Avanceret søgning

Forside » Registre » Mytologisk register

Vejledning til mytologisk register

Mytologisk register

En oversigt over mytologiske og sagnhistoriske figurer, begreber m.v. i Grundtvigs værker.

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z Æ Ø Å

Staves også: Balder.

Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.

Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.

Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.

Staves også: Baldr eller Baldur.

Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.

I Snorris Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.

Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.

Staves også: Nanne.

Staves også: Oden, Odin eller Othin.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Hraude eller Rotho.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Vekka, Vekke, Vække eller Vætte.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Roluo Krake.

Rolf Krake kendes fra Snorris Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga.

Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.

Staves også: Hrolf (oldisl.), Rolf Krage eller Rolv.

Staves også: Bous eller Bue.

Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.

Staves også: Vala.

Staves også: Hother, Hotherus eller Høder.

Hos Saxo (2. & 3. bog) er Hoder/Høtherus en sagnkonge eller halvgud.

Staves også: Hoder, Hødur eller Høther.

Staves også: Frigge.

Friggs far hedder Fjørgynn.

Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.

Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.

Staves også: Stærkodder.

Hos Snorri fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.

Staves også: Geirrod eller Geirrødr.

Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.

Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.

Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog).

Staves også: Oller.

Ull kendes både fra Saxo (3. bog) og Snorris Edda.

Staves også: Oller, Uller eller Ullr.

Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.

Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter.

Staves også: Hilde, Hildr eller Hildur.

Man kan fx læse om Regnar Lodbrog hos Saxo (9. bog) og i Regnar Lodbrogs saga.

Sit tilnavn får Regnar ifølge Saxo og sagaen pga. de lodne skindbukser, han er iført, da han besejrer en drage eller lindorm, som bevogter den svenske kongedatter Thora Borgarhjort.

Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin fars død.

Han har en søn af samme navn.

Staves også: Inge, Ingel, Ingeld eller Ingild.

Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog).

Staves også: Erik den Målspage, Erik Kæmpevækker (Grundtvig), Erik Ordkræng (Grundtvig) eller Erik Ylfing (Grundtvig).

Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.

Staves også: Gorm Haraldsøn.

Ingeborg fik af sin far lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.

Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).

Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).

Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.

Staves også: Sar (Grundtvig) eller Sorlus.

I eddadigtet Hamðismál (da. Sangen om Hamder) fortælles det, hvordan Jonakrs sønner, Hamder og Sørle, drager til goterkongen Jørmunrek (Ermanaric) for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død.

Staves også: Sörli.

Man kan læse om Ravn hos Saxo (5. bog).

Staves også: Ungvin.

Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.

Staves også: Herod, Herot eller Heroth.

Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand.

Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga.

På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en nu opgivet opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke.

Staves også: Palnetoke.

Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med Amleds mor. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin far ved at dræbe kong Fenge.

Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).

Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.

Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Eivora, Eivør, Ofure eller Øfura.

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Gestur eller Gæst.

Man kan læse om Uffe hin Spage hos Saxo (4. bog). Her er han søn af den danske sagnkonge Vermund.

Hos Saxo optræder Uffe som dum og dorsk, indtil Danmark er ved at bliver overtaget af sakserne. I en kamp på en ø i Ejderen, hvor Uffe efter aftale kæmper ene mand mod to saksere, lykkes det ham at overvinde begge, hvorefter truslen sydfra er afværget (4. bog).

Staves også: Uffe den Spage.

Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk.

Navnet betyder ‘søn af Hund’.

Staves også: Huglek eller Huglet.

Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.

Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.

Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.

Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.

Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.

Beretningen om Helge og Yrsa findes bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo (2. bog).

I Sangen om Bjovulf optræder Yrsa som datter af den danske sagnkonge Halvdan og gift med den svenske konge Onela. Der er en lakune i teksten netop på dette sted; pigenavnet er faldet ud og “elan” (akkusativ) er det eneste, der findes af mandens navn. Ægteskabet mellem Yrsa og Onela bygger således på en konjektur!

Staves også: Urse (Hunbjørnen).

Staves også: Suanloga.

Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.

Hun nævnes bl.a. i Snorris Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).

Staves også: Aslaug.

Staves også: Grimhild.

Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, mor til Svanhild og søster til Høgne.

Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.

Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).

Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn.

Staves også: Hather.

Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.

Sammen med sin bror Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.

Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).

Staves også: Alf Sigarsen.

Sammen med sin bror Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.

Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).

Alvild blev sat under streng bevogtning af sin far, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.

Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).

Staves også: Alvilde.

Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.

Staves også: Bolvise.

Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.

Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).

Staves også: Borkard.

Staves også: Guritha.

Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.

Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).

Staves også: Gyrithe.

Staves også: Haki eller Hako.

Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).

Staves også: Hågen Vigersen.

Staves også: Hako.

Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.

Efter at deres far Harald var blevet dræbt af sin egen bror, kong Frode, blev Halfdan og hans bror Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres far og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.

Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.

Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.

Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.

Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.

Staves også: Hamund.

Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).

Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.

Staves også: Hamund.

Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.

Hilds far, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.

Staves også: Heðinn eller Hiden.

Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.

Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hildegisleus.

Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.

Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.

Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog).

Staves også: Hǫgni eller Høgne.

Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.

Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.

Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.

Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.

Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.

Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.

Staves også: Ostmar.

Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othar Ebbesens hånd i et slag mod Sigvald.

Rørik delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.

Staves også: Rorik.

Staves også: Sigarus.

Man kan læse om Siger og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).

Staves også: Sifar eller Sigar.

Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog).

Sagnkongen Sigvald kan forveksles med sagnkrigeren Sigvald Ungvinsen.

Staves også: Syvald.

Man kan læse om Sigvald og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).

Sagnkrigeren Sigvald kan forveksles med sagnkongen Sigvald Sigersøn.

Staves også: Syvald Huginsøn.

Saxo fortæller (7. bog), at Sigvard holdt datteren Alvild under streng bevogtning, bl.a. af en hugorm og en slange. Bejleren Alf Sigersøn formåede dog at overmande dyrene og komme ind til Alvild. Sigvard ville imidlertid ikke gifte datteren bort uden hendes samtykke. Under indflydelse af moderens modvilje afviste Alvild frieren og drog i stedet på sørøvertogt som skjoldmø.

Staves også: Sigvord.

Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).

Staves også: Stolt-Haagen.

Han er nævnet hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Østens broder.

Han er nævnt hos Saxo (7. & 9. bog) som Alvilds og Vemunds broder.

Staves også: Eisten.

Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.

Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.

Staves også: Hather.

Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.

Staves også: Bilvise.

Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).

Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar far til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).

Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.

Staves også: Saniel.

Svanhild omtales bl.a. i Snorris Edda, hvor Jørmunrek mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader derpå sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.

Svanhild er hos Saxo en dansk sagndronning (8. bog).

Staves også: Svanild.

Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).

Staves også: Ragnild eller Regnild.

Løder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han blev far til den navnkundige kong Skjold.

Staves også: Loder, Lotter eller Lødur.

Man kan læse om Roller hos Saxo (5. bog).

Efter drabet på Rolf Krake sparede Vøgg — i modsætning til Rolfs øvrige krigere — sit liv for senere at hævne hans død.

Man kan læse om Vøgg hos Saxo (2. bog).

Staves også: Viger eller Vigge.

Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.

Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog).

I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’.

Staves også: Bodvar Bjarke eller Böðvar Bjarki.

Staves også: Amme (Grundtvig) eller Ammus.

Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.

Staves også: Hamdir eller Hamðir.

Staves også: Olo Vegetus.

Ole var søn af den norske sagnhelt Sigurd og optræder hos Saxo (7. & 8. bog).

Hos Snorri er Ole søn af Fridlev og omtales også i Ynglingesaga fra Heimskringla.

Staves også: Áli (oldisl.), Ole Bravkarl (Grundtvig), Ole den Frøkne eller Åle.

Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).

Staves også: Brun eller Bruno.

Han optræder hos Saxo (8. bog).

Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.

Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog)

Staves også: Firresvold, Fyrisvallarna, Fyrisvellir, Fyrissletterne, Fyrisvold eller Fýrisvöllu.

Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog).

Staves også: Brand Billing eller Brand Brød-Smule (Grundtvig).

Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog).

Staves også: Friedlev hin Raske.

Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog).

Staves også: Frovin.

Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).

Staves også: Oluf Ingelsøn eller Ole.

Staves også: Uagnophtus eller Vagnophtus.

Staves også: Vagnhofth eller Vagnhöfði.

Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).

Staves også: Hafle eller Hafli.

Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog).

Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Radbarth eller Radbert.

Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. & 4. bog).

Staves også: Rorik.

Man kan læse om Thrond med Næsen hos Saxo (8. bog).

Staves også: Thrand med Næsen.

Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.

Staves også: Belgus.

Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Bele eller Helge (Grundtvig).

Hede var desuden den dronning, som Hedeby skal være opkaldt efter.

Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hejd eller Hæd.

Man kan læse om Ubbe Friser i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Ari.

Staves også: Orm Anglicus.

Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.

Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Heden den Tynde, Hedin Smækkre eller Hythin Spinkel.

Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Eisedull, Ejsaddel, Høsedull eller Høse hin Dulle.

Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.

Staves også: Gandal Gamle.

Man kan læse om Rut den Rådvilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Ruthar Rawi”).

Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Hrut og Hravi.

Staves også: Hrut (Grundtvig) eller Hravi (Grundtvig).

Staves også: Ericus Fibulator.

Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Erik Bradse eller Sokne-Erik.

Tilnavnet betyder ‘odde’.

Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Einer Vindhas, Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.

Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Aage.

Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Egill Skialgi eller Eigil hin Skeeler.

Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Styr hin Stærke.

Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Lefle-Rolf, Hrolfr Qvensami eller Rolf Ukydske.

Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Dal eller Dag hin Digre.

Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.

Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).

Staves også: Frosti Crucibulum.

Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Froste Lampe, Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.

Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).

Staves også: Alf Storsnude.

Man kan læse om Thorleif den Ihærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Thorleif Trodsig.

Staves også: Elricus.

Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog).

Staves også: Alrek eller Elrik.

Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Duk Vende.

Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Borgar eller Borre.

Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).

Staves også: Hardgrippe eller Hargreipð.

Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).

Staves også: Agner Ingelsøn.

Røriks oldislandske tilnavn ‘hnöggvandbaugi’ betyder ‘påholdende med ringe’.

Man kan læse om Rørik hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Rut hos Saxo (2. bog).

Staves også: Rude.

Man kan læse om Skotte hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).

Staves også: Frogerte eller Frøgertha.

Staves også: Horwendillianus.

Man kan læse om ham hos Saxo (3. & 4. bog).

Staves også: Horvendel eller Hor-Vendel.

Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).

Staves også: Gerthelil eller Gertrud.

Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).

Staves også: Følke.

Man kan læse om Kede hos Saxo (4. bog).

Staves også: Kette.

Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).

Staves også: Vig eller Vigge.

Man kan læse om Svanhvide hos Saxo (2. bog).

Staves også: Hadingianus.

Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).

Staves også: Hading.

Man kan læse om Tranne hos Saxo (2. bog).

Staves også: Trane.

Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hvidting eller Høding.

Man kan læse om Kervil hos Saxo (5. bog).

Staves også: Keroil.

Staves også: Lygte.

Man kan læse om Løgde hos Saxo (2. bog).

Staves også: Løve.

Man kan læse om Lysing hos Saxo (7. bog).

Man kan læse om Melbrik hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Melbrik hos Saxo (9. bog).

Staves også: Melbrikt.

Man kan læse om Porenut hos Saxo (14. bog).

Man kan læse om Porevit hos Saxo (14. bog).

Staves også: Rusla.

Man kan læse om Rusla hos Saxo (4., 7. & 8. bog).

Man kan læse om Sæla hos Saxo (3. bog).

Staves også: Selle eller Sella.

Man kan læse om Sigvard hos Saxo (6. & 7. bog).

Staves også: Sivord (Grundtvig).

Man kan læse om Skrøter hos Saxo (5. bog)

Staves også: Skroter.

Man kan læse om Snirtir hos Saxo (2. bog)

Staves også: Snitteren.

Man kan læse om Stikla hos Saxo (5. & 7. bog).

Staves også: Styrbiornus.

Man kan læse om Styrbjørn hos Saxo (10. bog).

Man kan læse om Ulf hos Saxo (14. bog).

Man kan læse om Ulvild hos Saxo (1. & 2. bog).

Staves også: Ulvilda eller Ulvilde.

Man kan læse om Vikar hos Saxo (6. bog).

Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog).

Staves også: Vitserk.

Man kan læse om ham hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Røde hos Saxo (7. bog).

Staves også: Rødd.

Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog)

Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene.

Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog).

Staves også: Henricianus.

Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Loker hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).

Staves også: Harek.

Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog).

Staves også: Gunnild.

Man kan læse om Uffe hos Saxo (1. bog).

Staves også: Ubbe.

Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Siegfried hos Saxo (1. bog).

Staves også: Sigfred.

Man kan læse om Toste hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Thorkil hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Thurø hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Sirik hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Ubbe hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog).

Staves også: Frode Bravkarl.

Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog).

Staves også: Froger.

Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog).

Kole var gift med Gøtvar og far til tre sønner.

Man kan læse om Kole hos Saxo (5. bog).

Staves også: Koll.

Man kan læse om Kraka hos Saxo (5. bog). Hun kan forveksles med Regnar Lodbrogs hustru af sammen navn.

Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Skate hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Sumle hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Thorild hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Regner hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).

Staves også: Hodbroddus.

Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog).

Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog).

Staves også: Geuar.

Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog).

Staves også: Herlet (Grundtvig).

Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog).

Vestmar var far til 12 sønner, hvoraf tre alle hed Grep, eftersom de var trillinger.

Man kan læse om Vestmar hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gunware.

Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gunvor eller Gunvor hin Venne.

Staves også: Hanunda.

Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog).

Staves også: Hoddo.

Man kan læse om Odd hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gøthar.

Man kan læse om Olimar hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Ønef hos Saxo (5. & 7. bog).

Staves også: Onef.

Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Thore hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Revel hos Saxo (5. bog).

Staves også: Revil.

Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog).

Staves også: Hythini insula.

Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.).

Staves også: Hedinsøe eller Hiddensee.

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Thengil hos Saxo (5. & 8. bog).

Staves også: Thengel.

Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog).

Staves også: Bjarre.

Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog).

Staves også: Brodd.

Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Tyrving hos Saxo (5. bog).

Staves også: Tirfing.

Man kan læse om Tand hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog).

Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog).

Staves også: Huiruillus.

Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog).

Staves også: Hvirvil.

Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog).

Staves også: Gunholm.

Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Vespasius hos Saxo (2. bog).

Staves også: Anduanus.

Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog).

Man kan læse om Thorald hos Saxo (2. bog).

Staves også: Thorvald.

Man kan læse om Vitthe hos Saxo (2. bog).

Staves også: Vitte.

Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog).

Staves også: Dalmand.

Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog).

Staves også: Heske.

Man kan læse om Eir hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Ler hos Saxo (2. & 8. bog).

Staves også: Hler.

Staves også: Scalkus.

Man kan læse om Skalk Skåning hos Saxo (5. & 8. bog).

Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Kuse hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Viglek hos Saxo (4. bog).

Staves også: Viglet.

Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog).

Staves også: Hærm-Drude.

Staves også: Homothus.

Man kan læse om Ømod hos Saxo (4. bog).

Staves også: Hømod.

Man kan læse om Øgrim hos Saxo (4. bog).

Staves også: Høgrin.

Man kan læse om Sigtryg hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog).

Staves også: Dunaborg.

Man kan læse om Svarin hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog).

Staves også: Grythe.

Man kan læse om Liser hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Thuning hos Saxo (1. bog).

Staves også: Tønning.

Man kan læse om Kolle hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Rosthiuf hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog).

Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog).

Staves også: Bugge.

Man kan læse om Finn hos Saxo (4. bog).

Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Frodes vejkryds hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.

Man kan læse om Mid-Odin hos Saxo (1. bog).

Staves også: Med-Odin.

Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog).

Staves også: Daarne.

Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog).

Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog).

Man kan læse om Mævel hos Saxo (5. bog).

Staves også: Mevil.

Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog).

Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog).

Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand.

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog).

Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog).

Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).

Staves også: Dunuatus.

Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog).

Staves også: Dunvard.

Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog).

Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog).

Staves også: Erik Vederhat eller Erik Vejrhane.

Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog).

Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog).

Gorm den Engelske optræder samtidig med den historiske Knud 3. Hardeknud.

Man kan læse om Gorm den Engelske hos Saxo (9. bog).

Staves også: Hamo.

Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog).

Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog).

Karlhøfde optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand.

Man kan læse om Karlhøfde hos Saxo (10. bog).

Kelther optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Kelther hos Saxo (9. bog).

Matul optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Matul hos Saxo (9. bog).

Staves også: Matull.

Man kan læse om Oluf hos Saxo (9. bog).

Staves også: Ole.

Man kan læse om Regnald hos Saxo (9. bog).

Rygevit optræder samtidig med Valdemar Sejr .

Man kan læse om Rygevit hos Saxo (14. bog).

Staves også: .

Man kan læse om Rådbard hos Saxo (9. bog).

Staves også: Radbard.

Sigurd optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Sigurd hos Saxo (9. bog).

Sigvard optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrogs sønner.

Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog).

Staves også: Sigvord.

Skarde optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Skarde hos Saxo (9. bog).

Staves også: Skarodd.

Thorkil optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Thorkil hos Saxo (9. bog).

Staves også: Torkel.

Man kan læse om Ubbe hos Saxo (9. bog).

Ulf optræder samtidig med Harald Blåtand.

Man kan læse om Ulf hos Saxo (10. bog).

Staves også: Ulv.

Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).

Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).

Staves også: Hellespontici eller Hellesponticus.

Man kan læse om Ubbe hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog).

Man kan læse om Walter i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen.

Staves også: Valder eller Waldere.

Staves også: Waza eller Wilzce.

Man kan læse om Vasse hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Vaske, Vaze (Grundtvig) eller Vilze (Grundtvig).

Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog).

Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog).

Man kan læse om Gudløg i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gudlaug (Grundtvig) eller Guðlaug (oldisl.).

Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog).

Staves også: Erand (Grundtvig).

Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Hå hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Særk hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Skum hos Saxo (8. bog).

Staves også: Skumber.

Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).

Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.

Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).

Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gromber Graaskiæg.

Man kan læse om Holm Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Thryrik hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).

Man kan læse om Sigvard hos Saxo (8. bog).

Staves også: Sigvord.

Man kan læse om Uldager i Grundtvigs oversættelse af Saxo (9. bog).

Abdemon

Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17).

Abelon Hårdestål

Achaios

Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Achæos.

Acheloos

Han er søn af Okeanos og Thetis.

Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Archelous.

Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.

Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.

Staves også: Achil, Akil eller Akilles.

Achilleus

Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.

Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.

Staves også: Achil, Akil eller Akilles.

I romersk mytologi: Achilles.

Adelring

Adils

Man kan læse om Adils hos Saxo (4. bog).

Staves også: Adils Indbildsk.

Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).

Staves også: Alf Storsnude.

Adils den Store

Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.

Man kan læse om ham hos Saxo (2.-3. bog), i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Adgils eller Atisle.

Benævnes også: Eadgils (angelsak.).

Admetos

Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles.

Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år.

Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Admet.

Adonis

Adoniskulten førtes også til Grækenland, og Adonis integreredes i græske myter, hvor hans frugtbarheds- og årscyklusfunktion vistes ved, at han en del af året hørte til gudinden Persefone og måtte opholde sig under jorden, mens en anden del tilbragtes hos kærlighedsgudinden Afrodite.

Ador

Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.

Staves også: Adores.

Adrasteia

Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Adrestea.

Adrastos

Adrastos dræbte først uforvarende sin bror, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin far, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv.

Aello

Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Kavr.

Afrodite

Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for mor til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er mor til Amor

Kaldes også: Kytherea.

I romersk mytologi: Venus.

Afros

Staves også: Aphros.

Agamedes

Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.

Agamemnon

På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.

Kaldes også: Atriden.

Agathos Daimon

Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder.

Staves også: Agathodaimon.

Agathyrsos

Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).

Agave

Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel.

Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Aka-Thor eller Auka-Thor.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Agenor

Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek.

Agge

Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Aage.

Latinsk form: Ahgi.

Agge

Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Aggo.

Aglaia

Agnar

Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Anger.

Agnar

Agne

Agner

Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Agnerus.

Agner Ingjaldsøn

Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).

Staves også: Agner Ingelsøn.

Latinsk form: Agnerus Ingelli filius.

Agner Yngvarsen

Man kan læse om Agner hos Snorri i Heimskringla.

Agvald

Man kan læse om Agvald i Olav Tryggevesons Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Augvald (Grundtvig) eller Ogvaldr.

Ahura Mazdā

Staves også: Ormuzd eller Oromasdes.

Aiakos

Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina.

Aias den Lille

Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.

I romersk mytologi: Ajax (minor).

Aias den Store

Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.

I romersk mytologi: Ajax (major).

Aidos

Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde.

Staves også: Ædos.

Aietes

Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin bror i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet.

Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.

Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Æetes.

Staves også: Ægæon.

Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.

De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Aigeus

Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham.

Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Ægeus.

Aigina

Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina.

Aigipan

Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Ægipan.

Aigyptos

Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem.

Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek.

Aiolos

I romersk mytologi: Æolus.

Aiolos

Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Æolos.

Staves også: Aione.

Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.

Aison

Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Æson.

Aither

Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og bror til Hemera (Dagen).

Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.

Staves også: Aether eller Æther.

Aitolos

Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Ætolos.

Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.

Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.

Akrisios

Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde.

Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek.

Aktaion

Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham.

Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.

Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.

Staves også: Andvar.

Staves også: Alldafauðr eller Alldafavðr.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.

Staves også: Vala.

Staves også: Åle.

Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.

Staves også: Våle.

Aleionsletten

Benævnes også: Vilderedsmarken.

Alekto

Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.

Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.

Alf

Alf opfostrede Sigurd Fafnersbane, der blev født, efter at Hjørdis var kommet til Hjalpreks hof.

Man kan læse om Alf i Vølsungesaga.

Staves også: Half.

Alf

Alf

Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).

Alf

Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Aluo.

Alf

Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).

Alf Aggesøn

Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).

Staves også: Alf Aagesen.

Alf Askmand

Alf Elfsi

Man kan læse om Alf i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Alf Askefis (Grundtvig) eller Álf Elfsi (oldisl.).

Alf Sigersøn

Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.

Sammen med sin bror Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.

Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).

Staves også: Alf Sigarsen.

Latinsk form: Alfus.

Alf Yngvarsen

Man kan læse om Alf i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Alf den Gamle

Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Alv.

Alf den Overmodige

Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).

Staves også: Alf Storsnude.

Latinsk form: Alf Elatus.

Benævnes også: Adils Dulle.

Alf den Vidtberejste

Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).

Staves også: Alf Vidfarne.

Alfader

I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).

For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.

I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).

Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).

Staves også: Alfaudr.

Benævnes også: Odin.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Alfar

Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Álfarr, Alfr eller Alv.

Alfaren

Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Álfarinn.

Kaldes også: Olver.

Staves også: Alfheim.

Alfgeir

Man kan læse om Alfgeir i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Alførn (Grundtvig).

Alfhild

Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Alvilde.

Alfhild

Man kan læse om Alfhild i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Alfrik

Han nævnes i Sörla þáttr i Olav Tryggvasons Saga fra Snorris Heimskringla som en af de fire dværge, der smedede Frejas halssmykke Brisingamen.

Staves også: Álfrǫðull.

Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.

Alger Sigersøn

Sammen med sin bror Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.

Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).

Latinsk form: Algerus.

Algøte

Man kan læse om Algøte i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Algauta (oldisl.).

Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.

Alkestis

Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone.

Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek.

Staves også: Alkeste.

Alkil

Man kan læse om Alkil hos Saxo (5. & 8. bog).

Staves også: Alkild eller Akild.

Alkmene

Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Alkyoneus

Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek.

Aloade

Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem.

Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav.

I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide.

Staves også: Aloide.

Alpín mac Echdach

Alpín mac Echdach siges at være far til den historisk første konge over et samlet Skotland, Kenneth 1. MacAlpin.

Alrik

Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog).

Staves også: Alrek eller Elrik.

Latinsk form: Alricus.

Alrik

Alrik kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Alfrik hin djærve.

Alrik

Man kan læse om Alrik i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Alsvinn

Staves også: Alsviðr.

Althaimenes

Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen far.

Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Althemenes.

Alver

Man kan læse om Alver hos Saxo (7. bog)

Alver

Man kan læse om Alver hos Saxo (8. bog).

Alvheim

Staves også: Alfheim.

Benævnes også: Alfeland.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Alvild

Alvild blev sat under streng bevogtning af sin far, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.

Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).

Staves også: Alvilde.

Latinsk form: Aluilda.

Alvild

Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Aluilda.

Alvild

Man kan læse om Alvild hos Saxo (1. bog).

Alvis

Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis).

Staves også: Alvíss.

Amaltheia

Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk.

Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek

Staves også: Amalthea.

Ambrosius Aurelianus

Man kan læse om Ambrosius Aurelianus hos den angelsaksiske historiker Beda.

Amfiktyon

Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Amphiktyon.

Amfilochos

Amfion

Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben.

Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Amphion.

Amfitrite

Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav.

Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Amphitrite.

Amfitryon

Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Amphitryon.

Amled

Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med Amleds mor. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin far ved at dræbe kong Fenge.

Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).

Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.

Latinsk form: Amletus.

Amon

Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland.

Staves også: Amun.

Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.

I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.

Amsvartnir

Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).

Staves også: Ámsvartnir.

Benævnes også: Sortesøen.

Amythaon

Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek.

Anacharsis

Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve.

I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur.

Anafjeld

Staves også: Anefjeld.

Anchinoë

Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Anchinoe.

Andad

Andad kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Andaðr eller Andot.

Andlang

Staves også: Aundlangr.

Andrimner

Staves også: Andhrimner.

Andromeda

Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas mor havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne.

Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek.

Andvare

Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.

Staves også: Andvar.

Kaldes også: Alberich eller Gust.

Andvarefos

Staves også: Andvars-Fos.

Ane Eigils søn

Angantyr

Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.

Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.

Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog).

Latinsk form: Angantir.

Benævnes også: Ongentheow (angelsak.).

Angantyr

Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervørs far, og med sin nevø, Hejdreks og Helgas søn, som begge bar samme navn.

Angantyr

Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervørs far, og med sin farbror, Høfund og Hervørs søn, som begge bar samme navn.

Angantyr

Man kan læse om Angantyr hos Saxo (6. bog).

Angeiia

Angel

Staves også: Angul.

Angerbode

Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’.

Staves også: Angrboda, Angrbode eller Angurbode.

Angra Mainju

Benævnes også: Ahriman.

Ani

Antigone

Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord.

Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides.

Anund

Man kan læse om Anund hos Saxo (7. bog).

Anund Yngvars søn

Staves også: Anun.

Benævnes også: Atra.

Anysis

Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år.

Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr.

Aoide

Aoide er muse for sang.

Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.

Staves også: Aoida.

Apemosyne

Apemosyne forklarede sin bror Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede.

Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek.

Apis

Apis er søn af Hathor, en af hovedguderne i det gamle Egyptens pantheon.

Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.

Staves også: Apol.

Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.

Staves også: Apol.

Apollon

Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.

Staves også: Apol.

Kaldes også: Loxias, Musagetes, Apollo Delphinios eller Foibos.

I romersk mytologi: Apollo.

Arachne

Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.

Arbakes

Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.

Are

Man kan læse om Are hos Saxo (8. bog).

Are den Enøjede

Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Ari.

Latinsk form: Ary.

Ares

I romersk mytologi: Mars.

Areslunden

Staves også: Argosbane.

Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.

Arges

Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.

Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.

Staves også: Argos.

Argo

Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos.

Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.

Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.

Argos

Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek.

Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.

Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.

Argos Panoptes

Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.

Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.

Kaldes også: Argos Lutterøie.

Argulus

Argulus omtales i Snorris fortale som Saturnus’ træl.

Ariadne

Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis

Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek.

Aristaios

I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder.

Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni.

