenestekvinden Beyla.
Læs mere
Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke.
Staves også: Beigver eller Byggve.
bygmesteren
Bygmesteren er en navnløs jætte fra nordisk mytologi. Han indgår en aftale med aserne om at bygge en mur omkring Asgård i løbet af én vinter.
Læs mere
Aftalen mellem aserne og bygmesteren indebærer, at bygmesteren skal have Freja, Solen og Månen som løn, hvis han bygger muren inden for den aftalte tidsfrist. Bygmesteren får hjælp af sin hingst Svadilfare og er så tæt på at opfylde sin del af aftalen, at Loke må forklæde sig som en hoppe for at lokke Svadilfare væk fra arbejdet med muren. Da byggeriet således ikke bliver færdigt til tiden, viser bygmesteren sine jættekræfter, og aserne, der har haft en mistanke om bygmesterens natur, tilkalder Thor, som banker sin hammer i panden på jætten.
Bødvild
Bødvild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var datter af kong Nidud og blev forført og vanæret af Vølund Smed.
Læs mere
Staves også: Bodel, Bodil eller Bodvil.
Bøg
Bøg var far til den danske sagnkonge Rørik. Man kan læse om Bøg hos Saxo (2. bog).
Bøltorn
Bøltorn er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til Bestla og dermed morfar til Odin.
Læs mere
Staves også: Bolthorn.
Bølverk, andet navn for Odin
Tilnavnet Bølverk betyder ‘den, der forvolder ondt’. Odin bruger det under sin jagt på skjaldemjøden.
Læs mere
Staves også: Boldværk.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Børs søn, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
camena, latinsk navn for muse
Camenerne er romerske kildegudinder. Ifølge senere tradition udgør de det romerske sidestykke til de græske muser. Oprindeligt blev camenerne dyrket som gudinder for en kilde i en lund nær Porta Capena i Rom.
Læs mere
Staves også: camøne eller kamene.
En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster.
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Cerberus, latinsk navn for Kerberos
Læs mere
Kerberos er den hund, der vogter indgangen til dødsriget Hades i den græske mytologi. Den har mange ligheder med Garm fra den nordiske mytologi.
Ceres, latinsk navn for Demeter
Læs mere
Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og moder til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
Chalkiope
Chalkiope var datter af sagnkongen Aietes og gift med Frixos fra græsk mytologi.
Læs mere
Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek.
Chaos
Chaos er i græsk mytologi den uordnede verden, der fandtes før den nuværende ordnede.
Læs mere
Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår.
Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kaos.
Chariklo
Chariklo er en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med kentauren Cheiron og moder til Melanippe.
Læs mere
Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger.
charis
En charis (pl. chariter) er en af de tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.
Læs mere
I romersk mytologi: gratie.
Charon
Charon er færgemanden, der bringer de døde over floden Styx i græsk mytologi.
Læs mere
Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten.
Charybdis
Charybdis var en farlig malstrøm over for uhyret Skylla i græsk sagnhistorie.
Læs mere
Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Staves også: Karybdis.
Cheiron
Cheiron var en klog og lægekyndig kentaur fra den græske sagnhistorie. Han opfostrede bl.a. Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion.
Læs mere
Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred.
Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Chiron.
Chronos
Chronos er i græsk mytologi en personificeret form af tiden. I orfisk religion er han en af kosmos' oprindelige guder, som sørger for himmellegemernes bevægelse og tidens gang.
Læs mere
Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' fader.
Chrutloda, andet navn for Odin
Chrutloda er det navn, som Ossian (Oisín) gav Odin. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle).
Læs mere
Staves også: Krutloda.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Chrysaor
Chrysaor søn barn af Medusa og guden Poseidon fra græsk mytologi og fader til uhyret Geryon.
Læs mere
Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden.
Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Colbrand
Colbrand var ifølge anglo-normannisk tradition og engelske folkeviser en dansk kæmpe. Colbrand blev dræbt af helten Guy fra Warwick.
Læs mere
Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick.
Collerus, latinsk navn for Koller
Læs mere
Koller var en norsk sagnkonge. Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog).
Comus, latinsk navn for Komos
Læs mere
Staves også: Komus.
Komos er en græsk gud for bordets glæder og selskabelig munterhed.
Concordia, latinsk navn for Homonoia
Concordia er en romersk gudinde for enighed og samhørighed.
Læs mere
Homonoia er en græsk gudinde for enighed og samhørighed.
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
Cruithne
Cruithne var en piktisk sagnkonge. Ifølge en keltisk krønike var han den første konge over pikterne og herskede over dem i 100 år.
Læs mere
Cruithne nævnes i en version af The Pictish Chronicle.
Cruthin er navnet på et folkeslag i Irland i den tidlige middelalder.
Staves også: Cruidne eller Cruthen.
Cumhaill
Cumhaill var en gælisk sagnfigur, som var gift med Murna og blev far til helten Fionn mac Cumhaill. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle ).
Cupido, latinsk navn for Eros
Læs mere
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Cyno, andet navn for Spako
Læs mere
Spako var den uægte hustru til hyrden Mithradates. De to opfostrede Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store.
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Staves også: Spaka.
Dafne
Dafne var en smuk, ung pige, datter af flodguden Ladon fra den græske mytologi. Hun afviste guden Apollons tilnærmelser og forvandledes under sin flugt fra ham til et laurbærtræ.
Læs mere
Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst.
Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans.
Staves også: Daphne.
Dag
Dag er i nordisk mytologi søn af jættekvinden Nat og asen Delling.
Læs mere
Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.
Dag
Dag var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Høgne og broder til Sigrun.
Læs mere
Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Hos Snorre er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne.
Staves også: Dagr.
Dag fra Livland, andet navn for Dag Grenske
Læs mere
Staves også: Dag hin Letter eller Dagr Lífski.
Dag Grenske var en norsk høvding og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Dag Grenske
Dag Grenske var en norsk høvding og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Kaldes også: Dag fra Livland.
Dagon
Dagon er en frugtbarhedsgud i Mesopotamien og Syrien igennem hele antikken. Dagon nævnes i Det Gamle Testamente som filistrernes vigtigste gud.
Læs mere
Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30).
Dagravn
Dagravn var en sagnkriger i Frisland hos hugerne (frankerne), som den gøtiske sagnhelt Bjovulf knuste.
Læs mere
Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Dæg-hræfn.
Daidalos
Daidalos var fader til Ikaros og en ualmindeligt velbegavet håndværker i græsk mytologi.
Læs mere
Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer.
Staves også: Dædalos.
daimon
En daimon er i græsk mytologi et væsen mellem guderne og menneskene. Betegnelsen daimon blev brugt om de guddommelige magter, der ikke kunne identificeres, men greb ind menneskenes liv på godt og ondt.
Læs mere
Daimonen bliver i kristen tid til en entydigt negativ dæmon.
Dain
Dain er en af dværgene i den nordiske mytologi. Navnet betyder egentlig ‘den døde’. Man kan forveksle ham med hjorten Dainn.
Læs mere
Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13.
Staves også: Dáinn, Dåen eller Dåin.
Dáinn
Dáinn er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Man kan forveksle den med dværgen Dain.
Læs mere
Staves også: Dain.
daktyl
En daktyl var et mandligt medlem af et lille folk, der boede ved Idabjerget på Kreta i græsk mytologi. De var kendte som troldmænd og dygtige smede.
Dal Corpulentus, latinsk navn for Dal den Digre
Læs mere
Dal den Digre var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dag hin Digre.
Dal den Digre
Dal den Digre var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dag hin Digre.
Latinsk form: Dal Corpulentus.
Benævnes også: Tykke Dag.
Damaskus
Damaskus var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus.
Staves også: Damaskos.
Damon
Damon var en græsk sagnfigur, der sammen med Pythias symboliserede det altopofrende venskab.
Læs mere
Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.
Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Dana
Dana er en gudinde, som er kendt fra keltisk mytologi. Hun optræder imidlertid hos Grundtvig som personifikation af Danmark.
Læs mere
Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element.
Danaë
Danaë var datter af Eurydike og Akrisios fra græsk mytologi. Hun var moder til den græske heros Perseus, som hun fik med guden Zeus.
Læs mere
Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin fader, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes fader, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han moder og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende.
Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Danae.
danaide
En danaide er i græsk mytologi en af Danaos' halvtreds døtre, som på råd fra deres fader slog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten.
Læs mere
For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Danaos-datter.
Danaos
Danaos var en græsk sagnkonge fra Argos. Han var broder til Aigyptos, fader til danaiderne og gav ifølge græsk mytologi navn til danaerne, en folkestamme fra Peloponnes.
Læs mere
Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres fader deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek.
Danaos-datter, andet navn for danaide
Læs mere
En danaide er i græsk mytologi en af Danaos' halvtreds døtre, som på råd fra deres fader slog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten.
For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Dan
Dan stammede fra Skåne og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Dan i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Dan
Dan var en dansk sagnkonge, ifølge nogle middelalderlige sagnhistorier Danmarks første konge. Man kan læse om Dan hos Saxo (1. bog).
Læs mere
For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark.
Dan den Stolte
Dan var en dansk sagnkonge. Han var så berygtet for sit hovmod, at man gav ham tilnavnet den stolte.
Læs mere
Kaldes også: Dan Mikilláti.
Dan Frodes søn
Dan var en dansk sagnkonge, nævnt som Frode den Raskes søn hos Saxo (4. bog).
Dan Goddreng
Dan Goddreng er Grundtvigs navn for den danske sagnkonge Dan, der fulgte Frode den Raske på tronen. Han afværgede et saksisk krav om skattebetaling ved at gå op ad Elben med en stor flåde.
Læs mere
Man kan læse om Dan Goddreng hos Saxo (4. bog).
Grundtvig kan have tilnavnet fra Scriptores, bind 1, 1772, s. 156, note r.
Dan Mikilláti, andet navn for Dan den Stolte
Dans tilnavn Mikilláti betyder den stolte.
Læs mere
Dan var en dansk sagnkonge. Han var så berygtet for sit hovmod, at man gav ham tilnavnet den stolte.
Dardanos
Dardanos er søn af guden Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han er stamfader til dardanerne, der boede i Troja og således også kendes som trojanerne.
Læs mere
Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek.
de gamle grå, andet navn for graia
De gamle grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’.
Læs mere
En graia var en af de to eller tre gråhårede søstre (graier) i græsk mytologi, der holdt vagt for de farlige gorgoner.
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
de grå, andet navn for graia
De grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’.
Læs mere
En graia var en af de to eller tre gråhårede søstre (graier) i græsk mytologi, der holdt vagt for de farlige gorgoner.
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Deïaneira
Deïaneira var datter af Oineus og gift med Herakles i græsk mytologi. Hun dræbte uforvarende Herakles ved at give ham en forgiftet kappe på.
Læs mere
Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Deianeira.
Deimos
Deimos er en personifikation af rædsel i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Fobos er sønner af guderne Ares og Afrodite.
Læs mere
Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Deino
Deino var en af de tre graier (gamle kvinder)i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne.
Læs mere
Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Delfyne
Delfyne var en drage fra den græske mytologi og sagnhistorie, der vogtede oraklet i Delfi. Hun var Tyfons sammensvorne i kampen mod Olympierne.
Læs mere
I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon.
Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Staves også: Delphine eller Delphyne.
Delling
Delling er en lys og strålende as (gud) fra den nordiske mytologi. Sammen med jættedatteren Nat har han sønnen Dag.
Demeter
Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og moder til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
Læs mere
Benævnes også: Kybele.
I romersk mytologi: Ceres.
Demodokes
Demodokos var en blind sanger, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han underholdt ved Alkinoos' hof.
Demofon
Demofon var en eleusinsk prins, som den græske gudinde Demeter var amme for.
Læs mere
Demofon blev salvet i ambrosia og hærdet i ild hver nat af Demeter, indtil hans moder opdagede det og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden.
Staves også: Deiphon.
den genfødte Svava, andet navn for Sigrun
Læs mere
Sigrun var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af Høgne og mistede sin elskede Helge Hundingsbane, der blev dræbt af hendes broder, Dag.
Efter Helges død tilbragte Sigrun og Helge én elskovsnat sammen i Helges gravhøj. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Man kan læse om Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
den grådfagre gudinde, andet navn for Freja
Freja græder guldtårer, når hun leder efter sin forsvundne ægtemand, Od.
Læs mere
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
den hvide as, andet navn for Heimdal
Sidste del af Heimdals navn, dallr, kan kædes sammen med ordet lysende. Heimdal bliver hermed en gud, der lyser over verden.
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
den hårfagre gudinde, andet navn for Sif
Sif havde et hår af guld, som dværgen Sindre havde smedet til hende, efter at Loke havde klippet hendes eget hår af.
Læs mere
Sif er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi, gift med krigsguden Thor. Af gudinderne er hun den smukkeste. Hun er især kendt for sit guldhår.
den klare fordærvelse, andet navn for Blikjanda Bøl
Den klare fordærvelse er Grundtvigs fordanskning af Blikjanda Bøl.
Læs mere
Blikjanda Bøl er i nordisk mytologi navnet på sengeforhænget hos Hel. Navnet kan oversættes til ‘strålende mén’.
den tavse as, andet navn for Vidar
Læs mere
Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin fader, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død.
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
den thasiske Herakles, andet navn for Herakles
Den græske hero Herakles blev på øen Thasos dyrket på synkretistisk vis. På dette grundlag koblede Herodot den thasiske Herakles med den fønikiske gud Melkart.
Læs mere
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
den tyriske Herakles, andet navn for Herakles
Den græske hero Herakles identificerede Herodot med den fønikiske gud Melkart, der blev dyrket i Tyros.
Læs mere
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Derketo, andet navn for Syria Dea
Derketo er et andet navn for den syriske frugtbarhedsgudinde Syria Dea. Grundtvig foretrækker Derketo.
Læs mere
Syria Dea er en syrisk frugtbarhedsgudinde. I Askalon mente man, at hun havde form som en havfrue.
Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget.
Staves også: Syría theá.
det gyldne skind
Det gyldne skind var et guldbelagt vædderskind, der i græsk mytologi betragtedes som en stor skat.
Læs mere
Med Jason i spidsen drog argonauterne ud på togt for at finde det gyldne skind. De fandt det langt mod øst i Kolchis ved Sortehavets kyst, hvor det vogtedes af sagnkongen Aietes.
Staves også: gyldenskindet.
Deukalion
Deukalion fra den græske mytologi var med sin hustru Pyrrha de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Han var søn af Prometheus og fader til børnene Hellen, Protogeneia og Amfiktyon.
Læs mere
Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.
Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Diana, latinsk navn for Artemis
Læs mere
Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi.
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Dido
Dido var i romersk sagnhistorie Karthagos grundlægger og dronning.
Læs mere
Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago.
Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden.
Didrik fra Bern
Didrik fra Bern var en sagnfigur i germansk og nordisk middelalderdigtning.
Læs mere
Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien.
Staves også: Diderik.
Dike
Dike er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for retfærdighed og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Læs mere
Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
I romersk mytologi: Justitia.
Diktys
Diktys var fisker og broder til kong Polydektes fra græsk mytologi. Han fandt Danaë og Perseus, da de skyllede op på stranden på Serifos.
Læs mere
Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek.
Diomedes
Diomedes var en græsk sagnkonge fra Thrakien. Han ejede en flok menneskeædende hopper, som Herakles tæmmede ved at lade dem æde deres ejer.
Læs mere
Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek.
Diomedes
Diomedes var søn af Tydeus, sagnkonge i Argos, og en af de tapreste græske helte i Troja.
Dione
Dione er en græsk guddom, der menes oprindelig at have været Zeus' hustru.
Læs mere
Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og moder til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden.
Dionysos
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Kaldes også: Amon-Sønnen eller Bacchos.
I romersk mytologi: Bacchus.
Dioskur
Dioskurerne er i den græske mytologi et guddommeligt brødrepar, Kastor og Polydeukes, der lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Dir
Dir var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Dir herskede over Kiev.
Læs mere
Dir nævnes i Nestors krønike.
dise
En dise er et overnaturligt kvindeligt væsen i nordisk mytologi og folketro.
Læs mere
Nogle opfatter diser som værneånder eller skytsgudinder. I hedensk tid ofrede man til diserne ved diseblót.
Staves også: disa.
Benævnes også: vanedis.
Domalde
Domalde var en svensk sagnkonge af Ynglingeslægten. Han var konge i Uppsala i en årrække med hungersnød.
Læs mere
Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende.
Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga.
Doris
Doris var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Nereus og mor til de 50 nereider.
Læs mere
Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Doros
Doros var stamfader til den doriske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Hellen og Orseis.
Læs mere
Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek.
Draupner
Navnet Draupner betyder ‘drypperen’. Det er en kostbar guldring, som tilhører Odin og har den egenskab, at der hver niende nat drypper otte lige så kostbare ringe fra den.
Læs mere
Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.
Staves også: Drupner.
Benævnes også: Odinsringen.
Drifa
Drifa var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Drifa associeres med snebyger.
Læs mere
Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre.
Staves også: Driva.
Drome
Drome er navnet på den anden af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det.
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Gleipner.
Drust
Drust var den første (sagn)konge af picterne, en skotsk stamme. Han var søn af Erp.
Duc Sclauicus, latinsk navn for Duk Vender
Læs mere
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Dug fra Vendland, andet navn for Duk Vender
I Skjoldungernes Saga var Dug fra Vendland en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Staves også: Dúkr inn vindverski.
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Duk Vender
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Latinsk form: Duc Sclauicus.
Benævnes også: Dug fra Vendland.
Duneyrr
Duneyrr er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Duneir eller Duneyr.
Durin
Durin er en dværg fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Durinn.
Dvalen
Dvalen er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Dvalin eller Dvalinn.
Dvalin
Dvalin er en dværg fra den nordiske mytologi. Han opfattes i nogle kilder som fader til visse af nornerne.
Læs mere
Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’.
Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Dvalen eller Dvalinn.
Dvalins døtre, andet navn for norne
Læs mere
En norne er en skæbnegudinde i den nordiske mytologi.
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.
Ifølge Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.
Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.
I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902).
Staves også: nodne.
dværg
En dværg er et overnaturligt væsen fra den nordiske mytologi og folketro. Dværgene er altid dygtige smede og knyttes ofte sammen med guld og andre kostbarheder.
Læs mere
Som regel holder de til i bjerge og stenmassiver. De hjælper indimellem aserne, men ikke altid godvilligt. Ifølge Snorres Edda er det fire dværge, Østre, Vestre, Nordre og Søndre, der bærer himmelhvælvingen.
Dyratro
Dyratro er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Dunathror.
døgling
Døglingerne er en slægt fra nordisk og germansk sagnhistorie. Ifølge Snorre var deres stamfader Dag.
Eadgils (angelsaksisk), andet navn for Adils
I angelsaksisk tradition, fx i Sangen om Bjovulf, var Eadgils en svensk sagnkongesøn, søn af Otter og bror til Eanmund.
Læs mere
Staves også: Adgils, Ead-gilfe, Eadgilf eller Edgylfe.
Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala.
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Adgils.
Eaha
Eaha var en angelsaksisk sagnhelt med oratoriske evner.
Læs mere
Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper.
Staves også: Aage.
Eanmund
Eanmund var søn af den svenske sagnkonge Otter. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Anmund eller Janmund.
Ebbe
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Benævnes også: Ibor.
Ebbe
Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars fader.
Læs mere
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Ebbo.
Ebbo, latinsk navn for Ebbe
Læs mere
Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars fader.
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Echidna
Echidna er et monstrøst væsen, bedst kendt for sit moderskab til en række uhyrer i græsk mytologi. Hun er datter af titanerne Forkys og Keto.
Læs mere
Echidna er bl.a. moder til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos.
Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Echion
Echion var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Han var gift med Agave og fader til Pentheus.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Echo
Echo er en bjergnymfe i græsk mytologi. Hun personificerer ekkoet.
Læs mere
Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage.
Efialtes
Efialtes er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Otos forsøgte han at erobre himlen.
Læs mere
Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Egeria
Egeria var en vandnymfe fra en flod nær søen Demi. Egeria var hustru eller elskerinde for den romerske sagnkonge Numa. Egeria rådgav ham ved grundlæggelsen af den romerske gudsdyrkelse.
Eggter
Eggter er en jætte fra nordisk mytologi. Han vogter en jættekvinde, mens han spiller på sin harpe, da hanen Fjalar galer og dermed signalerer Ragnaroks begyndelse.
Læs mere
Staves også: Egdir eller Eggþér.
Egil
Egil var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var broder til Vølund og Slagfin og giftede sig med valkyrien Ølrun.
Læs mere
Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Eigil.
Egil Skeløje
Egil Skeløje var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi.
Latinsk form: Eyil Luscus.
Eglaf
Eglaf var fader til den nordiske sagnhelt Hrodgars øverste hirdmand, Ufred.
Læs mere
Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Egglaf eller Egglav.
Egteov
Egteov var fader til den gøtiske sagnhelt Bjovulf og gift med kong Redels datter. Han kendes fra Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’.
Staves også: Eegþeow, Eggthiov eller Ægthjof.
Egvela
Egvela var en dansk sagnkonge, som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Ecgwela eller Egvell.
Eileithyia
Eileithyia er gudinde for fødsel i græsk mytologi. Eileithyia bruges også som tilnavn til Hera i hendes egenskab af fødselshjælper.
Læs mere
Staves også: Ilithya.
Eimyrja
Eimyrja var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eisa. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske.
Staves også: Einmyria, Einmyrja eller Enmyrja.
einherje
En einherje er en mand, der er faldet i kamp og derfor lever blandt guderne (nordisk mytologi). Einherjerne udgør Odins hær.
Læs mere
Hver dag går de ud for at slås; og som faldne, men genoplivede, vender de hver aften tilbage til gilde i Valhal.
Staves også: einherie eller enherje.
Eir
Eir er en asynje, dvs. gudinde, for lægekunst i den nordiske mytologi. Navnet kan betyde ‘hjælp’ eller ‘ro’.
Eisa
Eisa var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eimyrja. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Eivind, andet navn for Endride
Læs mere
Endride optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Ravn Ønundssøn.
Eivind Kelda
Eivind Kelda var en hedensk troldmand i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge.
Staves også: Ejvind Kelda.
Ejlime
Ejlime var en dansk sagnkonge og far til Hjørdis. Hjørdis var gift med kong Sigmund og mor til Sigurd Fafnersbane. Der fortælles om Ejlime i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Helgakviða Hjörvarðssonar (da. Kvadet om Helge Hjørvardssøn).
Læs mere
Staves også: Eilime, Elime, Eylimi (oldisl.) eller Ølime.
Ejolf
Ejolf var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Ejolf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Eiulf, Eyolfr (oldisl.), Eyulf eller Ulf.
Ejvind Skreja
Ejvind Skreja var en af den norske kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Håkon Adalsteinsfostre. Man kan læse om Ejvind i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Læs mere
Staves også: Eivindur Skreia (oldisl.).
Eldir
Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur varter han op ved et ølgilde hos Ægir.
Læs mere
Kaldes også: Fyr.
Eldrimner
Eldrimner er navnet på gudernes kogekar i den nordiske mytologi. Det betjenes af kokken Andrimner.
Læs mere
Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’.
Staves også: Eldhrimner eller Ildhrimner.
Elektra
Elektra var datter af Agamemnon fra græsk sagnhistorie. Hun hjalp sin broder, Orestes, med at dræbe deres moder, Klytaimnestra. Dermed hævnede de deres fader.
Læs mere
Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier.
Elektra
Elektra var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Thaumas og moder til Iris og harpyerne.
Læs mere
Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Elendighed, andet navn for Elvidnir
Læs mere
Elvidnir er navnet på en hal hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfugtig’.
Staves også: Éljúðnir.
Eleos
Eleos er personifikationen af barmhjertighed i græsk mytologi.
Læs mere
Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Heleos.
Elgia
Elgia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Elivagar
Elivagar er floder, der eksisterede i Ginnungagap fra Verdens begyndelse i den nordiske mytologi. Navnet kan oversættes til ‘havstormsbølger’ eller ‘isbølger’.
Læs mere
Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd.
Staves også: Elivaga, Élivágar eller Elvaa.
Ella
Ella var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Elle eller Elli.
Elle
Elle er en personifikation af alderdommen i nordisk mytologi. Forklædt som Udgårdslokes gamle fostermoder besejrer hun Thor i en brydekamp i Udgård.
Læs mere
Staves også: Ellen.
Elverdronningen
Elverdronningen er en fordanskning af det engelske ‘The Fairy Queen’, en figur i engelsk og irsk folketro. Hun optræder også i balladetraditionen og engelsk dæmonologi.
Læs mere
Såvel William Shakespeare som Edmund Spencer digtede om The Fairy Queen. Hos dem har hun navne som Titania, Mab eller Gloriana.
elverfolk, andet navn for alf
Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk.
Læs mere
En alf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Alferne optræder oftest sammen med aser og vaner.
Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde).
Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille.
Staves også: elver.
Elvidnir
Elvidnir er navnet på en hal hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfugtig’.
Læs mere
Staves også: Éljúðnir.
Kaldes også: Elendighed.
Elysion
Elysion, de saliges øer, er i græsk mytologi et ørige langt mod vest, hvor de af guderne særligt udvalgte kan leve et evigt liv uden bekymringer.
Læs mere
Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis.
Staves også: de elysæiske marker eller de saliges øer.
Embla
Embla er den første kvinde (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi.
Emund
Emund var en lagmand i Västergötland. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Emund af Skara eller Emundr af Skörum.
Enar Protuberans, latinsk navn for Enar
Læs mere
Enar Skage var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Enar Skage
Enar Skage var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Latinsk form: Enar Protuberans.
Endil
(Ulve)-Endil var en havgud fra den nordiske sagnhistorie. Hans ulve er de grådige fisk, der fortærer de døde (især de, der er omkommet ved søslag).
Læs mere
Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv.
Staves også: Ulve Endil.
Endride
Endride optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Ravn Ønundssøn.
Læs mere
Benævnes også: Eivind.
Endymion
Endymion var en græsk sagnprins. Han var elsket af månegudinden Selene og sov efter eget valg en evig søvn uden at dø eller ældes.
Læs mere
Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen.
Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek.
Enyo
Enyo er en krigsgudinde i græsk mytologi. Hun ledsager krigsguden Ares i krig, hvor hun har ansvar for ødelæggelse.
Enyo
Enyo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter for gorgonerne.
Læs mere
Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Ennyo.
Eofor
Eofor var en gøtisk sagnhelt, en af Hygelaks krigere. Han fældede den svenske sagnkonge Ongentheow og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter.
Staves også: Eofur, Jofor eller Jofur.
Eos
Eos er gudinde for morgenrøden i græsk mytologi. Hun er søster til Helios (solen) og Selene (månen).
Læs mere
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
I romersk mytologi: Aurora.
eote
Eoterne var et frisisk folkeslag, som tog sagnhelten Hermod til fange. De optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Sammen med deres konge, Finn, blev de bekæmpet af Hnæf og Hengist.
Staves også: jote, jette eller jætte.
eoternes land
Eoternes land er navnet på det område, som det frisiske sagnfolk eoterne beherskede. Det lå i det nuværende Frisland.
Læs mere
Benævnes også: Jotunheim.
Epafos
Epafos er søn af Io og Zeus fra græsk mytologi. Han var gift med Memfis og fader til datteren Libya.
Læs mere
Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien.
Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Epaphos.
Epikaste, andet navn for Iokaste
Læs mere
Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og moder til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke.
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Epimetheus
Epimetheus er i græsk mytologi søn af titanen Iapetos. Epimetheus tager imod Pandora og hendes æske og forårsager derved en mængde ulykker for menneskene.
Læs mere
I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene.
Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage.
Erato
Erato er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter kærlighedsdigtningen.
Erebos
Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke.
Læs mere
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
I romersk mytologi: Erobus.
Erichthonios
Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor.
Læs mere
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
I romersk mytologi: Erichthonius.
Erichthonius, latinsk navn for Erichthonios
Læs mere
Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor.
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
Ericus Fabulator, latinsk navn for Saga-Erik
Læs mere
Staves også: Ericus Fibulator.
Saga-Erik var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Sokne-Erik.
Eridanos
Eridanos er en flod langt mod nord i den græske mytologi. Det er her, at Faëton ligger begravet efter at være styrtet ned med solvognen.
Erik Emundsson
Erik Emundsson var en svensk sagnkonge, som optræder i Snorre Sturlusons Heimskringla.
Erik
Erik var en sagnkonge for sveerne, der blev dyrket som en gud.
Læs mere
Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23).
Erik fra Hälsingland
Erik var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Erik Helsing.
Erik Harald Klaks broder
Erik var en dansk sagnkonge, nævnt hos Saxo som Harald Klaks broder (9. bog).
Erik i Uppsala
Erik var sagnkonge i Uppsala og i slægt med Ragnar Lodbrog. Man kan læse om ham i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Erik Ordkræng
Erik Ordkræng var en norsk sagnhelt. Navnet henviser til hans glimrende talegaver.
Læs mere
Man kan læse om Erik Ordkræng hos Saxo (5. bog).
Staves også: Erik den Målspage eller Erik den Veltalende.
Erik Årsäll
Erik Årsäll var ifølge nordisk sagnhistorie svensk konge i slutningen af 1000-tallet.
Læs mere
Ifølge overleveringen var han den sidste konge i Sverige, der forestod blotet i Uppsalas tempel.
Det er tvivlsomt, om Erik Årsäll er historisk. Tilnavnet skulle henvise til ualmindeligt gode vækstår omkring hans fødsel.
erinye
En erinye er i græsk mytologi en hævnende og straffende gudinde, der især knyttes sammen med uhævnet drab.
Læs mere
Kaldes også: eumenide.
I romersk mytologi: furie.
Eris
Eris er gudinde for ufred i græsk mytologi. Hun kendes både som datter af Nyx (natten) og som datter af Zeus og Hera.
Læs mere
Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig.
Erland Hakonsson
Erland Hakonsson er ifølge overleveringen søn af den norske konge Hakon Jarl Sigurdsson.
Læs mere
Erland Hakonsson nævnes bl.a. i Olav Tryggvasons Saga.
Staves også: Erland Håkonsson, Erlend Hakonsson eller Erlend Håkonsson.
Erling Snog
Erling Snog var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Erling Orm.
Ermanaric, andet navn for Jørmunrek
Ermanaric var navnet på en germansk konge o. 370, som i nordisk sagnhistorie optræder under navnet Jørmunrek.
Læs mere
Staves også: Ermanrik eller Irminrik.
Jørmunrek var en gøtisk sagnkonge, der giftede sig med Svanhild, datter af Sigurd Fafnersbane.
Jørmunrek omtales i Snorres Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.
Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.
Erobus, latinsk navn for Erebos
Læs mere
Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke.
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
Eros
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
Læs mere
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
I romersk mytologi: Amor eller Cupido.
Erp
Erp var søn af den nordiske sagnkonge Jonakr og broder til Hamder og Sørle. Erp blev slået ihjel af sine brødre.
Læs mere
Erp optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Erymanthiske vildsvin
Det erymanthiske vildsvin var i græsk mytologi et kæmpestort vildsvin, der hærgede egnen ved Erymanthosbjerget. En af Herakles' tolv opgaver var at nedlægge vildsvinet.