Staves også: Aristæos.

Aristodemos

Arkas

Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek.

Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).

Arnaios Iros

Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).

I romersk mytologi: Arnaeus.

Arnbjørn

Man kan læse om Arnbjørn hos Saxo (6. bog).

Arngrim

Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding.

Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland.

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Arngrim kendes fra bl.a. Saxo (5. bog), fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga.

Staves også: Andgrim.

Arnthor

Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Arthorius.

Arnvid

Man kan læse om Arnvid i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla. og i Egils saga

Staves også: Arnved (Grundtvig) eller Arnvið Sunn-Mæri (oldisl.).

Arnvid Blinde

Staves også: Arnviðr blindi.

Artaios

Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).

Artembares

Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116).

Artemis

Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.

Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.

Kaldes også: Jocheæra.

I romersk mytologi: Diana.

Arthur

I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner.

Arvaker

Staves også: Arvakr.

Staves også: Braga eller Bragur.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.

Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.

Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.

Staves også: Loki.

Asbjørn Hårdssøn den Rige

Asbjørn Prude

Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse.

Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn.

Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk.

Staves også: Esbjørn Prude.

Asbjørn fra Medalhus

Man kan læse om Asbjørn i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).

Staves også: Asbjørn fra Melhus, Ásbjörn af Meðalhúsum (oldisl.) eller Esben.

Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.

Staves også: Bivrøst.

Asgård

Benævnes også: Asa-Borgen, Asaheim, Asaland, Asarige, Gudhjem, Havsgård eller Holmgård.

Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.

Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.

Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.

Staves også: Loki.

Ask

Staves også: Askur.

Asklepios

Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin far og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion.

Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab.

Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek.

Askold

Askold nævnes i Nestors krønike.

Aslak Holmskalle

Han nævnes i Olav Tryggvasons Saga som søn af Bue Digre.

Asløg

Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.

Hun nævnes bl.a. i Snorris Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).

Staves også: Aslaug.

Latinsk form: Suanlogha.

Kaldes også: Kraka.

Benævnes også: Svanløg.

Asløg

Hun er opkaldt efter sin farmor, som hun kan forveksles med.

Man kan læse om Asløg i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).

Staves også: Aslaug.

Asmund

Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen.

Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).

Asmund

Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Asmundus.

Asmund

Man kan læse om Asmund hos Saxo (7. bog).

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Asopos

Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek.

Astarte

Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.

Asteria

Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme.

Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni.

Astraios

Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Astræos.

Astrid

Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald.

Asvid

Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven.

Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).

Ate

Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus far til Ate.

Atehøjen

Staves også: Ate-Høien.

Athamas

Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek.

Athene

Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.

Kaldes også: Athens skjoldmø, Pallas, Pallas Athene eller Tritogenia.

Benævnes også: Vidskabsdisen.

I romersk mytologi: Minerva.

Staves også: Athenens skjoldmø.

Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.

Atla

Atlas

Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne.

Atle

Atle er bror til Brynhild.

Staves også: Atli.

Kaldes også: Atle Hunnerkonge.

Atle er bror til Brynhild.

Staves også: Atli.

Atle Skåning

Man kan læse om Atle Skåning hos Saxo (8. bog).

Staves også: Anun.

Atreide

Staves også: Atride.

På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.

Atropos

Atte den Dølske

Staves også: Atta Dølska.

Benævnes også: Otte Skarpskytte eller Otte Storsnude.

Augeias

Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Augeia.

Staves også: Aurgelmer, Aurgelmir, Aurgelmr eller Urgelmer.

Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.

Staves også: Yme.

Aun den Gamle

Aun optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: An, Ane, An Seiliv (Grundtvig) eller Øn.

Aurboda

Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).

Aurgjafa

Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.

Autolykos

Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes.

Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen.

Autonoe

Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus.

Autonoe nævnes som mor til Aktaion i Hesiods Theogoni.

Staves også: Autonoë.

Auxo

Avalon

Azel

Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.

Aëropos

Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot.

Aëthlios

Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Æthlios.

Ba'al

Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.

I græsk mytologi: Belos.

Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.

Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.

Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Bakis

Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre.

Staves også: Bacis.

Balamir

Balamir erobrede alanernes rige og gjorde goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet) til sine vasaller. Balamir optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Balamirs historiske eksistens er omstridt.

Staves også: Balamber.

Balder

Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.

Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.

Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.

Staves også: Baldr eller Baldur.

Latinsk form: Balderus.

Kaldes også: Bældeg, Grådguden eller Hels Herfang (bytte).

Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.

Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.

Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.

Staves også: Loki.

Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.

Staves også: Vala.

Baldershage

Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga.

Staves også: Balders-Hag (Grundtvig) eller Baldurs Hage.

Bare

Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Barre eller Barri.

Mange af Danmarks senere konger fører deres slægt tilbage til ham og kaldes derfor skjoldunger.

Man kan bl.a. læse om Skjold hos Saxo (1. bog), i Ynglingesaga, i Bjarkemål og i den delvis tabte Skjoldungesaga.

Også i det angelsaksiske digt Sangen om Bjovulf optræder efterkommere af kong Skjold, der dog dér er søn af kong Skef. Efterkommere af Skef kaldes skefinger.

Staves også: Scyld eller Skyld.

Barre

Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).

Staves også: Barri.

Barre

Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Barri.

Baugi

Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød.

Staves også: Bauge eller Bøge.

Beanstan

Staves også: Bjankstan eller Bjansteen.

Bedvig

Staves også: Beðvig (oldisl.).

Bedvig Skefing

Begad

Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Bejgad.

Staves også: Beimun.

Man kan læse om Bemune hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Bemon eller Bemund.

Beiti

Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.

Staves også: Bæiter.

Bele

Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’.

Staves også: Bela.

Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.

Belesys

Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.

Belge

Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Bele eller Helge (Grundtvig).

Latinsk form: Belgi.

Bellerofon

Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.

Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Bellerophon.

Kaldes også: Hipponoos.

Staves også: Bel.

Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.

Belos

Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek.

Belos

Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos.

Bemune

Man kan læse om Bemune hos Saxo (6. & 8. bog).

Staves også: Bemon eller Bemund.

Benævnes også: Beimuni.

Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).

Staves også: Brun eller Bruno.

Benu

Benu er blevet sammenlignet med fugl Føniks, men de ægyptiske kilder nævner intet om fuglens død.

Benu havde skikkelse som en hejre.

Staves også: Bennu.

Beov

Beov var farfar til Heregar.

Staves også: Beow eller Biaf.

Benævnes også: Bjovulf.

Bera

Man kan læse om Bera i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Berre (Grundtvig).

Staves også: Birgette eller Birthe.

Man kan læse om Gambaruk hos Saxo (8. bog)

Staves også: Gambara.

Berg Skjald

Man kan læse om Berg hos Saxo (8. bog).

Staves også: Berghar Skjald.

Bergelmer

Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne).

Bergfin

Benævnes også: Bard.

Berig

Man kan læse om Berig i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).

Bermer Rise

Rise betyder her kæmpe.

Staves også: Bærmeris.

Kaldes også: Bjarme-Jetten.

Berse

Man kan læse om Berse hos Saxo (8. bog).

Staves også: Fjælring-Berse.

Bertingsland

Bjert (bert) betyder strålende.

Bertingsland kendes fra flere folkeviser.

Staves også: Birtingsland, Birtingsrige eller Bjertingsland.

Besse

Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Bessus.

Bestla

Beyla

Staves også: Beila eller Bøla.

Bia

Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Bifrost

Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.

Staves også: Bivrøst.

Kaldes også: Asbro, Gyngebro eller Vindhjelms bro.

Bikke

Bikke omtales bl.a. i Snorris Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.

Bikke var hos Saxo (8.bog) en ondsindet tjener for den danske kong Jarmerik.

Bil

I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed.

Bild

Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog).

Latinsk form: Bildus.

Bilskirner

Bilvis

Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.

Staves også: Bilvise.

Latinsk form: Bilvisus.

Birting

Navnet Birting betyder den lysende.

Birting Hede

Birting Hede kendes fra flere folkeviser.

Birvil den Blege

Man kan læse om Birvil hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Birvil Blegnæb.

Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog).

Staves også: Bjar.

Bjarbe

Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog).

Staves også: Bjarre.

Latinsk form: Biarbi.

Bjare

Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog).

Staves også: Bjar.

Benævnes også: Bjaf.

Bjarke

Bjarke

Man kan læse om Bjarke hos Saxo (8. bog).

Rise betyder her kæmpe.

Staves også: Bærmeris.

Bjarmeland

Man kan læse om Bjarmeland flere steder hos Saxo.

Bjarne

Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Biarni.

Bjartmar Jarl

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing og kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Bjarmar.

Bjolf

Man kan læse om Bjolf i Landnámabók (Bogen om bosættelserne).

Staves også: Bjólfr.

Bjorthno

Staves også: Beorhtno.

Bjovulf

Grundtvig oversatte i 1820 Sangen om Bjovulf.

Staves også: Beadowulf, Beovulf, Beowulf, Bjowulf eller Bodulf.

Kaldes også: Søgøte.

Staves også: Bjowulf.

Beov var farfar til Heregar.

Staves også: Beow eller Biaf.

Bjovulfsbjerg

Staves også: Beowulfes beorh.

Bjørn

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).

Staves også: Biorn eller Biørn.

Bjørn

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Biorno.

Bjørn

Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand.

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog).

Latinsk form: Biorno.

Bjørn

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (6. bog).

Bjørn

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Bero.

Bjørn

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).

Bjørn

Ulf Jarl gjorde tjeneste hos Knud 2. den Store.

Man kan læse om Bjørn i Grundtvigs oversættelse af Saxo (10. bog).

Bjørn Jernside

Man kan læse om Bjørn hos Saxo (9. bog).

Bjørn den Bretske

Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne.

Staves også: Bjørn hin Bretske.

Bjørn fra Sogn

Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog).

Navnet Skidbladner hentyder til, at plankerne er tynde som knivsblade.

Skibet har altid medbør og sejler lige godt gennem luft og over hav.

Skidbladner er skabt af dværgene (svartalferne) Brok og Sindre.

Staves også: Skibladnir, Skidblaner, Skidblanir eller Skybladner.

Blend Islænding

Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog).

Staves også: Blæng eller Blænge.

Blig Braktud

Man kan læse om Blig hos Saxo (8. bog).

Staves også: Blire.

Blikjanda Bøl

Benævnes også: den klare fordærvelse.

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Gestur eller Gæst.

Blot-Toste

Man kan læse om Blot-Toste hos Saxo (7. bog).

Staves også: Toste.

Blotolf fra Ølveshøj

Man kan læse om Blotolf i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).

Staves også: Botolf eller Blótólfr af Ölvishaugi (oldisl.).

Bo

Latinsk form: Bous.

Bo

Man kan læse om Bo hos Saxo (10. bog).

Staves også: Boe eller Boje.

Bo Bramesøn

Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Bue Bramsen, Bue søn af Bråma eller Bui Bramu Son.

Bodn

Bolvis

Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.

Staves også: Bolvise.

Latinsk form: Bolwisus.

Bonde

Boreas

Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.

Borgar

Man kan læse om Borgar hos Saxo (8. bog).

Staves også: Byrge.

Borge

Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Borgar eller Borre.

Latinsk form: Borghy.

Borghild

Man kan læse om hende i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).

Staves også: Borghildr (oldisl.).

Borkar

Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.

Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).

Staves også: Borkard.

Latinsk form: Borcarus.

Borr

Staves også: Burr eller Bør.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Bove

Man kan læse om Bove i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Bófa (oldisl.).

Brage

Staves også: Braga eller Bragur.

Kaldes også: Brage Bænkepryder.

Benævnes også: Asa-Brage.

Brage

Man kan læse om Brage hos Saxo (8. bog).

Staves også: Brade.

Staves også: Braga eller Bragur.

Brak

Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Bracus.

Bram

Man kan læse om Bram i Grundtvigs oversættelse af Saxo (8. bog).

Brand

Man kan læse om Brand hos Saxo (5. bog).

Brand

Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog).

Staves også: Erand (Grundtvig).

Latinsk form: Brandus.

Brand

Brand Stump

Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog).

Staves også: Brand Billing eller Brand Brød-Smule (Grundtvig).

Latinsk form: Brand Mica.

Staves også: Brat hin Irske.

Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Brat Jyde

Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Benævnes også: Brat Irer.

Brattingborg

Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø.

Man kan fx læse om Brattingborg i folkevisen DgF 7, Kong Didrik og hans Kæmper.

Staves også: Bertingsborg, Bertingsborrig, Bertingsskov, Birtingborg eller Birtingsborg.

Breidablik

Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’).

Staves også: Bredeblik eller Breideblik.

Breka

Staves også: Breca, Breke eller Brække.

Briareus

Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.

De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Kaldes også: Aigaion.

Staves også: Brimer eller Brimir.

Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.

Staves også: Yme.

Brimir

Staves også: Brimer.

Staves også: Brosinga-men (angelsak.), Brosingas (angelsak.) eller Brysing-Smykket.

Staves også: Brosing, Brysing, Brysinga Men, Brysingmen, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.

Brisingamen

Staves også: Brosing, Brysing, Brysinga Men, Brysingmen, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.

Benævnes også: Brising.

Brisëis

Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon.

Staves også: Briesis eller Brisis.

Brod

Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog).

Staves også: Brodd.

Latinsk form: Brodder.

Brod

Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog).

Latinsk form: Broddo.

Broder

Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog), hvor han anklages for at have forført sin stedmor, den smukke Svanild.

Broder

Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog).

Brok

Staves også: Brokur.

Brond

Brondingland

Staves også: Brodinge-Land eller lond Brondinga.

Brontes

Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.

Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.

Brune

Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).

Staves også: Brun eller Bruno.

Latinsk form: Bruno.

Benævnes også: Benno.

Brutus af Troja

Brutus var efterkommer af Æneas og altså af trojansk afstamning.

Brutus nævnes første gang i værket Historia Brittonum fra 800-tallet.

Brynhild

Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede.

Staves også: Brynhilde eller Brynhildur.

Budle

Budle var far til Atle og Brynhild.

Staves også: Budli.