Læs mere
Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erymantiske vildbasse.
Erytheia
Erytheia var en græsk mytisk ø i det fjerneste vest af Okeanos. Øen var hjemsted for den trehovedede kæmpe Geryon.
Læs mere
Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser.
Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Erythia.
Eshmun
Eshmun er en fønikisk gud for helbredelse. Han identificeres med den græske gud Asklepios.
Læs mere
Staves også: Æsmun.
Eteokles
Eteokles var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Polyneikes om magten i Theben.
Læs mere
Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.
Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer.
Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek.
Etzel
Etzel var Kriemhild af Burgunds anden ægtemand. Han optræder i Nibelungenlied (germansk sagnhistorie).
Eufeme
Eufeme var en nymfe bosiddende på Helikon. I græsk mytologi var hun musernes amme og havde sammen med Pan sønnen Krotos.
Læs mere
Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Eupheme.
Eufrosyne
Eufrosyne er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde.
Læs mere
Eufrosyne er glædens charite.
Eumaios
Eumaios er i Homers epos Iliaden en af de få undersåtter på Ithaka, som forbliver tro mod øens hersker, Odysseus.
Læs mere
Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka.
eumenide, andet navn for erinye
Eumenide (‘den venligtsindede’) er et eufemistisk navn for erinyen, som i græsk mytologi er en hævngudinde.
Læs mere
En erinye er i græsk mytologi en hævnende og straffende gudinde, der især knyttes sammen med uhævnet drab.
Euneos
Euneos var søn af Hypsipyle og Jason fra græsk mytologi. Han er kendt som grækernes vinleverandør fra Lemnos under den trojanske krig.
Læs mere
Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek.
Eunomia
Eunomia er græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for god orden og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Euridike
Euridike var i græsk mytologi Orfeus' elskede hustru, der døde meget tidligt, og som han derefter forgæves søgte at bringe tilbage fra Hades.
Læs mere
Staves også: Eurydike.
Europa
Europa var datter af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Hun blev bortført af Zeus, der havde forelsket sig i hende og i skikkelse af en tyr svømmede bort med hende.
Læs mere
Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende.
Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek.
Eurotas
Eurotas var ifølge græsk mytologi en kvinde, der blev gift med Lakedaimon. Hun gav sit navn til floden Eurotas, og han navngav landskabet Lakedaimon. Deres datter Sparta gav sit navn til byen Sparta.
Euryale
Euryale var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa.
Læs mere
Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino.
Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek.
Eurybia
Eurybia er en havgudinde i græsk mytologi, datter af Gaia og Pontos. Sammen med titanen Krios har hun børnene Astraios, Pallas og Perses.
Læs mere
Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurynome
Eurynome er datter af Okeanos og Tethys fra den græske mytologi. Hun er Zeus' tredje hustru og moder til chariterne.
Læs mere
Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera.
Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurystheus
Eurystheus var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han bød Herakles udføre tolv opgaver for sig, mens han var hans træl.
Læs mere
Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene.
Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek.
Eurytos
Eurytos var en sagnkonge, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han herskede over sagnriget Oikhalia.
Euterpe
Euterpe er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den lyriske digtning og musikkomposition.
Exalites, andet navn for Xanthos
Exalites er navnet på den ene af dioskurernes heste i følge Grundtvig. Xanthos er det almindeligt anvendte navn.
Læs mere
Xanthos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Achilleus' hest hed også Xanthos.
Eyfura
Eyfura var en kongedatter fra Gardarige (nordisk sagnhistorie). Hun var gift med Arngrim, med hvem hun havde tolv sønner. Hun var datter af Svafrlami.
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Eyfura kendes både fra Saxo (hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Eivora, Eivør eller Øfura.
Eyil Luscus, latinsk navn for Egil Skeløje
Læs mere
Egil Skeløje var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi.
Faëton
Faëton var søn af Helios fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, da han satte ild til jorden under et forsøg på at styre solvognen hen over himlen.
Læs mere
Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham.
Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor.
Staves også: Phaeton.
Faëton-søstrene, andet navn for heliade
Læs mere
Staves også: Phaeton-Systrene.
En heliade er en nymfe, en af Helios' syv døtre i den græske mytologi. De er søstre til Faëton.
Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
Fafner
Fafner var en drage (eller slange) fra den nordiske sagnhistorie. Den vogtede en guldskat og dens blod var giftigt. Den blev dræbt af Sigurd Fafnersbane, som dog ikke fik glæde af skatten.
Læs mere
Staves også: Fofner.
Faiaker
Faiakerne er et søfarende ø-folk i den græske mytologi.
Læs mere
Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe.
Falhovner
Falhovner er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘med skjulte hove’.
Læs mere
Staves også: Falhrifnir.
Fallanda Forad
Fallanda Forad er i nordisk mytologi navnet på tærsklen til Hels bolig. Navnet betyder faldende uheld.
Læs mere
Staves også: Fallanda-forað.
Benævnes også: Vippefælde.
Fane
Fane var en sagnfigur fra Møn. Hun var i folkesagn kendt som Grøn-Jættes fæstemø.
Læs mere
Staves også: Phane.
Faramund
Faramund var ifølge overleveringerne sagnkonge over frankerne og regerede i begyndelsen af 400-tallet. Der er ingen pålidelige historiske kilder til hans eksistens.
Læs mere
Staves også: Pharamond.
Farbaute
Farbaute er en jætte fra den nordiske mytologi, fader til Loke. Navnet betyder ‘den, som slår hårdt’.
Læs mere
Staves også: Forbaute.
Farbautes søn, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Faunus, latinsk navn for Pan
Læs mere
Pan er skov- og hyrdegud i græsk mytologi, ofte fremstillet med menneskeoverkrop og gedebukkeben samt en panfløjte (syrinx).
fe
En fe er et overnaturligt væsen i bl.a. fransk, engelsk og irsk folketro.
Læs mere
Feerne ledes i engelsk og irsk tradition af en konge og dronning. Grundtvig anvender ofte fe som betegnelse for Fedronningen (eng. ‘The Fairy Queen’), der fordanskes til Elverdronningen. Feer minder om de nordiske alfer og elverfolk, men er tættere knyttet til forudsigelsen af menneskers skæbne. Navnet fe er afledt af fata, lat. skæbner.
Fegjafagud, andet navn for Njord
Fegjafagud betyder velgøreren, egl. den, der giver fæ (kvæg).
Læs mere
Njord er en frugtbarhedsgud, en af vanerne i den nordiske mytologi. Han er fader til Frej og Freja.
Staves også: Niord, Njardur eller Njǫðr.
Fekfor
Fekfor var ifølge Grundtvig muligvis navnet på en gammel mand, som tidligere havde ejet drageguld. Han optræder i det angelsaksiske epos om den gøtiske sagnhelt Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Fecfor.
Fenge
Fenge var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Fenge slog sin broder, Amleds fader, ihjel og giftede sig med Amleds moder.
Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog) og i Rimkrøniken.
Staves også: Fegge.
Fenja
Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte.
Læs mere
Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.
De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Fenris' bane (drabsmand), andet navn for Vidar
Læs mere
Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin fader, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død.
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Fenris
Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs.
Læs mere
Staves også: Fenrir.
Kaldes også: Freki eller Ulv.
Fensal
Fensal er gudinden Friggs bolig i den nordiske mytologi.
Læs mere
Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten.
Staves også: Fensale, Fensalir eller Fensølum.
Fergus mac Eirc
Fergus mac Eirc var en gælisk sagnkonge, der grundlagde det irsk-skotske kongerige Dál Riata.
Læs mere
Staves også: Fergus Mór.
Feros
Feros var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Feros trodsede Nilguden og blev straffet med blindhed. Efter ti års blindhed lykkedes det Feros at blive kureret ved at finde Egyptens eneste trofaste hustru og vaske sine øjne med hendes urin.
Læs mere
Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111).
Staves også: Feron.
Fides
Fides er en romersk gudinde. Hendes navn betyder troskab, og hun er desuden ansvarlig for sandhed.
Læs mere
Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol.
Filistis
Filistis var en hyrde, hvis navn egypterne benyttede ved omtalen af de forhadte Cheops- og Chephrenpyramider (Herodots Historie, bog 2,128).
Filyra
Filyra var en af okeaniderne fra græsk mytologi. Hun er moder til kentauren Cheiron, som hun har med Kronos.
Læs mere
Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron.
Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Philyra.
filyriden
filyriden er i den græske mytologi et tilnavn til Cheiron, søn af Filyra.
Læs mere
Staves også: philyride.
Fimbulfamb
Fimbulfamb er ifølge et eddadigt navnet på en person, der ikke kan finde ord.
Læs mere
Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale).
Staves også: Fimbulfambi eller Fimbulfambur.
Fimbultyr, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
fimbulvinter
I den nordiske mytologi er der en forestilling om, at der før verdens undergang, Ragnarok, kommer en særlig lang og streng vinter, tre vintre i træk uden somre.
Fineus
Fineus var en blind græsk sagnkonge og spåmand fra Thrakien. Fineus blev forfulgt af harpyerne, der stjal hans mad og lod ham sulte.
Læs mere
Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyerne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne.
Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phineus.
Kaldes også: Skin.
Fingernem, andet navn for Finnafeingur
Læs mere
Finnafeingur er en træl fra den nordiske mytologi. Han varter op ved et ølgilde hos Ægir, og gør det så godt, at Loke paradoksalt nok slår ham ihjel.
Finland
Finland er det sted, hvor den gøtiske sagnhelt Bjovulf drev op, da han svømmede om kap med Breka. Det sagnhistoriske Finland fra Sangen om Bjovulf er ikke identisk med det nuværende.
Læs mere
Det er indimellem blevet identificeret med Lapland.
Staves også: Finna-land.
Finnafeingur
Finnafeingur er en træl fra den nordiske mytologi. Han varter op ved et ølgilde hos Ægir, og gør det så godt, at Loke paradoksalt nok slår ham ihjel.
Læs mere
Kaldes også: Fingernem.
Finn
Finn var konge over eoterne (friserne), som på sagnkongen Halvdans tid blev bekriget af danerne. Man kan læse om Finn i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet.
Staves også: Fin.
Finn fra Fjordene
Finn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Fjorde-Find.
Finnsborg
Finnsborg var navnet på en borg, som den frisiske sagnkonge Finn ejede. Den er omtalt i Sangen om Bjovulf og i det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
Læs mere
Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i.
Staves også: Finns-Borg eller Finnsburh.
Finsleif
Finsleif var navnet på en brynje i nordisk sagnhistorie. Den var en af den svenske kong Adils' store kostbarheder.
Læs mere
Man kan læse om Finsleif i Rolf Krakes Saga.
Fionn mac Cumhaill
Fionn mac Cumhaill var en gælisk sagnkriger og helt. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle).
Læs mere
Staves også: Finn MacCoul eller Finn McCool.
Fitela (angelsaksisk), andet navn for Fjøtle
Den angelsaksiske Fitela kendes også som vølsungesagnenes Sinfjøtle.
Læs mere
Fjøtle var navnet på en skilfing, som blev gift med den danske sagnkonge Halvdans datter.
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Fjalar
Fjalar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Fjorgyns søn, andet navn for Thor
Læs mere
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Fjoturlunden
Fjoturlunden er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Det var her, Helge Hundingsbane blev dræbt af sin svoger, Dag.
Læs mere
Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder.
Staves også: Fjederlunden, Fjerlund, Fjerlunden eller Fjǫturlundr.
Fjølner
Fjølner er en svensk sagnkonge, søn af vanen Frej og jættekvinden Gerd.
Læs mere
Fjølner kan også være et andet navn for Odin.
Staves også: Fiølner.
Fjølner
Fjølner tilhører den nordiske sagnhistorie. Ifølge denne gjorde han tjeneste ved den historiske Harald 1. Blåtands hof som rådgiver.
Læs mere
Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbroder til Palnatoke.
Staves også: Fjølner Tokesøn eller Fjølnir.
Fjølner, andet navn for Odin
Tilnavnet Fjølner optræder oftest i forbindelse med Alfader. Ifølge Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) betyder det muligvis ‘den, der ved mange ting’.
Læs mere
Staves også: Feing, Fiølner, Fjolner eller Fjölnir (oldisl.).
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fjølsvid, andet navn for Odin
Fjølsvid betyder ‘den meget kloge’. Det er Odins dæknavn i et eddadigt, hvor han svarer på de især mytologiske spørgsmål, som stilles af digtets andre personer.
Læs mere
Staves også: Fiaalsvid, Fjølsvid, Fiölsvidr, Fjølsvinn, Fiølvid eller Fjålsvid.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fjørgyn
Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Læs mere
Kaldes også: Hlodyn eller Jorden.
Fjørgynn
Fjørgynn er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er fader til Frigg
Læs mere
Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden).
Staves også: Fjorgyn.
Fjøtle
Fjøtle var navnet på en skilfing, som blev gift med den danske sagnkonge Halvdans datter.
Læs mere
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Benævnes også: Fitela (angelsaksisk) eller Sinfjøtle.
Flegyas
Flegyas var konge over lapitherne, et græsk sagnfolk fra Thessalien. Han var fader til den smukke Koronis og dermed morfar til Asklepios.
Læs mere
Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phlegyas.
Flogeus
Flogeus er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Staves også: Phlogeos eller Phlogius.
Flora
Flora er en romersk frugtbarhedsgudinde. Hun tager vare på blomstringen om foråret.
Læs mere
Hun æredes årligt ved kultfesten Floralia.
Fobos
Fobos er en personifikation af angst i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Deimos er sønner af guderne Ares og Afrodite.
Læs mere
Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet.
Staves også: Føbos eller Phøbos.
Foibe
Foibe er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun har sammen med sin broder Koios børnene Leto og Asteria.
Læs mere
Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Staves også: Phøbe.
Foibos, andet navn for Apollon
Tilnavnet Foibos (lat. Phoebus) tolkes almindeligvis som ‘den strålende’, ‘den blændende’, ‘den, som renser’.
Læs mere
Staves også: Phoebus.
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Foinix
Foinix var en nær ven af helten Achilleus fra græsk mytologi.
Læs mere
Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang)
Staves også: Phønix.
Foinix
Foinix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus.
Læs mere
Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phønix.
Folco, latinsk navn for Folke
Læs mere
Folke var en dansk sagnhelt. Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Staves også: Følke.
Folke Filbyter
Folke Filbyter var svensk sagnkonge og stamfader til den kongelige Folkungaslægt.
Læs mere
Hans navn skulle være en ældre svensk form af fölbitare (da. følbider), en hentydning til, at han kastrerede heste med tænderne.
Folke
Folke var en dansk sagnhelt. Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Læs mere
Staves også: Følke.
Latinsk form: Folco.
Folkvald
Folkvald var navnet på den frisiske sagnkonge Finns fader. Folkvald optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Fjokvald eller Folc-walda.
Folkvangers Mø, andet navn for Freja
Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård.
Læs mere
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
Folkvang
Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård.
Læs mere
Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorres Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden.
Staves også: Folkvangr.
Forkys
Forkys er en havmand fra græsk mytologi. Han ansvarlig for farerne ved det dybe hav og er bl.a. fader til de tre graier, gorgonerne og Echidna som han har med søsteren Keto.
Læs mere
Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Phorkys.
Fornjot
Jætten Fornjot er fader til havguden Ægir, men Fornjot forbindes også med storm, ild og sne. Kongeslægten fornjotterne fra den nordiske sagnhistorie mente, at de nedstammede fra Fornjot.
Læs mere
Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte.
fornjotte
Fornjotterne var en kongeslægt fra den nordiske sagnhistorie. Medlemmer heraf mente, at de nedstammede fra jætten Fornjot.
Forsete
Forsete er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er søn af Balder og Nanna.
Læs mere
Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling).
Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv.
Staves også: Førsete.
Fortuna, andet navn for Tyche
Fortuna er en romersk gudinde for tilfældig lykke og velstand. I kristen tid bliver Fortuna til en mere abstrakt guddom og personifikationen af lykkens omskiftelighed.
Læs mere
Tyche er en græsk gudinde for skæbnen og tilfældet. Hun repræsenterer både ulykke og lykke, men dyrkes især som lykkens gudinde.
Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes).
Franangerfos
Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor.
Læs mere
Staves også: Franangers Fos.
Kaldes også: Glatangers Fos.
Freavaru
Freavaru var en dansk sagnkongedatter, som ved ægteskab med hadubarderkongesønnen Ingeld skulle have forsonet hadubarderne med skjoldungerne. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Freavaru var datter af kong Roar.
Staves også: Forgude (iflg. Grundtvig), Freavar, Freaware eller Freyvor.
Fregder
Fregder var en nordisk sagnkonge, der døde i Flandern. Han optræder i en 1600-talsvise.
Læs mere
Navnet Fregder er muligvis afledt af det svenske frejd (eller frägd), som handler om en persons anseelse. En person med dårlig frejd kunne fx ikke vidne i retssager.
Freja
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss.
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Kaldes også: den grådfagre gudinde, Folkvangers Mø, Hnosses moder, Ods hustru, Vanadis eller Vanebruden.
Frej
Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; broder til Freja.
Læs mere
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Kaldes også: Beles lyse bane (dvs. drabsmand), Vanagud, Yngve-Frej eller Årgud.
Freke
Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve.
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
Kaldes også: Gífr.
Freki, andet navn for Fenris
Læs mere
Staves også: Freke.
Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs.
Staves også: Fenrir.
Fridleuus Celer, latinsk navn for Fridlev den Rappe
Læs mere
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske.
Fridlevs togter beskrives hos Saxo (4. bog).
Fridlev den Rappe
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske.
Læs mere
Fridlevs togter beskrives hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Fridleuus Celer.
Fridlev
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var søn af Frode Fredegod.
Læs mere
Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog).
Fridtjof hin Frøkne (modige)
Fridtjof var konge i Ringerike i Norge og søn af Thorstein. Fridtjof var fosterbroder til kong Belis datter Ingeborg, med hvem han blev gift. Fridtjof omtales i Friðþjófs saga ins frækna (da. Fridtjof den Frøknes saga).
Frigg
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Læs mere
Friggs fader hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Benævnes også: Hlin.
Frisermarken
Frisermarken er det sted i Frisland, hvor slaget mellem skjoldungen Hnæf og eote- eller friserkongen Finns sønner fandt sted. Man kan læse om Frisermarken i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Feresval (iflg. Grundtvig), Fers-wæl, Fresval (iflg. Grundtvig) eller Frēs-wæl (angelsaksisk).
Frixos
Frixos var søn af Nefele og Athamas og broder til Helle fra græsk mytologi. Han fløj på en gylden vædder til Kolchis, hvor han ofrede dyret og hængte dets gyldne skind op.
Læs mere
Frixos' og Helles moder Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phrixos.
Frode Fredegod
Frode Fredegod var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Ifølge sagnet var hans regeringstid så fredelig, at en guldring kunne ligge i vejsiden i årevis, uden at nogen tog den.
Læs mere
Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning.
I Snorres Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel.
Frode
Frode var en dansk sagnkonge, under hvis herredømme Starkad (Stærkodder) strandede i Danmark.
Læs mere
Frode optræder hos Saxo (6. bog).
Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog.
Frode
Frode var en sagnkonge, som herskede over hadubarderne og fader til Ingeld. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Froda.
Frode Knudssøn
Frode var en dansk sagnkonge, nævnt som oldefar til Gorm den Gamle hos Saxo (9. bog).
Frode Olufsøn
Frode Olufsøn var en dansk sagnkonge, søn af Oluf og bror til Harald.
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog).
Frodes Klippe, andet navn for Frodes vejkryds
Læs mere
Den danske sagnkonge Frode Fredegod opsatte en guldring i et vejkryds for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Stedet er nævnt hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.
Frodes vejkryds
Den danske sagnkonge Frode Fredegod opsatte en guldring i et vejkryds for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Stedet er nævnt hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.
Læs mere
Latinsk form: Frothonis petra.
Benævnes også: Frodes Klippe.
Frogertha, latinsk navn for Frøgerd
Læs mere
Frøgerd var en norsk sagnkongedatter. Hun var Fridlevs brud. Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).
Staves også: Frøgertha.
Froste
Froste var i nordisk sagnhistorie søn af Kåre, der var søn af jætten Fornjot.
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Frost eller Frosti.
Froste Tranlampe
Froste Tranlampe var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Latinsk form: Frosty Crucibulum.
Frosty Crucibulum, latinsk navn for Froste Tranlampe
Læs mere
Staves også: Frosti Crucibulum.
Froste Tranlampe var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Frothonis petra, latinsk navn for Frodes vejkryds
Læs mere
Den danske sagnkonge Frode Fredegod opsatte en guldring i et vejkryds for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Stedet er nævnt hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.
Frædeberg
På Frædeberg kæmpede kong Håkon 1. Adalsteinsfostre mod Eriksssønnerne. Man kan læse om slaget på Frædeberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Læs mere
Staves også: Frœðarberg (oldisl.).
Frøgerd
Frøgerd var en norsk sagnkongedatter. Hun var Fridlevs brud. Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).
Læs mere
Staves også: Frøgertha.
Latinsk form: Frogertha.
Frøivid Døve
Frøivid Døve var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Freivid Døve eller Freyviðr daufi.
Fulla
Fulla er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi. Hun er Friggs fortrolige og bærer rundt på bl.a. hendes skrin.
Læs mere
Staves også: Fylla.
furie, latinsk navn for erinye
Læs mere
En erinye er i græsk mytologi en hævnende og straffende gudinde, der især knyttes sammen med uhævnet drab.
fylgje
En fylgje er en skytsånd fra den nordiske mytologi, gerne i kvinde- eller dyreskikkelse. De kvindelige fylgjer beskytter ofte hele slægter.
Fyr, andet navn for Eldir
Læs mere
Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur varter han op ved et ølgilde hos Ægir.
Fyr, andet navn for Lue
Læs mere
Lue er en personifikation af ilden i nordisk mytologi. I skikkelse af en jætte besejrer han Loke i en ædekonkurrence, som finder sted hos Udgårdsloke.
Fyresvold
Fyresvold er en dal syd for Uppsala, hvor den danske sagnkonge Rolf Krake under flugt spredte sit guld for at undslippe den svenske kong Adils og hans mænd, der standsede for at samle guldet op.
Læs mere
Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.
Staves også: Fyrisvallarna, Fyrisvellir, Fyrissletten, Fyrisvold eller Fýrisvöllu.
Fyrisvold
Fyrisvold er en dal syd for Uppsala, hvorigennem den danske sagnkonge Rolf Krake flygtede fra den svenske kong Adils.
Læs mere
Staves også: Fýrisvöllu.
Føniks
Føniks er en fabelfugl fra den græske mytologi, som i døden fortæres af flammer for at rejse sig forynget af asken. Den har rødder tilbage til egyptisk solkult.
Læs mere
Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.
I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.
Staves også: Foinix, Fønix eller Phenix.
Benævnes også: Kol.
Fønn
Fønn var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Fønn associeres med puddersne.
Læs mere
Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre.
Staves også: Faun.
Gabriel
Gabriel er en ærkeengel og budbringer, der især er kendt fra Lukasevangeliets 1. kapitel.
Læs mere
Gabriel optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente.
Gagnrad, andet navn for Odin
Gagnrad er et Odins mange dæknavne og betyder ‘den, der råder for sejr’.
Læs mere
Staves også: Gavnraad.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaia
Gaia er Moder Jord i græsk mytologi. Hun skaber selv sin mage Himmelen (Uranos).
Læs mere
Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted.
Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gæa.
Galar
Galar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Galte Ottarssøn
Galte Ottarssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Halfred Vandrådskjald.
Læs mere
Staves også: Galti Óttarsson.
Gandalf den Gamle
Gandalf den Gamle var en nordisk sagnkonge eller sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gandal Gamle.
Latinsk form: Gandal Senex.
Gandal Senex, latinsk navn for Gandalf den Gamle
Læs mere
Gandalf den Gamle var en nordisk sagnkonge eller sagnkriger.
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gandal Gamle.
Gangdoven
Gangdoven er navnet på en mandlig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Ganglate eller Gangláti.
Ganglad
Ganglad er navnet på en kvindelig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Gangløt.
Gangleri, andet navn for Odin
Gangleri er et dæknavn for Odin, navnlig når han optræder som ensom vandrer.
Læs mere
Staves også: Gangler.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gangler, andet navn for Gylfe
Under navnet Gangler kan Gylfe forveksles med Odin.
Læs mere
Gylfe var en svensk sagnkonge.
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Ganymedes
Ganymedes var en smuk trojansk prins fra græsk mytologi. Han blev gudernes mundskænk, da Zeus forelskede sig i ham og bortførte ham til gudernes bolig på Olympen.
Læs mere
Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ganymed.
Gargafia
Gargafia var det sted (en kilde eller dal) i den græske mytologi, hvor Artemis badede, da Aktaion fik øje på hende.
Læs mere
Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede.
Staves også: Gargaphe eller Gargaphia.
Garm
Garm er en hund i den nordiske mytologi, der vogter vejen til dødsriget (sml. Kerberos fra den græske mytologi).
Læs mere
Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven.
I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde.
Garmund (angelsaksisk), andet navn for Vermund
Garmund var en (sagn)konge over anglerne. Han svarer til den danske Vermund og optræder i Sangen om Bjovulf. Han var ven til en søn af sagnhelten Hemming.
Læs mere
Vermund var en dansk sagnkonge, som var fader til Uffe hin Spage.
Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog).
Staves også: Vermund Vittre.
Garulf
Garulf var en sagnkriger og søn af Gutlaf. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt.
Gase
Gase stammede fra Västmanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Gase i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Gastropnir
Gastropnir er navnet på en indhegning eller et gærde i nordisk mytologi.
Læs mere
Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet).
Staves også: Gastrognies eller Gast-rópnir.
Gauanes
Gauanes var broder til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge, og hjalp Perdikkas med at erobre landet.
Læs mere
Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot.
Gaut, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaute Tovesøn
Gaute Tovesøn var en skibsfører, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Gauti Tófason eller Gøte Tuesen.
Gaut, andet navn for Goll
Gaut er et andet navn for Goll, en valkyrie fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Goll er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Staves også: Gøll.
Gaut
Gaut var en sagnomspunden stamfader til den gotiske kongeslægt amalerne, idet han var bedste- eller oldefader til Amal.
Læs mere
Han optræder i Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter) af den gotisk-romerske historieskriver Jordanes og kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor.
Staves også: Gapt.
Gefion
Gefion er en asynje (dvs. kvindelig as, gudinde) med træk af frugtbarhedsgudinde. Med sine fire sønner, omskabt til okser, pløjer hun på kun ét døgn Sjælland ud af Sverige.
Læs mere
Benævnes også: Jomfruasynjen.
Geirraudel
Geirraudel er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Første del af navnet betyder spyd, mens betydningen af sidste del er usikker.
Læs mere
Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir.
Staves også: Geirahod, Geirraudul, Geirrølul, Geirrømul, Geirrønul eller Geirønul.
Geirrød
Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Latinsk form: Geruth.
Geirrød
Geirrød er fostersøn til Odin og den konge, som Odin i et eddadigt besøger i forklædning. Geirrød piner Odin, da han ikke vil give sig til kende.
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirrod.
Geirrøds gård
Geirrøds gård er hjem for jætten Geirrød og hans døtre Gjalp og Greip (nordisk mytologi).
Læs mere
Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorre (Skáldskaparmál).
På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det.
Staves også: Geirrodgaard.
Geirrøds gård
Geirrøds gård tilhører kong Geirrød fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirodsgård.
Geirskogul
Geirskogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘spydkamp’.
Læs mere
Staves også: Geirskøgul.
Geiti
Geiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Gæiter.
Gejralf
Gejralf var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Geir-Alfe eller Gere-Alv.
Gejr Ketilssøn den Rige
Gejr Ketilssøn var en mand i den nordiske sagalitteratur, som var gift med Egil Skalle-Grimssøns datter, Torun.
Læs mere
Han optræder i Egils Saga.
Staves også: Geir eller Geirr Ketilsson.
Gejrny
Gejrny optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Ønund Ejlivssøn og moder til Ravn Ønundssøn.
Gelder
Gelder var en saksisk sagnkonge.
Læs mere
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Latinsk form: Gelderus.
Gelderus, latinsk navn for Gelder
Læs mere
Gelder var en saksisk sagnkonge.
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Gelonos
Gelonos var den mellemste søn af Herakles og Echidna.
Læs mere
Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
genius
En genius er en skytsånd i romersk mytologi. Den beskytter enten en person, oftest familieoverhovedet (lat., genius familiares eller penates) eller en hel samfundsinstitution (genius publicus).
Læs mere
En legion blev fx beskyttet af genius legionis og det romerske folk af genius populi romani. Den romerske kejser blev tilbedt som skytsånden Genius Augusti.
Gerd
Gerd er en jættepige, som Frej forelsker sig i. Hun er datter af Aurboda og Gymer.
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Garde eller Gerda.
Gere
Gere er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den grådige’. Freke og Gere var Odins to ulve.
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki.
I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr.
Staves også: Geri.
Ger fra Livland
Ger var en kriger fra Livland og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Geir eller Gejr.
Gersemi, andet navn for Hnoss
Læs mere
Staves også: Gørsemi eller Gørsum.
Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’.
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Gerud
Gerud var en dansk sagndronning, der var gift med Horvendel og mor til Amled. Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).
Læs mere
Staves også: Gerthelil eller Gertrud.
Latinsk form: Gerutha.
Geruth, latinsk navn for Geirrød
Læs mere
Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi.
Hos Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Gerutha, latinsk navn for Gerud
Læs mere
Gerud var en dansk sagndronning, der var gift med Horvendel og mor til Amled. Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).
Staves også: Gerthelil eller Gertrud.
Geryon
Geryon er et uhyre med tre overkroppe fra græsk mytologi. Han har en stor kvægflok langt mod vest, der bevogtes af hyrden Eurytion og Orthos, en tohovedet hund.
Læs mere
Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gest hin blinde
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Benævnes også: Blindegæst.
Gevar
Gevar var en norsk sagnkonge.
Læs mere
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Latinsk form: Gevarus.
Gevarus, latinsk navn for Gevar
Læs mere
Gevar var en norsk sagnkonge.
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Gibich, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Gifka, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
gifkunge, andet navn for nibelunge
Læs mere
Nibelungerne udgør en slægt i nordisk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Gjuke og kaldes derfor også ofte for gjukunger.
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Gífr, andet navn for Freke
Læs mere
Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve.
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
gigant
En gigant er i græsk mytologi et kæmpestort væsen med enorme kræfter. Giganterne blev skabt i fuld rustning af blodet fra den kastrerede Uranos.
Læs mere
Giganterne tog på Gaias opfordring kampen op mod de nye guder, olympierne, men tabte og blev spærret inde i vulkaner. Kampen mellem giganter og olympier bliver i kunsten omsat til en kamp mellem det ordnede samfund og kaosmagterne.
Gilling
Gilling er en jætte i nordisk mytologi og Suttungs far. Han bliver dræbt af dværgene Fjalar og Galar.
Læs mere
Suttung hævner sin far, da han sætter dværgene ud på et skær for at drukne ved tidevand. De to dværge redder livet ved at tilbyde Suttung den dyrebare skjaldemjød.