Budle

Man kan læse om Budle hos Saxo (8. bog).

Budlung

Staves også: Botelung.

Bue Digre

Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.

Man kan også læse om Bue hos Saxo (10. bog).

Staves også: Bo, Bue den Tykke, Bue hin Digre eller Tykkert.

Buge

Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog).

Staves også: Bugge.

Latinsk form: Bugo.

Bugge

Man kan læse om Bugge hos Saxo (8. bog).

Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.

Bure

Staves også: Bur eller Burr.

Byggvir

Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke.

Staves også: Beigver eller Byggve.

Staves også: Baldeg (oldisl.) eller Bælæg (Grundtvig).

Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.

Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.

Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.

Staves også: Baldr eller Baldur.

Bødvar Bjarke

Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.

Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog).

I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’.

Staves også: Bodvar Bjarke eller Böðvar Bjarki.

Latinsk form: Biarco Belliger.

Bødvild

Staves også: Bodel, Bodil, Bodvil, Beadohilde (angelsak.) eller Böðvildr.

Bøg

Staves også: Bøghe eller Bøk.

Bøg

Staves også: Bøke.

Bøltorn

Staves også: Bolthorn.

Staves også: Boldværk.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Chalkiope

Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek.

Chaos

Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår.

Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni.

Staves også: Kaos.

Chariklo

Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger.

Charon

Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten.

Charybdis

Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.

Staves også: Karybdis.

Cheiron

Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred.

Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Chiron.

Chronos

Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' far.

Staves også: Krutloda.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Chrysaor

Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden.

Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Colbrand

Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick.

Staves også: Komus.

Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.

Cruithne

Cruithne nævnes i en version af The Pictish Chronicle.

Cruthin er navnet på et folkeslag i Irland i den tidlige middelalder.

Staves også: Cruidne eller Cruthen.

Cumhaill

I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.

Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).

Staves også: Spaka.

Dafne

Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst.

Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans.

Staves også: Daphne.

Dag

Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.

Hos Snorri er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne.

Staves også: Dagr.

Dag

Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.

Dag

Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Dagus.

Dag Grenske

Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.

Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Dahar Grenski.

Kaldes også: Dag fra Livland.

Dag den Vise

Man kan læse om Dag den Vise i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Dag hin Vise (Grundtvig) eller Dagr Spaka.

Staves også: Dag hin Letter eller Dagr Lífski.

Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.

Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Dahar Grenski.

Dagon

Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30).

Dagravn

Han optræder i Sangen om Bjovulf..

Staves også: Dæg-hræfn.

Dagrød

Man kan læse om Dagrød Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Dageiðr (oldisl.).

Daidalos

Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer.

Staves også: Dædalos.

Dain

Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13.

Staves også: Dáinn, Dåen eller Dåin.

Dal den Digre

Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Dal eller Dag hin Digre.

Latinsk form: Dal Corpulentus.

Benævnes også: Tykke Dag.

Dalemand

Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog).

Staves også: Dalmand.

Latinsk form: Dalemannus.

Damaskus

Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus.

Staves også: Damaskos.

Damon

Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.

Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.

Dan

Man kan læse om Dan hos Saxo (1. bog).

For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark.

Dan

Man kan læse om Dan i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.

Dan Frodes søn

Dan Goddreng

Man kan læse om Dan Goddreng hos Saxo (4. bog).

Grundtvig kan have tilnavnet fra Scriptores, bind 1, 1772, s. 156, note r.

Staves også: Dan Mykillati.

Man kan læse om Dan hos Saxo (4. bog).

Dan den StolteUffesøn

Man kan læse om Dan hos Saxo (4. bog).

Kaldes også: Dan Mikilláti.

Dana

Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element.

Danaos

Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres far deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.

Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek.

For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres far i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.

Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.

Danaë

Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin far, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes far, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han mor og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende.

Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Danae.

Danp

Man kan læse om Danp i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Danp (oldisl.) eller Døp (Grundtvig).

Dardanos

Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek.

Daxon

Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Daxon.

Deimos

Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres far, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.

Deino

Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek.

Delfyne

I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon.

Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.

Staves også: Delphine eller Delphyne.

Delling

Demeter

Benævnes også: Kybele.

I romersk mytologi: Ceres.

Demodokes

Demofon

Demofon blev salvet i ambrosia og hærdet i ild hver nat af Demeter, indtil hans mor opdagede det og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden.

Staves også: Deiphon.

Den vilde jæger

Den vilde jæger red om natten gennem luften. I dansk folketro blev han ofte ledsaget af hunde.

Den vilde jæger optrådte under forskellige navne i de enkelte lande og egne. Han hed Odinsjægeren i Jylland, kong Volmer på Sjælland og Jon Opsal på Møn.

Grundtvig bruger ham ofte i abstrakt form som en konge over døden.

Deor

Deors Klagesang (The Laments of Deor) findes i Exeterbogen.

Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget.

Staves også: Syría theá.

Deukalion

Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.

Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.

Deïaneira

Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Deianeira.

Dian

Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Dian.

Dian

Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).

Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.

Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.

Dido

Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago.

Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden.

Didrik fra Bern

Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien.

Staves også: Diderik.

Dike

Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.

I romersk mytologi: Justitia.

Diktys

Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek.

Dimar

Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Dimarus.

Diomedes

Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek.

Diomedes

Dione

Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og mor til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden.

Dionysos

Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.

Kaldes også: Amon-Sønnen eller Bacchos.

I romersk mytologi: Bacchus.

Dioskur

Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus far til begge, i andre er Tyndareos far til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.

Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.

Dir

Dir nævnes i Nestors krønike.

Ifølge Flateyjarbók (da. Flatøbogen) kaldes Varin også for Dixin. Man kan læse om Varin hos Snorri i Heimskringla.

Domalde

Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende.

Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Domaldi (oldisl.).

Domar

Man kan læse om Domar hos Snorri i Heimskringla.

Staves også: Domarr (oldisl.).

Doris

Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Dorne

Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog).

Staves også: Daarne.

Latinsk form: Dorno.

Doros

Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek.

Draupner

Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.

Staves også: Drupner.

Benævnes også: Odinsringen.

Drifa

Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre.

Staves også: Driva.

Drome

De to andre lænker hedder Løding og Gleipner.

Drot

Man kan læse om Drot hos Saxo (7. bog).

Staves også: Drotte.

Drust

Staves også: Dúkr inn vindverski.

Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Duk Vende.

Duk Vender

Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).

Staves også: Duk Vende.

Latinsk form: Duc Sclauicus.

Benævnes også: Dug fra Vendland.

Duneyrr

Staves også: Duneir eller Duneyr.

Dunvat

Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog).

Staves også: Dunvard.

Latinsk form: Dunwatus.

Durin

Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).

Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Durinn.

Dvalen

Staves også: Dvalin eller Dvalinn.

Dvalin

Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’.

Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).

Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Dvalen eller Dvalinn.

I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.

Ifølge fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorris Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.

Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.

Staves også: Lykke-Dis eller nodne (Grundtvig).

Dygve

Man kan læse om Dygge hos Snorri iYnglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Dygge (Grundtvig) eller Dyggvi.

Dynaborg

Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog).

Staves også: Dunaborg.

Latinsk form: Duna urbs.

Dyratro

Staves også: Dunathror.

Dyrendal

Dyrendal kendes fra Rolandskvadet, men ordet kan også betegne et kampsværd i al almindelighed.

Dáinn

Staves også: Dain.

Staves også: Adgils, Ead-gilfe, Eadgilf, Edgils eller Edgylfe.

Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.

Man kan læse om ham hos Saxo (2.-3. bog), i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Adgils eller Atisle.

Eaha

Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper.

Staves også: Aage eller Aki.

Eanmund

Staves også: Amund, Anmund eller Janmund.

Ebbe

Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).

Latinsk form: Ebbo.

Ebbe

Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.

Benævnes også: Ibor.

Ebbe Sibbesøn

Man kan læse om Ebbe Sibbesøn hos Saxo (8. bog).

Echidna

Echidna er bl.a. mor til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos.

Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Echion

Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.

Echo

Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage.

Efialtes

Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.

Egder

Man kan læse om Egder hos Saxo (5. og 7. bog).

Egeria

Eggter

Staves også: Egdir eller Eggþér.

Egil

Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).

Staves også: Eigil.

Egil

Man kan læse om Egil i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Eigil Tønne-Hader (Grundtvig) eller Eigill Tunnadólgr (oldisl.).

Egil Skeløje

Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Egill Skialgi eller Eigil hin Skeeler.

Latinsk form: Eyil Luscus.

Egil Uldsærk

Man kan læse om Egil Uldsærk i Håkon den Godes Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Agli ullserk (oldisl.) eller Eigil Uldvams (Grundtvig).

Eglaf

Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Ecglaf (angelsak.), Egglaf eller Egglav.

Egteov

Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’.

Staves også: Ecgþeow (angelsak.), Eggthiov, Egthjow eller Ægthjof.

Egvela

Staves også: Ecgwela eller Egvell.

Eileithyia

Staves også: Ilithya.

Eimyrja

I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.

Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske.

Staves også: Einmyria, Einmyrja eller Enmyrja.

Eir

Eir

Man kan læse om Eir hos Saxo (2. bog).

Latinsk form: Eyr.

Eisa

I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.

Eisten

Man kan læse om Eisten hos Snorri i Heimskringla.

Eivind Kelda

Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge.

Staves også: Ejvind Kelda.

Ejlime

Staves også: Eilime, Elime, Eylimi (oldisl.) eller Ølime.

Ejnride

Staves også: Einriði (oldisl.) eller Henred (Grundtvig).

Ejolf

Staves også: Eiulf, Eyolfr (oldisl.), Eyulf eller Ulf.

Ejsten

Man kan læse om Eysteinn Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Eysteinn (oldisl.) eller Østen.

Ejsten Halvdansøn

Man kan læse om Eisten Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Øisteinn (oldisl.) eller Øysteinn (oldisl.).

Ejtel

Gudrun slog Ejtel og Erp ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre.

Man kan læse om Ejtel i Den ældre Edda.

Staves også: Eitill.

Ejvind Skreja

Man kan læse om Ejvind i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).

Staves også: Eivindur Skreia (oldisl.).

Eldir

Kaldes også: Fyr.

Eldrimner

Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’.

Staves også: Eldhrimner eller Ildhrimner.

Elektra

Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Elektra

Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier.

Staves også: Éljúðnir.

Eleos

Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias.

Staves også: Heleos.

Elgia

Elivagar

Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd.

Staves også: Elivaga, Élivágar eller Elvaa.

Ella

Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Elle eller Elli.

Elle

Staves også: Ellen.

Elpis

Benævnes også: Håbet.

I romersk mytologi: Spes.

Elrik

Elrik havde sønnerne Inge, Ole, Alver og Folke.

Man kan læse om Elrik hos Saxo (8. bog).

Elverdronningen

Såvel William Shakespeare som Edmund Spencer digtede om The Fairy Queen. Hos dem har hun navne som Titania, Mab eller Gloriana.

Elvidnir

Staves også: Éljúðnir.

Kaldes også: Elendighed.

Elysion

Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis.

Staves også: de elysæiske marker eller de saliges øer.

Embla

Emund

Staves også: Emund af Skara eller Emundr af Skörum.

Enar Skage

Tilnavnet betyder ‘odde’.

Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Einer Vindhas, Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.

Latinsk form: Enar Protuberans.

Endil

Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv.

Staves også: Ulve Endil.

Endride

Benævnes også: Eivind.

Endymion

Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen.

Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek.

Enni-Gnup

Man kan læse om Enni-Gnup hos Saxo (9. bog).

Enyo

Enyo

Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Ennyo.

Eofor

Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter.

Staves også: Eofur, Jofor eller Jofur.

Eomer

Man kan læse om Eomer i Sangen om Bjovulf.

Eos

Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.

I romersk mytologi: Aurora.

Epafos

Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien.

Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Epaphos.

Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.

Epimetheus

I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene.

Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage.

Eppe

Man kan læse om Eppe hos Saxo (10. bog).

Erato

Erebos

Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.

Staves også: Erobos.

I romersk mytologi: Erobus.

Erichthonios

Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.

Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Erichtonios.

I romersk mytologi: Erichthonius.

Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.

Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Erichtonios.

Eridanos

Erik

Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23)

Erik

Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Ericus.

Erik

Man kan læse om Erik hos Saxo (7. bog).

Erik

Man kan læse om Erik i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Erik

Man kan læse om Erik hos Snorri i Heimskringla.

Erik Agnersen

Man kan læse om Erik Agnersen i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Erik Emundsson

Erik Harald Klaks broder

Erik Vejrhat

Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog).

Staves også: Erik Vederhat eller Erik Vejrhane.

Latinsk form: Ericus uentosus pilleus.

Erik den Veltalende

Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog).

Staves også: Erik den Målspage, Erik Kæmpevækker (Grundtvig), Erik Ordkræng (Grundtvig) eller Erik Ylfing (Grundtvig).

Latinsk form: Ericus Disertus.

Erik fra Hälsingland

Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Erik Helsing.

Erik i Uppsala

Man kan læse om ham i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).

Erik Årsäll

Ifølge overleveringen var han den sidste konge i Sverige, der forestod blotet i Uppsalas tempel.

Det er tvivlsomt, om Erik Årsäll er historisk. Tilnavnet skulle henvise til ualmindeligt gode vækstår omkring hans fødsel.

Eris

Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig.

Erling

Man kan læse om Erling i Sagaen om Jomsvikingerne.

Erling Snog

Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Erling Orm.

Staves også: Eormenric, Ermanrik eller Irminrik.

Jørmunrek omtales i Snorris Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.

Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.

Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.

Staves også: Erobos.

Eros

I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.

I romersk mytologi: Amor eller Cupido.

Erp

Erp optræder i sagnkredsen om vølsungerne.

Erp

Gudrun slog Erp og Eitel ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre.

Man kan læse om Erp i Den ældre Edda.

Staves også: Erpr.

Erymanthiske vildsvin

Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Erymantiske vildbasse.

Erytheia

Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser.

Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni.

Staves også: Erythia.

Esbern

Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Hesbernus.

Esbjørn

Man kan læse om Esbjørn hos Saxo (6. bog).