Gimle
Gimle er en skøn og skinnende bolig i nordisk mytologi, hvor de retfærdige mennesker samles og lever lykkeligt efter Ragnarok.
Læs mere
‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21).
Ginnungagap
Ginnungagap er i den nordiske mytologi det tomrum, der eksisterede før skabelsen.
Læs mere
Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim.
Giske, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Gisl
Gisl er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Gissur
Gissur var en gammel vismand i nordisk sagnhistorie. Han var fosterfar til Hejdrek og blev dræbt af Hlød.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Gjallarbro
Gjallarbro er i den nordiske mytologi den bro, der fører til dødsriget, Hel.
Læs mere
Staves også: Gjallar.
Gjallarhorn
Gjallarhorn er navnet på det horn, som guden Heimdal blæser i, lige inden Ragnarok bryder løs (nordisk mytologi). Herved vågner også de døde krigere (einherjer), som skal kæmpe på asernes side.
Læs mere
Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Snorres Edda.
Benævnes også: Under-Hornet.
Gjalp
Gjalp er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Gjalp
Gjalp er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Gjuke
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Læs mere
Benævnes også: Gibich, Gifka eller Giske.
gjukunge, andet navn for nibelunge
Læs mere
Nibelungerne udgør en slægt i nordisk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Gjuke og kaldes derfor også ofte for gjukunger.
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Gjøde Opsal
Gjøde Opsal var en sagnfigur, som ifølge folketroen boede i en hule i Møns Klint.
Læs mere
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Benævnes også: Grøn-Jætte.
Glad
Glad er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glade’ eller ‘den glinsende’.
Læs mere
Staves også: Glaðr eller Glar.
Gladsheim
Gladsheim er navnet på gudernes bolig i den nordiske mytologi. Det betegner enten hele det landområde, hvor Valhal ligger, eller en bygning af purt guld, som guderne bor i.
Læs mere
Gladsheim kan indimellem opfattes som identisk med Valhal.
Staves også: Gladheim, Gladhejm eller Gladhjem.
Glam
Glam var en svensker fra nordisk sagnhistorie med overnaturlige evner. Han formåede at gøre Grettir mørkeræd.
Læs mere
Man kan læse om Glam i Grettis Saga.
Staves også: Glámr.
Glaser
Glaser er en gylden lund lige uden for Valhal i nordisk mytologi.
Læs mere
Staves også: Glaserlund.
Glatangers Fos, andet navn for Franangerfos
Læs mere
Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor.
Staves også: Franangers Fos.
Gleipner
Gleipner er navnet på den sidste af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Med Gleipner, der er fremstillet af lyden af kattepotetrin, kvindeskæg, klipperødder, bjørnesener, fiskeånde og fuglespyt, lykkedes det.
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Drome.
Gler
Gler er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den lysende’.
Læs mere
Staves også: Glar eller Glen.
Glismak Gode
Glismak Gode var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Staves også: Glesmak gode eller Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga..
Glitner
Glitner er guden Forsetes bolig i Asgård (nordisk mytologi). Navnet betyder ‘den lysende’ og henviser til, at salen har vægge af guld og tag af sølv.
Glitterheden, andet navn for Gnitahede
Læs mere
Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner.
Staves også: Gnytahede.
Glød
Glød var i nordisk sagnhistorie gift med Loge, der var en af jætten Fornjots tre sønner.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge.
Gna
Gna er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er budbringer og kan færdes overalt, selv i luften. Hun opfattes ofte som en af Friggs tjenestepiger.
Gnepia den Gamle
Gnepia den Gamle var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnebe den Gamle eller Gnep hin Gamle.
Gnisle
Gnisle var en vendisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnizle eller Gnizli.
Gnitahede
Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner.
Læs mere
Staves også: Gnytahede.
Benævnes også: Glitterheden.
Gnub
Gnub optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Gejrny og morfar til Ravn Ønundssøn.
Gnyppa Hule
Gnyppa Hule er den hule, uden for hvilken hunden (ulven) Garm står lænket i den nordiske mytologi. Hulen ligger formentlig ved indgangen til Hel.
Læs mere
Staves også: Gnyppahulen eller Gnyppas hule.
Godgest
Godgest var en norsk hersker over et mindre kongedømme (fylke). Han optræder i Snorre Sturlusons Heimskringla.
Godheim
Godheim er asernes oprindelige hjem i Lilleasien ifølge historieskrivere som Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm.
Læs mere
Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien.
Gói
Gói var datter af den nordiske sagnkonge Torre og søster til Nor og Gor. Hun tilhørte fornjotteslægten.
Læs mere
Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin faders gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til kone.
Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts.
Goin
Goin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Góinn.
Goldeburo
Goldeburo var datter af den engelske sagnkonge Athelwold. Gennem giftermålet med den fordrevne danske prins Havelok blev hun dronning af England og Danmark.
Læs mere
Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone.
Staves også: Goldeborw.
Goll
Goll er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Staves også: Gøll.
Kaldes også: Gaut.
Gondul
Gondul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Ordet kommer af ‘gandr’, der betyder ‘tryllestav’.
Læs mere
Staves også: Gøndul.
Gordios
Gordios var i græsk mytologi en bonde, der blev grundlægger af kongeriget Frygien og byen Gordion. Han bandt den gordiske knude.
Læs mere
Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd.
Gordios blev fader til Midas.
Gorgofone
Gorgofone var en af danaiderne i græsk mytologi. Hun giftede sig med Proteus, som hun dræbte på bryllupsnatten.
Læs mere
Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Gorgophone.
Gorgon
En gorgon var i græsk mytologi et rædselsvækkende væsen med hår af slanger og et blik, der kunne forstene.
Læs mere
De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes.
Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gor
Gor var sagnkonge over Danmark og Sverige. Han tilhørte fornjotteslægten.
Læs mere
Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer.
Staves også: Gautur, Godr eller Gotr.
Gorm den Engelske
Gorm den Engelske var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Benævnes også: Orm Haardesnude.
Gorm
Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener.
Læs mere
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Latinsk form: Gormo.
Gormo, latinsk navn for Gorm
Læs mere
Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener.
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Grafvalludur
Grafvalludur er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Grafvitnir
Grafvitnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
graia
En graia var en af de to eller tre gråhårede søstre (graier) i græsk mytologi, der holdt vagt for de farlige gorgoner.
Læs mere
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Kaldes også: de gamle grå eller de grå.
Gram
Gram var en dansk sagnkonge, søn af kong Skjold.
Læs mere
Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).
Gram
Gram var i nordisk og germansk sagnhistorie navnet på det sværd, hvormed Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. I Reginsmál (Det andet Kvad om Sigurd Fafnersbane) fortælles det, at sværdet var så skarpt, at det kunne dele en uldtot, når totten drev ned ad Rhinen.
Grane
Grane er navnet på Sigurd Fafnersbanes hest (nordisk sagnhistorie). Den kan ride igennem ild.
Granmar
Granmar var en sagnkonge i Östergötland.
Læs mere
Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga.
gratie, latinsk navn for charis
Læs mere
En charis (pl. chariter) er en af de tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.
Greip
Greip er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Greip
Greip er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Staves også: Grip.
Grendel
Grendel var et dragelignende sø- eller sumpuhyre, som blev dræbt af Bjovulf i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Grændel.
Grendels moder
Grendels moder var et navnløst søuhyre, som hævnede drabet på sin søn, Grendel. Derefter blev hun dræbt af den gøtiske sagnhelt Bjovulf i Sangen om Bjovulf.
Grep
Vestmar havde 12 sønner, hvoraf de tre hed Grep, fordi de var trillinger.
Læs mere
Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog).
Grette Asmundssøn
Grette er hovedpersonen i Grettes Saga. Han levede i fredløshed i tyve år og sloges mod mennesker, bersærker, trolde og gengangere.
Læs mere
Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge.
Staves også: Grettir.
Gretter den Uretfærdige
Gretter den Uretfærdige var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gret hin Træring, Gret Vrang eller Grettir rangi.
Gridarvol
Gridarvol er den tryllestav, som Thor låner for at bekæmpe Geirrød.
Grid
Grid er en jættekvinde eller heks fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vidar.
Læs mere
Staves også: Griðr, Gridur eller Gryde.
Grimar
Grimar var en nordisk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Grim.
Grim
Grim er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur.
Grim
Grim var søn af jætten Hergrim Halvtrold og Agn Elverdræber. Han var en stor kriger og bosatte sig på øen Bolm. Man kan læse om Grim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).
Læs mere
Kaldes også: Ø-Grim Bolm.
Grimhild
Grimhild var en dronning, gift med kong Gjuke (nordisk og germansk sagnhistorie). Hun var mor til Gudrun og fortryllede dennes mand, Sigurd Fafnersbane, så han glemte sin Brynhild.
Læs mere
Benævnes også: Ute.
Grimilda, latinsk navn for Gudrun
I folkeviserne og hos Saxo (13. bog) optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Grimilda.
Læs mere
Staves også: Grimhild.
Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger.
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne.
Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Grimner, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Grjotunagærdene
Grjotunagærdene er i nordisk mytologi det sted, hvor Thor kæmpede mod jætten Hrungner og dennes hjælper, lerkæmpen Møkkurkalve.
Læs mere
Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård.
Staves også: Grjotun eller Grjotunagård.
Benævnes også: Steensved.
Groa
Groa er en vølve fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved.
Staves også: Gro.
Gro
Gro var en skjoldmø i Alvilds sørøverflok (nordisk sagnhistorie). Hun blev krigeren Borkars brud.
Læs mere
Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog).
Grotte
Grotte var i nordisk sagnhistorie navnet på den kværn, som jættekvinderne Fenja og Menja malede guld på for Frode Fredegod.
Grundvold
Grundvold stammede fra Halland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold
Grundvold stammede fra Sjælland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold
Grundvold stammede fra Södermanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grøn-Jætte, andet navn for Gjøde Opsal
Grøn-Jætte var en sagnfigur fra Møn, som ifølge en række folkesagn var identisk med Gjøde Opsal. Man kan læse mere om Grøn-Jætte og Gjøde Opsal i Thieles Danmarks Folkesagn.
Læs mere
Staves også: Grøn eller Grøn-Jette.
Gjøde Opsal var en sagnfigur, som ifølge folketroen boede i en hule i Møns Klint.
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Grønningen
Grønningen var det sted i Danmark, hvor Nornegæst ifølge nordisk sagnhistorie blev født.
Gråbag
Gråbag er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gråryg’.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Grabadr , Grabak, Grábakr eller Gråryg.
Grådguden, andet navn for Balder
Balder kaldes Grådguden, fordi alle (undtagen Loke i forklædning som gammelkonen Tøk) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget.
Læs mere
Balder er en lysende, venlig, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Gudevogter, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Gudhjem, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Gudmund
Gudmund var en nordisk jætte og Geruds bror.
Læs mere
Man kan læse om Gudmund hos Saxo (8. bog) og i Gorm Haraldsens rim fra Rimkrøniken.
Gudmund på Glæsevoldene
Gudmund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie. Han var konge i det jordiske Jotunheim.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Gudmund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Godmund, Godmund i Glæsvol eller Guðmundr i Glæsisvellir (oldisl.).
Gudrun Gjukesdatter
Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger.
Læs mere
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne.
Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Latinsk form: Grimilda.
Benævnes også: Kriemhild.
Gudrød Haraldsson
Gudrød Haraldsson var ifølge nordisk sagnhistorie konge over Skåne. Han var gift med ynglingekongen Ingjald Ilderåds datter.
Læs mere
Man kan bl.a. læse om Gudrød i Snorres Ynglingesaga.
Gudrød var også konge af Man.
Guldfakse
Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’.
Læs mere
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Benævnes også: Guldmanke.
Guldharald
Guldharald var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Knud Danaast og således sønnesøn af Gorm den Gamle.
Læs mere
Guldharald nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark.
Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl.
Staves også: Guld-Harald.
guldhornede kronhjort, andet navn for kerynitiske hind
Læs mere
Den kerynitiske hind var i græsk mytologi en stor, smuk hind med guldhorn. Hjorten var indviet til gudinden Artemis. En af Herakles' tolv opgaver var at bringe den levende til Eurystheus.
Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek.
Guldmanke, andet navn for Guldfakse
Læs mere
Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’.
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Guldmanke, andet navn for Guldtop
Læs mere
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Staves også: Gulltop.
Guldtop
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Gulltop.
Benævnes også: Guldmanke eller Gullintop.
Gullintop, andet navn for Guldtop
Læs mere
Staves også: Gulltoppr (oldisl.).
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Staves også: Gulltop.
Gullrand
Gullrand var datter af den nordiske sagnkonge Gjuke og søster til Gudrun. Da Sigurd Fafnersbane var blevet slået ihjel, overtalte Gullrand søsteren til at se på sin elskede en sidste gang, hvorved Gudruns sorg forløstes, således hun kunne græde over Sigurds død.
Læs mere
Staves også: Guldrand.
Gullveig
Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’.
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Kaldes også: Heid.
Gumme fra Gislemark
Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Gummi e Gyslamarchia.
Gummi e Gyslamarchia, latinsk navn for Gumme
Læs mere
Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Gungner
Gungner er navnet på Odins spyd i den nordiske mytologi. Det er smedet af dværge.
Læs mere
Staves også: Gugner.
Gunløde
Gunløde er datter af jætten Suttung fra den nordiske mytologi. Hun vogter skjaldemjøden. Odin forfører hende, så han kan stjæle drikken og bringe den med sig til Asgård.
Læs mere
Staves også: Gunlød.
Gunløg Romundssøn Slangetunge
Gunløg Romundssøn Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Turid Tidsel og oldefar til Gunløg Slangetunge, med hvilken han ikke må forveksles.
Læs mere
Staves også: Gunlaug Ormetunge.
Gunløg Slangetunge
Gunløg Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han er hovedpersonen i den saga, der bærer hans navn, og har fået sit tilnavn, fordi han som skjald var hvas og bidende.
Læs mere
Staves også: Gunnlaugur Ormstunga eller Gunlaug Ormstunge.
Gunnar
Gunnar var en af den burgundiske sagnkonge Gjukes sønner. Sammen med sine brødre dræbte han Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Gunnar var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne).
Staves også: Gunner eller Gunther.
Gunnar Håmundssøn af Hlidarende
Gunnar var en islandsk sagnhelt og ven med Njal i Njals Saga. Han var gift med Halgerd Høskuldsdatter Langbrog.
Gunnar Livssøn
Gunnar Livssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Jofrid og morfar til Helga Torstensdatter den Skønne.
Gunnr
Gunnr er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Staves også: Guðr, Gudur, Gunn eller Gunner.
Gurim
Gurim var en nordisk sagnhelt og broder til Rollo.
Læs mere
Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger).
Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark.
Staves også: Gorm.
Gust, andet navn for Andvare
Læs mere
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Guther
Guther var en frisisk sagnkriger, der optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
Læs mere
Staves også: Gūðere.
Guthfast
Guthfast var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gudfast eller Gunfaste.
Gutlaf
Gutlaf var en dansk sagnkriger og fader til Garulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd.
Staves også: Gudlaf, Gudlav, Gúðláf eller Guthlak.
Guttorm
Guttorm var søn af den nordiske sagnkonge Gjuke og en af nibelungerne. Sammen med sine brødre, Gunnar og Høgne, dræbte han Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
I flere versioner af sagnet dør Guttorm i kampen mod Sigurd Fafnersbane.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Gyes
Gyes er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gyges.
gyge
En gyge er et andet navn for en jættekvinde i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: gygie.
Gyldenbørste
Gyldenbørste er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi, som tilhører Frej. Dens børster er af guld (deraf navnet) og lyser om natten.
Læs mere
Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.
Staves også: Gullinbursti eller Gullinbørste.
Kaldes også: Slidetand.
Gyldenkam
Gyldenkam er en hane, der i den nordiske mytologi vækker Valhals krigere til Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Den guldkammede eller Gullinkambi.
Gyldentand, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
gyldne tavler
De gyldne tavler indgår i nordisk mytologi i et brætspil, som spilles af guderne. Så længe guderne kan spille, opretholdes kosmos.
Læs mere
Efter Ragnarok genfinder guderne de gyldne tavler, som de tidligere ejede. At de igen kan spille med dem, er et tegn på, at kosmos er genoprettet.
Gylfe
Gylfe var en svensk sagnkonge.
Læs mere
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Kaldes også: Gangler.
gylfing, andet navn for vylfing
Gylfingerne er et andet navn for de sagnomspundne vylfinger. Slægten gylfingerne optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Vylfingerne var et germansk sagnfolk. Vylfinger optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf.
Vylfingerne var formodentlig bosat ved Østersøens sydkyst. De havde ry for at være frygteligt brutale på slagmarken.
Staves også: vilfing, vulfing, wilfing eller wylfing.
Gyller
Gyller er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Gylden eller Gyllir.
Gymer
Gymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til den smukke Gerd, som Frej forelsker sig i.
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd.
Staves også: Gyme eller Gymir.
Gymer, andet navn for Ægir
Ud fra kilderne er der ingen grund til at tro, at der er tale om den samme som jætten Gymer, der er fader til Gerd.
Læs mere
Staves også: Gymir.
Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger.
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Gyngebro, andet navn for Bifrost
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Læs mere
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
Gyrid Alfsdatter
Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild.
Læs mere
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
Latinsk form: Gyritha.
Gyritha, latinsk navn for Gyrid
Læs mere
Staves også: Guritha.
Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild.
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
gøte
Gøterne var et folkeslag, som enten hørte til i det sydlige Sverige (Götaland, nord for Skånelandene) eller udelukkende på øen Gotland.
Læs mere
Staves også: gote, goter eller gøter.
Gøtvor
Gøtvor var en ualmindelig grovmundet kvinde fra den danske sagnhistorie. Hun havde 12 sønner med Vestmar, hvoraf de tre hed Grep, fordi de var trillinger.
Læs mere
Man kan læse om Gøtvor hos Saxo (5. bog).
Gård fra Stangby
Gård var en skånsk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gard.
Haco Fastuosus, latinsk navn for Hake
Læs mere
Hake var en norsk sagnkriger og høvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Haco, latinsk navn for Hake
Læs mere
Staves også: Haki eller Hako.
Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Haco, latinsk navn for Hake
Læs mere
Staves også: Hako.
Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Hadd den Hårde
Hadd den Hårde var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Had hin Haard eller Haarde-Had.
Hadding
Hadding var en dansk sagnkonge, søn af Arngrim, kendt fra bl.a. Saxo (5. bog).
Læs mere
Staves også: Hading.
Hadding
Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt.
Læs mere
Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).
Staves også: Hading.
Latinsk form: Hadingus.
Hader
Hader var en dansk sagnfigur, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel.
Læs mere
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med den jyske sagnhøvding af samme navn.
Latinsk form: Hatherus.
Hader
Hader var en jysk sagnhøvding.
Læs mere
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
Latinsk form: Hatherus.
Hades
Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og broder til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke.
Læs mere
Staves også: Ades.
Kaldes også: Pluton eller Ædoneus.
I romersk mytologi: Orcus.
Hadingus, latinsk navn for Hadding
Læs mere
Staves også: Hadingianus.
Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt.
Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).
Staves også: Hading.
hadubard
Hadubarderne er et germansk sagnfolk, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal.
Staves også: heaðbard eller heaþo-beardas.
Benævnes også: maglebard (iflg. Grundtvig).
Hadulaf
Hadulaf var en sagnkriger af vylfingeætten (nordisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hadolav, Hatholaf eller Heaþolaf.
Hagbard
Hagbard var en norsk kongesøn og helt fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden.
Staves også: Habor, Hagbart eller Hagbarth.
Hake den Stolte
Hake var en norsk sagnkriger og høvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Latinsk form: Haco Fastuosus.
Hake Hadelandsbersærk
Hake Hadelandsbersærk var en norsk sagnkonge, der optræder i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner) og i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga).
Læs mere
Staves også: Hade-Bærsærk.
Hake
Hake var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hake Håmundsen
Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Latinsk form: Haco.
Hake med den huggede kind
Hake med den huggede kind var en sønderjysk sagnkriger og høvding i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Haagen Skramme-Kiæve.
Hake Vigersen
Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Latinsk form: Haco.
Haldanus Biargrammi, latinsk navn for Halfdan
Læs mere
Halfdan var en dansk sagnkonge.
Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Halfdan Bjerggram
Halfdan var en dansk sagnkonge.
Læs mere
Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Latinsk form: Haldanus Biargrammi.
Halfdan den Snilde
Halfdan den Snilde var far til den danske sagnkonge Ivar Vidfadme.
Læs mere
Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Halfdan Snialli eller Halvdan den Veltalende.
Halfdan
Halfdan var en dansk sagnkonge og kendes kun som far til Helge den Hvasse og Rørek.
Læs mere
Staves også: Haldan.
Halfdan Hvidben
Halfdan Hvidben var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva. Man kan læse om Halfdan i Ynglingesaga og i totten Af Upplendinga konungum (da. Om Opplands konger).
Halfdan Ylving
Halfdan Ylving var en svensk sagnkonge. Han optræder i Skjoldungernes Saga.
Læs mere
Staves også: Halvdan Ylfing.
Half
Half var en norsk sagnkonge og storkriger, der blev dræbt af Asmund. Half var søn af Hjørleif og er omtalt i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om kong Half og hans kæmper).
Halkel
Halkel optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Illuge Sorte.
Hallinskide, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Halvdan af Reidgotaland
Halvdan var søn af kong Harald af Reidgotaland (Jylland) og halvbror til Helga.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Haldan.
Halvdan den Gamle
Halvdan den Gamle var en norsk sagnkonge af skjoldungeslægt. Han skal have været konge i Ringerike i Norge. Han omtales i Hyndluljóð (da. Hyndlasangen).
Læs mere
Staves også: Hall-Dan Gamle.
Halvdan den høje, andet navn for Halvdan
Læs mere
Halvdan var en dansk sagnkonge, søn af Beov Skjoldsøn og fader til bl.a. sagnhelten Heregar. Han var også fader til Roar, Helge og Yrsa.
Halvdan optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Halvdan
Halvdan var en dansk sagnkonge, søn af Beov Skjoldsøn og fader til bl.a. sagnhelten Heregar. Han var også fader til Roar, Helge og Yrsa.
Læs mere
Halvdan optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Kaldes også: Halvdan den høje.
Hama
Hama var en nordisk sagnskikkelse, som bortførte halssmykket Brising, og som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek.
Hamder
Hamder var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun.
Læs mere
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Latinsk form: Ammius.
Hammer Grå
Hammer Grå var en af personerne i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Hammer Grå var kendt for at kunne løbe hurtigt.
Hamundus, latinsk navn for Håmund
Læs mere
Håmund var en norsk sagnkriger.
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Hamundus, latinsk navn for Håmund
Læs mere
Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund.
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Hane
Hane var en fynsk sagnhøvding.
Læs mere
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Latinsk form: Hano.
Hano, latinsk navn for Hane
Læs mere
Hane var en fynsk sagnhøvding.
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Haphlius, latinsk navn for Havle
Læs mere
Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding.
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafli.
Harald af Reidgotaland
Harald var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Reidgotaland (Jylland) og var fader til Halvdan og til Helga, der var gift med Hejdrek.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Harald Bjørnsøn
Harald Bjørnsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Biørnssøn.
Harald Gormsøn
Harald Gormsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske.
Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog).
Harald Hildetand
Harald Hildetand var en dansk sagnkonge, den sidste af skjoldungerne.
Læs mere
Harald Hildetand er en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget.
Staves også: Harald Hylletand.
Harald Olavs søn
Harald Olavs søn var bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Olsen.
Harald Olufssøn
Harald Olufssøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Harald Olufssøn var fader til Halfdan Bjerggram
Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).
Staves også: Harald Olufsøn.
Hardgrep
Hardgrep er en jættekvinde, datter af Vagnhoved. Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).
Læs mere
Staves også: Hargreipð.
Latinsk form: Harthgrepa.
Hár, andet navn for Odin
Harr er et dæknavn for Odin og betyder ‘Høj’.
Læs mere
Staves også: Harr.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Harmonia
Harmonia er en græsk gudinde og datter af Ares og Afrodite. Hun var gift med Kadmos, konge i Theben.
Læs mere
Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren.
Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek.
Harpagos
Harpagos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
harpy
En harpy er en vinddæmon i græsk mytologi. Harpyerne var døtre af Thaumas og Elektra. De bortførte mennesker på Zeus' befaling.
Læs mere
Harpyerne er ofte afbildet som fugle med kvindelige attributter og menneskeansigt. Harpyerne har således fysiske fællestræk med sirenerne.
Harpyerne er beskrevet i Hesiods Theogoni, og man kan desuden læse om harpyernes forfølgelse af kong Fineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: harpye eller harpyie.
Hárs sale
Hár er et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi. Hárs sale er derfor Odins borg i Valhal eller blot en kenning (poetisk omskrivning) for hele Valhal.
Læs mere
Staves også: Hars sale.
Harthgrepa, latinsk navn for Hardgrep
Læs mere
Hardgrep er en jættekvinde, datter af Vagnhoved. Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hargreipð.
Hate
Hate er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge månen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘foragter’ eller ‘den, der hader’.
Læs mere
Staves også: Hati.
Hatherus, latinsk navn for Hader
Læs mere
Hader var en dansk sagnfigur, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel.
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med den jyske sagnhøvding af samme navn.
Hatherus, latinsk navn for Hader
Læs mere
Hader var en jysk sagnhøvding.
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
haugbue
En haugbue er en afdød, som er blevet gravlagt i en høj. Man kan derfor sige, at han har gravhøjen som bolig, er en ‘højbo’.
Læs mere
Staves også: højbo.
Havar
Havar var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hafr, Haver eller Hov.
Havelok the Dane
Havelok var en sagnkonge over Danmark og England. Han vandt først disse to riger efter hårde kampe.
Læs mere
Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet.
Staves også: Havelok den Danske.
havfrue, andet navn for ægirsdatter
Læs mere
En ægirsdatter er en af den nordiske havgud Ægirs ni døtre, hvis navne alle står i forbindelse med havet.
Havle
Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding.
Læs mere
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafli.
Latinsk form: Haphlius.
Havsgård, andet navn for Asgård
Havsgård er et folkevisenavn for nordisk mytologis Asgård.
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Heardred
Heardred var søn af den gøtiske sagnkonge Hygelak, som han efterfulgte. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela.
Staves også: Hardred eller Hårdråd.
Hebe
Hebe er en personifikation af ungdom og vitalitet i græsk mytologi. Hun bor på Olympen, hvor hun er mundskænk for guderne.
Hede
Hede var en dansk skjoldmø og sagndronning i Hedeby. Hun kæmpede i Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd.
Latinsk form: Hetha.
Hedin Hjarrandesen
Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild.
Læs mere
Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Latinsk form: Hithinus.
Hefaistos
Hefaistos er ild- og smedegud i den græske mytologi. Han er gift med kærlighedsgudinden Afrodite.
Læs mere
Hefaistos er halt fra fødslen og kastes derfor ned fra Olympen af Hera. Han reddes af havgudinden Thetis, vokser op og ægter gudinden Afrodite. Ægteskabet mellem Hefaistos og Afrodite er dog ikke lykkeligt, og Afrodite bedrager ham med krigsguden Ares.
Staves også: Hephæstos.
I romersk mytologi: Vulcanus.
Heid, andet navn for Gullveig
Heid er i nordisk mytologi navnet på vølven Gullveig, efter at hun er blevet brændt tre gange af aserne. Som Heid udøver hun sejd (dvs. trolddom).
Læs mere
Staves også: Heide.
Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’.
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Heidrun
Heidrun er en ged i den nordiske mytologi, fra hvis yver der strømmer mjød.
Læs mere
Staves også: Heidrune.
Heimdal
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Kaldes også: den hvide as, Gudevogter, Gyldentand, Hallinskide, hvide Van, Jorddeleren eller ni mødres søn.
Heimer
Heimer var Brynhilds fosterfader i nordisk mytologi. Han flygtede til Norge med Aslaug (Kraka) i sin harpe.
Hejdrek
Hejdrek var en nordisk sagnkonge. Han var konge af Reidgotaland (Jylland), søn af Hervor den Ældre, fader til Hervør den Yngre og optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Hejdrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover fik han børn med Sifka og Hergerd.
Man kan læse om Hejdrek i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hedrik, Heidrek, Heidrik eller Heiðrek (oldisl.).
Hekate
Hekate er gudinde for trolddom og hekseri i græsk mytologi. Hekate blev tillige dyrket som afværger af det onde.
Læs mere
Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen.
Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hektor
Hektor var en trojansk helt, søn af sagnkongen Priamos. Han døde i tvekamp med Akilleus foran Trojas porte.
Læs mere
Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade.
Helena
Helena var datter af Leda og Zeus (eller Tyndareos) og gift med Menelaos fra græsk mytologi. Hun var kendt som den skønneste kvinde på jorden.
Læs mere
Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans broder Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena.
Helena er bedst kendt fra Homers Iliade.
Staves også: Helene.
Helga
Helga var en dansk kongedatter og søster til sagnkongen Ingjald.
Læs mere
Helga optræder hos Saxo (6. bog).
Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder).
Helga
Helga var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hendes fader var Harald af Reidgotaland (Jylland), og hun var gift med Hejdrek.
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga.
Helga Til, andet navn for Helge
angelsaksisk for Helge den Gode (idet “til” er angelsak. for duelig, kompetent).
Læs mere
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helga Torstensdatter den Skønne
Helga optræder i den islandske sagalitteratur. I Gunløg Slangetunges saga bliver hun gift med Gunløgs rival, men ægteskabet er ulykkeligt.
Læs mere
Hun kan forveksles med Helga fra Hervarar saga ok Heiðreks.
Helge Bravkarl (iflg. Grundtvig), andet navn for Helge
Læs mere
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge den Bolde, andet navn for Helge
Læs mere
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge den Gode, andet navn for Helge
Læs mere
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge den Hvasse
Helge den Hvasse var en sagnkonge fra Ringerike i Norge, søn af Olav. Man kan læse om Helge i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Helge den Hvasse
Helge den Hvasse var søn af den danske sagnkonge Halfdan og bror til kong Rørek. Han var sagnkonge på Sjælland.
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga.
Helge den Hvide
Helge den Hvide var en af den gøtiske sagnkonge Rings krigere i Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga.
Helge den Raske, andet navn for Helge
Læs mere
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge
Helge var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var broder til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge.
Læs mere
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Kaldes også: Helge den Bolde, Helge Bravkarl (iflg. Grundtvig), Helge den Raske, Helge den Gode eller Helga Til.
Helge Hundingsbane
Helge Hundingsbane var en helt fra den nordiske sagnhistorie, mest kendt for sin store og gengældte kærlighed til Sigrun.
Læs mere
Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Hel
Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige.
Læs mere
Staves også: Hela eller Hæl.
Kaldes også: Helhjem.
helhest
Helhesten er ifølge folkelig nordisk overtro en trebenet og ofte hovedløs hest, der varsler død og gerne holder til på kirkegårde.
Helhjem, andet navn for Hel
Læs mere
Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige.
Staves også: Hela eller Hæl.
heliade
En heliade er en nymfe, en af Helios' syv døtre i den græske mytologi. De er søstre til Faëton.
Læs mere
Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
Kaldes også: Faëton-søstrene.
Helikon
Helikon og hans far Akesas var to sagnomspundne vævere fra byen Salamis på Kypern.
Læs mere
Helikon vævede en kåbe, som indbyggerne på Rhodos senere skænkede Alexander den Store.
Helios
Helios er solguden i græsk mytologi. Hver dag kører han i sin vogn over himlen fra øst til vest.
Læs mere
Om natten befinder Helios sig under bølgerne i verdenshavet Okeanos, hvor han rejser mod øst i et gyldent bæger.
I romersk mytologi: Sol.
Helle
Helle var datter af Nefele og Athamas fra græsk mytologi. Hun faldt i havet og druknede i forsøget på at flygte fra stedmoderen Ino.
Læs mere
Helle og Frixos moder Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek.
Hellen
Hellen er en heros, der i følge græsk mytologi gav navn til grækerne (hellenerne). Han var søn af Deukalion og Pyrrha og fader til Aiolos, Doros og Xuthos.
Læs mere
Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek.
helming
En helming er en efterkommer af den nordiske sagnfigur, Helm. Dronning Vealteovs slægt var helminger. Helminger optræder i Sangen om Bjovulf.
Hels Herfang (bytte), andet navn for Balder
Balder har opnået tilnavnet Hels Herfang, fordi han ikke engang efter en befrielsesaktion, hvor hele verden (undtagen Loke i forklædning) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget Hel, vendte tilbage til de levende.
Læs mere
Balder er en lysende, venlig, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Hels sale
Hels sale er Hels bolig, dvs. dødsriget i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Helas høie Borg, Helas våning eller Helheim.
Helvin Håmundsen
Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Læs mere
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Helwinus.
Helwinus, latinsk navn for Helvin
Læs mere
Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Hemera
Hemera er en personifikation af dagen i græsk mytologi.
Læs mere
Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften).
Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Hemming
Hemming var en angelsaksisk sagnhelt, der optræder sporadisk i Sangen om Bjovulf. Han er beslægtet med Offa.
Læs mere
Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd.
Hemming
Hemming var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Hemming omtales i Völsungakviða in forna (da. Det andet kvad om Helge Hundingsbane) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Heming eller Hemingr (oldisl.).
Hengest
Hengest stammer fra angelsaksisk sagnhistorie og optræder i Finnsburh Fragment som leder af danerne. Han er blevet identificeret med den ene del af det angelsaksiske heltebrødrepar Hengist og Horsa, men dette er usikkert.
Læs mere
Staves også: Hengist.
Hengist
Hengist og Horsa var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent.
Læs mere
Staves også: Hengest eller Hengst.
Heorot
Heorot var navnet på den borg eller kongehal, som den danske sagnkonge Roar byggede. Den kom i uhyret Grendels vold og er omtalt i Sangen om Bjovulf. Det angelsaksiske ord betyder ‘hjort’.
Læs mere
Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering.
Staves også: Heort, Herthe, Hertegård, Hjerteborgen, Hjort, Hjorte eller Hjorteborgen.
Hera
Hera er overguden Zeus' hustru i den græske mytologi. Hun er fødselsgudinde og har særlig opmærksomhed rettet mod kvindelivet.
Læs mere
Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.
I romersk mytologi: Juno.
Herakles
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Kaldes også: Alkaios, den thasiske Herakles eller den tyriske Herakles.
I romersk mytologi: Herkules.
heraklide
En heraklide er en efterkommer af Herakles i den græske mytologi. Efter Herakles' død erobrede herakliderne efter flere forsøg Peloponnes.
Herebald
Herebald var ældste søn af den gøtiske sagnkonge Redel. Han faldt for sin broders hånd, men måtte dø uhævnet, fordi Redel ikke kunne få sig selv til at straffe hans banemand. Herebald optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Herebeald eller Hereblad.
Heregar
Heregar var ældste søn af den danske sagnkonge Halvdan og storebror til Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Heorogar eller Hjørgar.
Hererik
Hererik var morbror til den gøtiske sagnkonge Heardred. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Herevard, andet navn for Hjarvard
Herevard var en skjoldunge, søn af den danske sagnkonge Heregar. Han optræder i Sangen om Bjovulf og er formentlig identisk med den nordiske Hjarvard.
Læs mere
Staves også: Heoroweard, Hjorvard eller Hjorward.
Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand.
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Herfjotur
Herfjotur er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘hærens lænke’.
Hergrim
Hergrim var en sagnhelt fra nordisk mytologi. Han var søn af Arngrim.
Læs mere
Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv.
Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Herjan, andet navn for Odin
Læs mere
Staves også: Herian.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Herjans Møer, andet navn for valkyrie
Læs mere
Staves også: Herians Møer.
En valkyrie er en kvindelig guddom i den nordiske mytologi. Valkyrierne adlyder Odin og udvælger (kårer) de krigere, der skal falde på slagmarken (valen).
Herkules, latinsk navn for Herakles
Læs mere
Staves også: Hercules.
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Herlev
Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Latinsk form: Herlewar.
Herlewar, latinsk navn for Herlev
Læs mere
Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Herløg
Herløg var søn af den nordiske sagnkonge Hejdrek og kongedatteren Sifka og fosterbror til Angantyr. Der fortælles om Herløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).
Læs mere
Staves også: Herlaug eller Herlaugr (oldisl.).
Hermes
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Læs mere
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Kaldes også: Argeifontes eller Psychopompos.
I romersk mytologi: Merkur.
Hermod
Hermod er søn af Odin og Frigg og broder til Balder. Efter Balders død er det Hermod, der rider til dødsriget for at få ham udfriet.
Læs mere
Staves også: Hermoder.
Hermod
Hermod var en dansk skjoldunge, som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk.
Staves også: Heremod.
Hermund Illugessøn
Hermund Illugessøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Gunløg Slangetunge.
Herothus, latinsk navn for Herrød
Læs mere
Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han blev svigerfader til Regnar Lodbrog.
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Herrød
Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han blev svigerfader til Regnar Lodbrog.
Læs mere
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Latinsk form: Herothus.
Herrød
Herrød var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Herrød omtales i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Herrud.
Herse
Herse er personifikationen af morgenduggen i græsk mytologi. Hun er datter af Zeus og Selene.
Læs mere
Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen.
Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var moder til Kefalos.
Staves også: Ersa.
Hervard
Hervard var den næstældste søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr, Hjørvard og Sæming.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. kaldet Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Hervard, andet navn for Hervor
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Læs mere
Hervor var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og moder til Hejdrek.
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Hervard Ylving
Hervard Ylving var en svensk sagnkonge i Östergötland (delvis sammen med kong Granmar) og søn af Halfdan Ylving. Hervard var far til den danske sagnkonge Hjørmund.
Læs mere
Man kan læse om Hervard Ylving i en yngre redaktion af Skjöldunga saga (da. Skjoldungernes saga).
Staves også: Herod eller Hervard Ylfing.
Hervor Alvid
Hervor Alvid er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Alvise.
Hervor
Hervor var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og moder til Hejdrek.
Læs mere
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Benævnes også: Hervard.
Hervør den Yngre
Hervør den Yngre var i nordisk sagnhistorie en kongedatter i Reidgotaland (Jylland). Hun var datter af kong Hejdrek og Hergerd.
Læs mere
Hervør kan forveksles med sin farmoder, der har samme fornavn.
Staves også: Hervor.
Hesperide
En hesperide er en af de tre aftendøtre' i græsk mytologi. De bor i det vestligste hjørne af jorden, hvor også deres berømte æbletræ står, bevogtet af en drage.
Læs mere
Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen.
Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem.
Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hestia
Hestia er gudinde for ildstedet og beskytter af hjemmet; hun er en af de olympiske guder i den græske mytologi.
Læs mere
Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen.
I romersk mytologi: Vesta.
Hetha, latinsk navn for Hede
Læs mere
Hede var en dansk skjoldmø og sagndronning i Hedeby. Hun kæmpede i Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd.
Hialmerus, latinsk navn for Hjalmar
Læs mere
Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg.
Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Hiden den Smækre
Hiden den Smækre var en norsk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde eller Hedin Smækkre.
Latinsk form: Hythin Gracilis.
Hierax
Hierax var den, der røbede Hermes for Argos Panoptes i græsk mytologi og derved tvang Hermes til at slå Argos Panoptes ihjel for at befri Io.
Læs mere
Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Hilac, andet navn for Hygelak
Hilac er en forkortet form af Higelac (Hygelak).
Læs mere
Staves også: Hrodolac.
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleikr eller Hygelac.
Hildeborg
Hildeborg var en dansk sagndronning, datter af Hok, gift med eoter- eller friserkongen Finn og søster til Hnæf. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige.
Staves også: Hildeburh, Hilleborg eller Hylleborg.
Hildebrand
Hildebrand var en bersærk, som blev dræbt af den kun 12-årige nordiske sagnhelt Sigurd Hjort. Hildebrand omtales i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Læs mere
Staves også: Hildibrandr (oldisl.).
Hildebrand
Hildebrand var en sagnkonge i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga.
Hildegalt
Hildegalt var i nordisk sagnhistorie navnet på kong Adils hjelm, der var udformet som et vildsvinehoved.
Læs mere
Staves også: Hildesvin.
Hildegisl
Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist.
Læs mere
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
Latinsk form: Hildigisleus.
Hilde
Hilde var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hilde
Hilde var søn af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hilder.
Hildesvin, andet navn for Ottar
Hildesvin er et tilnavn til Ottar i skikkelse af den galt, som Freja rider på i eddadigtet Hyndlas Sang (nordisk mytologi).
Læs mere
Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede.
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Hild Hildebrandsdatter
Hild Hildebrandsdatter var datter af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hildur.
Hild
Hild er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.
Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hildr eller Hildur.
Hildigisleus, latinsk navn for Hildegisl
Læs mere
Staves også: Hildegisleus.
Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist.
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
hilding
Hildingerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Deres stamfader var Hildir.
Hilmer
Hilmer er en i øvrigt ukendt nordisk sagnkonge. Man kan læse om Hilmers kendte efterkommer, dronning Vealteov, i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hielm.
hilming
Hilminger er efterkommere af den i øvrigt ukendte nordiske sagnkonge Hilmer. I Sangen om Bjovulf er Hrodgars dronning Vealteov en hilming.
Læs mere
Staves også: helming eller helmingas.
Himeros
Himeros er en personifikation af attrå og længsel i græsk mytologi. Han har en tæt forbindelse til Eros og Afrodite.
Læs mere
Staves også: Hemeros.
Himmelbjerg
Himmelbjerg er navnet på Heimdals bolig i den nordiske mytologi. Den ligger ved foden af regnbuen, Bifrost.
Læs mere
Staves også: Himinbjörg eller Himling-Høi.
Himmeldronningen
Himmeldronningen er tilnavnet på en vestsemitisk gudinde, der kritiseres af profeten Jeremias (Jeremias' Bog, kapitel 7 og 44). Himmeldronningen minder om frugtbarhedsgudinderne Astarte og Ishtar.
Hindarfjeld
Hindarfjeld var i nordisk og germansk sagnhistorie et opholdssted for valkyrien Brynhild.
Læs mere
Sigurd Fafnersbane red til Hindarfjeld for at lære visdom af valkyerierne, der boede i fjeldet. Man kan læse om fjeldet i Grípisspá, også kaldet Sigurðarkviða Fáfnisbana I (da. Gripers Spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane).
Hippokrene
Hippokrene var en af musernes hellige kilder ved bjerget Helikon (græsk mytologi). Kilden sprang af et fodspor fra den bevingede hest Pegasos.
Hippolyte
Hippolyte var dronning over de krigeriske amazoner i græsk mytologi. Om sit liv bar hun et smukt bælte, en gave fra Ares. En af Herakles' opgaver var at hente Hippolytes bælte.
Læs mere
Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hippolita.
Hipponoos, andet navn for Bellerofon
Læs mere
Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien.
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Hithinus, latinsk navn for Hedin
Læs mere
Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild.
Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Hjalmar
Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg.
Læs mere
Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Latinsk form: Hialmerus.
Hjalmgunnar
Hjalmgunnar var en nordisk sagnkonge, der blev dræbt af valkyrien Brynhild, skønt Odin havde lovet Hjalmgunnar sejr. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Sigrdrífumál (da. Sigurd og Sigerdriva).
Læs mere
Staves også: Hjálm-Gunnarr (oldis.), Hjelm-Gunnar eller Hjælmgunnar.
Hjalprek
Hjalprek var en dansk sagnkonge og Sigurd Fafnersbanes fosterfader.
Hjalte
Hjalte var en islandsk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hjalte
Hjalte var en sagnhelt i den danske konge Rolf Krakes følge.
Læs mere
Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål.
Hjarne
Hjarne var en skjald, der berømmede den danske sagnkonge Frode Fredegod.
Læs mere
Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt.
Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog).
Staves også: Hjerne.
Hjarvard
Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand.
Læs mere
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Benævnes også: Herevard.
Hjørdis
Hjørdis var i nordisk og germansk sagnhistorie kong Sigmunds hustru og moder til Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Staves også: Hjordise.
Hjørvard
Hjørvard var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr og Sæming.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hjorvard.
Hjørvard
Hjørvard var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Hjorvard eller Hjörvarðr (oldisl.).
Hladgud Svanhvide
Hladgud Svanhvide er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Svanhvide.
Hler, andet navn for Ægir
Læs mere
Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger.
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Hlidskjalv
Hlidskjalv er Odins højsæde i den nordiske mytologi. Herfra kan man overskue hele verden.
Læs mere
Staves også: Hlidskialf, Hlidskjalf, Hliðskjálf, Lidskjalv eller Lydskjalv.
Hlin
Hlin er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun opfattes af nogle som en af Friggs tjenestepiger. Andre opfatter hende som beskytter af menneskene.
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Hlin, andet navn for Frigg
I eddadigtet Vølvens Spådom synes navnet Hlin at være et andet navn for Frigg.
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Friggs fader hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Hlodyn, andet navn for Fjørgyn
Læs mere
Staves også: Hlodynia.
Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Hlodyns søn, andet navn for Thor
Hlodyn (eller Jorden) er moder til Thor.
Læs mere
Staves også: Hlodynia søn.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlorride, andet navn for Thor
Hlorride, ‘den larmende rytter’ eller ‘den larmende vejrgud’, er et navn for Thor i de yngre eddadigte.
Læs mere
Staves også: Hloride, Hlórriði eller Lóriði.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlýrnir
Hlýrnir er navnet på den sjette himmel i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Hlymnir.
Hlød
Hlød var søn af Hejdrek og Sifka fra den nordiske sagnhistorie. Han var halvbror til Angantyr.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hlødur.
Hnikar, andet navn for Odin
Læs mere
Staves også: Nikar.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hnitud
Hnitud var i nordisk sagnhistorie navnet på en guldring, som Olav Tryggvason lod gå rundt blandt sine gæster under Norne-Gæsts besøg.
Læs mere
Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker.
Staves også: Hnituðr, Netting eller Nittud.
Hnosses moder, andet navn for Freja
Læs mere
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
Hnoss
Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’.
Læs mere
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Kaldes også: Gersemi.
Hnæf
Hnæf var en dansk sagnhøvding. Han var søn af Hok og danernes høvding på krigstogtet mod eoterne (friserne) på Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hnæf var broder til Hildeborg.
Staves også: Hnef.
Hoddmimer
Hoddmimer er ejer af den skov, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig efter Fimbulvinteren i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd.
Staves også: Hoddmime, Hoddmímer eller Hodd Mimer.
Hoddmimers Høje
Hoddmimers Høje er det sted, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig og dermed overlever Ragnarok i den nordiske mytologi. Stedet er måske identisk med asken Yggdrasil.
Læs mere
Staves også: Hoddmimers Skov.
Hogne
Hogne var en jysk sagnkonge og fader til valkyrien Hild.
Læs mere
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Latinsk form: Høginus.
Hok
Hok var fader til den danske kongedatter Hildeborg og til sagnhøvdingen Hnæf. Hok optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hoce eller Hoke.
hoking
Hokingerne var et sagnfolk, hvis leder var den danske høvding Hnæf.
Læs mere
Man kan læse om hokingerne i det angelsaksiske digt Vidsid.
Holger Danske
Holger Danske er en europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt.
Læs mere
Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509.
Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød.
Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider.
Holmgård, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Holmsten Hvide
Holmsten Hvide var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Holmstern Hvide.
Homonoia
Homonoia er en græsk gudinde for enighed og samhørighed.
Læs mere
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
I romersk mytologi: Concordia.
Honskio
Honskio var navnet på den af sagnhelten Bjovulfs krigere, som uhyret Grendel åd. Honskio optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Handske eller Hondscio.
hora
En hora er enten en af de tre gudinder for naturens orden og årstiderne eller en af de tre gudinder for lov og orden i græsk mytologi.
Læs mere
Der findes to generationer af horai i græsk mytologi. Den første generation består af gudinder for naturens orden og bærer navnene Auxo, Thallo og Karpo. Den anden generation står for opretholdelsen af lov og orden og kendes under navnene Eunomia, Dike og Irene.
De tre horai er ikke adskilt i to generationer i Hesiods Theogoni.
Kaldes også: Ure.
Benævnes også: årdise.
Horatierne
Horatierne var i den romerske sagnhistorie trillingebrødre, der i kamp med de fjendtlige trillinger curiatierne skulle afgøre, om Rom eller Alba Longa skulle have herredømmet i Latium.
Læs mere
To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket.
Horsa
Horsa og Hengist var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent.
Læs mere
Horsa og Hengist optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hors.
Hort
Hort var en dansk høvding og kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hjort.
Horwendillus, latinsk navn for Ørvendel
Læs mere
Staves også: Horwendillianus.
Ørvendel var en dansk sagnkonge. Man kan læse om ham hos Saxo (3. og 4. bog).
Staves også: Horvendel eller Hor-Vendel.
Hotherus, latinsk navn for Høder
I Saxos fortælling (3. bog) om halvguden Balder og hans død er det Hother, der uden Lokes mellemkomst dræber Balder.
Læs mere
Staves også: Hother eller Høtherus.
Høder er Odins blinde søn, der ved Lokes mellemkomst kommer til at skyde og dræbe sin broder, Balder. Hos Saxo er han en halvgud, Hother.
Staves også: Hødur.
Hrane
Hrane var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Arngrim og Eyfura og broder til bl.a. Angantyr.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrani eller Rane.
Hreggmímir
Hreggmímir er navnet på den nederste af himlene i den nordiske mytologi.
Hrimgrimner
Hrimgrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, der holder til i dødsriget. Navnet antyder, at han hører til rimturserne.
Hrimner
Hrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, hvis navn betyder, at han er dækket af rim.
Læs mere
Staves også: Rim.
Hrist
Hrist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin.
Hrodgar, andet navn for Roar
I angelsaksisk tradition optræder den nordiske sagnhelt Roar under navnet Hrodgar. Han var her sin ældre broder Heregars efterfølger, byggede borgen Heorot og var en god skjald.
Læs mere
Staves også: Hroþgar, Hrudgar eller Rodgar.
Roar var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, der regerede omkring Lejre.
Roar var broder til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.
Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.
Staves også: Hroar eller Ro.
Hrodulf, andet navn for Rolf Krake
Hrodulf er det angelsaksiske navn for Rolf. Han var søn af Helge (Hālga) og nevø til den danske sagnkonge Roar (Hrodgar). Hrodulf optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hroþulf, Rodulf, Rolf eller Rolv.
Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives som en idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed.
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Hropt, andet navn for Odin
Navnet Hropt betyder muligvis ‘besværgernes gud’.
Læs mere
Staves også: Hroptatyr eller Hroptur.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hrotta
Hrotta er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie.
Læs mere
Det optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrotte.
Hrungner
Hrungner er en pralende og fordrukken jætte fra den nordiske mytologi. Han slås ihjel af Thor, da han ved en fejltagelse har forvildet sig ind i Asgård. Thor forærer Hrungners hest, Guldfakse, til sin søn, halvjætten Magni.
Læs mere
Om Hrungner kan man læse i Snorres Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”.
Staves også: Hrugner eller Rungner.
Hræsvælgr
Hræsvælgr er en jætte i ørneskikkelse fra den nordiske mytologi. Dens vældige vingeslag skaber mægtige storme. Navnet betyder ‘ådsels- eller ligsluger’.
huger
Hugerne var et frankisk folkeslag, som i Frisland modstod den gøtiske sagnkonge Hygelak. De optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hugas (angelsaksisk).
Hugin
Hugin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘tanken’.
Læs mere
Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Huglecus, latinsk navn for Hygelak
Hos Saxo er Huglek en dansk sagnkonge (4. bog).
Læs mere
Staves også: Huglek.
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleikr eller Hygelac.
Hu
Hu er en personifikation af tanken i nordisk mytologi. Forklædt som jætte besejrer Hu, der besidder tankens hast, drengen Tjalfe i et kapløb hos Udgårdsloke.
Læs mere
Staves også: Hug.
Humble
Humble var en omrejsende høvding. Ifølge Saxo og andre middelalderlige historieværker var han fader til Dan, den første konge i Danmark, og til Angel, der blev anglernes første konge.
Humle af Hunaland
Humle var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Hunaland (frankernes rige) og var fader til Sifka.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Humlum
Humlum var en middelalderlig konge eller sagnhelt. Han hører til sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning) og kom fra Bertingsland (eller Bertingsø).
Læs mere
Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt.
Humlum optræder i en folkevise.
Staves også: Humle eller Humlung.
Benævnes også: Ungen Hummerlummer.
hunding
Hundingerne er en kongeslægt i den germanske sagnhistorie, opkaldt efter deres stamfader, den nordiske kong Hunding.
Hunding
Hunding var en nordisk sagnkonge, som blev dræbt af Helge Hundingsbane. Hans efterkommere kaldes hundinger.
Læs mere
Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk.
Navnet betyder ‘søn af Hund’.
Hunding
Hunding var en sjællandsk sagnhøvding.
Læs mere
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Latinsk form: Hundingus.
Hundingus, latinsk navn for Hunding
Læs mere
Hunding var en sjællandsk sagnhøvding.
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
hundredearmede
De hundredearmede er tre urkæmper fra den græske mytologi, der hver især har hundrede arme og halvtreds hoveder.
Læs mere
De tre brødre er børn af Gaia og Uranos, som kaster dem i Tartaros. Med deres kolossale kræfter hjælper de senere Zeus til at overvinde Kronos og resten af titanerne.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hunferd, andet navn for Ufred
Hunferd er Grundtvigs navn for den angelsaksiske Ūn-ferð, der ejede sværdet Runting og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hunferþ.
Ufred var Eglafs søn og talsmand (thyle) hos den danske sagnkonge Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Ufred forhånede Bjovulf, men lånte ham alligevel siden sit sværd, Runting.
Staves også: Ūn-ferð eller Unferð.
Hunger
Hunger er navnet på spisebordet hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Hun
Hun var navnet på to norske krigere ved Bråvallaslaget. Den ene kæmpede i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær, den anden på den gøtiske sagnkonge Rings side.
Læs mere
Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hune.
Hunlaf
Hunlaf var en sagnkonge, som har givet navn til patronymet hunlafing, der forekommer i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
hunlafing
Hunlafingerne var efterkommere af sagnhelten Hunlaf. De optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
En af Hengists danerkrigere var en hunlafing.
hunulv
Hunulven opfostrede i romersk mytologi tvillingerne Romulus og Remus.
Hvalnæs
Hvalnæs er det sted på den gøtiske kyst, hvor sagnhelten Bjovulf efter eget ønske fik sin gravhøj. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsaksisk).
Benævnes også: Roneklint.
Hvergelmer
Hvergelmer er navnet på en kilde fra den nordiske mytologi. Den ligger enten i Niflheim eller er en af de kilder, der strømmer under Yggdrasils rødder.
hvidalf, andet navn for lysalf
Læs mere
En lysalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Lysalferne udgør en underafdeling af alferne og er særligt knyttet til lys og luft.
Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige.
hvide Van, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Hvidsærk
Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog.
Hybris
Hybris er en personifikation af overmod i græsk mytologi.
Læs mere
Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis).
Hygd
Hygd var en gøtisk sagndronning, hustru til kong Hygelak. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleikr eller Hygelac.
Latinsk form: Huglecus.
Benævnes også: Hilac.
Hygieia
Hygieia er gudinde for sundhed i græsk mytologi. Hun er datter af eller gift med Asklepios.
Læs mere
Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne.
Staves også: Hygæa.
Hymer
Hymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer en stor kedel, der bruges til at brygge øl i til et gilde hos havguden Ægir.
Læs mere
Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen.
Hyndla
Hyndla er en troldkvinde af jætteslægt. Navnet betyder egentlig ‘den lille hund’.
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Hyndle.
Hyperboreer
Hyperboreerne var i græsk mytologi et lykkeligt folk højt mod nord.
Læs mere
Navnet forklaredes som ‘oven for Boreas’ (nordenvinden).
Hyperenor
Hyperenor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Hyperion
Hyperion er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Helios, Selene og Eos.
Hypermnestra
Hypermnestra var en af danaiderne fra græsk mytologi. Som den eneste af søstrene lod hun sin ægtemand overleve bryllupsnatten.
Læs mere
Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus.
Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hypermestra.
Hypnos
Hypnos er en personifikation af søvnen i græsk mytologi. Hypnos er barn af Nyx (Natten) og findes ofte i selskab med broderen Thanatos (Døden).
Læs mere
Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hypsipyle
Hypsipyle var datter af den græske sagnkonge Thoas og moder til Euneos, som hun fik med Jason. Hun regerede på Lemnos i tiden, efter at de lemniske kvinder havde slået alle mænd på øen ihjel.
Læs mere
Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd.
Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition.
Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek.
Hyrrokin
Hyrrokin er en jættekvinde i den nordiske mytologi.
Læs mere
Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Hythin Gracilis, latinsk navn for Hiden den Smækre
Læs mere
Hiden den Smækre var en norsk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde eller Hedin Smækkre.
Hæred
Hæred var fader til den gøtiske sagndronning Hygd, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hæreth.
Hærfader, andet navn for Odin
Tilnavnet Hærfader karakteriserer Odin som krigsgud.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hætkyn
Hætkyn var en gøtisk kriger, søn af sagnkongen Redel. Han dræbte af vanvare sin ældre broder, Herebald. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hætkyn blev sin faders efterfølger, men faldt for den svenske kong Ongentheow.
Staves også: Hakon (iflg. Grundtvig), Hædcyn, Hæþcen eller Hæþcyn.
Høder
Høder er Odins blinde søn, der ved Lokes mellemkomst kommer til at skyde og dræbe sin broder, Balder. Hos Saxo er han en halvgud, Hother.
Læs mere
Staves også: Hødur.
Latinsk form: Hotherus.
Høfund
Høfund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af kong Gudmund.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Høginus, latinsk navn for Hogne
Læs mere
Hogne var en jysk sagnkonge og fader til valkyrien Hild.
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Høgne
Høgne var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger og var broder til Gudrun.
Læs mere
I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne fader til skjoldmøen Sigrun.
Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Staves også: Hogne.
Høner
Høner er en as i den nordiske mytologi. Han går for at være meget tavs.
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd.
Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk.
Staves også: Hæner.
Høsathul, latinsk navn for Øsadel
Læs mere
Øsadel var norsk bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo.
Staves også: Eisedull, Ejsaddel eller Høsedull.
Høsa Thulhim, andet navn for Øsadel
Læs mere
Øsadel var norsk bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo.
Staves også: Eisedull, Ejsaddel eller Høsedull.
Hå Hårdgreb
Hå er en sagnkriger, der optræder i et nordisk heltedigt.
Læs mere
Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre.
Man kan læse om Hå i Bjarkemål.
Staves også: Har hin Hårde eller Hár hinn harðgreipi.
Håmund Håmundsøn
Håmund var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Håmund
Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund.
Læs mere
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Håmund
Håmund var søn af den germanske sagnhelt Sigmund og Borghild. Han omtales bl.a. i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Læs mere
Staves også: Hámundr (oldisl.).
Hårde-Kåre
Hårde-Kåre var en norsk sagnhelt, der er omtalt som forfader til Tora Mosterstang i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga).
Hård
Hård var den danske sagnkonge Ivar Vidfadmes fosterfar.
Læs mere
Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hord.
Håsten
Håsten var en norsk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Holmsten.
Ialysos
Ialysos var en græsk helt og bygrundlægger på Rhodos.
Læs mere
Ialysos var barnebarn af Helios.
Iapetos
Iapetos er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Prometheus, Epimetheus, Atlas og Menoitios.
Læs mere
Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus.
Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Iasion
Iasion var søn af Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han blev dræbt af sin fader Zeus' lynild, da han besvangrede gudinden Demeter.
Læs mere
Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jasion.
Ibor, andet navn for Ebbe
Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Idaia, andet navn for Kybele
Af Vergil kaldes den frygiske frugtbarhedsgudinde Kybele for Idaia. Hun blev dyrket i Rom som den store gudemoder Idaia (Mater deum magna Idaea) fra 206 f. Kr.
Læs mere
Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes den store moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med de græske gudinder Rhea og Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget.
Ida
Ida var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta.
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Idavangen
Idavangen er det idealsted, hvor guderne i den nordiske mytologi samles både før og efter Ragnarok. Her afholder de ting eller spiller brætspil.
Læs mere
Staves også: Idasletten, Idas Marke, Idas Slette, Idavolden eller Vangen.
Benævnes også: Sejrsletten.
Idun
Idun er en asynje i den nordiske mytologi, som ejer og vogter de æbler, der giver guderne evig ungdom. Hun er gift med digterguden Brage.
Læs mere
Staves også: Idunna eller Ydun.
Kaldes også: Æblernes vogter.
Ifikles
Ifikles var søn af Alkmene og Amfitryon og halvbror til den udødelige Herakles fra græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphikles.
Ifing
Floden Ifing er i nordisk mytologi et bundløst svælg, som skiller asernes område fra jætternes.
Læs mere
Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is.
Floden er omtalt i Vaftrudners Sang.
Staves også: Iving.
Ifitos
Ifitos var søn af den græske sagnkonge Eurytos. Ifitos støttede ved flere lejligheder Herakles, men blev alligevel dræbt af helten, der i et anfald af vanvid kastede ham ud fra bymuren ved Tiryns.
Læs mere
Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphitos.
Ikaros
Ikaros var en græsk sagnfigur, som fløj så højt, at solen brændte hans vinger, og han styrtede i havet.
Læs mere
I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe fader og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham.
Illuge Halkelssøn Sorte
Illuge Halkelssøn Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding i Borgefjord og fader til Gunløg Slangetunge.
Læs mere
Staves også: Illug hin sorte.
Ilos
Ilos var i græsk mytologi byen Trojas grundlægger.
Læs mere
På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos.
Inachos
Inachos er en flodgud i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tettys og gift med Melia.
Læs mere
Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Inakos.
Inakide
En inakide er en nymfe og datter af flodguden Inakos fra græsk mytologi.