Staves også: Asbjørn.

Eshmun

Staves også: Æsmun.

Eske

Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog).

Staves også: Heske.

Latinsk form: Hesce.

Eskil

Man kan læse om Eskil hos Saxo (8. bog).

Staves også: Eskild.

Eteokles

Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.

Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer.

Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek.

Etzel

Eufeme

Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias.

Staves også: Eupheme.

Eufrosyne

Eufrosyne er glædens charite.

Eumaios

Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka.

Euneos

Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek.

Eunomia

Euridike

Staves også: Eurydike.

Europa

Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende.

Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek.

Eurotas

Euryale

Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino.

Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek.

Eurybia

Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Eurynome

Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera.

Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Eurystheus

Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene.

Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek.

Eurytos

Euterpe

Evind

Evind optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand.

Man kan læse om Evind hos Saxo (10. bog).

Staves også: Eivind.

Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.

Achilleus' hest hed også Xanthos.

Eyfura

Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Eivora, Eivør, Ofure eller Øfura.

Latinsk form: Ofura.

Eystienn Eysteinson

Fafner

Staves også: Fofner.

Staves også: Fofner (Grundtvig).

Man kan læse om skibet i Olav Tryggvasons Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Ormen, Ormen Lange eller Ormen-Lange.

Faiaker

Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe.

Falhovner

Staves også: Falhrifnir.

Fallanda Forad

Staves også: Fallanda-forað.

Benævnes også: Vippefælde.

Fane

Staves også: Phane.

Fanning

Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog).

Latinsk form: Fanningus.

Fantasos

I romersk mytologi: Phantasus.

Faramund

Staves også: Pharamond.

Farbaute

Staves også: Forbaute.

Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.

Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.

Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.

Staves også: Loki.

Faste

Man kan læse om Faste i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Fasti (oldisl.).

Fastid

Fastid optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).

Faëton

Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham.

Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor.

Staves også: Phaeton.

Staves også: Phaeton-Systrene.

Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres bror Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.

Staves også: Niord, Niord hin Rige, Njardur eller Njǫðr.

Fekfor

Staves også: Fecfor.

Fenge

Fenge slog sin bror, Amleds far, ihjel og giftede sig med Amleds mor.

Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog) og i Rimkrøniken.

Staves også: Fegge.

Fenja

Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.

De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.

Fenris

Staves også: Fenrir.

Kaldes også: Freki eller Ulv.

Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.

Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.

Fensal

Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten.

Staves også: Fensale, Fensalir eller Fensølum.

Fergus mac Eirc

Staves også: Fergus Mór.

Feros

Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111).

Staves også: Feron.

Fides

Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol.

Filimer

Filimer optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).

Filistis

Filyra

Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron.

Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Philyra.

Fimbulfamb

Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale).

Staves også: Fimbulfambi eller Fimbulfambur.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Fineus

Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyerne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne.

Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Phineus.

Kaldes også: Skin.

Finland

Landet er indimellem blevet identificeret med Lapland.

Staves også: Finna-land.

Finn

Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet.

Man kan læse om Finn i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Fin.

Finn

Man kan læse om Finn hos Saxo (4. bog).

Latinsk form: Fyn.

Finn fra Fjordene

Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Fjorde-Find.

Finnafeingur

Kaldes også: Fingernem.

Finnsborg

Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i.

Staves også: Finns-Borg eller Finsborgen.

Finsleif

Man kan læse om Finsleif i Rolf Krakes Saga.

Fionn mac Cumhaill

Staves også: Finn MacCoul eller Finn McCool.

Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Fjotle.

Fjalar

Fjalar

Fjallar

Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog).

Latinsk form: Fiallerus.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Fjoturlunden

Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder.

Staves også: Fjederlunden, Fjerlund, Fjerlunden eller Fjǫturlundr.

Staves også: Feing, Fiølner, Fjolner eller Fjölnir (oldisl.).

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Fjølner

Fjølner kan også være et andet navn for Odin.

Staves også: Fiølner.

Fjølner

Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbror til Palnatoke.

Staves også: Fjølner Tokesøn eller Fjølnir.

Staves også: Fiaalsvid, Fjølsvid, Fiölsvidr, Fjølsvinn, Fiølvid eller Fjålsvid.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Fjørgyn

Kaldes også: Hlodyn eller Jorden.

Fjørgynn

Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden).

Staves også: Fjorgyn.

Fjøtle

Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Fjotle.

Benævnes også: Fitela (angelsak.) eller Sinfjøtle.

Flebak

Man kan læse om Flebak hos Saxo (8. bog).

Staves også: Flebar.

Flegyas

Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Phlegyas.

Flogeus

Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.

Staves også: Phlogeos eller Phlogius.

Flokke

Man kan læse om Flokke hos Saxo (6. bog).

Staves også: Floke.

Flora

Hun æredes årligt ved kultfesten Floralia.

Fobos

Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres far, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.

Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet.

Staves også: Føbos eller Phøbos.

Foibe

Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni.

Staves også: Phøbe.

Staves også: Phoebus.

Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.

Staves også: Apol.

Foinix

Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham.

Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Phønix.

Foinix

Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang)

Staves også: Phønix.

Folke

Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).

Staves også: Følke.

Latinsk form: Folco.

Folke

Man kan læse om Folke hos Saxo (8. bog).

Folke Filbyter

Hans navn skulle være en ældre svensk form af fölbitare (da. følbider), en hentydning til, at han kastrerede heste med tænderne.

Man kan læse om Volker von Alzey i Niebelungen Lied.

Folkvald

Navnene ‘Folc-walda’ og ‘Folcwealda’ kan betyde folkestyrer eller -hersker.

Staves også: Fjokvald, Folc-walda (angelsak.) eller Folcwealda (angelsak.).

Folkvang

Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorris Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden.

Staves også: Folkvangr.

Staves også: Freia eller Freya.

Folkvid

Man kan læse om Folkvid i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Folkved (Grundtvig) eller Fólkviðar (oldisl.).

Forkys

Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Phorkys.

Fornjot

Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte.

Forsete

Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling).

Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv.

Staves også: Førsete.

Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes).

Frakke

Man kan læse om Frakke hos Saxo (6. bog).

Franangerfos

Staves også: Franangers Fos.

Kaldes også: Glatangers Fos.

Freavaru

Freavaru var datter af kong Roar.

Staves også: Forgude (Grundtvig), Freavar, Freaware eller Freyvor.

Fregder

Navnet Fregder er muligvis afledt af det svenske frejd (eller frägd), som handler om en persons anseelse. En person med dårlig frejd kunne fx ikke vidne i retssager.

Frej

Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.

Latinsk form: Frø.

Kaldes også: Beles lyse bane (dvs. drabsmand), Vanagud, Yngve-Frej eller Årgud.

Freja

Staves også: Freia eller Freya.

Kaldes også: den grådfagre gudinde, Folkvangers Mø, Hnosses moder, Ods hustru, Mardalla, Vanadis eller Vanebruden.

Freke

I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.

Staves også: Freki.

Kaldes også: Gífr.

Staves også: Freke.

Staves også: Fenrir.

Freovin

Fridleif

Staves også: Fríallaf (oldisl.), Frialaf (Grundtvig) eller Friðleif (oldisl.).

Fridleif

Staves også: Friðleif (oldisl.).

Fridlev

Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog).

Fridlev optræder hos Snorri i Yngelingesaga fra Snorris Heimskringla.

Fridlev

Fridlev optræder hos Snorri i Yngelingesaga fra Snorris Heimskringla.

Fridlev

Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Fridleuus.

Fridlev

Man kan læse om Fridlev hos Saxo (6. bog).

Fridlev den Rappe

Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog).

Staves også: Friedlev hin Raske.

Latinsk form: Fridleuus Celer.

Fridtjof hin Frøkne (modige)

Frigg

Friggs far hedder Fjørgynn.

Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.

Latinsk form: Frigga.

Kaldes også: Frigida.

Benævnes også: Hlin.

Staves også: Frigga.

Friggs far hedder Fjørgynn.

Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.

Friodigar

Man kan læse om Friodigar i Snorris fortale til Den yngre Edda.

Staves også: Friodgar (Grundtvig), Frjóðigar eller Frode.

Frisermarken

Man kan læse om Frisermarken i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Feresval (Grundtvig), Fers-wæl, Fresval (Grundtvig), Frēs-wæl (angelsak.), Freswæle (angelsak.) eller Frisenvold (Grundtvig).

Benævnes også: Jætteland (Grundtvig).

Frixos

Frixos' og Helles mor Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmor Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.

Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Phrixos.

Frode

Staves også: Froda.

Frode

Frode optræder hos Saxo (6. & 8. bog).

Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog.

Staves også: Frode Eiegod (Grundtvig).

Frode

Man kan læse om Frode hos Saxo (6. bog).

Frode

Man kan læse om Frode hos Saxo (bog 2) og i den islandske saga om Rolf Krake.

Frode Eysteinson

Man kan læse om Frode Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla

Frode Fredegod

Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning.

I Snorris Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel.

Man kan bl.a. læse om Frode Fredegod hos Saxo (5. & 6. bog)

Man kan læse om Frode i Ynglingesaga i Heimskringla.

Staves også: Fróði inn mikilláti eða inn friðsami (oldisl.).

Frode Knudssøn

Frode Olufsøn

Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog).

Frode den Første

Han optræder hos Saxo (2. bog).

Frode den Raske

Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog).

Staves også: Frode Bravkarl.

Latinsk form: Frotho Uegetus.

Frode den Storladne den Fredsomme

Man kan læse om Frode i Ynglingesaga i Heimskringla.

Staves også: Fróði inn mikilláti eða inn friðsami (oldisl.).

Benævnes også: Frode Fredkiær (Grundtvig).

Frodefjeld

Man kan læse om Frodefjeld hos Saxo (5. bog).

Staves også: Frodes Klippe.

Frodes vejkryds (i Jylland)

Man kan læse om Frodes vejkryds hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.

Latinsk form: Frothonis petra.

Frodes ø

Man kan læse om Frodes ø hos Saxo (4. bog).

Staves også: Frodøe.

Froste

I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.

Staves også: Frost eller Frosti.

Froste Tranlampe

Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Froste Lampe, Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.

Latinsk form: Frosty Crucibulum.

Frædeberg

Man kan læse om slaget på Frædeberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).

Staves også: Frœðarberg (oldisl.).

Frøger

Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog).

Staves også: Froger.

Latinsk form: Frogerus.

Frøgerd

Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).

Staves også: Frogerte eller Frøgertha.

Latinsk form: Frogertha.

Frøivid Døve

Staves også: Freivid Døve eller Freyviðr daufi.

Frøke

Man kan læse om Frøke hos Saxo (6. bog).

Frøvin

Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog).

Staves også: Frovin.

Latinsk form: Frowinus.

Fulla

Fulla går altid med udslået hår og et gyldent hovedbånd. Fyllas hovedbånd er et fast udtryk for guld.

Staves også: Fylla.

Fyresvold

Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.

Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog)

Staves også: Firresvold, Fyrisvallarna, Fyrisvellir, Fyrissletterne, Fyrisvold eller Fýrisvöllu.

Latinsk form: Firsualini agri.

Fyrisvold

Staves også: Fýrisvöllu.

Føniks

Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.

I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.

Staves også: Foinix, Fønix eller Phenix.

Benævnes også: Kol.

Fønn

Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre.

Staves også: Faun.

Gabriel

Gabriel optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente.

Staves også: Gavnraad.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Gaia

Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted.

Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.

Staves også: Gæa.

Galar

Galte Ottarssøn

Staves også: Galti Óttarsson.

Gambaruk

Man kan læse om Gambaruk hos Saxo (8. bog)

Staves også: Gambara.

Benævnes også: Berette eller Magge.

Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.

Staves også: Gandal Gamle.

Gandalf den Gamle

Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.

Staves også: Gandal Gamle.

Latinsk form: Gandal Senex.

Benævnes også: Gand-Alf hin Grå (Grundtvig).

Gangdoven

De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.

Staves også: Ganglate eller Gangláti.

Ganglad

De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.

Staves også: Gangløt.

I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.

I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.

Staves også: Gangler.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Ganymedes

Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Ganymed.

Gargafia

Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede.

Staves også: Gargaphe eller Gargaphia.

Garm

Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven.

I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde.

Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog).

Staves også: Vermund den Blinde eller Vermund Vittre.

Garulf

Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt.

Staves også: Garulv.

Gase

Man kan læse om Gase i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.

Gastropnir

Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet).

Staves også: Gastrognies eller Gast-rópnir.

Gauanes

Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Gøll.

Gaut

Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).

Gaut kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor.

Staves også: Gapt.

Gaut

Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40).

Gaute Tovesøn

Staves også: Gauti Tófason eller Gøte Tuesen.

Gefion

Benævnes også: Jomfruasynjen.

Gefion

Staves også: Gefjun.

Gegad

Man kan læse om Gegad hos Saxo (6. bog).

Geigad

Man kan læse om Geigad bl.a. i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Beigad (Grundtvig) eller Geigaðr (oldisl.).

Geirraudel

Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir.

Staves også: Geirahod, Geirraudul, Geirrølul, Geirrømul, Geirrønul eller Geirønul.

Geirrød

Hos Snorri fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.

Staves også: Geirrod eller Geirrødr.

Latinsk form: Geruth.

Geirrød

Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.

Staves også: Geirrod.

Geirrøds gård

Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.

Staves også: Geirodsgård.

Geirrøds gård

Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorri (Skáldskaparmál).

På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det.

Staves også: Geirrodgaard.

Geirskogul

Staves også: Geirskøgul.

Geirtjof

Man kan læse om Gerthjov i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Geirþjófr (oldisl.) eller Gerthjov (Grundtvig).

Geiti

Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.

Staves også: Gæiter.

Gejr Ketilssønden Rige

Han optræder i Egils Saga.

Staves også: Geir eller Geirr Ketilsson.

Gejralf

Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Geir-Alfe eller Gere-Alv.

Gejrny

Gelder

Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.

Latinsk form: Gelderus.

Gelonos

Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).

Ger fra Livland

Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Geir, Gejr eller Ger Liflænder.