Indallion, andet navn for Kedalion
Læs mere
Kedalion var en ung dreng i Hefaistos' smedje på Lemnos (græsk mytologi). Orion satte ham på skuldrene og brugte ham som sine øjne, da han selv havde mistet sit syn.
Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Staves også: Kedallion.
Ingebjørg Asbjørnsdatter
Ingebjørg Asbjørnsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Illuge Sorte og moder til Gunløg Slangetunge.
Læs mere
Staves også: Ingeborg.
Ingebjørg
Ingebjørg var datter af den svenske sagnkonge Ejsten og gift med den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog. Man kan læse om Ingebjørg i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga).
Læs mere
Staves også: Ingeborg eller Ingibjörg.
Ingeborg
Ingeborg var en nordisk sagnheltinde, som elskede Hjalmar.
Læs mere
Ingeborg fik af sin fader, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Ingeborg Thorkelsdatter
Ingeborg var datter af den norske sagnkriger Thorkel Leira.
Læs mere
Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn.
Staves også: Ingebjørg Torkelsdatter.
Ingeld
Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans fader var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Ingel eller Ingjald.
Latinsk form: Ingellus.
Benævnes også: Jafad.
Ingellus, latinsk navn for Ingjald
Læs mere
Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode.
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Stærkodder, der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død.
Staves også: Inge, Ingeld eller Ingild.
Ingellus, latinsk navn for Ingeld
Hos Saxo kan man læse om Ingellus i 6. bog.
Læs mere
Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans fader var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Ingel eller Ingjald.
Ingjald
Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode.
Læs mere
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Stærkodder, der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død.
Staves også: Inge, Ingeld eller Ingild.
Latinsk form: Ingellus.
Ingjald Ønundssøn Ilderåd
Ingjald var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han var berygtet for sine mordbrande og dårlige ledelse.
Læs mere
Ingjald optræder i Snorres Ynglingesaga.
Staves også: Ingjaldr hinn illráði.
Ino
Ino var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun blev gift med Athamas, hvis børn hun efterfølgende forsøgte at dræbe.
Læs mere
Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea.
Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek.
Io
Io er i græsk mytologi datter af Inachos. Hun blev af Zeus forvandlet til en ko, da han ville beskytte hende mod den jaloux Hera.
Læs mere
Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.
Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.
Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Kallithya.
Iokaste
Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og moder til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke.
Læs mere
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Epikaste.
Ion
Ion var ifølge græsk mytologi stamfader til den joniske stamme. Han var søn af Xuthos (eller guden Apollon) og Kreousa.
Læs mere
Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa.
Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jon.
Irene
Irene er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er fredens gudinde og en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Iris
Iris er personifikationen af regnbuen i græsk mytologi. Hun optræder af og til som gudernes budbringer.
Læs mere
Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde.
Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Irmenlav
Irmenlav var bror til Æsker, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Irminsul
Irminsul er en opretstående træstamme/-søjle, der havde kultisk betydning hos sakserne. Den blev sandsynligvis dyrket som en ‘verdenssøjle’.
Læs mere
I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for.
Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’.
Staves også: Irmensul eller Irmin-sûl.
Irpa
Irpa var søster til Thorgerd Hørgabrud og synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt.
Læs mere
Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga.
Staves også: Yrpa.
Ischys
Ischys var i græsk mytologi en dødelig mand, som Apollons elskede Koronis valgte fremfor sin guddommelige elsker.
Læs mere
Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek.
Isis
Isis er en gudinde i egyptisk mytologi. Hun er gift med sin broder, Osiris, og sammen har de sønnen Horus.
Læs mere
Da Osiris var blevet dræbt af sin broder Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Ivald
Ivald er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Hans sønner Brok og Sindre har bl.a. skabt skibet Skidbladner.
Læs mere
Staves også: Ivalde.
Ivar Benløs Ingver Regnersøn
Ivar var søn af Regnar Lodbrog.
Læs mere
Tilnavnet Benløs skyldes, at Ivar havde en tyk, brusket hud i stedet for knogler.
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge. Han var muligvis den første konge, der formåede at samle og regere over et samlet dansk rige.
Ixion
Ixion var en lapitherkonge (græsk mytologi). Han slog sin svigerfader ihjel. Da han blev inviteret til gudernes bord, forsøgte han at voldtage gudinden Hera.
Læs mere
Zeus udskiftede imidlertid Hera med nymfen Nefele (sky), som senere fødte de voldsomme kentauere. Ixion blev straffet ved at blive fastbundet til et evigt roterende ildhjul.
Jafad, andet navn for Ingeld
Jafad er Grundtvigs navn for hadubardernes kongesøn, Ingeld. Man kan læse om Jafad i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Jafaþ.
Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans fader var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Ingel eller Ingjald.
Jafnharr, andet navn for Odin
Jafnharr er et dæknavn for Odin og betyder ‘jævnhøj’.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Janus
Janus er en romersk gud. Janus vogter porte og broer samt abstrakte overgange fra en tilstand til en anden, bl.a. fra fred til krig.
Læs mere
Den romerske hær drog i krig ved at marchere gennem Janus' tempelport på Forum Romanum. Porten var åben i krigstid. Billeder af Janus er sjældne og viser to ansigter, der skuer frem og tilbage.
Jao
Jao er en fønikisk gud af ukendt funktion og oprindelse. I romerriget knyttede gnostikere gudsnavnet Jao til navnet Jahve.
Læs mere
Man kan læse om Jao i Eusebius' Preparatio Evangelica (bog 1,9).
Jarmerik
Jarmerik var en nordisk sagnkonge. Han optræder hos Saxo (8. bog).
Jarnsaxa
Jarnsaxa er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Thor har hun sønnen Magni.
Læs mere
Navnet Jarnsaxa betyder ‘hende med jernsværdet’.
Staves også: Jarnfakse, Jarn Saksa, Jarnsakse eller Jernsakse.
Jason
Jason var en græsk sagnhelt, søn af Aison og gift med Medea. Han ledte argonautertogtet i jagten på det gyldne skind.
Læs mere
Jason hentede det gyldne skind i Kolchis, hvor han fik hjælp til at stjæle det af den lokale kongedatter Medea. Jason giftede sig efterfølgende med Medea, men forlod hende senere.
Man kan læse om Jason i Apollodors Bibliotek. Jason er bedst kendt fra Apollonius Rhodius' Argonautika og Euripides' tragedie Medea.
Jernsakse
Jernsakse er i nordisk mytologi en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal.
Læs mere
Navnet Jernsakse betyder ‘hende med jernsværdet’.
Staves også: Jarn Saksa eller Jarnsakse.
Jernskoven
Jernskoven er et skummelt sted i den nordiske mytologi, hvor gygen (dvs. en jættekvinde) opfostrer ulve.
Læs mere
Jernskoven nævnes i eddadigtet Vølvens Spådom.
Jerombaal
Jerombaal var en fønikisk præst og ophavsmand til et oldgammelt fønikisk historieværk ifølge den fønikiske filosof Porfyrios fra 300-tallet e.Kr.
Læs mere
Staves også: Hierombalus.
Jocheæra, andet navn for Artemis
Navnet betyder den pilregnende og er en homerisk epitet til Artemis.
Læs mere
Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi.
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Jofrid Gunnarsdatter
Jofrid Gunnarsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torsten Egilssøn og moder til Helga Torstensdatter den Skønne.
Jolmer, andet navn for Odin
Under dette navn forbindes han i Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771, s. 24) især med julen. Nyere forskning går dog ud fra, at ‘Jolner’ blot er et andet ord for ‘gud’.
Læs mere
Staves også: Jolner eller Jølner.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Jomfruasynjen, andet navn for Gefion
Læs mere
Gefion er en asynje (dvs. kvindelig as, gudinde) med træk af frugtbarhedsgudinde. Med sine fire sønner, omskabt til okser, pløjer hun på kun ét døgn Sjælland ud af Sverige.
Jonakr
Jonakr var en konge i nordisk sagnhistorie. Efter kong Atles død giftede han sig med Gudrun og fik sønnerne Sørle og Hamder med hende.
Læs mere
Jonakr optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Jorddeleren, andet navn for Heimdal
Læs mere
Staves også: Jord-Deleren.
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Jorden, andet navn for Fjørgyn
Læs mere
Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Jordklemmeren, andet navn for Poseidon
Læs mere
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton.
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Jordrysteren, andet navn for Poseidon
Læs mere
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton.
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Jordtorn, andet navn for Midgårdsormen
Jordtorn eller Muldtorn er andre navne for Midgårdsormen efter oldislandsk ‘moldþinvr’.
Læs mere
Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder.
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Jormungandr, andet navn for Midgårdsormen
Jormungandr betyder egl. ‘Jordstaven’ eller ‘den vældige stav’.
Læs mere
Staves også: Jormungardr eller Jordmundgander.
Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder.
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Jotunheim, andet navn for eoternes land
Grundtvig kalder i Sangen om Bjovulf eoternes (frisernes) land for Jotunheim, hvilket kan forveksles med jætternes hjem af samme navn i nordisk mytologi.
Læs mere
Staves også: Jette-Land eller Jætteland.
Eoternes land er navnet på det område, som det frisiske sagnfolk eoterne beherskede. Det lå i det nuværende Frisland.
Jotunheim, andet navn for Udgård
Navnet Jotunheim betyder ‘jættehjem’.
Læs mere
Udgård er jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Julius Proculus
Proculus var i romersk sagnhistorie en senator, der bevidnede, at Romulus efter sin himmelfart havde forvandlet sig til guden Quirinus.
Juno, latinsk navn for Hera
Læs mere
Hera er overguden Zeus' hustru i den græske mytologi. Hun er fødselsgudinde og har særlig opmærksomhed rettet mod kvindelivet.
Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.
Jupiter, latinsk navn for Zeus
I det antikke Rom havde Jupiter et tempel på Capitol.
Læs mere
Zeus er gudernes overhoved i den græske mytologi. Han hersker over himmel, vejr og lynild.
Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden.
I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter.
Justitia, latinsk navn for Dike
Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. Hun er ofte afbildet med en balancevægt i den ene hånd og et sværd i den anden. De symboliserer henholdsvis retfærdighed og magt.
Læs mere
Dike er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for retfærdighed og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
Jærnmod
Jærnmod er et sted i nordisk sagnhistorie, formentlig i Holsten (Holsetaland), hvor der udkæmpedes et slag. Her kæmpede Gandalfs sønner for Sigurd Ring mod Gunnar og Høgne. Slaget omtales i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Jarnmod eller Járnamóðir (oldisl.).
Jættefader, andet navn for Ymer
Jættefader er i nordisk mytologi et tilnavn til Ymer, der blev stamfader til jætteslægten rimturserne.
Læs mere
Staves også: Jettefader.
Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
jætte
Jætter er ustyrlige kaosmagter i den nordiske mytologi, stærke væsener og asernes fjender.
Læs mere
Staves også: jette eller jotun.
Benævnes også: kæmpe.
Jættelandet, andet navn for Udgård
Jættelandet er i nordisk mytologi et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Læs mere
Staves også: Jettelandet.
Udgård er jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Jætteverden, andet navn for Udgård
Jætteverden er et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Læs mere
Udgård er jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Jørmunrek
Jørmunrek var en gøtisk sagnkonge, der giftede sig med Svanhild, datter af Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Jørmunrek omtales i Snorres Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.
Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.
Benævnes også: Ermanaric.
kabirer
Kabirerne er i græsk mytologi en kreds af guder, som særligt dyrkedes på øen Samothrake.
Kadmos
Kadmos var søn af den fønikiske kong Agenor fra græsk mytologi. Han var grundlægger af det sagnomspundne Theben.
Læs mere
Kadmos var broder til Europa og i sin søgen efter hende, nåede han oraklet i Delfi. Han spurgte oraklet, hvor han kunne slå sig ned og fik at vide, at han skulle følge en ko og grundlægge sin by, hvor den hvilede. Han fulgte orakelsvaret og grundlagde Theben efter først at have slået en drage ihjel, der boede på stedet.
Man kan læse om Kadmos i Apollodors Bibliotek.
Kalais
Kalais var søn af Boreas og Oreithyia i græsk mytologi. Kalais og hans broder Zetes drog med Jason og argonauterne ud efter det gyldne skind.
Læs mere
Under argonautertogtet befriede Kalais og Zetes kong Fineus fra harpyernes forfølgelse.
Man kan læse om Kalais i Apollodors Bibliotek.
Kalchas
Kalchas var en argivisk seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var søn af Thestor.
Læs mere
Kalchas er særlig kendt for sin rolle som Agamemnons rådgiver, da den græske hær var blæst inde ved Aulis på deres vej mod Troja. Her opfordrede han Agamemnon til at ofre sin datter, Ifigenia, til guderne, således at hæren kunne sejle videre.
Kalliope
Kalliope er en af de ni muser i græsk i mytologi. Hun beskytter den episke digtning.
Læs mere
Kalliope afbildedes ofte med en skrivetavle, bogrulle el. lign ved sin side.
Kallirhoe
Kallirhoe var en af okeaniderne. Hun var moder til uhyret Geryon, som hun havde med Chrysaor.
Læs mere
Kallirhoe findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kallirroe.
Kallisto
Kallisto var datter af den græske sagnkonge Lykaon og moder til Arkas, som hun fik med Zeus.
Læs mere
Myten om Zeus og Kallisto fortæller, at da Zeus havde fået sin vilje med den kyske Kallisto, og hun havde født ham sønnen Arkas, forfulgte den jaloux Hera Kallisto, og Zeus forvandlede hende derfor til en hunbjørn og satte hende på himlen som stjernebilledet Store Bjørn.
Man kan læse om Kallisto i Apollodors Bibliotek.
Kallithya, andet navn for Io
Kallithyia er et tilnavn til Io som præstinde for Hera og betyder 'prægtige offergaver'.
Læs mere
Staves også: Kallithyia.
Io er i græsk mytologi datter af Inachos. Hun blev af Zeus forvandlet til en ko, da han ville beskytte hende mod den jaloux Hera.
Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.
Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.
Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Kalypso
Kalypso var en nymfe, der boede på øen Ogygia, hvor Odysseus tilbragte syv år under sin hjemrejse.
Læs mere
Man kan læse om Kalypso i 5. sang af Odysseen.
Karanos
Karanos var en makedonsk sagnkonge. Hun grundlagde det makedonske kongehus ifølge den græske historiker Diodor.
Kar
Kar er navnet på sengen hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘sygeleje’.
Læs mere
Staves også: Kavr.
Kaldes også: Afmagt.
Karpo
Karpo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Karpo forbindes med høsten i efteråret.
Karvel
Karvel var en sagnkonge, som Holger Danske kæmpede for.
Læs mere
Karvel er kendt fra bl.a. folkevisen om Holger Danske og Burmand.
Kassandra
Kassandra var i græsk sagnhistorie en spådomskyndig prinsesse i Troja. Spådomsevnen fik hun af guden Apollon, men da hun afviste den elskovssyge gud, hævnede han sig ved at sørge for, at ingen troede hendes spådomme.
Læs mere
Historien fortælles bl.a. i Euripides' drama Kvinderne fra Troja.
Kastor
Kastor er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen (græsk mytologi). Han er søn Leda og Tyndareos fra græsk mytologi.
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at vedblive at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne, og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, er Castor og Pollux.
Keclu-Karll, latinsk navn for Kævle-Karl
Læs mere
Kævle-Karl var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.
Kedalion
Kedalion var en ung dreng i Hefaistos' smedje på Lemnos (græsk mytologi). Orion satte ham på skuldrene og brugte ham som sine øjne, da han selv havde mistet sit syn.
Læs mere
Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Staves også: Kedallion.
Kaldes også: Indallion.
Kede
Kede var en dansk sagnhelt. Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Læs mere
Staves også: Kette.
Latinsk form: Keto.
Kefalos
Kefalos var søn af Herse og Hermes i græsk mytologi. Eos forelskede sig i ham og bortførte ham til Olympen.
Læs mere
Man kan læse om Kefalos i Apollodors Bibliotek
Staves også: Kephalos.
Kekrops
Kekrops var i græsk mytologi Athens første konge. Han var født af jorden som halvt slange, halvt menneske.
Læs mere
Kekrops byggede den første borg på Akropolis, Kekropia, samlede Attikas befolkning i tolv byer og stiftede de første love og kulter.
Afvigende sagn tilskriver ham en egyptisk herkomst.
Kemosh
Kemosh nævnes i Det Gamle Testamente som moabitternes vigtigste gud.
Læs mere
Staves også: Kemosj.
Kentaur
En kentaur er et fabelvæsen i græsk mytologi, der er halvt menneske og halvt hest. Kentaurerne har hjemme i de bjergrige egne i Thessalien og Arkadien.
Læs mere
En berømt kentaur var den vise Cheiron, der opdrog Asklepios og Achilleus, en anden var Eurytion, som sammen med en flok af kentaurer drak sig fuld og forgreb sig på de kvindelige gæster ved lapitherkongen Peirithoos' bryllup.
Man kan læse om kentaurerne i Apollodors Bibliotek.
Kerberos
Kerberos er den hund, der vogter indgangen til dødsriget Hades i den græske mytologi. Den har mange ligheder med Garm fra den nordiske mytologi.
Læs mere
I romersk mytologi: Cerberus.
kerynitiske hind
Den kerynitiske hind var i græsk mytologi en stor, smuk hind med guldhorn. Hjorten var indviet til gudinden Artemis. En af Herakles' tolv opgaver var at bringe den levende til Eurystheus.
Læs mere
Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek.
Benævnes også: guldhornede kronhjort.
Keto, latinsk navn for Kede
Læs mere
Kede var en dansk sagnhelt. Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Staves også: Kette.
Keto
Keto er personifikationen af havets farer i græsk mytologi. Hun er moder til en mængde sømonstre, som hun har med broderen Forkys.
Læs mere
Keto og hendes farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kete.
Kilix
Kilix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus.
Læs mere
Kilix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Kilikien, som er opkaldt efter ham.
Man kan læse om Kilix i Apollodors Bibliotek.
Kimære
Kimæren var et ildspyende fabeldyr fra græsk mytologi. Kimæren var løve fortil, ged i midterpartiet og slange bagtil. Den blev dræbt af Bellerofon.
Læs mere
Kimæren er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Chimaira.
Kinyras
Kinyras var en sagnkonge på Cypern og søn af guden Apollon. I Iliaden skænkede Kinyras et brystpanser til Agamemnon, da denne drog til Troja.
Læs mere
Kinyras grundlagde templet for Afrodite på Paphos.
Kinyras besvangrede sin datter, der fødte guden Adonis.
Staves også: Cinyras.
Kirke
Kirke er en græsk troldkvinde i Homers epos, Odysseen.
Læs mere
Kirke optræder både i skikkelse af troldkvinde, heks og nymfe.
Staves også: Circe.
Klak-Harald
Klak-Harald var ifølge nordisk sagnhistorie jarl over Holsten eller Jylland.
Læs mere
Klak-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga og Snorres Heimskringla som Thyra Dannebods fader.
Staves også: Harald Klak eller Klakharald.
Klintekongen
Klintekongen er benævnelsen for den trold eller elver, der ifølge dansk folketro boede i Møns Klint.
Klio
Klio er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter historieskrivningen.
Klotho
Klotho er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Læs mere
Klotho spinder menneskets livstråd.
Klymene
Klymene er gift med titanen Iapetos i græsk mytologi. Hun er moder til de navnkundige brødre Atlas, Prometheus, Epimetheus og Menoitios.
Læs mere
Klymene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Klymene
Klymene var en af okeaniderne fra græsk mytologi og personifikationen af berømmelse. Hun er moder til Heliaderne og Faëton, som hun har med Helios.
Knudebjerg, andet navn for Nitbjerg
Læs mere
Nitbjerg er navnet på det bjerg, hvori jætten Suttung lader sin datter Gunløde vogte digtermjøden.
Staves også: Hnitbjørg eller Hvytbjørg.
Kodros
Kodros var en græsk sagnkonge i Athen.
Koios
Koios er en af titanerne i græsk mytologi. Han har sammen med sin søster Foibe børnene Leto og Asteria.
Læs mere
Koios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Staves også: Koeos, Köos eller Køos.
Kold Krappe, andet navn for Kul den Krasse
Læs mere
Kul var søn af sagnkongen Kul Pukkelryg fra Indien. Kul den Krasse omtales i Þorsteins saga Víkingssonar (da. Torsten Vikingssøns saga).
Staves også: Kolr inn krappi.
Kol, andet navn for Føniks
I jødisk tradition kaldtes Føniks for Kol (Job 29,18). Dette fremgår dog sjældent af danske oversættelser, der enten oversætter med ordet ‘sand’ eller ‘Føniks’.
Læs mere
Føniks er en fabelfugl fra den græske mytologi, som i døden fortæres af flammer for at rejse sig forynget af asken. Den har rødder tilbage til egyptisk solkult.
Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.
I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.
Staves også: Foinix, Fønix eller Phenix.
Koller, andet navn for Kul den Krasse
Grundtvig foreslår i Heimdall, at Koller (Collerus) hos Saxo måske er Kul den Krasse.
Læs mere
Kul var søn af sagnkongen Kul Pukkelryg fra Indien. Kul den Krasse omtales i Þorsteins saga Víkingssonar (da. Torsten Vikingssøns saga).
Staves også: Kolr inn krappi.
Koller
Koller var en norsk sagnkonge. Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog).
Læs mere
Latinsk form: Collerus.
Kolsven Torstenssøn
Kolsven Torstenssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Thorstein Eigilssøn og broder til Helga Torstensdatter den Skønne.
Læs mere
Staves også: Kolsvein.
Komos
Komos er en græsk gud for bordets glæder og selskabelig munterhed.
Læs mere
I romersk mytologi: Comus.
kongedise
En kongedise er en skytsgudinde for en bestemt konge (nordisk sagnhistorie).
Koronis
Koronis var moder til lægeguden Asklepios, som hun fik med guden Apollon fra græsk mytologi.
Læs mere
Da Apollon forelskede sig i den smukke Koronis, forførte han hende og gjorde hende gravid med Asklepios. Koronis foretrak dog den dødelige mand Ischys, og da Apollon fik besked om Koronis' bedrag af en hvid ravn, blev han så rasende, at han gjorde ravnen sort og fik Koronis dræbt, hvorefter han førte den nyfødte Asklepios fra moderens ligbål til kentauren Cheiron.
Man kan læse om Koronis i Apollodors Bibliotek.
Kottos
Kottos er en af tre hundredearmede kæmper fra den græske mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos.
Læs mere
Kottos bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kraka, andet navn for Asløg
Kraka er Aslaugs fosternavn.
Læs mere
Staves også: Krage.
Asløg var i nordisk sagnhistorie datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild. For at skjule sin sande identitet levede hun en tid under dæknavnet Kraka.
Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.
Hun nævnes bl.a. i Snorres Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Staves også: Aslaug.
Kratos
Kratos er personifikationen af kraft i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Bia, hjælper han olympierne i kampen mod titanerne.
Læs mere
Kratos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kreon
Kreon var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var broder til Iokaste og morbroder til Ødipus.
Læs mere
Kreon er bedst kendt fra Euripides Antigone, hvor han skildres som den ubøjelige hersker, der lader Antigone mure levende inde og for sent lader sig formilde.
Man kan læse om Kreon i Apollodors Bibliotek.
kretensisk tyr
Den kretensiske tyr var en kæmpestor vild tyr fra græsk mytologi. En af Herakles' tolv opgaver var at fange tyren, der huserede på Kreta, og tage den med tilbage til kong Eurystheus i Mykene.
Læs mere
Man kan læse om den kretensiske tyr i Apollodors Bibliotek.
Kretheus
Kretheus var en græsk sagnkonge, søn af Aiolos og Enarete. Han var gift med sin niece Tyro og fader til Aison, Amythaon og Feres.
Læs mere
Man kan læse om Kretheus i Apollodors Bibliotek.
Kriemhild, andet navn for Gudrun
I germansk sagnhistorie optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Kriemhild.
Læs mere
Staves også: Krimhild.
Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger.
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne.
Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Krios
Krios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til børnene Astraios, Pallas og Perses.
Læs mere
Krios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Krok fra Aker
Krok var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Krok i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hrok fra Akker eller Hrokar fra Agder.
kronide
En kronide er et af Kronos' seks gudebørn: Zeus, Poseidon, Hades, Hera, Demeter og Hestia.
Læs mere
Af Kronos' seks børn er det oftest sønnen Zeus, der bærer tilnavnet kronide.
Staves også: kronion.
Kroniden, andet navn for Zeus
Læs mere
Zeus er gudernes overhoved i den græske mytologi. Han hersker over himmel, vejr og lynild.
Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden.
I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter.
Kronos-datter
En Kronos-datter er betegnelse for en af de tre olympiske gudinder Hestia, Demeter eller Here.
Kronos
Kronos er en af titanerne i græsk mytologi, søn af Uranos (himlen) og Gaia (jorden). Han er fader til Zeus og hans olympiske søskende.
Læs mere
Kronos slugte sit eget afkom for at undslippe en spådom, der forudsagde, at han ville blive forstødt som gudekonge af et af sine egne børn. Zeus undslap sin faders forslugenhed og omstyrtede sidenhen Kronos.
I romersk mytologi: Saturn.
Kronos-søn
En Kronos-søn er betegnelse for en af de tre olympiske guder Hades, Poseidon eller Zeus.
Krotos
Krotos var en satyr i græsk mytologi med evner inden for dans og jagt. Han var søn af Pan og Eufeme, musernes amme.
Læs mere
Krotos bliver på musernes anmodning sat på himlen som stjernebilledet Skytten.
Krykke-Rokkel
Krykke-Rokkel var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Krykke-Rokkel i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hrokkell hækja eller Rokkel Høg.
Kthonios
Kthonios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Kul den Krasse
Kul var søn af sagnkongen Kul Pukkelryg fra Indien. Kul den Krasse omtales i Þorsteins saga Víkingssonar (da. Torsten Vikingssøns saga).
Læs mere
Staves også: Kolr inn krappi.
Kaldes også: Kold Krappe eller Koller.
Kuret
En kuret er i græsk mytologi en af de unge krigere, der med støjen fra deres våbendans forhindrede Kronos i at høre Zeus' barnegråd.
Læs mere
Man kan læse om kureterne i Apollodors Bibliotek.
Kvaser
Kvaser er en mand fra den nordiske mytologi. Han er opstået ved, at aser og vaner ved fredsslutningen spyttede i et kar og dannede Kvaser af spyttet. Senere dræbtes han, og af hans blod blandet med honning opstod skjaldemjøden.
Læs mere
‘Kvasers blod’ er en kenning (poetisk omskrivning) for digterevnen.
Kvaser var den, der i asken fandt resterne af det net, som Loke selv havde opfundet, men som han brændte for ikke at give andre ideen. Guderne kunne dog godt gennemskue den tiltænkte brug og fangede således Loke, da han havde omskabt sig til en laks.
Staves også: Kvasier.
Kvæld-Ulf
Kvæld-Ulf optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Skalle-Grim og Torolf.
Kværnbider
Kværnbider var et sværd, der ifølge nordisk sagnhistorie tilhørte Håkon 1. (den Gode) Adelstensfostre. Det siges, at det kunne flække en møllesten til øjet.
Læs mere
I Håkon den Godes Saga fra Heimskringla kan man læse om Kværnbider.
Kybele
Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes den store moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med de græske gudinder Rhea og Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget.
Læs mere
Kaldes også: Idaia.
Kybele, andet navn for Demeter
Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes Den store Moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med den græske gudinde Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget.
Læs mere
Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og moder til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
kyklop
En kyklop er i græsk mytologi en kæmpe med kun et øje i panden.
Læs mere
De første kykloper er brødrene Steropes, Brontes og Arges, der er børn af Uranos og Gaia. De tre brødre hjælper Zeus i kampen mod Kronos.
Den mest berømte kyklop var Polyfem, som Odysseus mødte på sin hjemrejse fra Troja (Odysseen, 9. sang). Polyfem var søn af Poseidon og således ikke barn af Uranos og Gaia.
Kyllares
Kyllares er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Kymatolege
Kymatolege var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymodoke kunne hun stilne havet.
Læs mere
Kymatolege er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kymodoke
Kymodoke var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymatolege kunne hun stilne havet.
Læs mere
Kymodoke er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kyrene
Kyrene var en græsk sagnprinsesse og en dygtig jæger. Sammen med Apollon havde hun sønnerne Aristaios og Idmon.
Kytherea, andet navn for Afrodite
Kytherea (den kytheriske) er et tilnavn til den græske kærlighedsgudinde Afrodite. Afrodite steg ifølge mytologien op af havet ved den græske ø Kythera og forbindes derfor med øen eller den antikke hovedby af samme navn.
Læs mere
Staves også: Cythera, Cythere, Cytherea eller Kythereia.
Afrodite er kærlighedens gudinde i den græske mytologi. Hun er gift med smedeguden Hefaistos.
Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor
kæmpe, andet navn for jætte
I nogle fremstillinger er jætterne meget større end almindelige mennesker og minder hermed om de græske giganter.
Læs mere
Jætter er ustyrlige kaosmagter i den nordiske mytologi, stærke væsener og asernes fjender.
Staves også: jette eller jotun.
Kævle-Karl
Kævle-Karl var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.
Latinsk form: Keclu-Karll.
Kørmt
Kørmt er i nordisk mytologi den ene af de to floder, som Thor hver dag krydser til fods på vej til gudeting under Yggdrasil.
Læs mere
Man kan læse om Kørmt i Grimners Sang.
Staves også: Kårmt.
Kåre
Kåre var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Kåre forbindes med luften og vinden.
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Kare eller Kári.
Kåre
Kåre var kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Kåre i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Kare eller Kári.
Kår fra Gryting
Kår var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra det ydre Trondheim og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Kår i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). Kår eller kåre betyder den krøllede.
Staves også: Kárr af Grýtingi (oldisl.).
Labdakide
En labdakide er en efterkommer af den græske sagnkonge Labdakos.
Læs mere
Ødipus og Antigone var labdakider.
Labdakos
Labdakos var en græsk, mytisk konge fra Theben. Han var fader til Laios og lagde navn til slægten labdakiderne.
Læs mere
Man kan læse om Labdakos i Apollodors Bibliotek.
Labynetos 1.
Labynetos 1. var en babylonisk sagnkonge. Han var gift med dronning Nitokris og fader til Labynetos 2.
Læs mere
Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti.
Labynetos 2.
Labynetos 2. var en babylonisk sagnkonge. Han var søn af kong Labynetos 1. og dronning Nitokris.
Læs mere
Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti.
Lachesis
Lachesis er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Lacinius
Lacinius var en sagnkonge i det sydlige Italien (Iapygien).
Læs mere
Da Herakles vendte hjem fra et af sine eventyr, kom han i konflikt med Lacinius. I den forbindelse blev et tempel til den lacinske Hera rejst (opkaldt efter kongen). Enten rejste Lacinius det, fordi Hera var en fjende af Herakles, eller Herakles rejste templet selv — efter at have slået Lacinius ihjel.
Ladgerd
Ladgerd var en krigerisk kvinde og den danske sagnkonge Regnar Lodbrogs første dronning.
Læs mere
Lodbrog forlod Ladgerd til fordel for den svenske kongedatter Tore.
Staves også: Lagertha, Latgerthe eller Lathgertha.
Laios
Laios var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var gift med Iokaste og fader til Ødipus.
Læs mere
Laios blev dræbt af sin søn Ødipus, der ikke genkendte ham.
Man kan læse om Laios i Apollodors Bibliotek og i Sofokles' tragedie Kong Ødipus
Staves også: Lajos.
Langben Risker
Langben Risker var en kæmpe eller trold i nordisk og germansk sagnhistorie.
Læs mere
Langben Risker optræder i folkevisen Kong Diderik og hans Kæmper (DgF 7).
Staves også: Langbeen Rise.
Laokoon
Laokoon var en græsk sagnfigur, præst i Troja.
Læs mere
Efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, advarede Laokoon mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen. Laokoon blev valgt til at spørge om gudernes vilje ved et offer til Poseidon. Under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning om at føre hesten ind i byen.
lapither
Lapitherne er et thessalisk folk i den græske mytologi.
Læs mere
Lapithernes kamp mod Kentaurene ved Perithoos' bryllup var et særligt yndet motiv i græsk kunst og benyttedes ofte som symbol på grækernes kamp mod barbarerne.
Latinus
Latinus var stamfader til det mellemitalienske folk latinerne.
Læs mere
Latinus er især kendt gennem Vergils epos, Æneiden. Da Æneas landede i Latium, forsøgte Latinus forgæves at forlige sit italienske folk med de nyankomne trojanere. Efter Æneas' sejr samledes italienerne og trojanerne i det fælles latinske folk.
Latinus skildres af Vergil som søn af Faunus. Græske sagn angav derimod Odysseus eller Herakles som far til Latinus.
Grundtvig lader til tider Latinus stå for al latinsk lærdom.
Latona, latinsk navn for Leto
Læs mere
Leto er en græsk gudinde, mor til de olympiske guder Artemis og Apollon, som hun har med Zeus.
Da Leto skulle nedkomme med Artemis og Apollon, måtte hun lede længe efter et sted, hvor hun kunne føde i skjul for den jaloux Hera. Først da hun kom til Delos, en flydende ø, fik hun lov at blive mod et løfte fra Zeus om, at øen skulle blive bundfast.
Man kan læse om Apollon og Artemis' fødsel i Apollodors Bibliotek
Staves også: Lito.
Laufey
Lokes mor hedder enten Laufey eller Nál og er formentlig af jætteslægt.
Læs mere
Om Lokes slægtskab med Laufey kan man læse i Snorres Edda, Gylfaginning (da. Gylfe Forblændelse), kapitel 32.
Staves også: Løvø.
Kaldes også: Nál.
Laufeys søn, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Leda
Leda var i græsk mytologi gift med den mytiske kong Tyndareos fra Sparta. Hun var moder til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne) og til døtrene Klytaimnestra og Helena.
Læs mere
I følge myten blev Zeus betaget af Leda og besøgte hende i skikkelse af en svane. Resultatet af deres møde blev et æg, hvoraf den skønne Helena blev udruget.
Man kan læse om Leda i Apollodors Bibliotek.
Leda-søn
Leda-sønner er et tilnavn til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne).
Leir
Leir var en britisk sagnkonge, som satte sine tre døtres kærlighed på prøve.
Læs mere
Fortællingen om Leir blev først skrevet ned i 1100-tallet og dannede siden grundlag for Shakespeares Kong Lear.
Staves også: Lear eller Llyr.
Lerad
Lerad er et træ/busk i den nordiske mytologi.
lernæiske hydra
Den lernæiske (dvs. fra Lerna på Peloponnes) hydra var en slange fra den græske sagnhistorie med utallige hoveder. Herakles slog slangen ihjel som en af de tolv opgaver, han skulle udføre.
Læs mere
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Kaldes også: lernæiske vandslange eller lernæiske vandsnog.
lernæiske vandslange, andet navn for lernæiske hydra
Læs mere
Den lernæiske (dvs. fra Lerna på Peloponnes) hydra var en slange fra den græske sagnhistorie med utallige hoveder. Herakles slog slangen ihjel som en af de tolv opgaver, han skulle udføre.
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
lernæiske vandsnog, andet navn for lernæiske hydra
Læs mere
Den lernæiske (dvs. fra Lerna på Peloponnes) hydra var en slange fra den græske sagnhistorie med utallige hoveder. Herakles slog slangen ihjel som en af de tolv opgaver, han skulle udføre.
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Lese
Lese var en nordisk sagnkonge og kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Lese i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Læser.
Lethe
Lethe er en biflod til dødsrigets flod, Styx (græsk mytologi). Ved at drikke af Lethes vand glemmer den døde sit tidligere liv.
Læs mere
Lethe kaldes også glemslens flod.
Leto
Leto er en græsk gudinde, mor til de olympiske guder Artemis og Apollon, som hun har med Zeus.
Læs mere
Da Leto skulle nedkomme med Artemis og Apollon, måtte hun lede længe efter et sted, hvor hun kunne føde i skjul for den jaloux Hera. Først da hun kom til Delos, en flydende ø, fik hun lov at blive mod et løfte fra Zeus om, at øen skulle blive bundfast.
Man kan læse om Apollon og Artemis' fødsel i Apollodors Bibliotek
Staves også: Lito.
I romersk mytologi: Latona.
Libya
Libya var datter af Epafos og Memfis fra græsk mytologi og moder til Belos og Agenor, som hun havde med guden Poseidon.
Læs mere
Man kan læse om Libya i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Lybia.
lindorm
En lindorm er kæmpestor, menneskeædende slange eller drage i nordisk folketro.
Læs mere
Mennesker kan forvandles til lindorme og i heldigste fald forløses igen ved et kys.
Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken.
Linos
Linos var Apollons musikalske søn, skaberen af rytme og melodi.
Lit
Lit er en dværg i den nordiske mytologi.
Læs mere
Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da den stærke jættekvinde Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Liv
Liv er den kvindelige halvdel af det menneskepar, der ovelever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Livtraser er den mandlige.
Læs mere
Staves også: Lif.
Livtraser
Livtraser er den mandlige halvdel af det menneskepar, der overlever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Liv er den kvindelige.
Læs mere
Staves også: Lifthrase, Lifthrasir, Livtrase eller Livthraser.
Loder
Loder var en dansk sagnkonge, der kom til magten efter at have slået sin broder ihjel.
Læs mere
Loder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han var fader til den navnkundige kong Skjold.
Staves også: Løder.
Latinsk form: Lotherus.
Lodmund
Lodmund var en nordisk sagnfigur, der forærede Ulv den røde guldringen Hnittud som betaling for beskyttelse af sin gård. Der fortælles om Lodmund i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Lodmund Bonde.
Lodur
Lodur er en af de tre guder i den nordiske mytologi, der er med til at skabe det første menneskepar, Ask og Embla.
Læs mere
En tolkning af Lodur som enten Loke eller Frej er meget usikker.
Staves også: Loder, Loðurr, Lædur eller Lødur.
lofdunge
Lofdungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der igen nedstammede fra kong Lofde.
Læs mere
Lofde hærgede Reidgotaland (Jylland) med sin hær og blev konge der.
Staves også: lofdung.
Lofn
Lofn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til vanskelig kærlighed og opfattes som trøstende.
Loge
Loge var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Loge forbindes med ilden (lue).
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Logi eller Haloge.
Loke
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Kaldes også: Asaloke, Asgårdsloke, Balders baneråd, Farbautes søn, Laufeys søn, Lopt, Nals søn eller Sleipners frænde.
Lokros
Lokros var en efterkommer af Deukalion og stamfader til lokrierne ifølge græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om Lokros som efterkommer af Deukalion og Amfiktyon i Plutarchs Quastiones Graecae.
Longobardus
Longobardus var en i øvrigt ukendt stamfar til folkeslaget longobardernee.
Lopt, andet navn for Loke
Læs mere
Staves også: Loptr eller Loptur.
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Lotherus, latinsk navn for Loder
Læs mere
Loder var en dansk sagnkonge, der kom til magten efter at have slået sin broder ihjel.
Loder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han var fader til den navnkundige kong Skjold.
Staves også: Løder.
Loxias, andet navn for Apollon
Som Loxias er Apollon spådomsguden, hvis kult især er knyttet til oraklet i Delfi.
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Lue
Lue er en personifikation af ilden i nordisk mytologi. I skikkelse af en jætte besejrer han Loke i en ædekonkurrence, som finder sted hos Udgårdsloke.
Læs mere
Kaldes også: Fyr.
Luna, latinsk navn for Selene
Læs mere
Selene er månegudinde i græsk mytologi. Hun er søster til Eos, Morgenrøden, og til solguden Helios.
Selene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
lygtemand
En lygtemand er et lille overnaturligt væsen i nordisk folketro. Lygtemændene bor i moser og ved høje. Med deres ofte blå eller røde lys lokker de mennesker på afveje.
Læs mere
Lygtemand betegner i dag også det flimrende lys, der i moser ofte ses ved jordens overflade.
Lykurg
Lykurg var en græsk sagnomspunden konge i Sparta, byens første lovgiver. Han fik status som lokal heros i Sparta.
Læs mere
Man kan læse om Lykurg i Plutarchs Parallelle Liv.
Lykurg
Lykurg var i græsk mytologi konge over edonerne fra Thrakien. Han dræbte sin søn Dryas i et dionysisk vanvid.
Læs mere
Da Dionysos på en af sine rejser kom på besøg hos kong Lykurg, blev han uvenligt modtaget af kongen, der smed ham på porten og beholdt hans mænader hos sig. Med hjælp fra Thetis fik Dionysos befriet mænaderne og hævnede sig på kongen ved at lade ham dræbe sin egen søn i et anfald af dionysisk vanvid.
Man kan læse om Lykurg i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Lykurgos.
Lynge
Lynge var en sagnkonge, søn af den nordiske kong Hunding og bror til Hemming og Alf. Lynge havde friet til Hjørdis, som afviste ham til fordel for Sigmund. Odin bistod Lynge, da han hævnede sig på Sigmund og Vølsungeslægten.
Læs mere
Lynge blev senere taget til fange af Sigurd Fafnersbane og dræbt ved en blodørn.
Man kan læse om Lynge i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Staves også: Ling eller Lyngvi (oldisl.).
Lyngvi
Lyngvi er den ø i nordisk mytologi, hvor Fenrisulven holdes lænket af aserne indtil Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Lyngholm.
Lynkeus
Lynkeus var en af Aigyptos' halvtreds sønner (græsk mytologi). Han overlevede som den eneste af brødrene bryllupsnatten med danaiderne.
Læs mere
Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten, overlevede Lynkeus, fordi Hypermnestra ikke ville dræbe sin ægtemand, der havde ladet hende forblive jomfru natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde; men Lynkeus blev senere genforenet med Hypermnestra, og sammen regerede de i Argos.
Man kan læse om Lynkeus i Apollodors Bibliotek.
lysalf
En lysalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Lysalferne udgør en underafdeling af alferne og er særligt knyttet til lys og luft.
Læs mere
Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige.
Kaldes også: hvidalf.
Løding
Løding er navnet på den første af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det.
Læs mere
De to andre lænker hedder Drome og Gleipner.
Staves også: Læding.
Løve
Løve var i nordisk sagnhistorie navnet på det sværd, der tilhørte Bjarke Bodvar, som var med i kredsen omkring Rolf Krake.
Læs mere
Bjarke kendes fra det nordiske heltedigt Bjarkemål.
maglebard (iflg. Grundtvig), andet navn for hadubard
Maglebarder er Grundtvigs navn for et germansk sagnfolk, der lå i strid med danerne. De optræder i den danske oversættelse af Sangen om Bjovulf under navnet hadubarder.
Læs mere
Hadubarderne er et germansk sagnfolk, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal.
Staves også: heaðbard eller heaþo-beardas.
Magnetbjergene
Magnetbjergene er det sted, hvor sagnhelten Holger Danske led skibbrud.
Læs mere
Magnetbjergene hører til i sagnkredsen om Karl den Store.
Benævnes også: Sejlestensklipperne.
Magni
Magni er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa og kendt for sin store styrke. Navnet betyder da også ‘den stærke’.
Læs mere
Da Thor i sin kamp mod jætten Hrungner er kommet i klemme under den afdøde jættes ben, kommer den da tre dage gamle Magni ham til undsætning og løfter benene væk.
Staves også: Magne.
Maia
Maia er en nymfe og en af plejaderne, døtre af Pleione og Atlas fra græsk mytologi. Hun er moder til guden Hermes, som hun har med Zeus.
Læs mere
Da Hera opdagede Zeus' forhold til Maia, blev hun rasende jaloux, og Maia måtte derfor føde Hermes i skjul i en hule på Kyllene. Her svøbte hun den nyfødte guddom og lagde ham i sikkerhed.
Maia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Makedon
Makedon var i antikke græske fortællinger den eponymiske stamfar til makedonerne.
Læs mere
Ifølge forskellige overleveringer kunne han enten være søn af Zeus, Aiolos, Oriris eller Lykaon.
Som søn af Osiris er Makedons krigsudrustning forkroppen af en ulv. Makedon overtog efterhånden den egyptiske ulvegud af Lykopolis' plads.
Mandhjem, andet navn for Midgård
Læs mere
Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor i den nordiske mytologi. Det ligger midt i verden, deraf navnet, og er omkranset af jætternes hjem, Udgård.
Staves også: Midgard.
Maneros
Maneros var søn af Egyptens første hersker. Maneros døde i en ung alder, og faderen forfattede en sørgesang, der blev opkaldt efter sønnen.
Læs mere
Maneros-sangens baggrund og popularitet beskrives i Herodots Historie (bog 2,79). Herodot sammenligner Maneros-sangen med grækernes sørgesang over ynglingen Linos.
Mars, latinsk navn for Ares
Mars er krigsgud i den romerske mytologi. Han er fader til Romulus og Remus.
Læs mere
Ares er en græsk krigsgud. Han er gud for den blodige kamp på krigspladsen. Han er søn af Zeus og Hera.
Marsyas
Marsyas var en satyr i græsk mytologi. Han var dygtig på en fløjte og udfordrede Apollon i en musikkonkurrence, som kostede ham livet.
Læs mere
Marsyas havde fundet sit instrument, fløjten, efter at Athene havde smidt den fra sig i ærgrelse over, hvor oppustet og grim hun blev, når hun spillede på den.
Da Marsyas havde tabt en musikkonkurrence til Apollon, flåede Apollon ham levende som straf for udfordringen og til eksempel for andre.
Medea
Medea var en prinsesse fra Kolchis i græsk mytologi. Hun forelskede sig i Jason og hjalp ham med at stjæle det gyldne skind fra hendes fader, kong Aietes.
Læs mere
Medea forelskede sig i Jason og opgav sin familie for at rejse med argonauterne tilbage til det græske hovedland. Medea var en dygtig troldkvinde, og med sine særlige evner hjalp hun Jason flere gange på hjemturen. Hun og Jason giftede sig og fik to børn sammen, inden de nåede Korinth, hvor Jason besluttede sig for at skille sig af med Medea. Da Medea erfarede, hvad Jason havde for, hævnede hun sig ved at dræbe deres fælles børn.
Medea og Jason er beskrevet i Hesiods Theogoni, men Medea er bedst kendt fra Euripides tragedie Medea.
Man kan også læse om Medea i Apollodors Bibliotek.
Medeios
Medeios var søn af Medea og Jason (eller Aigeus) fra den græske mytologi. Han blev opfostret af kentauren Cheiron.
Læs mere
Medeios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Medos.
Medusa
Medusa er en af de tre gorgoner i den græske mytologi. Hendes hår består af slanger, og hendes blik kan forstene den, hvis øjne hun møder.
Megaira
Megaira er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi.
Læs mere
Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.
Erinyernes fødsel findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Megæra.
Megingjord
Megingjord er navnet på Thors styrkebælte.
Læs mere
Gjord betyder ‘livrem’; megin betyder ‘styrke’ eller ‘kraft’.
Staves også: Megingjardur.
Meile
Meile er en af Thors brødre i den nordiske mytologi.
Mekone
Mekone er en by i den græske mytologi, hvor guder og mennesker spiste deres sidste måltid sammen.
Læs mere
I følge græsk mytologi var det i Mekone, at Prometheus snød Zeus for den bedste del af offerdyret og lod ham nøjes med skind og ben, mens menneskene kunne spise kødet.
Guder og menneskers sidste fællesmåltid findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Mecone eller Mikone.
Benævnes også: Valmudalen.
Melanippe
Melanippe var en nymfe, datter af Cheiron og Chariklo fra græsk mytologi. Hun havde profetiske evner, men blev forvandlet til en hoppe af Zeus, da hun afslørede gudernes hemmeligheder.
Læs mere
Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger.
Kaldes også: Okyroe.
Meleager
Meleager var søn af den græske sagnkonge Oineus og broder til Deïaneira. Han var kendt som leder af jagten på det kalydoniske vildsvin (se Herakles).
Læs mere
Man kan læse om Meleager i Apollodors Bibliotek.
Melete
Melete er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon.
Læs mere
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Melia
Melia er en af okeaniderne fra den græske mytologi. Hun er gift med Inachos.
Læs mere
Man kan læse om Melia i Apollodors Bibliotek.
Melikertes-Palaimon
Melikertes er en føniker, der ved sin død forvandles til havguden Palaimon. Denne gud blev dyrket ved De Isthmiske Lege i Korinth.
Læs mere
Melikertes sprang med sin mor Ino fra en klippe i havet, da faderen Athamas truede dem. Mor og søn forvandledes begge til guder. Liget af Melikertes skyllede i land ved Korinths landtange, Isthmen.
Melisse-datter
Melisse-datter er tilnavnet til begge Melisseus døtre, Ida og Adrasteia, der i græsk mytologi tog vare på den nyfødte Zeus.
Læs mere
Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden.
Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Melisse-nymfe.
Melisse-nymfe, andet navn for Melisse-datter
Læs mere
Staves også: Melisse-Nymphe.
Melisse-datter er tilnavnet til begge Melisseus døtre, Ida og Adrasteia, der i græsk mytologi tog vare på den nyfødte Zeus.
Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden.
Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek.
Melkart
Melkart var skytsgud for den fønikiske by Tyros.
Læs mere
Fønikerne bragte dyrkelsen af Melkart med til Tyros' koloni Karthago. Melkart blev ofte identificeret med Herakles.
Staves også: Ba'al-Melkart.
Melpomene
Melpomene er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den tragiske digtning.
Memmering
Memmering var navnet på et sværd, der indgik i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Memnon
Memnon var en aithiopisk sagnkonge. Han deltog i den trojanske krig.
Læs mere
Man kan læse om Memnon i Homers epos, Odysseen.
Memphredo, andet navn for Pefredo
Læs mere
Pefredo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne.
Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Memphredo, Pemphredo eller Pephredo.
Menelaos
Menelaos var en græsk sagnkonge fra Sparta, søn af Atreus og broder til Agamemnon. Han var gift med Helena, som blev bortført af den trojanske prins Paris.
Læs mere
Menelaos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Menes
Menes var den første menneskelige konge på Jorden ifølge den oldegyptiske tradition.
Læs mere
Staves også: Min eller Mneues.
Menglød
Menglød var i nordisk sagnhistorie en tilfangetagen jomfru, som helten Svipdag søgte efter og prøvede at befri.
Læs mere
Menglød optræder i Svipdagskvadet. Hun er i senere forskning blevet identificeret med Freja.
Staves også: Menglad eller Menglöð.
Menja
Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte.
Læs mere
Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.
De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Menoitios
Menoitios er søn af titanen Iapetos i græsk mytologi. Han bliver slået ihjel af et af Zeus' lyn og bliver derefter styrtet i Tartaros.
Læs mere
Menoitios fødsel og død findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Menøtios.
Merkur, latinsk navn for Hermes
I den romerske mytologi er Merkurs rolle som gud for handel og gevinst især fremherskende.
Læs mere
Staves også: Mercurius.
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Merope
Merope var datter af den græske sagnkonge Oinopion. Hun blev bejlet til af jægeren Orion, som derfor blev blindet af hendes fader.
Læs mere
Man kan læse om Merope og Orion i Apollodors Bibliotek.
Metaneira
Metaneira var gift med den eleusinske kong Keleos og moder til Demofon fra den græske sagnhistorie.
Læs mere
Metaneira lod Demeter være amme for sin søn Demofon. En nat opdagede hun, at Demeter holdt barnet over ilden for at hærde ham og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden.
Staves også: Metanira.
Metis
Metis er gudinde for visdom i græsk mytologi. Hun er datter af Okeanos og Zeus' første hustru og rådgiver.
Læs mere
Metis bliver slugt af Zeus, da hun venter deres første barn. Det er nemlig blevet spået Zeus, at Metis vil føde ham to børn, og at det sidste vil tage magten fra ham. Fosteret, som Metis bærer, da hun bliver slugt, vokser videre i Zeus' hoved, og da Hefaistos slår Zeus for panden, bliver Athene født.
Man kan læse om Metis og Athenes fødsel i Apollodors Bibliotek.
Midas
Midas var i græsk mytologi en konge i Frygien. Han fik af guden Dionysos evnen til at forvandle alt, hvad han rørte, til guld, men fortrød snart, da alt, hvad han ville spise eller drikke, også blev til guld. Gudegaven vaskede han af sig i Paktalosfloden, Lydiens guldrige flod.
Læs mere
Midas var også kendt for sine lange æselsører. De var en forbandelse fra Apollon, som straffede Midas, fordi han havde dømt til fordel for Pan i en musikkonkurrence mellem de to guder.
Middelhjem, andet navn for Midgård
Læs mere
Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor i den nordiske mytologi. Det ligger midt i verden, deraf navnet, og er omkranset af jætternes hjem, Udgård.
Staves også: Midgard.
Midgård
Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor i den nordiske mytologi. Det ligger midt i verden, deraf navnet, og er omkranset af jætternes hjem, Udgård.
Læs mere
Staves også: Midgard.
Benævnes også: Mandhjem eller Middelhjem.
Midgårdsormen
Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder.
Læs mere
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Kaldes også: Jordtorn, Jormungandr eller Muldtorn.
Benævnes også: Verdenssnogen.
Mid-Odin
Mid-Odin er guden Odins afløser og rival, således som Saxo forestiller sig det.
Læs mere
Om Mid-Odin kan man læse hos Saxo: Gesta Danorum, (1. bog).
Staves også: Mitothin.
Mikael
Mikael er en ærkeengel.
Læs mere
Mikael optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt i Koranen.
Milva
Milva var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Milva i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Milve.
Mimamejd, andet navn for Yggdrasil
Mimamejd er i den nordiske mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden.
Læs mere
Staves også: Mimamejds Quiste eller Mimers træ.
Yggdrasil er i nordisk mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden.
I toppen af træet ligger gudernes hjem, Asgård. Menneskenes hjem eller bolig, Midgård, findes i midten. Rødderne vandes af slam fra nornernes kilde.
Staves også: Ydrasil eller Ygdrasil.
Mimer
Mimer er en jætte i den nordiske mytologi, som vogter over visdommens kilde. Odin sætter sit ene øje i pant for en drik af kilden.
Læs mere
På et tidspunkt halshugger vanerne Mimer og sender hans hoved til aserne. Odin præparerer det med urter, så han kan tale med det og dermed fortsat kan nyde godt af Mimers visdom. Odin spørger ofte hovedet til råds.
Staves også: Mimring, Mir eller Mymer.
Mimers brønd
Mimers brønd er navnet på en kilde, der springer ved Yggdrasils rødder, ejet af jætten Mimer. Vandet er fyldt med visdom; og Odin har givet sit ene øje i pant for en drik af kilden.
Læs mere
Staves også: Mimers kilde eller Mimers vande.
Miming
Miming var en skovtrold i nordisk sagnhistorie. Han gav Hother (Høder) et sværd til at dræbe halvguden Balder med.
Læs mere
Miming optræder i Saxos beretning om Balder og Hother (3. bog).
Mimmering Tand
Mimmering Tand var en helt fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (germansk/nordisk middelalderhistorie).
Læs mere
Staves også: Memmering Tand.
Minerva, latinsk navn for Athene
Læs mere
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Minos
Minos var en græsk sagnkonge fra Knossos på Kreta. Han var den første hersker over det ægæiske hav.
Læs mere
Minos havde bygget en labyrint, hvor den frygtelige Minotaurus holdt til. Minotaurus blev dræbt af Theseus, der fik hjælp af Minos' datter Ariadne.
Man kan læse om kong Minos i Apollodors Bibliotek.
Minotauros
Minotauros var et uhyre fra græsk mytologi. Minotauros havde tyrens hoved og hale og menneskets krop.
Læs mere
Minotauros blev født af kong Minos' hustru Pasifaë efter hendes samleje med en tyr. Uhyret blev spærret inde i en labyrinten på Kreta. Minotauros blev dræbt af Theseus, som Ariadne hjalp ud af labyrinten ved hjælp af et garnnøgle.
Mistelten
Mistelten er navnet på en bøjelig snylteplante. I nordisk mytologi var misteltenen det eneste i naturen, der ikke havde afgivet løfte om ikke at skade Balder.
Læs mere
Loke kunne derfor lave en pil af misteltenen; og denne pil dræbte Balder, idet Loke hjalp den blinde Høder med at affyre pilen.
Mist
Mist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin.
Mithradates
Mithradates var en persisk (medisk) hyrde. Sammen med sin hustru Spako (eller Cyno) opfostrede han Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store.
Læs mere
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Mithra
Mithra er den oldiranske pagts- og krigsgud. Han har fået yderligere betydninger for den persiske religion zarathustrisme (zoroastrimse, parsisme) og den romerske mithraskult.
Læs mere
Den iranske Mithra vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere. Den romerske Mithras dræber en tyr og lægger grunden til den romerske mysteriereligion.
Staves også: Mithras.
Mjøll
Mjøll var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Mjøll associeres med snedriver.
Læs mere
Mjøll havde tre søskende: søstrene Drifa og Fønn og broderen Torre.
Mjølner
Mjølner er navnet på Thors magiske hammer, der kommer tilbage til den, som har kastet den (nordisk mytologi).
Læs mere
Staves også: Miǫlner eller Mjǫllnir.
Kaldes også: Trudhammer eller Torden-Hammer.
Mneme
Mneme er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon.
Læs mere
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Mnemosyne-datter, andet navn for muse
Mnemosyne-døtrene er et tilnavn til muserne, der var døtre af Mnemosyne og Zeus.
Læs mere
En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster.
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Mnemosyne
Mnemosyne er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er personifikationen af erindring og mor til de ni muser.
Mochos fra Sidon
Mochos var en fønikisk filosof, der ifølge græske forfattere grundlagde atomteorien. Fra renæssancen og frem identificeredes Mochos ofte med Moses.
Læs mere
Staves også: Mochus eller Moschus.
Modgudur
Modgudur er en ung kvinde eller valkyrie fra den nordiske mytologi. Hun vogter broen til Hel. Navnet betyder ‘vred kamp.’
Læs mere
Staves også: Móðguðr.
Modi
Modi er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa. Navnet betyder ‘den vrede’.
Læs mere
Staves også: Mod eller Mode.
Modsogner
Modsogner er en af dværgerne i den nordiske mytologi.
Læs mere
Modsogner nævnes både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfes Forblændelse.
Staves også: Modsagner, Motsognir, Mótsognir eller Móðsognir.
Moeris
Moeris var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Han anlagde kanaler og lod den store Moeris-sø udgrave ved al-Fayyum-oasen.
Læs mere
Man kan læse om Moeris i Herodots Historie, (bog 2,101). Søen hedder i dag Quarun-søen.
Staves også: Moiris.
Moin
Moin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Móinn.
moira
En moira (pluralis: moirer) er en skæbnegudinde fra den græske mytologi. Det er moirerne, der som de nordiske norner spinder, udmåler og klipper menneskenes skæbnetråde.
Læs mere
Staves også: mører.
Molpe
Molpe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang.
Læs mere
Staves også: Molpadia.
Momos
Momos er guden for mavesur kritik og negativitet i den græske mytologi.
Mopsos
Mopsos var en seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var barnebarn af den berømte seer Teiresias.
Morgane, andet navn for Morgan le Fay
Under navnet Morgane optræder den trolddomskyndige kvinde i sagnkredsen om Karl den Store, hvor hun sættes i forbindelse med helten Holger Danske.
Læs mere
Morgan le Fay var en trolddomskyndig kvinde og Arthurs halvsøster i legenderne om kong Arthur og hans riddere (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie).
I de tidligste udgaver af legenderne om Arthur optræder Morgan le Fay først og fremmest som en trolddomskyndig kvinde på øen Avalon. Senere får hun rollen som Arthurs fjende.
Morgan le Fay
Morgan le Fay var en trolddomskyndig kvinde og Arthurs halvsøster i legenderne om kong Arthur og hans riddere (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie).
Læs mere
I de tidligste udgaver af legenderne om Arthur optræder Morgan le Fay først og fremmest som en trolddomskyndig kvinde på øen Avalon. Senere får hun rollen som Arthurs fjende.
Benævnes også: Morgane.
Muldtorn, andet navn for Midgårdsormen
Muldtorn eller Jordtorn er andre navne for Midgårdsormen efter oldislandsk ‘moldþinvr’.
Læs mere
Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder.
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Mundilfare
Mundilfare er en skikkelse fra den nordiske mytologi. Han er fader til Sol og Måne.
Læs mere
Egentlig havde Mundilfare blot opkaldt sine børn efter solen og månen, men guderne straffede ham for dette hovmod ved at sætte børnene til at køre henholdsvis solens og månens vogne hen over himlen.
Staves også: Mundilfar eller Mundilfør.
Munin
Munin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘erindringen’.
Læs mere
Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Musagetes, andet navn for Apollon
Som Musagetes er Apollon musernes anfører og beskytter af kunst, musik og digtning.
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Musaios
Musaios var i græsk mytologi en alsidig profet, præst og også en af verdens første digtere.
Læs mere
Musaios var søn af Orfeus og lærer for Linos. De tre blev udråbt til digtekunstens tre fædre. Nogle mente, at Musaios var søn af Månen.
muse
En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster.
Læs mere
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Kaldes også: Mnemosyne-datter eller pieride.
I romersk mytologi: camena.
Muspelheim
Muspelheim er ildens verden i den nordiske mytologi. Ildjætten Surt omtales som den, der styrer Muspelheim og muspelsønnerne. Ved Ragnarok kommer Surt sejlende fra Muspelheim.
Muspel
Muspel er anfører af (ild)jætterne ved Ragnarok i den nordiske mytologi. Navnet betyder måske ‘verdensbrand’. Hans følge af jætter betegnes ofte som muspelsønnerne.
Mysing
Mysing var en nordisk sagnkonge, der slog Frode Fredegod ihjel, efter at Frode var blevet lullet i søvn.
Læs mere
Mysing kendes fra Grottesangen i Snorres Edda.
mænade
En mænade var en kvindelig tilbeder af guden Dionysos fra græsk mytologi.
Læs mere
Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer.
I romersk mytologi: bacchantinde.