Gerbjørn

Man kan læse om Gerbjørn hos Saxo (6. bog).

Gerd

Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).

Staves også: Garde eller Gerda.

Gerd den Glade

Man kan læse om Gerd hos Saxo (8. bog).

Staves også: Geert hin Glade.

Gere

I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki.

I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr.

Staves også: Geri.

Gerik

Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog).

Latinsk form: Gericus.

Staves også: Gørsemi eller Gørsum.

Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.

Staves også: Gørsum.

Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.

Gerud

Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).

Staves også: Gerthelil eller Gertrud.

Latinsk form: Gerutha.

Gervendel

Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog).

Latinsk form: Gerwendillus.

Geryon

Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Gest hin blinde

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Gestur eller Gæst.

Latinsk form: Gæstiblindus.

Benævnes også: Blindegæst eller Gæsteblinde.

Gevar

Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar far til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).

Latinsk form: Gevarus.

Gevar

Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog).

Staves også: Geuar.

Latinsk form: Geuarus.

Gevis

Staves også: Gave.

Gilling

Suttung hævner sin far, da han sætter dværgene ud på et skær for at drukne ved tidevand. De to dværge redder livet ved at tilbyde Suttung den dyrebare skjaldemjød.

Gimle

‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21).

Ginnungagap

Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim.

Gisl

Gisle

Man kan læse om Gisle i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gisl (oldisl.) eller Gisel (Grundtvig).

Gissur

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Gjallarbro

Staves også: Gjallar.

Gjallarhorn

Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Snorris Edda.

Benævnes også: Under-Hornet.

Gjalp

Gjalp

Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.

Gjuke

Benævnes også: Gibich, Gifka eller Giske.

Gjøde Opsal

Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.

Benævnes også: Grøn-Jætte.

Glad

Staves også: Glaðr eller Glar.

Gladsheim

Gladsheim kan indimellem hos Grundtvig opfattes som identisk med Valhal.

Staves også: Gladheim, Gladhejm eller Gladhjem.

Glam

Man kan læse om Glam i Grettis Saga.

Staves også: Glámr.

Glaser

Staves også: Glaserlund.

Staves også: Franangers Fos.

Gleipner

De to andre lænker hedder Løding og Drome.

Gler

Staves også: Glar eller Glen.

Glismak Gode

Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga.

Gode er hans profession (religiøs leder).

Staves også: Glesmak gode.

Glitner

Staves også: Gnytahede.

Glomer

Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Glomerus.

Glum

Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Glumerus.

Glum den Gamle

Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gromber Graaskiæg.

Latinsk form: Grombar Annosus.

Glæsesvoldene

Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Navnet betyder de glimtende eller skinnende sletter.

Glæsesvoldene kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Glæsisvellir eller Glæsmarken.

Kaldes også: Gudmundshave.

Glød

I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge.

Gna

Gnepia den Gamle

Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gnebe den Gamle, Gnep hin Gamle eller Gnep Gråskæg.

Gnisle

Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gnizle eller Gnizli.

Gnitahede

Staves også: Gnytahede.

Benævnes også: Glitterheden.

Gnub

Gnyppa Hule

Staves også: Gnyppahulen eller Gnyppas hule.

Godgest

Godheim

Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien.

Goin

Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.

Staves også: Góinn.

Goldeburo

Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone.

Staves også: Goldeborw.

Goll

Staves også: Gøll.

Kaldes også: Gaut.

Gondul

Staves også: Gøndul.

Gor

Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer.

Staves også: Gautur, Godr eller Gotr.

Gordios

Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd.

Gordios blev far til Midas.

Gorgofone

Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Gorgophone.

Gorgon

De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes.

Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Gorm

Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.

Staves også: Gorm Haraldsøn.

Latinsk form: Gormo.

Staves også: Orm Haardesnude.

Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).

Staves også: Gorm Engelskmand.

Gorm den Engelske

Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).

Staves også: Gorm Engelskmand.

Benævnes også: Gorm Haardesnude.

Gorm den Engelske

Gorm den Engelske optræder samtidig med den historiske Knud 3. Hardeknud.

Man kan læse om Gorm den Engelske hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Gormo Anglicus.

Gote

Man kan læse om Gote hos Saxo (8. bog).

Grafvalludur

Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.

Grafvitnir

Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.

Gram

Gram

Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).

Benævnes også: Grap.

Grane

Grane fra Bryndal

Man kan læse om Grane hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gram fra Brynlund.

Granmar

Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga.

Granmar af Södermanland

Man kan læse om Granmar Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Granmar af Søndermanland (Grundtvig) eller Granmarr af Suðrmannalandi (oldisl.).

Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).

Greip

Greip

Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.

Staves også: Grip.

Grendel

Staves også: Grændel.

Grendels moder

Grensle

Man kan læse om Grensle hos Saxo (8. bog).

Staves også: Grenzel eller Grenzli.

Grep

Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog).

Grette Asmundssøn

Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge.

Staves også: Grettir.

Gretter den Uretfærdige

Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gret hin Træring, Gret Vrang, Gretter Grovknold eller Grettir rangi.

Grid

Staves også: Griðr, Gridur eller Gryde.

Grida

Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog).

Staves også: Grythe.

Latinsk form: Grytha.

Gridarvol

Grif

Grim

Grim

Man kan læse om Grim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).

Kaldes også: Ø-Grim Bolm.

Grim fra Skær

Man kan læse om Grim hos Saxo (8. bog).

Grimar

Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Grim.

Grimhild

Benævnes også: Ute.

Grimme

Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog).

Staves også: Grim.

Grimme

Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog).

Staves også: Grim.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Grinder

Man kan læse om Grinder hos Saxo (8. bog).

Grip

Man kan læse om Grip hos Saxo (1. bog).

Grjotunagærdene

Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård.

Staves også: Grjotun eller Grjotunagård.

Benævnes også: Steensved.

Gro

Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog).

Gro

Man kan læse om Gro hos Saxo (1. bog).

Groa

Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved.

Staves også: Gro.

Grotte

Grubbe

Man kan læse om Grubbe hos Saxo (6. bog).

Grum fra Värmland

Man kan læse om Grum hos Saxo (8. bog).

Staves også: Glum hin Værmer (Grundtvig).

Grunde

Man kan læse om Grunde hos Saxo (8. bog).

Staves også: Grunder.

Grunder Herred

Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Grunder Herred kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Grundvold

Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.

Grundvold

Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.

Grundvold

Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.

Gryting

Man kan læse om Gryting Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla

Staves også: Grøn eller Grøn-Jette.

Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.

Grønningen

Gråbag

Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.

Staves også: Grabadr, Grabak, Grábakr eller Gråryg.

Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.

Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.

Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.

Staves også: Baldr eller Baldur.

Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.

Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.

Gudmund

Man kan læse om Gudmund hos Saxo (8. bog) og i Gorm Haraldsens rim fra Rimkrøniken.

Gudmund på Glæsesvoldene

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Gudmund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Godmund, Godmund i Glæsvol eller Guðmundr i Glæsisvellir (oldisl.).

Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Navnet betyder de glimtende eller skinnende sletter.

Glæsesvoldene kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Glæsisvellir eller Glæsmarken.

Gudolf

Staves også: Godulf (Grundtvig) eller Guðólfr (oldisl.).

Gudrun

Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Guthruna.

Gudrun Gjukesdatter

Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, mor til Svanhild og søster til Høgne.

Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.

Latinsk form: Grimilda.

Benævnes også: Kriemhild.

Gudrød

Man kan læse om Gudrød Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gudrod (Grundtvig) eller Guðrøð (oldisl.).

Gudrød Halvdansøn

Man kan læse om Gudrød i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla. Ifølge Snorri var Gudrød far til Halvdan Svarte.

Staves også: Gudrod Konge-Næse (Grundtvig) eller Guðrøð (oldisl.).

Gudrød Haraldsson

Man kan bl.a. læse om Gudrød i Snorris Ynglingesaga.

Gudrød var også konge af Man.

Guldbro

Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene.

Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Latinsk form: aureo ponte.

Guldfakse

Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.

Benævnes også: Guldmanke.

Guldharald

Guldharald nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark.

Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl.

Staves også: Guld-Harald.

Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.

Staves også: Gulltop.

Guldtop

Staves også: Gulltop.

Benævnes også: Guldmanke eller Gullintop.

Staves også: Gulltoppr (oldisl.).

Staves også: Gulltop.

Gullrand

Staves også: Guldrand.

Gullveig

I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).

Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.

Staves også: Gulveig.

Kaldes også: Heid.

Gumme fra Gislemark

Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Gummi e Gyslamarchia.

Gunbjørn

Man kan læse om Gunbjørn hos Saxo (6. bog).

Gungner

Staves også: Gugner.

Gunhild

Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog).

Staves også: Gunnild.

Latinsk form: Gunnilda.

Gunløde

Staves også: Gunlød.

Gunløg Romundssøn Slangetunge

Staves også: Gunlaug Ormetunge.

Gunløg Slangetunge

Staves også: Gunnlaugur Ormstunga eller Gunlaug Ormstunge.

Gunnar

Gunnar var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne).

Staves også: Gunner eller Gunther.

Gunnar Håmundssønaf Hlidarende

Gunnar Livssøn

Gunne

Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog).

Latinsk form: Gunno.

Gunne

Man kan læse om Gunne hos Saxo (7. bog).

Staves også: Gunder.

Gunne

Man kan læse om Gunne hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gunder.

Gunner

Man kan læse om Gunner hos Saxo (7. bog).

Gunnolm

Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog).

Staves også: Gunholm.

Latinsk form: Gunholmus.

Gunnr

Staves også: Guðr, Gudur, Gunn eller Gunner.

Gunthjov

Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Gunthiouus.

Gunver den Smukke

Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gunvor eller Gunvor hin Venne.

Latinsk form: Gunuara Speciosa.

Gurim

Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger).

Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark.

Staves også: Gorm.

Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.

Staves også: Andvar.

Gute Alfsøn

Man kan læse om Gute hos Saxo (8. bog).

Staves også: Guthi Alfsøn.

Guther

Staves også: Gūðere.

Guthfast

Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gudfast eller Gunfaste.

Gutlaf

Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd.

Staves også: Gudlaf, Gudlav, Gúðláf eller Guthlak.

Guttorm

I flere versioner af sagnet dør Guttorm i kampen mod Sigurd Fafnersbane.

Man kan også læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).

Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.

Guttorm

Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Gutthormus.

Guttorm

Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Gutthormus.

Guttorm

Man kan læse om Guttorm hos Saxo (9. bog).

Staves også: Guthorm.

Guttorm

Man kan læse om Guttorm hos Snorri i Heimskringla.

Guttorm

Man kan læse om Guttorm i Halvdan Svartes saga i Snorris Heimskringla..

Guttorm Gudbrandson

Man kan også læse om Guttorm i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

normform fra Storm

Guttorm Gudbrandson

Man kan læse om Guttorm Gudbrandson hos Snorri i Heimskringla.

Gyes

Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.

De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Staves også: Gyges.

Gyldenbørste

Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.

Staves også: Gullinbursti eller Gullinbørste.

Kaldes også: Slidetand.

Gyldenkam

Staves også: Den guldkammede eller Gullinkambi.

Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.

Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.

Gylfe

I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.

I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.

Kaldes også: Gangler.

Gyller

Staves også: Gylden eller Gyllir.

Gyløg

Man kan læse om Gyløg i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gýlaugr (oldisl.) eller Gylaug (Grundtvig).

Gymer

Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd.

Staves også: Gimmer, Gyme eller Gymir.

Staves også: Gymir.

Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).

I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).

Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.

Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.

Staves også: Bivrøst.

Staves også: Gyngesal.

Navnet betyder ‘den sunkne bæk’. Substantivet ‘søkkvi’ kan dog også betyde modstander eller fjende. Det oldislandske ‘bekkr’ kan både betyde bæk og bænk.

Navnet kan evt. have noget at gøre med Sagas funktion som en slags historiens muse, hvor hendes bolig så betegner det, der er sunket ind i mindet.

Staves også: Sagne-Bæk, Synke-Bæk, Søgnabek, Søgna-Gaard, Søkkvabekkr (oldisl.) eller Søknabek.

Gyrd

Man kan læse om Gyrd hos Snorri i Heimskringla.

Staves også: Gjord (Grundtvig) eller Gyrðr Haraldsson (oldisl.).

Gyrid Alfsdatter

Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.

Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).

Staves også: Gyrithe.

Latinsk form: Gyritha.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Gestur eller Gæst.

Gøtar

Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gøthar.

Latinsk form: Gøtarus.

Gøtar

Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gothar.

Gøtar

Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gøter.

Gøter

Man kan læse om Gøter hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gother.

Gøthild

Man kan læse om Gætilde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gauthildar (oldisl.) eller Gøtilde (Grundtvig).

Gøtrik den Milde

Man kan læse om Gøtrik den Gavmilde hos Snorri i Ynglingesaga fra Heimskringla og hos Saxo (8. bog). Han kendes også fra franske annaler og er muligvis identisk med den danske kong Gudfred (død 810).

Staves også: Gautrek hin mildi (oldisl.), Godfred eller Gøtrik hin Milde (Grundtvig).

Gøtvar

Man kan læse om Gøtvar hos Saxo (5. bog).

Staves også: Gøtvor.

Gøtvid

Man kan læse om Gøtved i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Gautviðr (oldisl.) eller Gøtved (Grundtvig).

Gård fra Stangby

Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Gard eller Garder.

I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.

Staves også: Freki.

Gói

Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin fars gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til hustru.

Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts.

Hadd den Hårde

Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Had hin Haard, Had hin haarde eller Haarde-Had.

Hadding

Staves også: Hading.

Hadding

Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).

Staves også: Hading.

Latinsk form: Hadingus.

Hader

Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).

Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn.

Staves også: Hather.

Latinsk form: Hatherus.

Hader

Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.

Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.

Staves også: Hather.

Latinsk form: Hatherus.

Hader

Man kan læse om Hader hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hather.

Hades

Staves også: Ades.

Kaldes også: Pluton eller Ædoneus.

I romersk mytologi: Orcus.

Hadulaf

Staves også: Hadolav, Hatholaf, Heaðolaf (angelsak.) eller Heaþolaf (angelsak.).