Møkkurkalve
Møkkurkalve var jætten Hrungners hjælper i kampen mod Thor i nordisk mytologi. Han var bygget af ler og havde et hjerte, der var taget fra en hoppe.
Læs mere
Staves også: Mokkalv, Mokkurkalfe eller Møkkurkalfi.
mørkalf, andet navn for svartalf
Læs mere
En svartalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Svartalferne udgør en undergruppe af alferne og er særligt knyttet til mørke og jord. Ofte optræder de sammen med dværgene.
Staves også: sortalf.
Mørkeskoven
Mørkeskoven er den skov, som Muspels sønner, dvs. Muspels følge, rider igennem ved Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Myørkviðr, Mørkved eller Mørkvid.
Mørkesletten, andet navn for Nidavolden
Læs mere
Nidavolden er et fjeld i den nordiske mytologi, evt. en højslette ved Idabjerget.
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
Månegarm
Månegarm er en ulv, der under Ragnarok sluger solen.
Måne
Måne er i den nordiske mytologi søn af Mundilfare og broder til Sol. Fra sin vogn styrer han månens gang.
Læs mere
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Naglfar
Naglfar er navnet på et skib fra den nordiske mytologi, bygget af døde mænds negle. Det slippes løs ved Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Naglfare eller Naglfari.
Nagrind
Nagrind betyder egentlig ‘dødshegn’ og er det gærde, som i den nordiske mytologi omgiver underverdenen Hel.
Nál, andet navn for Laufey
Nál er mor til Loke i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Nal eller Naal.
Lokes mor hedder enten Laufey eller Nál og er formentlig af jætteslægt.
Om Lokes slægtskab med Laufey kan man læse i Snorres Edda, Gylfaginning (da. Gylfe Forblændelse), kapitel 32.
Staves også: Løvø.
Nals søn, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Nanna, latinsk navn for Nanna
Hos Saxo er Nanna en sagnkongedatter, som Balder og Hother strides om.
Læs mere
Nanna er den nordiske gud Balders elskede hustru, datter af Nef. Hun følger Balder på ligbålet, da han er død.
I Snorres Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.
Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.
Staves også: Nanne.
Nanna
Nanna er den nordiske gud Balders elskede hustru, datter af Nef. Hun følger Balder på ligbålet, da han er død.
Læs mere
I Snorres Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.
Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.
Staves også: Nanne.
Latinsk form: Nanna.
Narfe fra Stav
Narfe var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøen og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Narv i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Narv eller Narfi af Staf (oldisl.).
Narfe
Narfe er søn af Loke og Sigyn i nordisk mytologi og broder til Vale.
Læs mere
Da Loke skal straffes efter at have forvoldt Balders død, bindes han med lænker, lavet af sønnen Narfes tarme, efter at Narfe var blevet sønderrevet af sin broder Vale i ulveskikkelse.
Staves også: Narf eller Narve.
Nar, andet navn for Vale
Læs mere
Staves også: Nare.
Vale er søn af Loke og Sigyn (nordisk mytologi). Efter at Loke har forvoldt Balders død, bliver Vale omskabt til en ulv, der sønderriver sin broder, Narfe.
Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Staves også: Våle.
Nastrand
Nastrand er en del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi. I Nastrand pines de døde, især med slangegift. Ordet betyder ‘ligstrand’.
Læs mere
Staves også: Nastrond.
Nat
Nat er i nordisk mytologi og sagnhistorie datter af jætten Nørr.
Læs mere
Nat var sort og mørk som sine forfædre. Hun var gift tre gange, tredje gang med asen Delling. Sammen fik de sønnen Dag, der var lys og strålende som sit fædrene ophav.
Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.
Nausikaa
Nausikaa var datter af faiakernes konge Alkinoos (græsk sagnhistorie). Hun forelskede sig i Odysseus under hans besøg i deres land.
Læs mere
Man kan læse om Nausikaa i 6. sang af Odysseen.
Staves også: Nausithea.
Nefele
Nefele var en nymfe, gift med Athamas fra græsk mytologi. Hun var moder til børnene Frixos og Helle, som hun frelste fra deres stedmoder Ino.
Læs mere
Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Nefele i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Nephele.
Nehalennia
Nehalennia er en gudinde med tilknytning til vand. Hun er af keltisk eller germansk oprindelse.
Læs mere
Nehalennia fremstilles oftest med maritime symboler, typisk et skib, og med en hund ved fødderne. Hun dyrkedes både ved det sted, hvor søfarende fra Holland krydsede Nordsøen og dér, hvor Rhinen flyder ud i Nordsøen.
Staves også: Nehallennia.
Neilos
Neilos er en flodgud (gud for Nilen) i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tethys.
Læs mere
Neilos er dermed nært beslægtet med Hapi, der i egyptisk mytologi var gud for floden Nilen.
Nemeiske løve
Den nemeiske løve var i græsk mytologi en stor løve, der hærgede omkring Nemea. Løven var usårlig over for våben, men fik sit endeligt, da Herakles kvalte den med sine bare næver, som en af sine tolv opgaver.
Læs mere
Man kan læse om løven og Herakles i Apollodors Bibliotek.
Nemertes
Nemertes var en af nereiderne i den græske mytologi. Hun var den sidstfødte og lignede sin fader, Nereus, af sind.
Læs mere
Nemertes findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Nemertis.
Nemesis
Nemesis er gengældelsens gudinde i græsk mytologi.
Læs mere
Nemesis opfattedes i græsk mytologi som opretholder af en vis orden. Havde et menneske forbrudt sig mod guderne (begået hybris) blev det ramt af Nemesis, som derved genoprettede balancen.
Nepr
Nepr er i nordisk mytologi fader til Nanna, Balders hustru.
Læs mere
Nepr optræder i eddadigtet Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Nef.
Neptun, latinsk navn for Poseidon
Læs mere
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton.
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
nereide
En nereide er en havnymfe, en af Nereus' 50 døtre i græsk mytologi.
Læs mere
Nereiderne bor på havets bund med deres fader. De var med deres særlige kræfter i stand til at hjælpe sømænd i havsnød.
Nereiderne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nereus
Nereus er en havmand i græsk mytologi. Han er fader til nereiderne og berømt for sine profetiske evner.
Læs mere
I myten om Herakles og hesperidernes æbler bliver Nereus fanget af Herakles og tvunget til at afsløre, hvor hesperidernes æbler befinder sig.
Nereus tager mange skikkelser i kunsten, hvor han afbildes med fiskehale, med slangehale eller som menneske.
Nereus er beskrevet i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Herakles og Nereus i Apollodors Bibliotek.
Nestor
Nestor var den ældste og klogeste af de græske helte, som belejrede Troja.
Læs mere
Trods sin klogskab og agtelse lykkedes det ikke Nestor at forlige striden blandt de græske helte ved Troja.
Nestor var konge i Pylos.
nibelunge
Nibelungerne udgør en slægt i nordisk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Gjuke og kaldes derfor også ofte for gjukunger.
Læs mere
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Kaldes også: gifkunge, gjukunge eller schilbunch.
Nidavolden
Nidavolden er et fjeld i den nordiske mytologi, evt. en højslette ved Idabjerget.
Læs mere
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
Kaldes også: Mørkesletten eller Næsletten.
Nidhug
Nidhug er en dødsdrage i den nordiske mytologi, der dukker op ved Ragnarok, hvor den ved indgangen til Hel suger de dødes blod. Første del af navnet betyder nid (hån); anden del ‘den, som hugger’.
Læs mere
Staves også: Nidhøg, Nidhøge eller Niðhöggr.
Nidi
Nidi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nyi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ.
Nidud
Nidud var en nordisk sagnkonge. Han skar haserne over på Vølund Smed, der senere hævnede sig på kongen ved at dræbe hans sønner og voldtage hans datter.
Læs mere
Staves også: Nidhad.
Niflheim
I den nordiske mytologi er det kolde og tågede Niflheim i nord modsætningen til det glødende varme Muspelheim i syd. Niflheim kan også være den dybeste del af dødsriget, Hel.
Læs mere
Staves også: Niffelhejm eller Niffelhjem.
Kaldes også: Niflhel.
Niflhel, andet navn for Niflheim
Læs mere
I den nordiske mytologi er det kolde og tågede Niflheim i nord modsætningen til det glødende varme Muspelheim i syd. Niflheim kan også være den dybeste del af dødsriget, Hel.
Staves også: Niffelhejm eller Niffelhjem.
Niflhel
Niflhel er den mørkeste del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi, den niende verden under jorden.
Læs mere
Stedet kan opfattes som identisk med Niflheim.
Nikandra
Nikandra var den yngste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone.
Læs mere
Nikandra nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Nike
Nike er personifikationen af sejr i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Kratos og Bia, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne.
Læs mere
Nike findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nilaus
Nilaus hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern, hvor han er konge af Brattingborg (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Nilaus optræder i folkeviser, men ikke i det traditionelle sagnstof.
Nimbus
Nimbus er i græsk og romersk mytologi gudernes tågesky. Den omhyller guderne, og de bruger den til at nedfare til Jorden.
ni mødres søn, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre, der alle var jomfruer.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Ninos
Ninos var sagnkonge og grundlægger af det assyriske rige og dets hovedstad, Ninive.
Læs mere
Grundlæggertraditionen er græsk-romersk, og i denne tradition nævnes Semiramis som hans hustru. Ninos identificeres i den sene jødiske tradition med Nimrod.
Ninyas
Ninyas var en tidlig sagnkonge i Babylon og søn af Ninos og Semiramis.
Læs mere
Denne herskerlinje findes kun i græsk historieskrivning, idet babyloniske historikere ikke nævner Ninyas.
Niobe
Niobe er et barnebarn af flodguden Inachos fra græsk mytologi. Hun er moder til Pelasgos og Argos, som hun fik med guden Zeus.
Læs mere
Man kan læse om Niobe i Apollodors Bibliotek.
Niobe
Niobe var en græsk prinsesse, datter af sagnkongen Tantalos. Hun var mor til niobiderne, som Apollon og Artemis dræbte med deres pile.
Læs mere
Niobe, der var mor til mange og skønne børn, hånede Leto for kun at have fået to børn. Det faldt Leto og hendes børn, Apollon og Artemis, for brystet, så de to guder slog samtlige af Niobes børn ihjel og lod dem ligge ubegravet i ni dage. Niobe blev af Zeus forvandlet til en evigt grædende klippeblok.
Myten er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger og har været et yndet motiv for kunstnere siden antikken.
Nisrok
Nisrok er det hebraiske navn for en assyrisk gud. Guden kendes kun gennem omtalen i 2. Kongebog, hvor herskeren Sankerib bliver myrdet i Nisroks tempel.
Læs mere
Staves også: Meserach.
Nitbjerg
Nitbjerg er navnet på det bjerg, hvori jætten Suttung lader sin datter Gunløde vogte digtermjøden.
Læs mere
Staves også: Hnitbjørg eller Hvytbjørg.
Benævnes også: Knudebjerg.
Nitokris
Nitokris var en assyrisk sagndronning (Babylon). Hun var gift med sagnkongen Labynetos 1. og mor til sagnkongen Labynetos 2.
Læs mere
Nitokris nævnes i Herodots Historie (bog 1,184-188).
Hun kan forveksles med den egyptiske sagndronning eller farao Nitokris.
Nitokris
Nitokris var en sagnhistorisk egyptisk dronning eller farao. Hun var landets eneste kvindelige hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,100).
Læs mere
Hun dræbte sin broders mordere ved at invitere dem til festmiddag i en sal, der derefter blev forseglet og oversvømmet af Nilen.
Hun kan forveksles med den assyriske sagndronning Nitokris.
Njal Torgejrssøn på Bergtordsvol
Njal var en islandsk sagnhelt og hovedperson i Njals Saga. Han var gift med Bergtora Skarphedinsdatter og ven med Gunnar Håmundssøn af Hlidarende.
Njord
Njord er en frugtbarhedsgud, en af vanerne i den nordiske mytologi. Han er fader til Frej og Freja.
Læs mere
Staves også: Niord, Njardur eller Njǫðr.
Kaldes også: Fegjafagud eller Vananidr.
Noatun
Noatun er navnet på Njords bolig i den nordiske mytologi.
Læs mere
Navnet Noatun betyder ‘skibsstedet’.
Staves også: Nóatún.
Nord
Nord er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Nordri.
Nore
Nore var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Nore i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Nor eller Nori.
Nore
Nore var sagnkonge over Norge. Han tilhørte fornjotteslægten.
Læs mere
Hos Grundtvig er Nore søn af kæmpen Nor. Han personificerer desuden Norge.
Staves også: Nor, Norr eller Noreg.
Nor
Kæmpen Nor optræder i digte af Grundtvig som personifikation af Norden og er fader til Gor, Nore og Dana.
Læs mere
Nors rolle minder dermed om fyrsten Thors rolle i fornjotteslægten.
nornedom
En nornedom er nornernes afgørelse om, hvornår og hvordan et menneske eller en gud skal dø eller et varsel om fremtidige begivenheder.
norne
En norne er en skæbnegudinde i den nordiske mytologi.
Læs mere
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.
Ifølge Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.
Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.
I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902).
Staves også: nodne.
Kaldes også: Dvalins døtre.
Norne-Gæst
Norne-Gæst var i nordisk sagnhistorie en aldrende vandringsmand, der hos Olav Tryggvason og hans mænd underholdt med historier om sit lange liv. Han døde mæt af dage 300 år gammel.
Læs mere
Norne-Gæst optræder i Olav Tryggvasons Saga og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Staves også: Nornegiæst, Norne-Giæst eller Nornegæst.
Notos
Notos er gud for søndenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre.
Læs mere
Notos nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Numa Pompilius
Numa var den anden af Roms syv sagnkonger.
Nyi
Nyi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nidi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ.
nymfe
En nymfe er et kvindeligt væsen knyttet til en naturlokalitet i græsk mytologi. Nymferne er smukke væsener, der opfattedes som udødelige eller velsignede med meget langt liv.
Læs mere
Nymferne har, ligesom elverpigerne i Norden, spillet en stor rolle i den græske folketro.
Staves også: nymphe.
Nysabjerget
Nysabjerget er et bjerg beliggende ved verdens ende i græsk mytologi.
Læs mere
Vinguden Dionysos vokser op ved Nysabjerget og planter den første vinstok dér.
Staves også: Nysa eller Nysebjerget.
Nyx
Nyx er en personifikation af natten i græsk mytologi. Hun er mor til Aither (Luften) og Hemera (Dagen).
Læs mere
Nyx er i græsk litteratur og kunst ofte i selskab med Hypnos og Thanatos som et symbol på døden.
Nyx nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Næsletten, andet navn for Nidavolden
Læs mere
Nidavolden er et fjeld i den nordiske mytologi, evt. en højslette ved Idabjerget.
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
nøkke
En nøkke er et mandligt væsen, der bor i søer og åer. Han var ifølge nordisk folketro en fremragende spillemand og lokkede med sit smukke spil folk i vandet, så de druknede.
Læs mere
Staves også: nicera, nokke (gammeldags) eller nykke.
Kaldes også: strømkarl.
Nørr
Jætten Nørr er fader til natten i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘smal’ eller ‘tynd’.
Læs mere
Grundtvig forbinder Nørr med Norr, som er Norges første konge ifølge myten om Fornjot.
Staves også: Narfi, Niørve, Njorve, Nørfi, Nǫrfi eller Nǫrve.
Oannes
Oannes var en havmand, der steg op på jorden i urtiden og lærte menneskene skrivekunst, lovgivning og de øvrige grundlag for civiliseret liv.
Læs mere
Man kan læse om Oannes hos den babylonske historiker Berossos. Oannes var den første af syv babyloniske vismænd.
Staves også: Uanna.
Ocga Hengesting
Ocga Hengesting er i Textus Roffensis nævnt i rækken af angelsaksiske (sagn)konger.
Oddbjørg
Oddbjørg er en spådomskyndig vølve fra den islandske sagalitteratur.
Læs mere
Man kan læse om Oddbjørg og Saldis i Viga-Glums Saga.
Od den Vidtberejste, andet navn for Ørvar-Odd
I Skjoldungernes Saga var Od den Vidtberejste en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Staves også: Flakke-Odd, Oddr Vidførli eller Oddr inn Víðførli.
Ørvar-Odd var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Hans navn betyder pilespids; og han havde tre magiske pile, der altid vendte tilbage til ham.
Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).
Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.
Oddur hiin stærke, andet navn for Starkad
Læs mere
Starkad var en nordisk sagnhelt, kriger og skjald, som kendes fra Saxo og de islandske sagaer. Navnet betyder ‘den stærke’.
Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Staves også: Stærkodder.
Odin, andet navn for Alfader
Læs mere
Alfader er dels et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi, hvor navnet markerer, at Odin opfattes som fader til guder (og mennesker), dels et senere begreb, hvis betydning kan falde sammen med den kristne skaberguds.
I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).
For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.
I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).
Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).
Staves også: Alfaudr.
Odin
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Latinsk form: Othinus.
Kaldes også: Alda-fǫðr, Alvider, Asodin, Borrs søn, Bølverk, Børs søn, Chrutloda, Fimbultyr, Fjølner, Fjølsvid, Gagnrad, Gangleri, Gaut, Grimner, Hár, Herjan, Hnikar, Hropt, Hærfader, Jafnharr, Jolmer, Sejrfader, Svipdag, Thridi, Thund, Þróttr, Valfader, Vegtam eller Yggur.
Benævnes også: Alfader, Woden eller Wōden.
Odins Møer, andet navn for valkyrie
Læs mere
En valkyrie er en kvindelig guddom i den nordiske mytologi. Valkyrierne adlyder Odin og udvælger (kårer) de krigere, der skal falde på slagmarken (valen).
Odins ravne
Odins ravne hedder Hugin og Munin. De sidder på hans skuldre og fortæller alt, hvad de hører og ser ske i verden (nordisk mytologi).
Odinsringen, andet navn for Draupner
Læs mere
Navnet Draupner betyder ‘drypperen’. Det er en kostbar guldring, som tilhører Odin og har den egenskab, at der hver niende nat drypper otte lige så kostbare ringe fra den.
Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.
Staves også: Drupner.
Od
Od er Frejas højt elskede ægtefælle i den nordiske mytologi. Grundtvig sammenblander dog ofte Od med Ottar.
Læs mere
Når Od er væk på sine mange rejser, græder Freja guldtårer af længsel efter ham.
Forskningen ser indimellem parret Od og Freja som en udspaltning af gudeparret Odin og Frigg.
Od kan forveksles med Ottar, hvor Ottar er en relativt ukendt person, der kun optræder i et enkelt eddadigt, Hyndlas Sang.
Staves også: Odur eller Óðr.
Odrærer
Odrærer er både navnet på visdommens kar, som bevogtes af Urda og på et af skjaldemjødens kar (nordisk mytologi).
Læs mere
Navnet Odrærer betyder ‘den, der giver ekstase’. Hos Snorre er det navnet på det kar, hvori skjaldemjøden bliver opbevaret hos jætten Suttung.
I det sene eddadigt Odins Ravnegalder kan man også læse om Odrærer.
Staves også: Oddhrærer eller Óðroerir.
Ods hustru, andet navn for Freja
Ods hustru er et tilnavn til Freja. Grundtvig sammenblander ofte Od med den mere ukendte Ottar, der aldrig har været Frejas ægtefælle.
Læs mere
Staves også: Ods-møen, Ottars brud, Ottars hustru eller Ottars kone.
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
Odysseus
Odysseus er en græsk sagnhelt og hovedpersonen i Homers epos, Odysseen, som skildrer hans lange og begivenhedsrige hjemrejse fra Troja til Ithaka.
Læs mere
Odysseus er i nyere tid især blevet berømt for sin snilde.
I romersk mytologi: Ulysses.
Offa (angelsaksisk), andet navn for Uffe hin Spage
I Sangen om Bjovulf optræder den danske sagnkongesøn under navnet Offa eller Uffo.
Læs mere
Uffe hin Spage var en dansk sagnhelt og kongesøn. Tilnavnet henviser til hans foregivne vaghed, men kan også betyde forstandig.
Man kan læse om Uffe hin Spage hos Saxo (4. bog). Her er han søn af den danske sagnkonge Vermund.
Hos Saxo optræder Uffe som dum og dorsk, indtil Danmark er ved at bliver overtaget af sakserne. I en kamp på en ø i Ejderen, hvor Uffe efter aftale kæmper ene mand mod to saksere, lykkes det ham at overvinde begge, hvorefter truslen sydfra er afværget (4. bog).
Staves også: Uffe den Spage.
Offotus, latinsk navn for Ofote
Læs mere
Ofote var en norsk jætte. Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog).
Ofnir
Ofnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Ovnir.
Ofote
Ofote var en norsk jætte. Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog).
Læs mere
Latinsk form: Offotus.
Ogn
Ogn var en pige fra den nordiske sagnhistorie, der dræbte sig selv, da hendes forlovede Stærkodder slog hendes elskede, Hergrim, ihjel i en tvekamp.
Læs mere
Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Ogygia
Ogygia er en eventyrø i græsk sagnhistorie, hvor nymfen Kalypso boede. Odysseus tilbragte syv år på øen.
Læs mere
Man kan læse om Ogygia i 5. sang af Odysseen.
Oineus
Oineus var en græsk sagnkonge fra Kalydon. Han var fader til Meleager og Deïaneira.
Læs mere
Man kan læse om Oineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Øneus.
Oinopion
Oinopion var en græsk sagnkonge fra Kios. Han var søn af Ariadne og Theseus (eller Dionysios).
Læs mere
Oinopion modtog Orion som gæsteven, men da Orion bejlede til datteren Merope, drak Oinopion ham fuld og stak hans øjne ud.
Man kan læse om Oinipion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ønopion.
okeanide
En okeanide er en vandnymfe og en af Okeanos' tre tusind døtre i græsk mytologi.
Læs mere
Okeaniderne bor i enge, kilder, floder, søer og have. Blandt okeaniderne regnes Kalypso, Tyche og Peitho.
Okeaniderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Okeanos-Døttrene.
Okeanos
Okeanos er en af titanerne og verdenshavet, der omslynger den flade jord i den græske mytologi.
Læs mere
Som søn af Gaia og Uranos regnes Okeanos for en af titanerne. Han er gift med Tettys og fader til tusindvis af nymfer (okeanider).
Okeanos blev med tiden regnet for et stort ydre hav, hvoraf Middelhavet udgjorde en bugt.
Okeanos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Okolner
Okolner er det sted, hvor jætten Brimer har sin gildesal i nordisk mytologi.
Okypete
Okypete var en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Aello bortførte hun mennesker på Zeus' befaling.
Læs mere
Okypete er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Okyroe, andet navn for Melanippe
Læs mere
Melanippe var en nymfe, datter af Cheiron og Chariklo fra græsk mytologi. Hun havde profetiske evner, men blev forvandlet til en hoppe af Zeus, da hun afslørede gudernes hemmeligheder.
Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger.
Olauus, andet navn for Oluf Ingjalds søn
Læs mere
Oluf Ingjalds søn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).
Staves også: Oluf Ingelsøn.
Olav Høskuldssøn Påfugl
Olav Påfugl optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding og gift med Torgerd Egilsdatter.
Læs mere
Staves også: Olaf Paa eller Ólafr Pá.
Ole den Raske
Ole den Raske var en dansk sagnhelt og konge. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge.
Læs mere
Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. og 8. bog).
Staves også: Ole Bravkarl eller Ole den Frønke.
Latinsk form: Olo Uegetus.
Kaldes også: Armod eller Åle den modige.
Olmeios
Olmeios er en af de græske musers hellige kilder ved bjerget Helikon.
Læs mere
Staves også: Olmis.
Olo Uegetus, latinsk navn for Ole den Raske
Læs mere
Staves også: Olo Vegetus.
Ole den Raske var en dansk sagnhelt og konge. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge.
Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. og 8. bog).
Staves også: Ole Bravkarl eller Ole den Frønke.
Olufa
Olufa var ifølge nordisk sagnhistorie datter af den britiske jarl Stefner.
Læs mere
Olufa nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Jomsborgs grundlægger, Palnatoke.
Staves også: Olof eller Oløf.
Oluf Ingjalds søn
Oluf Ingjalds søn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).
Staves også: Oluf Ingelsøn.
Kaldes også: Olauus.
Olver, andet navn for Alfaren
Læs mere
Alfaren var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarinn.
Olympen
Olympen er navnet på gudernes bolig i den græske mytologi.
Læs mere
Trods det mytologiske indhold kan Olympen geografisk placeres i bjergområdet mellem Thessalien og Makedonien i det nordlige Grækenland.
Staves også: Olymp eller Olympos.
Olympier
En olympier er en af de 12 olympiske guder i græsk mytologi. Guderne har navn efter deres bolig Olympen.
Læs mere
De olympiske guder er Zeus, Athene, Hefaistos, Poseidon, Ares, Afrodite, Hera, Apollon, Hermes, Demeter, Artemis og Dionysos.
Onela
Onela var broder til den svenske sagnkonge Otter. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Onela var en skilfing og gift med den danske sagnkonge Halvdans datter Yrsa.
Onela havde foræret sin nevø Eanmund et sværd og gav siden hele Eanmunds krigsudrustning til dennes banemand, Vigstan.
Staves også: Ale, Ela, Hela, Onele, Onell eller Æla.
Ongendus, latinsk navn for Angantyr
Læs mere
Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne, kendt fra bl.a. Saxo. Han var fader til Hervor og ejede sværdet Tyrfing.
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Ongentheow (angelsaksisk), andet navn for Angantyr
Navnet Angantyr er i Sangen om Bjovulf blevet til Ongentheow.
Læs mere
Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne, kendt fra bl.a. Saxo. Han var fader til Hervor og ejede sværdet Tyrfing.
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Ongentheow
Ongentheow var en svensk sagnkonge. Han var fader til Onela og Otter og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Han fældede Hætkyn, men faldt i striden mod Hygelak.
Staves også: Angantyr (nordisk), Ocgenthjof, Ocgenthjov, Ongenthjov, Ongenþeo eller Ongenþeow.
Orcus, latinsk navn for Hades
Orcus er i den romerske mytologi søn af Saturnus, broder til Jupiter og Neptun.
Læs mere
Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og broder til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke.
Staves også: Ades.
Orestes
Orestes var en helt fra den græske sagnhistorie. Han var søn af kong Agamemnon og hævnede drabet på sin fader ved at dræbe faderens morder, Aigisthos.
Læs mere
Orestes havde et meget tæt venskab med Pylades, som han voksede op sammen med, og som senere giftede sig med Orestes' søster Elektra.
Orfeus
Orfeus var i græsk mytologi en sanger og profet fra Thrakien, søn af Apollon og heltedigtningens muse, Kalliope.
Læs mere
Myterne om Orfeus drejer sig især om hans deltagelse i argonautertogtet, hans kærlighed til sin hustru Eurydike og hans død.
Særlig berømt er myten om Orfeus' rejse til underverdenen, hvor han skulle hente Eurydike.
Myterne om Orfeus kendes fra slutningen af 500-tallet.
Orion
Orion var en helt fra den græske mytologi. Han var en jæger, der blev dræbt af jagtgudinden Artemis.
Læs mere
På stjernehimlen har Orion givet navn til ‘Orions bælte’.
Orm Britannicus, latinsk navn for Orm
Læs mere
Staves også: Orm Anglicus.
Orm Brite var en engelsk sagnkonge og kriger i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.
Orm Brite
Orm Brite var en engelsk sagnkonge og kriger i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.
Latinsk form: Orm Britannicus.
Orm fra Ljoxa
Orm var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra det ydre Trondheim og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Orm i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Ormr af Ljoxu (oldisl.).
Orm Haardesnude, andet navn for Gorm den Engelske
Læs mere
Staves også: Gorm Haardesnude.
Gorm den Engelske var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Orm
Orm var en mand fra den nordiske sagnhistorie. Han var fosterfader til Hejdreks og Hergerds datter Hervør den Yngre.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Orm kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Ormar Jarl.
Orm Ungersvend
Orm Ungersvend var en nordisk sagnhelt.
Læs mere
Da Orm Ungersvend var 15 år, fik han sværdet Bjerting af sin afdøde fader, som han havde opvækket i hans gravhøj.
Staves også: Orm hin Unge.
Orseis
Orseis var en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med Hellen, med hvem hun havde børnene Aiolos, Doros og Xuthos.
Læs mere
Man kan læse om Orseis i Apollodors Bibliotek.
Orthos
Orthos er en tohovedet hund, der vogter over Geryons okser på Erythia i græsk mytologi. Han er søn af Echidna og Tyfon.
Læs mere
Orthos blev dræbt af Herakles, da han hentede Geryons okser, som en af sine tolv opgaver.
Orthos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Orthros.
Ortygia
Ortygia er en ø i græsk mytologi. Ifølge nogle antikke kilder fødes Artemis på Ortygia. Øen omtales flere steder i Homers epos, Odysseen.
Oscar
Oscar var i gælisk sagnhistorie søn af den store digter Oisín (eller Ossian). Man kan læse om ham i The Ossianic Cycle (eller The Fenian Cycle).
Osiris
Osiris er en gud i egyptisk mytologi. Han er gift med sin søster, Isis, og sammen har de sønnen Horus.
Læs mere
Osiris blev dræbt af sin broder Seth, som spredte hans ituskårne lig over hele Egypten. Det lykkedes Isis at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Oslaf
Oslaf var en dansk sagnhelt, en af Hengists krigere og blandt Finns banemænd. Oslaf optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Ordlaf, Oslac eller Oslav.
Ôstara
Ôstara er gudinde for forår og morgenrøde i germansk og angelsaksisk mytologi. Ôstara har givet påsken dens ty. og eng. navne Ostern og Easter.
Læs mere
Ôstara er kun omtalt af Beda.
Staves også: Austro eller Ēostra.
Ostenus, latinsk navn for Østen
Læs mere
Østen Sigvardsen var en svensk sagnkonge.
Han er nævnt hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Vemunds broder.
Ostmarus, latinsk navn for Østmar
Læs mere
Østmar var en skånsk sagnhøvding.
Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Staves også: Ostmar.
Othar Ebbesen
Othar Ebbesen var en sjællandsk sagnhelt og Sigrid Sigvaldsdatters bejler og senere ægtefælle.
Læs mere
Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.
Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.
Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.
Latinsk form: Otharus.
Otharus, latinsk navn for Othar
Læs mere
Othar Ebbesen var en sjællandsk sagnhelt og Sigrid Sigvaldsdatters bejler og senere ægtefælle.
Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.
Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.
Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.
Othinus, latinsk navn for Odin
Othinus er hos Saxo blot et menneske, en konge med særlige egenskaber for kogleri og bedrag.
Læs mere
Staves også: Oden, Odin eller Othin.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Otos
Otos er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Efialtes forsøgte han at erobre himlen.
Læs mere
Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Ottar (den Dumme)
Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede.
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Kaldes også: Hildesvin eller Ottar Innsteinsen.
Ottar Innsteinsen, andet navn for Ottar
Som navnet angiver, er Ottar Innsteinsen søn af en mand ved navn Innstein, og ikke en guddommelig person. Han optræder kun i et enkelt eddadigt.
Læs mere
Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede.
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Ottar
Ottar var søn af den svenske sagnkonge Adils.
Læs mere
Man kan læse om Ottar i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Ottar Vendelkrage
Ottar Vendelkrage var en svensk sagnkonge, der faldt i Vendsyssel. Efter hans død sendte danskerne en vendsysselsk krage til Sverige i stedet for hans lig.
Læs mere
Sammen med kragen fulgte følgende meddelelse: “Ottar var ikke mere værd end denne krage”.
Man kan læse om Ottar Vendelkrage i Ynglingesaga.
Otter
Otter var en svensk sagnkonge. Han var søn af Ongentheow og bekrigede gøterne sammen med sin broder Onela. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Otter var fader til Eanmund og Eadgils.
Staves også: Ohter eller Ohtere.
Otte Skarpskytte, andet navn for Atte den Dølske
Læs mere
Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Staves også: Atta Dølska.
Otte Storsnude, andet navn for Atte den Dølske
Læs mere
Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Staves også: Atta Dølska.
Oudaios
Oudaios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Udæos.
Paion
Paion er en lægeguddom i græsk mytologi. Paion er gudernes livlæge, han tilser guderne, når de er blevet såret i kamp.
Læs mere
I Homers Iliade optræder Paion som gudernes livlæge på Olympen. Senere bliver Paion tilnavnet til Apollon i hans egenskab af helende guddom og en epitet til lægeguden Asklepios.
Staves også: Pæon.
palladion
Palladion er navnet på skytsstatuen i en antik by.
Læs mere
Det mest berømte palladion beskyttede Troja indtil byens fald. Den latinske form, palladium, anvendtes på Grundtvigs tid også i den overførte betydning ‘beskyttelse, værn’.
I romersk mytologi: palladium.
palladium, latinsk navn for palladion
Læs mere
Staves også: pallatium.
Palladion er navnet på skytsstatuen i en antik by.
Det mest berømte palladion beskyttede Troja indtil byens fald. Den latinske form, palladium, anvendtes på Grundtvigs tid også i den overførte betydning ‘beskyttelse, værn’.
Pallas, andet navn for Athene
Læs mere
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Pallas Athene, andet navn for Athene
Læs mere
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Pallas
Pallas er søn af titanerne Krios og Eurybia fra græsk mytologi. Han er fader til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som han har med okeaniden Styx.
Læs mere
Under slaget mellem titanerne og de olympiske guder blev Pallas i nogle versioner af myten slået ihjel og flået af Athene.
Pallas er beskrevet i Hesiods Theogoni. Pallas' møde med Athene kan findes i Apollodors Bibliotek.
Pallas
Pallas var datter af Triton og Athenes fostersøster og legekammerat i den græske mytologi. Pallas blev som ung pige dræbt af Athene i forbindelse med et skænderi.
Læs mere
Man kan læse om Pallas i Apollodors Bibliotek.
Palnatoke
Palnatoke var en hedensk, dansk sagnhøvding, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristen middelalder.
Læs mere
Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand.
Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga.
På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke. Denne opfattelse er usandsynlig ifølge kilderne.
Staves også: Palnetoke.
Kaldes også: Toke fra Julin.
Pandora
Pandora var i græsk mytologi en kvinde, der blev sendt til jorden med en æske fuld af alskens ulykker for menneskeheden.
Læs mere
Pandora og hendes æske blev skabt af guderne som hævn for Prometheus' tyveri af ilden. Epimetheus tager imod Pandora, gudernes gave, trods advarsler fra broderen Prometheus. Da Pandora løfter æskens låg, flyver alle ulykkerne ud i verden og kun håbet ligger tilbage.
Man kan læse om Pandora og hendes æske i Hesiods Værker og Dage.
Pan
Pan er skov- og hyrdegud i græsk mytologi, ofte fremstillet med menneskeoverkrop og gedebukkeben samt en panfløjte (syrinx).
Læs mere
I romersk mytologi: Faunus.
parce
En parce er en fødselsgudinde i den romerske mytologi. Tidligere identificeredes parcerne ofte med de græske skæbnegudinder, moirerne.
Paris
Paris var en trojansk prins fra græsk mytologi. Han kidnappede den skønne Helena og startede derved den trojanske krig.
Læs mere
Paris havde været dommer i striden om, hvem det gyldne æble med indskriften “til den smukkeste” tilhørte. Han havde givet prisen til Afrodite, da hun lovede ham den skønne Helena til gengæld. Paris bortførte derefter Helena og vendte tilbage til Troja med hende.
Paris kendes bedst fra Homers Iliade.
Parsondes
Parsondes var en sagnhistorisk persisk oprørsleder.
Læs mere
Parsondes var oprindeligt rådgiver for den mediske konge Artaios, men blev holdt fangen af den mediske statholder i Babylon. Da den mediske konge overhørte hans bøn om hjælp, drog Parsondes til kadusierne og opildnede dem til at føre krig mod Medien. Man kan læse om Parsondes hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).
Pefredo
Pefredo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne.
Læs mere
Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Memphredo, Pemphredo eller Pephredo.
Kaldes også: Memphredo.
Pegasos
Pegasos er en bevinget hest, barn af Medusa og Poseidon fra græsk mytologi. Den blev tæmmet af Bellerofon, som fløj på den under kampen mod Kimæren.
Læs mere
Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon.
Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
I romersk mytologi: Pegasus.
Pegasus, latinsk navn for Pegasos
Læs mere
Pegasos er en bevinget hest, barn af Medusa og Poseidon fra græsk mytologi. Den blev tæmmet af Bellerofon, som fløj på den under kampen mod Kimæren.
Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon.
Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Peirithoos
Peirithoos var konge over lapitherne i græsk sagnhistorie. Han var gode venner med helten Theseus, som han drog på flere eventyr med.
Læs mere
Peirithoos var brudgom og vært ved den bryllupsmiddag, der udviklede sig til den berømte og ofte afbildede kamp mellem lapither og kentaurer.
Man kan læse om Peirithoos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Pirithoos.
Peitho
Peitho er en personifikation af overtalelsen i græsk mytologi.
Læs mere
Peitho er tæt forbundet med Afrodite, som hun ofte fremstilles i selskab med, og hendes overtalelsesevner ses tit i en erotisk sammenhæng.
Peitho nævnes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Pitho.
Pelagon
Pelagon var søn af Amfidamas, en græsk sagnkonge fra Fokis. Han gav Kadmos en ko, der skulle vise vej til det sted, hvor Theben skulle grundlægges.
Læs mere
Pelagon er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Pelasgos
Pelasgos er ifølge græsk mytologi stamfader til pelasgerne, der beboede Grækenland, før grækerne indvandrede. De boede siden side om side med de græske folkeslag.
Læs mere
Man kan læse om Pelasgos i Apollodors Bibliotek.
peleiade
En peleiade var en præstinde ved orakelhelligdommen Dodone.
Læs mere
Peleiaderne tog varsler af egens raslen og duernes flugt. Præstindernes navn stammer fra duerne (gr., peleiádes).
Peleus
Peleus var en græsk sagnhelt, gift med Thetis og fader til Achilleus.
Læs mere
Peleus var en glimrende bryder og måtte besejre sin kommende viv i en brydekamp, hvor hun konstant skiftede skikkelse, inden han kunne gifte sig med hende. Det var ved Peleus og Thetis bryllup, at Eris kastede et gyldent æble med indskriften “til den smukkeste” ind blandt gæsterne.
Man kan læse om Peleus i Apollodors Bibliotek.
Pelias
Pelias er søn af Tyro og guden Poseidon fra græsk mytologi. Han var fader til Alkestis og farbroder til Jason, som han sendte ud efter det gyldne skind.
Læs mere
Pelias sendte Jason ud efter det gyldne skind i den tro, at det ville gå ham ilde. Da Jason mod forventning vendte tilbage fra ekspeditionen med det gyldne skind og i selskab med Medea, lokkede Medea Pelias' døtre til at skære deres fader i stykker og koge ham.
Man kan læse om Pelias i Apollodors Bibliotek.
pelopide
En pelopide er en efterkommer af Pelops i den græske mytologi.
Pelops
Pelops var en konge fra Frygien i græsk mytologi. Han var stamfader til pelopiderne.
Læs mere
Pelops blev som barn parteret af sin fader Tantalos og serveret som ragout for guderne. Guderne opdagede, hvad der var sket og genoplivede barnet. Tantalos blev straffet for sin udåd i Hades.
Man kan læse om Pelops i Apollodors Bibliotek.
Pelor
Pelor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Penelope
Penelope var datter af Ikarios og gift med Odysseus fra græsk sagnhistorie. Hun var den trofaste hustru, der med list holdt bejlerne fra døren i hendes mands fravær.
Læs mere
Penelope er bedst kendt fra Homers Odysseen.
Pentheus
Pentheus var søn af Echion og Agave fra græsk mytologi. Han blev sønderrevet af sin moder, mens hun var ramt af et dionysisk vanvid.
Læs mere
Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter. Dionysos lokkede ham derfor ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at finde ud af, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at det var sønnen, hun havde slået ihjel.
Man kan læse om Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Perdikkas
Perdikkas var Makedoniens første konge. Perdikkas erobrede landet sammen med sine brødre.
Læs mere
Man kan læse om Perdikkas hos historikeren Herodot.
Perifetes
Perifetes var en røver og voldsmand, der med sin kølle overfaldt rejsende på vej til Athen. Han blev dræbt af Theseus.
Læs mere
Man kan læse om Perifetes og Theseus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Periphetis.
Permessos
Permessos er i den græske mytologi en af musernes hellige kilder ved bjerget Helikon.
Persefone
Persefone er kornets gudinde og underverdenens dronning i den græske mytologi. Hun er datter af Zeus og Demeter og gift med Hades.
Læs mere
Persefone blev bortført af Hades og eftersøgt jorden rundt af sin moder, Demeter. Da hun endelig blev fundet hos Hades, var det for sent, da hun forinden havde spist en kerne fra et granatæble og således lænket sig til dødsriget.
Persefone tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden.
I romersk mytologi: Proserpina.
Perses
Perses er ødelæggelsens gud i græsk mytologi. Han er søn af titanerne Krios og Eurybia og fader til gudinden Hekate.
Læs mere
Perses er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Perseus
Perseus var en græsk sagnhelt, søn af Zeus og Danaë. Perseus hentede bl.a. Medusas hoved og frelste Andromeda fra et frygteligt havuhyre.
Læs mere
Danaë var datter af kong Akrisios i Argos, der ikke troede på sin datters historie om, at Zeus havde besvangret hende som en gylden regn. Han frygtede et orakelsvar om, at hans barnebarn ville tage magten fra ham. Derfor sendte han mor og barn til havs indespærret i en kiste, som drev i land på øen Serifos, hvor de blev optaget i kong Polydektes' hus. Da kongen senere forelskede sig i Danaë og gerne ville af med Perseus, sendte han ham ud for at hente Medusas hoved. Med hjælp fra Athena og Hermes skaffede Perseus sig et par vingesandaler, en sæk og Hades' usynlighedshat. Han fløj til gorgonerne, og ved at se på Medusa gennem et blankt bronzespejl kunne Perseus, usynlig som han var, hugge hovedet af hende og stoppe det i en sæk.
Phantasus, latinsk navn for Fantasos
Læs mere
Fantasos er drømmenes gud, bror til Morpheus.
Phixbjerget
Phixbjerget er det bjerg, som Sfinxen i græsk mytologi lægger sig ved uden for Theben.
Læs mere
Staves også: Phix-Bjerget.
Picus
Picus beskrives i romersk mytologi dels som sagnkonge over laurenterne og dels som gud for landbruget.
Læs mere
Picus var søn af Saturn og far til Faunus, ifølge Virgils epos, Æneiden, sang 7,48. De to oplærte sagnkongen Numa i religiøse ritualer
Pieria
Pieria er i græsk mytologi moder til de 50 danaider, som hun har sammen med Danaos.
pieride, andet navn for muse
Pieriderne er et tilnavn til de ni muser i det antikke Grækenland. Navnet viser tilknytningen til landskabet Pieria omkring bjerget Olympos, hvor de havde en kult.
Læs mere
En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster.
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Pisinoe
Pisinoe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang.
Læs mere
Staves også: peisinoe.
Pluton, andet navn for Hades
Pluton er et tilnavn til dødsguden Hades, som betyder ‘den rige’. Under dette navn er han frugtbarhedsgud og ægtefælle til Persefone.
Læs mere
Staves også: Pluto.
Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og broder til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke.
Staves også: Ades.
Plutos
Plutos er en personifikation af rigdom i den græske mytologi. Hos Hesiod og i de eleusinske mysterier er han søn af Demeter.
Læs mere
Plutos blev ofte brugt som allegorisk figur, fx hos Aristofanes. Han havde ingen selvstændig kult.
I romersk mytologi: Plutus.
Plutus, latinsk navn for Plutos
Læs mere
Plutos er en personifikation af rigdom i den græske mytologi. Hos Hesiod og i de eleusinske mysterier er han søn af Demeter.
Plutos blev ofte brugt som allegorisk figur, fx hos Aristofanes. Han havde ingen selvstændig kult.
Pollux, latinsk navn for Polydeukes
Læs mere
Polydeukes er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen i græsk mytologi. Han er søn Leda og Zeus fra græsk mytologi.
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Polydektes
Polydektes var en græsk sagnkonge fra Serifos. Han lod den voksne Perseus bringe sig Medusas' hoved.
Læs mere
Man kan læse om Polydektes i Apollodors Bibliotek.
Polydeukes
Polydeukes er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen i græsk mytologi. Han er søn Leda og Zeus fra græsk mytologi.
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
I romersk mytologi: Pollux.
Polydoros
Polydoros var søn af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Polydoros var gift med Nyktëis og fader til Labdakos.
Læs mere
Man kan læse om Polydoros i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Polydor.
Polyfem
Polyfem er en enøjet kyklop i Homers epos, Odysseen. Her holder han Odysseus og hans mænd fangne i sin hule og æder to af dem hver morgen og aften.
Polyhymnia
Polyhymnia er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter hymnedigtningen og pantominen.
Læs mere
Staves også: Polymnia.
Polyneikes
Polyneikes var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Eteokles om magten i Theben.
Læs mere
Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede sønnerne Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten, så Polyneikes drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokles og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.
Kampen om Theben er særlig berømt fra Euripides' dramaer.
Man kan læse om Polyneikes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Polynikes.
pontide
En pontide er en havguddom i græsk mytologi og efterkommer af Pontos, personifikationen af havet.
Pontos
Pontos er personifikationen af havet i græsk mytologi.
Læs mere
Pontos er elskovsløst undfanget og født af Gaia. Sammen med Gaia har han børnene Nereus, Thaumas, Forkys, Keto og Eurybia.
Pontos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Pontos-søn
Pontos-sønner er et tilnavn til de tre brødre Nereus, Thaumas og Forkys fra græsk mytologi.
Porfyrion
Porfyrion er en af giganterne i græsk mytologi.
Læs mere
Giganterne kæmpede mod olympierne i et slag om herredømmet over jorden.
Kampen mellem giganterne og olympierne kendes fra Apollodors Bibliothek.
Staves også: Porphyrion.
Poseidon
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton.
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Kaldes også: Bulderbassen, Jordklemmeren eller Jordrysteren.
I romersk mytologi: Neptun.
Priamos
Priamos var en trojansk sagnkonge i græsk mytologi og sagnhistorie. Han var fader til bl.a. Hektor, Paris og Kassandra og konge over Troja, da grækerne raserede byen under den trojanske krig.
Læs mere
Priamos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Prokrustes
Prokrustes (græsk ‘udbankeren’) var i græsk mytologi tilnavn til den kæmpestore røver Polypemon (‘Storeslem’), som boede mellem Athen og Megara og mishandlede vejfarende: de lange huggede han benene af, de korte strakte han ud med reb i en kæmpeseng, så deres lemmer gik af led.
Læs mere
Udtrykket “at blive lagt på en Prokrustesseng” bruges om et argument eller resultat, der bevidst er søgt tilpasset formålet.
Staves også: Prokustes.
Promeneia
Promeneia var den ældste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone.
Læs mere
Promeneia nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Prometheus
Prometheus er i græsk mytologi en titan, som generer de olympiske guder og hjælper menneskene. Han er søn af Iapetos og Klymene.
Læs mere
Prometheus spiller en særlig rolle som menneskenes hjælper hos Hesiod. Han stjal bl.a. ilden fra guderne og gav den til menneskene.
Proserpina, latinsk navn for Persefone
Læs mere
Persefone er kornets gudinde og underverdenens dronning i den græske mytologi. Hun er datter af Zeus og Demeter og gift med Hades.
Persefone blev bortført af Hades og eftersøgt jorden rundt af sin moder, Demeter. Da hun endelig blev fundet hos Hades, var det for sent, da hun forinden havde spist en kerne fra et granatæble og således lænket sig til dødsriget.
Persefone tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden.
Proteus af Egypten
Proteus var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Ifølge nogle kilder gav han husly til prins Paris og Helena, mens grækerne belejrede Troja.
Læs mere
Man kan læse om Proteus i Herodots Historie (bog 2,112-120).
Proteus
Proteus er en havgud fra den græske mytologi, ofte fremstillet som en gammel mand. Som havguddom er han underordnet Poseidon.
Læs mere
I antikken blev Proteus indimellem opfattet som en søn af Poseidon.
Protogeneia
Protogeneia var datter af Deukalion og Pyrrha i græsk mytologi. Hun var moder til Aëthlios, som hun fik med Zeus.
Læs mere
Man kan læse om Protogeneia i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Protogenia.
Psychopompos, andet navn for Hermes
Under navnet Psychopompos er Hermes sjæleføreren, der leder de døde til Hades.
Læs mere
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Pylades
Pylades er en helt fra den græske sagnhistorie. Han er ven med Orestes og søn af kong Strofios.
Læs mere
Staves også: Pylad.
Pyrrha
Pyrrha fra den græske mytologi var med sin mand Deukalion de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Hun var datter af Epimetheus og moder til børnene Hellen, Amfiktyon og Protogeneia.
Læs mere
Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.
Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Pythia
Pythia var titlen på præstinden ved oraklet i Delfi. Hun modtog og besvarede spørgsmål henvendt til oraklet. I græsk mytologi var orakelsvarene som regel flertydige og blev ofte fejlfortolket af modtageren.
Pythias
Pythias var en græsk sagnfigur, der sammen med Damon symboliserede det altopofrende venskab.
Læs mere
Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.
Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Python
Python var et rædselsvækkende, slangelignende monster i græsk mytologi. Den vogtede over oraklet i Delfi, indtil Apollon slog den ihjel.
Læs mere
Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af dragen Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Staves også: Pytho.
Quirinus
Quirinus er en romersk gud af dunkel oprindelse og funktion. Romulus siges ved sin himmelfart at have antaget Quirinus' skikkelse.
Læs mere
Quirinus' kult blev varetaget af præsten flamines og hans navn genfindes i Roms Quirinalhøj.
Radgrid
Radgrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘den herskesyge’.
Ragnarok
Ragnarok er Jordens undergang i den nordiske mytologi.
Læs mere
På Grundtvigs tid gjaldt stadig en fejlfortolkning af ‘ragna rökr’ fra Snorre. Det blev læst som Ragnarok (da. gudernes dunkelhed, jf. det ty. Götterdämmerung). Grundtvig taler derfor om ‘asernes tusmørke’. I dag læses udtrykket ‘Ragnarök’, og ‘gudernes skæbne’ regnes for den korrekte oversættelse.
Staves også: Ragnaroke eller Ragnarokr.
Ragnhild
Ragnhild var datter af den nordiske sagnkonge Sigurd Hjort og efterkommer af Harald Klak på mødrene side. Hun var Halvdan Svartes anden kone og blev mor til Harald 1. i Norge. Man kan læse om Ragnhild i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga).
Læs mere
Ifølge nogle kilder var Ragnhild søster til Thyra Danebod.
Ragnhild
Ragnhild var datter af Harald Guldskæg, småkonge i Sogn i Norge
Ragnhild
Ragnhild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie, gift med den danske kong Hadding.
Læs mere
Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Staves også: Ragnild eller Regnild.
Latinsk form: Regnilda.
Ragnvald Heidumhår
Ragnvald var den sidste konge af Ynglingeslægten nævnt i digtet Ynglingetal.
Læs mere
Ragnvald regnes i moderne forskning som sagnkonge. Han var fætter Harald Harderåde, Norges første historiske konge.
Staves også: Røgnvald Heidumhære.
Ragnvald
Ragnvald var en jarl i Västergötland, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Røgnvald.
Rampsinit
Rampsinit var en sagnhistorisk egyptisk farao. Herodot nævner ham som Cheops' forgænger og bruger ham som hovedperson i to fabler.
Læs mere
Staves også: Rhampsinitos.
Randve
Randve var søn af den gøtiske sagnkonge Jørmunrek.
Læs mere
Randve omtales i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker ham for at have en affære med hustruen Svanhild. Jørmunrek lader Randve hænge.
Inden Randve føres til galgen, tager han sin høg, lader den plukke og sender den til sin fader. Jørmunrek indser, at ligesom høgen ikke kan flyve uden fjer, vil hans rige gå under, da han har gjort sig selv sønneløs.
Staves også: Randver.
Rane Hildsøn
Rane Hildsøn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Rane Hildsøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Rane Hildesen.
Rangrid
Rangrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘skjoldødelægger’.
Ran
Ran er havdybets gudinde og gift med havguden Ægir i nordisk mytologi. Hun har et stort net, med hvilket hun fanger druknede sømænd for at føre dem med sig til havets bund.
Ranvejg
Ranvejg optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torod den Spage og moder til Skafte Torodssøn.
Ratatosk
Ratatosk er et egern fra den nordiske mytologi. Det løber op og ned ad verdenstræet Yggdrasil som næsvis budbringer mellem ørnen i toppen og dragen ved træets rødder. Navnet betyder ‘gnavtand’.
Læs mere
Staves også: Ratatoskur.
Rathbarthus, latinsk navn for Rådbard
Læs mere
Rådbard var en sagnkonge i Gardarige og Ød den Dybsindiges anden ægtemand.
Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Radbert.
Rati
Rati er i nordisk mytologi navnet på det bor, som Baugi (sammen med Odin) bruger til at bore hul i klippen for at komme ind til skjaldemjøden.
Læs mere
Staves også: Rate.
raume
Raumerne (stridsraumerne) var et sagnfolk, som var bosat i den sydlige del af Norge. De optræder i Sangen om Bjovulf som dem, der modtager helten Breka efter en kapsvømning.
Læs mere
Staves også: Heaþo Ræmas eller Heaðo Ræmes (Grundtvig 1861).
Ravn Asmundssøn, andet navn for Ravn Ønundssøn
Læs mere
Ravn Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var Gunløg Slangetunges rival.
Staves også: Rafn.
Ravneskoven
Ravneskoven ligger i Sverige og nævnes som det sted, hvortil gøterne flygtede efter sagnkongen Hætkyns fald. Den optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hrefna-wudu, Hrefnes-holt, Ravneskov eller Ravne-Skoven.
Ravn
Ravn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af en broder til Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld.
Læs mere
Staves også: Rafn.
Ravn Ønundssøn
Ravn Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var Gunløg Slangetunges rival.
Læs mere
Staves også: Rafn.
Benævnes også: Ravn Asmundssøn.
Ravøen
Ravøen er en sagnomspunden ø langt mod nord, hvor ravet har sin oprindelse.
Læs mere
Plinius den Ældre omtaler øen i sin Historia Naturalis under navnet Glaesaria.
Redel
Redel var en gøtisk sagnkonge og fader til bl.a. Hygelak. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Redel var desuden fader til Herebald, Hætkyn og en datter, som ægtede Bjovulfs fader, Egteov. Redel var således morfar til Bjovulf.
Redel opfostrede Bjovulf fra hans syvende år. I øvrigt havde han ejet Bjovulfs brynje og sværdet Nægling, som kong Hygelak senere forærede Bjovulf.
Han døde af sorg, da Hætkyn uforvarende slog Herebald ihjel.
Staves også: Hreþel, Hrethel, Hrædel eller Hræþel.
redling
En redling er en efterkommer af den gøtiske sagnkonge Redel. Redlingerne optræder i Sangen om Bjovulf. Redel var Bjovulfs morfar.
Læs mere
Redlinger bruges også som betegnelse for Redels folk, gøterne.
Staves også: hredling eller hrædling.
Redrik
Redrik var den danske sagnkonge Roars ældste søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hredrik, Hrēðrīk (angelsaksisk), Hreþric eller Rørik.
Reginleiv
Reginleiv er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gudedatter’.
Læs mere
Staves også: Reginleif.
Regin
Regin var en dværg fra nordisk sagnhistorie. Han smedede sværdet Gram til Sigurd Fafnersbane, der senere slog Regin ihjel.
Regnald Radbertsen, andet navn for Regnald
Læs mere
Regnald Russer var en russisk sagnkonge og i nogle kilder barnebarn til Rådbard. Han var kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Regnald Russer i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Regnald
Regnald var en nordisk sagnhøvding.
Læs mere
Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othars hånd i et slag mod Sigvald.
Latinsk form: Regnaldus.
Regnald Russer
Regnald Russer var en russisk sagnkonge og i nogle kilder barnebarn til Rådbard. Han var kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Regnald Russer i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Regnald Radbertsen.
Regnaldus, latinsk navn for Regnald
Læs mere
Regnald var en nordisk sagnhøvding.
Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othars hånd i et slag mod Sigvald.
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog var en dansk sagnkonge.
Regnilda, latinsk navn for Ragnhild
Læs mere
Ragnhild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie, gift med den danske kong Hadding.
Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Staves også: Ragnild eller Regnild.
Reidmar
Reidmar var en dværg i nordisk sagnhistorie. Han var fader til dragen Fafner og dværgen Regin. Han rugede over en vældig skat, indtil Fafner slog ham ihjel.
Remus
Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi).
Reuda
Reuda var ifølge den angelsaksiske historiker Beda anfører for et folkeslag, der udvandrede fra det irsk-skotske kongerige Dál Riata i 500-tallet og etablerede et kongerige i det senere Skotland.
Læs mere
Ifølge Beda udgjorde dette folkeslag de tidligste skotter.
Rhea
Rhea er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er gift med Kronos og moder til guderne Zeus, Hera, Poseidon, Hades, Demeter og Hestia.
Læs mere
Rhea narrer sin ægtefælle Kronos til at spise en sten i stedet for sønnen Zeus og lægger dermed kimen til Zeus' magtovertagelse.
Rhea findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rea eller Rheia.
Rhodia
Rhodia var en af okeaniderne, døtre af Okeanos og Tethys fra græsk mytologi.
Læs mere
Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rhodeia eller Rodia.
Kaldes også: Rosenblomme.
Ridil
Ridil er navnet på et sværd i nordisk sagnhistorie. Ridil er ifølge Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst) og Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) smedet af dværgen Regin, der også smedede sværdet Gram.
Læs mere
Staves også: Riðill (oldisl.).
Rimfakse
Rimfakse er nattens hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘rimmanke’.
Læs mere
Riddende på Rimfakse trækker jættekvinden Nat mørket hen over himlen.
Staves også: Hrimfakse eller Rimfaxe.
rimturse
En rimturse er en frost- eller kuldejætte fra den nordiske mytologi. Rimturser er dannet af rimfrost.
Læs mere
Staves også: hrimthurse, hrimturse, hrimthusse eller rimtusse.
Rind
Rind er en gudinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vale.
Læs mere
Staves også: Rinda.
Ringhorne
Ringhorne er navnet på Balders skib i den nordiske mytologi. Efter hans død bliver hans lig brændt på dette skib.
Læs mere
Staves også: Hringhorne.
Ring
Ring var en gøtisk sagnkonge. Han udkæmpede et stort slag mod den danske sagnkonge Harald Hildetand på sletten Bravalla (Bråvalla).
Roald Tå
Roald Tå var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Roald Tå i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Roar
Roar var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, der regerede omkring Lejre.
Læs mere
Roar var broder til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.
Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.
Staves også: Hroar eller Ro.
Kaldes også: Yngvedrot.
Benævnes også: Hrodgar.
Rodmund
Rodmund var den danske sagnkonge Roars andenfødte søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hrodmund eller Hroþmund.
Rolf fra Bjerget
Rolf var i nordisk sagnhistorie konge over Hedmarken i Norge. Han bortførte Gói, der var datter af den nordiske sagnkonge Torre.
Læs mere
Rolf nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Rolf Krake
Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives som en idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed.
Læs mere
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Latinsk form: Rolpho Krake.
Benævnes også: Hrodulf.
Rolf Kvindekær
Rolf Kvindekær var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Lefle-Rolf eller Hrolfr Qvensami.
Latinsk form: Rolf Uxorius.
Rolf Uxorius, latinsk navn for Rolf Kvindekær
Læs mere
Rolf Kvindekær var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Lefle-Rolf eller Hrolfr Qvensami.
Roller
Roller var en nordisk sagnhelt, broder til Erik Ordkræng.
Læs mere
Roller optræder hos Saxo (5. bog).
Rolløg
Rolløg var en sagnkonge i Gårdrige (Gardarige), hvis søn Herløg blev opdraget hos Hejdrek. Senere blev hans datter Hergerd gift med Hejdrek. Man kan læse om Rolløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).
Læs mere
Staves også: Hrollaugr (oldisl.) eller Rollaugr.
Rolpho Krake, latinsk navn for Rolf Krake
Læs mere
Staves også: Roluo Krake.
Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives som en idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed.
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Rolyng
Rolyng er i nordisk sagnhistorie den hede i Skåne, hvor Starkad (Stærkodder) blev begravet.
Romulus
Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi).
Roneklint, andet navn for Hvalnæs
Roneklint er Grundtvigs navn for det sted på den gøtiske kyst, Hvalnæs, hvor sagnhelten Bjovulf fik sin gravhøj. ‘Hron’ betyder hval på angelsaksisk.
Læs mere
Staves også: Hroneklint eller Hrone-Klint.
Hvalnæs er det sted på den gøtiske kyst, hvor sagnhelten Bjovulf efter eget ønske fik sin gravhøj. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsaksisk).
Roricus, latinsk navn for Rørik
Læs mere
Rørik var en jysk sagnhøvding.
Han delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Roricus Slyngebond, latinsk navn for Rørik Slyngebånd
Læs mere
Rørik Slyngebånd var en dansk sagnkonge og søn af Høder.
Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. og 4. bog).
Rosenblomme, andet navn for Rhodia
Læs mere
Rhodia var en af okeaniderne, døtre af Okeanos og Tethys fra græsk mytologi.
Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rhodeia eller Rodia.
Roskel
Roskel optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Halkel og farfar til Illuge Sorte.
Læs mere
Staves også: Hroskell.
Rota
Rota er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfuldt vejr’.
Runting
Runting var navnet på Ufreds sværd, som han lånte til den gøtiske sagnhelt Bjovulf i kampen mod uhyret Grendels moder. Det optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Sværdet blev på et tidspunkt forhekset, så det ikke ville bide.
Staves også: Hrunting.
Rustam
Rustam var