Hagbard

Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden.

Staves også: Habor, Hagbart eller Hagbarth.

Hake

Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Benævnes også: Bagge.

Hake

Man kan læse om Hake hos Snorri i Ynglingesaga i Heimskringla.

Hake Hadelandsbersærk

Staves også: Hade-Bærsærk.

Hake Håmundsen

Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.

Latinsk form: Haco.

Hake Vigersen

Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).

Staves også: Hågen Vigersen.

Latinsk form: Haco.

Hake den Stolte

Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).

Staves også: Stolt-Haagen.

Latinsk form: Haco Fastuosus.

Hake med den huggede kind

Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Haagen Skramme-Kiæve.

Half

Halfdan

Staves også: Haldan.

Halfdan

Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog)

Latinsk form: Haldanus.

Halfdan Bjerggram

Efter at deres far Harald var blevet dræbt af sin egen bror, kong Frode, blev Halfdan og hans bror Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres far og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.

Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.

Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.

Latinsk form: Haldanus Biargrammi.

Halfdan Hareskår

Man kan læse om Halfdan hos Saxo (7. bog).

Staves også: Haldan.

Halfdan Hvidben

Man kan læse om Halfdan i Ynglingesaga og i totten Af Upplendinga konungum (da. Om Opplands konger).

Halfdan Ylving

Staves også: Halvdan Ylfing.

Halfdan den Snilde

Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Halfdan Snialli eller Halvdan den Veltalende.

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Halkel

Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.

Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.

Halsten Harke

Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).

Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.

Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).

Latinsk form: Alsten Harki.

Kaldes også: Halsten den Hvide.

Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).

Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.

Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).

Halvdan

I angelsaksisk tradition er han søn af Beov Skjoldsøn og far til bl.a. sagnhelten Heregar.

Halvdan optræder hos Saxo (2. bog), i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.

Halvdan optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.

Staves også: Healfdene.

Kaldes også: Halvdan den høje.

Halvdan Guldtand

Man kan læse om Halvdan Guldtand i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Hálfdan gulltann(oldisl.).

Halvdan af Reidgotaland

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Haldan.

Halvdan den Gamle

Staves også: Hall-Dan Gamle.

Halvdan den Gavmilde og Madgerrige

Man kan læse om Halvdan i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Hálfdan inn mildi ok inn matar-illi (oldisl.) eller Halvdan Guldrund og Madknap (Grundtvig).

I angelsaksisk tradition er han søn af Beov Skjoldsøn og far til bl.a. sagnhelten Heregar.

Halvdan optræder hos Saxo (2. bog), i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.

Halvdan optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.

Staves også: Healfdene.

Halvor Skalk

Man kan læse om Halvor Skalk hos Snorri i Heimskringla.

Staves også: Hallvarð skálk (oldisl.) eller (Grundtvig).

Hama

Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek.

Hamder

Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.

Staves også: Hamdir eller Hamðir.

Latinsk form: Ammius.

Hame

Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.

Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Hama.

Hame

Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog).

Latinsk form: Hama.

Hame

Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Hama.

Hame

Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Hama.

Hammer Grå

Hammer Grå var kendt for at kunne løbe hurtigt.

Handvan

Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog).

Latinsk form: Handwanus.

Hane

Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.

Latinsk form: Hano.

Hanef

Man kan læse om Hanef hos Saxo (6. bog).

Staves også: Hanev.

Hanunde

Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Hannunda.

Harald

Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog).

Latinsk form: Haraldus.

Harald

Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).

Harald

Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).

Harald Bjørnsøn

Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).

Staves også: Harald Biørnssøn.

Harald Gormsøn

Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske.

Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog).

Harald Hildetand

Harald Hildetand var en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget.

Man kan læse om Harald Hildetand hos Saxo (7.-8. bog).

Staves også: Harald Hyldetand eller Harald Hylletand.

Harald Olavs søn

Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Harald Olsen.

Harald Olufssøn

Harald Olufssøn var far til Halfdan Bjerggram

Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).

Staves også: Harald Olufsøn.

Harald af Reidgotaland

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Harald fra Toten

Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).

Staves også: Harald Totting.

Hardgrep

Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).

Staves også: Hardgrippe eller Hargreipð.

Latinsk form: Harthgrepa.

Harmonia

Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren.

Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek.

Harpagos

Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.

Hartben

Man kan læse om Hartben hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hardben eller Harthbeen.

Hate

Staves også: Hati.

Hauk Håbrok

Man kan læse om Hauk Håbrok hos Snorri i Harald Hårfagers saga i Heimskringla.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Havar

Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hafr, Hasvar, Haver eller Hov.

Havelok the Dane

Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet.

Staves også: Havelok den Danske.

Havle

Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).

Staves også: Hafle eller Hafli.

Latinsk form: Haphlius.

Heardred

Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela.

Staves også: Hardred eller Hårdråd.

Hebe

Hede

Hede var desuden den dronning, som Hedeby skal være opkaldt efter.

Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hejd eller Hæd.

Latinsk form: Hetha.

Hedin Hjarrandesen

Hilds far, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.

Staves også: Heðinn eller Hiden.

Latinsk form: Hithinus.

Hefaistos

Hefaistos er halt fra fødslen og kastes derfor ned fra Olympen af Hera. Han reddes af havgudinden Thetis, vokser op og ægter gudinden Afrodite. Ægteskabet mellem Hefaistos og Afrodite er dog ikke lykkeligt, og Afrodite bedrager ham med krigsguden Ares.

Staves også: Hephæstos.

I romersk mytologi: Vulcanus.

Staves også: Heide.

I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).

Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.

Staves også: Gulveig.

Heidrun

Staves også: Heidrune.

Heimdal

Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.

Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.

Kaldes også: den hvide as, Gudevogter, Gyldentand, Hallinskide, hvide van, Jorddeleren eller ni mødres søn.

Heimer

Heimer

Man kan læse om Heimer i Sagaen om Kong Didrik af Bern og hans Kæmper (også kaldet Vilkina saga), kapitel 17.

Hejdrek

Hejdrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover fik han børn med Sifka og Hergerd.

Man kan læse om Hejdrek i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Heaðoric (angelsak.), Hedrik, Heidrek, Heidrik eller Heiðrek (oldisl.).

Hekate

Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen.

Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Hektor

Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade.

Hel

Staves også: Hela eller Hæl.

Kaldes også: Helhjem.

Benævnes også: Helheste-Disen.

Staves også: Helblindi.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Helcke, Herche eller Erka.

Herkja optræder i Det tredje Gudrunskvad (nordisk sagnhistorie).

Helena

Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans bror Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena.

Helena er bedst kendt fra Homers Iliade.

Staves også: Helene.

Helga

Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga.

Helga

Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder).

Man kan læse om Helga hos Saxo (6. bog).

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Helga Torstensdatter den Skønne

Hun kan forveksles med Helga fra Hervarar saga ok Heiðreks.

Helge

Man kan læse om Helge hos Saxo (3. bog).

Helge

Man kan læse om Helge og Helga hos Saxo (6. bog).

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Helge Hundingsbane

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Kaldes også: Helge den Bolde, Helge den Raske, Helga Til, Helge Bravkarl (Grundtvig), Helge den Gode eller Hodbrods Overmand.

Benævnes også: Halga (angelsak.).

Helge Hundingsbane

Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Han er halvbror til Sigurd Fafnersbane.

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Helge den Hvasse

Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga.

Helge den Hvasse

Man kan læse om Helge i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).

Helge den Hvide

Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga.

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Helgrind

Helgrind kan dog også opfattes som selve gærdet omkring dødsriget.

Helgrind nævnes bl.a. i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Hela eller Hæl.

Staves også: Hela eller Hæl.

Helikon

Helikon vævede en kåbe, som indbyggerne på Rhodos senere skænkede Alexander den Store.

Helios

Om natten befinder Helios sig under bølgerne i verdenshavet Okeanos, hvor han rejser mod øst i et gyldent bæger.

I romersk mytologi: Sol.

Helle

Helle og Frixos mor Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmor Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.

Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek.

Hellen

Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek.

Hellespont

Man kan læse om Hellespont hos Saxo (1., 8. & 9. bog).

Helm

Man kan læse om Helm i digtet Vidsid.

Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.

Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.

Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.

Staves også: Baldr eller Baldur.

Hels sale

Staves også: Helas høie Borg, Helas våning eller Helheim.

Helsing

Man kan læse om Helsing hos Snorri i Harald den Sortes Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Helsingr (oldisl.).

Helvin Håmundsen

Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.

Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).

Latinsk form: Helwinus.

Hemera

Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften).

Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.

Hemming

Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd.

Hemming

Staves også: Heming eller Hemingr (oldisl.).

Hemming

Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog).

Latinsk form: Hemmingus.

Hemming Strut-Haraldsøn

Hemming omtales i Olav Tryggvasons saga fra Snorris Heimskringla som søn af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland (andre kilder nævner ham som jarl over Skåne). Hemming var bror til Thorkil den Høje og Sigvald.

Staves også: Hemingr (oldisl.).

Hendil

Man kan læse om Hendil hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hendel.

Hengest

Hengest er blevet identificeret med den ene del af det angelsaksiske heltebrødrepar Hengist og Horsa, men dette er usikkert.

Staves også: Hengist.

Hengist

Staves også: Hengest eller Hengst.

Henrik

Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).

Staves også: Harek.

Latinsk form: Henricus.

Henrik af Sachsen

Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).

Latinsk form: Henricus.

Heodening

Heorot

Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering.

Staves også: Heort, Herthe, Hertegård, Hjerteborgen, Hjort, Hjorte, Hjorteborgen eller Hjortholm.

Hera

Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.

Benævnes også: Juno.

I romersk mytologi: Juno.

Herakles

Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.

Kaldes også: Alkaios, den thasiske Herakles eller den tyriske Herakles.

I romersk mytologi: Herkules.

Herebald

Herebald optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Herebeald, Hereblad eller Hærbalder (Grundtvig).

Heregar

Staves også: Heorogar eller Hjørgar.

Hererik

Staves også: Hereric.

Staves også: Heoroweard, Hjorvard eller Hjorward.

Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.

Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjorvard Ylfing, Hjørvard eller Hjörvarðr.

Herfjotur

Hergrim

Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv.

Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.

Herikon

Staves også: Herian.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Staves også: Herians Møer.

Herkja

Herkja optræder i Det tredje Gudrunskvad (nordisk sagnhistorie).

Benævnes også: Helche.

Staves også: Hercules.

Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.

Herlek

Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog).

Staves også: Herlet (Grundtvig).

Latinsk form: Herlecus.

Herlev

Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.

Latinsk form: Herlewar.

Herløg

Staves også: Herlaug eller Herlaugr (oldisl.).

Hermes

Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.

Kaldes også: Argeifontes eller Psychopompos.

I romersk mytologi: Merkur.

Hermion

Man kan læse om Hermion hos Tacitus.

Hermod

Staves også: Hermoder.

Kaldes også: Hermod hin rappe.

Hermod

Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk.

Staves også: Heremod.

Staves også: Hermoder.

Hermund Illugessøn

Hermuthrud

Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog).

Staves også: Hærm-Drude.

Latinsk form: Hermuthruda.

Herrød

Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.

Staves også: Herod, Herot eller Heroth.

Latinsk form: Herothus.

Herrød

Staves også: Herrud.

Herse

Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen.

Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var mor til Kefalos.

Staves også: Ersa.

Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.

Hervor optræder som mand under navnet Hervard.

Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.

Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.

Hervard

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. kaldet Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Hervard Ylving

Man kan læse om Hervard Ylving i en yngre redaktion af Skjöldunga saga (da. Skjoldungernes saga).

Staves også: Herod eller Hervard Ylfing.

Hervor Alvid

Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).

Staves også: Alvise.

Hervor den ældre

Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.

Hervor optræder som mand under navnet Hervard.

Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.

Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.

Benævnes også: Hervard.

Hervør den Yngre

Hervør kan forveksles med sin farmor, der har samme fornavn.

Staves også: Hervor.

Hesperide

Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen.

Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem.

Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Hestia

Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen.

I romersk mytologi: Vesta.

Hiden den Smækre

Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Heden den Tynde, Hedin Smækkre eller Hythin Spinkel.

Latinsk form: Hythin Gracilis.

Hidensø

Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.).

Staves også: Hedinsøe eller Hiddensee.

Latinsk form: Hithinsø.

Hierax

Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Hrodolac.

Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.

Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.

Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.

Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.

Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.

Hild

Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.

Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter.

Staves også: Hilde, Hildr eller Hildur.

Latinsk form: Hilda.

Hild Hildebrandsdatter

Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Hildur.

Hilde

Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hilder.

Hilde

Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Hilder.

Hilde

Man kan læse om Hilde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Hilde

Man kan læse om Hilde hos Snorri i Heimskringla.

Hildeborg

Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige.

Staves også: Hildeburh, Hilleborg eller Hylleborg.

Hildebrand

Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga.

Hildebrand

Staves også: Hildibrandr (oldisl.).

Hildegalt

Staves også: Hildesvin.

Hildegisl

Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.

Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.

Latinsk form: Hildigisleus.

Hildegun

Man kan læse om Hildegun i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Hildiguðr (oldisl.).

Hildegund

Man kan læse om Hildegund i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen.

Staves også: Hildegyth.

Hilder

Man kan læse om Hilder hos Snorri i Heimskringla.

I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.

Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.

Hildiger

Den svenske sagnkriger Gunner voldtog den norske kongedatter Drot, hvorved Hildiger blev avlet.

Man kan læse om Hildiger hos Saxo (7. bog)

Hilmer

Man kan læse om Hilmers kendte efterkommer, dronning Vealteov, i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Hielm.

Himeros

Staves også: Hemeros.

Himmelbjerg

Staves også: Himlingbjerg (Grundtvig) , Himinbjörg eller Himling-Høi.

Himmeldronningen

Himmelfjeld

Man kan læse om stedet hos Snorris Ynglingesaga fra Heimskringla.

Staves også: Himinbjörg (oldisl.), Himlingbjerg (Grundtvig) eller Himlingfjeld (Grundtvig).

Himmelheden

Man kan læse om Himlinge Hede i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Himinheiðr (oldisl.) eller Himlinge Hede (Grundtvig).

Hindarfjeld

Sigurd Fafnersbane red til Hindarfjeld for at lære visdom af valkyerierne, der boede i fjeldet. Man kan læse om fjeldet i Grípisspá, også kaldet Sigurðarkviða Fáfnisbana I (da. Gripers Spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane).

Hippokrene

Hippolyte

Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Hippolita.

Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.

Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Bellerophon.

Hjalle

Man kan læse om Hjalle hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hjall.

Hjalmar

Ingeborg fik af sin far lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.

Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).

Latinsk form: Hialmerus.

Hjalmgunnar

Staves også: Hjálm-Gunnarr (oldis.), Hjelm-Gunnar eller Hjælmgunnar.

Hjalprek

Hjalte

Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål.

Hjalte

Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Hjarne

Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt.

Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog).

Staves også: Hjerne eller Hjærne.

Hjarrande

Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Hiarrandi.

Hjarrande

Man kan læse om Hjarrande i Deors Klagesang.

Staves også: Heorrenda (angelsak.) eller Hjarrandi (oldisl.).

Staves også: Heorrenda (angelsak.).

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hjartvar

Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Hiarthwar.

Hjarvard

Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.

Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjorvard Ylfing, Hjørvard eller Hjörvarðr.

Benævnes også: Herevard.

Hjortvar

Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Hiorthuar.

Hjorvard Ylfing

Man kan læse om Hjorvard Ylfing hos Snorri i Heimskringla.

Hjørdis

Staves også: Hjordise.

Hjørvard

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Hjorvard.

Hjørvard

Staves også: Hjorvard eller Hjörvarðr (oldisl.).

Hladgud Svanhvide

Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).

Staves også: Svanhvide.

Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).

I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).

Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.

Hlidskjalv

Staves også: Hlidskialf, Hlidskjalf, Hliðskjálf, Lidskjalv eller Lydskjalv.

Staves også: Hlina eller Hlyn.

Friggs far hedder Fjørgynn.

Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.

Hlin

Staves også: Hlina eller Hlyn.

Staves også: Hlodynia.

Staves også: Hlodynia søn.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Hlokk

Staves også: Hlauk.

Staves også: Hloride, Hlórriði eller Lóriði.

Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.

Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.

Staves også: Tor eller Þórr.

Hlød

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Hlødur.

Hlýrnir

Staves også: Hlymnir.

Staves også: Nikar.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hnitud

Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker.

Staves også: Hnituðr, Netting eller Nittud.

Hnoss

Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.

Kaldes også: Gersemi eller Gersemi.

Staves også: Freia eller Freya.

Hnæf

Hnæf var bror til Hildeborg.

Staves også: Hnef.

Hodbrod

Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog).

Latinsk form: Hothbrodus.

Hodbrod den Gale

Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hodbrod hin Galne.

Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.

I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.

Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.

Hoddmimer

Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd.

Staves også: Hoddmime, Hoddmímer eller Hodd Mimer.

Hoddmimers Høje

Staves også: Hoddmimers Skov.

Hogne

Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.

Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog).

Staves også: Hǫgni eller Høgne.

Latinsk form: Høginus.

Hogne

Man kan læse om Hogne hos Snorri i Heimskringla.

Hogne

Man kan læse om Hogne hos Snorri i Heimskringla.

Hogne den Snedige

Man kan læse om Hogne hos Saxo (8. bog).

Staves også: Kloge-Hogne.

Hok

Staves også: Hoce eller Hoke.

Holger Danske

Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509.

Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød.

Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider.

Holm

Man kan læse om Holm Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Holmar.

Holmsten Hvide

Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Holmstern Hvide.

Holte

Man kan læse om Holte hos Saxo (8. bog).

Homonoia

Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.

I romersk mytologi: Concordia.

Honskio

Staves også: Handske eller Hondscio.

Horatierne

To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket.

Horda-Kåre

Horda-Kåres slægt bredte sig i Norge og Island.

Man kan læse om Horda-Kåre i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga).

Staves også: Horde-Kaare (Grundtvig), Hørdekåre eller Hårde-Kåre.

Horde-Knud

Man kan læse om Horde-Knud hos Snorri i Heimskringla.

Horsa

Staves også: Hors.

Hort

Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hjort.

Hoved

Staves også: Mande-Hoved.

Hrane

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Hrani eller Rane.

Hreggmímir

Hrimgrimner

Hrimner

Staves også: Rim.

Hriodr

Staves også: Hrjóðr.

Hrist

Staves også: Hroþgar, Hrudgar eller Rodgar.

Roar var bror til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.

Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.

Man kan læse om Roar hos Saxo (2. bog)

Staves også: Hroar, Ro eller Roe.

Staves også: Hroþulf, Rodulf, Rolf eller Rolv.

Rolf Krake kendes fra Snorris Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga.

Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.

Staves også: Hrolf (oldisl.), Rolf Krage eller Rolv.

Staves også: Hroptatyr eller Hroptur.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hrotta

Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Hrotte.

Hrungner

Om Hrungner kan man læse i Snorris Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”.

Staves også: Hrugner eller Rungner.

Hræsvælgr

Hu

Staves også: Hug.

Hugin

Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.

Hugleik

Man kan læse om Hugleik hos Snorri i Heimskringla.

Huglek

Man kan læse om Huglek hos Saxo (6. bog).

Staves også: Huglet.

Huld Sejdkone

Man kan læse om Huld Sejdkone i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Huld Seidhex, Hulð seiðkonu (oldisl.) eller Huld Seid-Qvinde (Grundtvig).

Hulvid

Man kan læse om Hulvid i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Holved, Hulviðar (oldisl.) eller Hylved (Grundtvig).

Humber

Man kan læse om kong Humber hos Geoffrey of Monmouth.

Humble

Humble

Man kan læse om Humble hos Saxo (1. bog).

Humble

Man kan læse om Humble hos Saxo (8. bog).

Humle af Hunaland

Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.

Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Humlum

Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt.

Humlum optræder i en folkevise.

Staves også: Humle eller Humlung.

Benævnes også: Ungen Hummerlummer.

Hun

Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hune.

Hun

Man kan læse om Hun hos Saxo (5. bog).

Hun

Man kan læse om Hun i digtet Vidsid.

Hunding

Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk.

Navnet betyder ‘søn af Hund’.

Latinsk form: Hundingus.

Hunding

Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.

Latinsk form: Hundingus.

Hunding

Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog).

Latinsk form: Hundingus.

Staves også: Hunferþ.

Ufred forhånede Bjovulf, men lånte ham alligevel siden sit sværd, Runting.

Staves også: Ūn-ferð eller Unferð.

Hunger

Hunger

Man kan læse om Hunger hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hun-Ger.

Hunke

Man kan læse om Hunke hos Saxo (8. bog).

Staves også: Humnehy.

Hunlaf

Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment.

Huntjov

Man kan læse om Huntjov i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Húnþjófr (oldisl.) eller Hunthjov (Grundtvig).

Hvalnæs

Under navnet Roneklint identificerer Grundtvig stedet med en sjællandsk lokalitet ved Præstø.

Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsak.).

Benævnes også: Roneklint.

Hvergelmer

Hviding

Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hvidting eller Høding.

Latinsk form: Huytingus.

Hvidsærk

Hvidsærk

Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog).

Staves også: Vitserk.

Latinsk form: Withsercus.

Hvirvel

Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog).

Staves også: Hvirvil.

Latinsk form: Huyrwillus.

Hybris

Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis).

Hygd

Hygelak

Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.

Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.

Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.

Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.

Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.

Latinsk form: Huglecus.

Benævnes også: Hilac.

Hygieia

Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne.

Staves også: Hygæa.

Hylde

Hylde optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Hilde.

Hymer

Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen.

Hyndla

I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar.

Staves også: Hyndle.

Hyperboreer

Navnet forklaredes som ‘oven for Boreas’ (nordenvinden).

Hyperenor

Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.

Hyperion

Hypermnestra

Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus.

Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Hypermestra.

Hypnos

Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Hypsipyle

Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen far Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd.

Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition.

Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek.

Hyrrokin

Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.

Hysing

Man kan læse om Hysing i Harald den Sortes Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Hising (Grundtvig) eller Hýsingr (oldisl.).

Hythin

Man kan læse om Hythin i Grundtvigs oversættelse af Saxo (6. bog).

Staves også: Hiden.

Hæred

Staves også: Hæreth.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hætkyn

Hætkyn blev sin fars efterfølger og faldt senere for den svenske kong Ongentheow.

Han optræder i Sangen om Bjovulf.

Staves også: Hakon (Grundtvig), Hædcyn, Hædken, Hæþcen (angelsak.) eller Hæþcyn (angelsak.).

Høder

Hos Saxo (2. & 3. bog) er Hoder/Høtherus en sagnkonge eller halvgud.

Staves også: Hoder, Hødur eller Høther.

Latinsk form: Høtherus.

Høfund

Høfund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.

Staves også: Høvind.

Høgne

I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne far til skjoldmøen Sigrun.

Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.

Staves også: Hogne.

Høgne Kåresen

Man kan læse om Høgne Kåresen i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla.

Staves også: Hǫgni Káruson (oldisl.) eller Hogne Kaaresen (Grundtvig).

Høking

Man kan læse om Høking hos Saxo (2. bog).

Staves også: Høding.

Høner

I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd.

Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk.

Staves også: Hæner.

Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Eisedull, Ejsaddel, Høsedull eller Høse hin Dulle.

Hå

Man kan læse om Hå hos Saxo (8. bog).

Latinsk form: Har.

Hå Hårdgreb

Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre.

Man kan læse om Hå i Bjarkemål.

Staves også: Har hin Hårde eller Hár hinn harðgreipi.

Hågne Eysteinson

Man kan læse om Hågne i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla

Staves også: Hogne (Grundtvig).

Håkon

Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog).

Latinsk form: Haquinus.

Håkon

Man kan læse om Håkon hos Saxo (1. bog).

Håkon

Man kan læse om Håkon hos Saxo (7. bog).

Staves også: Hakon.

Håkon

Den historiske forskning understøtter ikke Saxos påstand om slægtskabet.

Staves også: Hakon.

Håkon fra Stangby

Man kan læse om Håkon hos Saxo (10. bog).

Håmund

Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).

Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.

Staves også: Hamund.

Latinsk form: Hamundus.

Håmund

Staves også: Hámundr (oldisl.).

Håmund Håmundsøn

Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.

Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.

Staves også: Hamund.

Latinsk form: Hamundus.

Hård

Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga.

Staves også: Hord.

Håsten

Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).

Staves også: Hasting eller Holmsten.

Staves også: Harr.

Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.

I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.

Odin har mange tilnavne.

Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.

Hárs sale

Staves også: Hars sale.

Ialysos

Ialysos var barnebarn af Helios.

Iapetos

Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus.

Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.

Iasion

Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Jasion.

Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.

Ibrand

Ida

Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek.

Idavangen

Staves også: Idasletten, Idas Marke, Idas Slette, Idavolden eller Vangen.

Benævnes også: Sejrsletten.

Idun

Idun er gift med digterguden Brage.

Staves også: Idunna eller Ydun.

Kaldes også: Æblernes vogter.

Ifikles

Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Iphikles.

Ifing

Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is.

Floden er omtalt i Vaftrudners Sang.

Staves også: Iving.

Ifitos

Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Iphitos.

Ikaros

I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe far og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham.

Illuge Halkelssøn Sorte

Staves også: Illug hin sorte.

Ilos

På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos.

Imme

Man kan læse om Imme hos Saxo (8. bog).

Staves også: Yme.

Inachos

Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Inakos.

Inakide

Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.

Staves også: Kedallion.

Ing

Ing er også blevet sat i forbindelse med det norrøne Yngve i Yngve-Frej.

Inge

Man kan læse om Inge hos Saxo (7.-8. bog).

Staves også: Yngve.

Ingebjørg

Man kan læse om Ingebjørg i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga).

Staves også: Ingeborg eller Ingibjörg.

Ingebjørg Asbjørnsdatter

Staves også: Ingeborg.

Ingeborg

Ingeborg fik af sin far, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.

Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).

Ingeborg Thorkelsdatter

Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn.

Staves også: Ingebjørg Torkelsdatter.

Ingeld

Staves også: Ingel eller Ingjald.

Benævnes også: Jafad.

Ingild

Man kan læse om Ingild hos Snorri i Heimskringla.

Ingjald

Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin fars død.

Han har en søn af samme navn.

Staves også: Inge, Ingel, Ingeld eller Ingild.

Latinsk form: Ingellus.

Ingjald

Ingjald optræder i Snorris Ynglingesaga.

Staves også: Ingild.

Ingjald

Man kan læse om Ingjald hos Saxo (6. bog).

Staves også: Ingel.

Ingjald

Man kan læse om Ingjald hos Saxo (7. bog)

Staves også: Ingel.

Ingjald Ønundssøn Ilderåd

Ingjald optræder i Snorris Ynglingesaga.

Staves også: Ingjaldr hinn illráði.

Ingvar

Ingvar var ifølge Grundtvig identisk med den svenske sagnkonge Yngve og dermed stamfader til ynglingerne.

Staves også: Inguar.

Ingævon

Man kan læse om i Ingævon hos Tacitus.

Ino

Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea.

Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek.

Invidia

Invidia kendes bl.a. fra Ovids Metamorfoser.

Io

Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.

Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.

Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.

Kaldes også: Kallithya.

Iokaste

Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.

Kaldes også: Epikaste.

Ion

Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa.

Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek.

Staves også: Jon.

Ir

Man kan læse om Ir hos Snorri i Heimskringla.

Irene

Iris

Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde.

Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni.

Irmenlav

Irminsul

I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for.

Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’.

Staves også: Irmensul eller Irmin-sûl.

Irpa

Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga.

Staves også: Yrpa.

Ischys

Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek.

Isis

Da Osiris var blevet dræbt af sin bror Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.

Ismar

Man kan læse om Ismar hos Saxo (8. bog).

Staves også: Ismer.

Istævon

Man kan læse om i Istævon hos Tacitus.

Isulf

Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog).

Latinsk form: Isulfus.

Itermon