Mytologisk register
En oversigt over mytologiske og sagnhistoriske figurer, begreber m.v. i Grundtvigs værker.
Balderus, latinsk navn for Balder
Hos Saxo er Balderus (eller Balder) blot en sagnkonge, der kappes med Hother om sagnkongedatteren Nannas gunst.
Læs mere
Staves også: Balder.
Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorri). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.
Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Frø, latinsk navn for Frej
Hos Saxo er Frø en halvgud og hersker i Sverige (Saxo, 1., 3., 6., 8. & 9. bog).
Læs mere
Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; bror til Freja.
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Nanna, latinsk navn for Nanna
Hos Saxo er Nanna en sagnkongedatter, som Balder og Hother strides om.
Læs mere
Nanna er den nordiske gud Balders elskede hustru, datter af Nef. Hun følger Balder på ligbålet, da han er død.
I Snorris Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.
Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.
Staves også: Nanne.
Othinus, latinsk navn for Odin
Othinus er hos Saxo blot en halvgud eller et menneske, en konge med særlige egenskaber for kogleri og bedrag. Han opholder sig bl. a. i Uppsala. Man kan læse om Othinus hos Saxo (1.-8. bog).
Læs mere
Staves også: Oden, Odin eller Othin.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Rode, latinsk navn for Odin
Rode er formentlig et tilnavn til Odin, som nævnes i Ingjaldskvadet (Saxo, 6. bog)
Læs mere
Staves også: Hraude eller Rotho.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Roster, latinsk navn for Odin
Roster er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som smed. Man kan læse om ham i 3. & 9. bog.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Wecha, latinsk navn for Odin
Wecha er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som terne. Man kan læse om hende i 3. bog.
Læs mere
Staves også: Vekka, Vekke, Vække eller Vætte.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Rolpho Krake, latinsk navn for Rolf Krake
Læs mere
Staves også: Roluo Krake.
Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives hos Saxo som idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed.
Rolf Krake kendes fra Snorris Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Hrolf (oldisl.), Rolf Krage eller Rolv.
Bo, latinsk navn for Vale
Hos Saxo er Bo et menneske eller en halvgud. Man kan læse om Bo hos Saxo (3. bog).
Læs mere
Staves også: Bous eller Bue.
Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder.
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Høtherus, latinsk navn for Høder
I Saxos fortælling (3. bog) om sagnkongen eller halvguden Balder og hans død er det den dansk-svenske sagnkonge Høder eller Høtherus, der uden Lokes mellemkomst dræber Balder.
Læs mere
Staves også: Hother, Hotherus eller Høder.
Høder er Odins blinde søn, der ved Lokes mellemkomst kommer til at skyde og dræbe sin bror, Balder, med en pil af mistelten.
Hos Saxo (2. & 3. bog) er Hoder/Høtherus en sagnkonge eller halvgud.
Staves også: Hoder, Hødur eller Høther.
Frigga, latinsk navn for Frigg
Hos Saxo er Frigg et menneske eller halvgud, der har tiltaget sig guddommelig status.
Læs mere
Staves også: Frigge.
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Friggs far hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Starcatherus, latinsk navn for Starkad
Læs mere
Starkad var en nordisk sagnhelt, kriger og skjald, som kendes fra Saxo og de islandske sagaer. Navnet betyder ‘den stærke’.
Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Staves også: Stærkodder.
Geruth, latinsk navn for Geirrød
Hos Saxo (8. bog) kan man læse, hvordan den danske sagnkonge Gorm besøger Geruth.
Læs mere
Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi.
Hos Snorri fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Angantir, latinsk navn for Angantyr
Læs mere
Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne. Han var far til Hervor og ejede sværdet Tyrfing.
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog).
Ollerus, latinsk navn for Ull
Hos Saxo er Ull (Ollerus) en slags præst, der tilkendes gudestatus under Odins navn (3. bog).
Læs mere
Staves også: Oller.
Ull er gud for jagt og idræt i den nordiske mytologi. Han er søn af Thors hustru Sif og er – som hun – smuk af ydre.
Ull kendes både fra Saxo (3. bog) og Snorris Edda.
Staves også: Oller, Uller eller Ullr.
Hilda, latinsk navn for Hild
Læs mere
Hild er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.
Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter.
Staves også: Hilde, Hildr eller Hildur.
Regnerus Lothbrog, latinsk navn for Regnar Lodbrog
Læs mere
Regnar Lodbrog var en dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Man kan fx læse om Regnar Lodbrog hos Saxo (9. bog) og i Regnar Lodbrogs saga.
Sit tilnavn får Regnar ifølge Saxo og sagaen pga. de lodne skindbukser, han er iført, da han besejrer en drage eller lindorm, som bevogter den svenske kongedatter Thora Borgarhjort.
Ingellus, latinsk navn for Ingjald
Læs mere
Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode Ejegod.
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin fars død.
Han har en søn af samme navn.
Staves også: Inge, Ingel, Ingeld eller Ingild.
Ericus Disertus, latinsk navn for Erik den Veltalende
Læs mere
Erik den Veltalende var i nordisk sagnhistorie en norsk sagnhelt fra Frode Fredegods tid. Navnet henviser til hans glimrende talegaver. En tid var Erik tjener hos den norske kong Gøthar. Siden blev han konge i Sverige.
Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog).
Staves også: Erik den Målspage, Erik Kæmpevækker (Grundtvig), Erik Ordkræng (Grundtvig) eller Erik Ylfing (Grundtvig).
Gormo, latinsk navn for Gorm
Læs mere
Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener.
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Hialmerus, latinsk navn for Hjalmar
Læs mere
Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg.
Ingeborg fik af sin far lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Aruaroddus, latinsk navn for Ørvar-Odd
Læs mere
Ørvar-Odd var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Hans navn betyder pilespids; og han havde tre magiske pile, der altid vendte tilbage til ham.
Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).
Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.
Sarus, latinsk navn for Sørle
Sarus var hersker over riget Sabir ifølge den gotiske sagnhistorie. Sarus optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Jordanes fortæller, hvordan Sarus og hans bror Ammius drog til goterkongen Ermanaric for at hævne deres halvsøster, Sunildas, grusomme død.
Læs mere
Staves også: Sar (Grundtvig) eller Sorlus.
Sørle var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun.
I eddadigtet Hamðismál (da. Sangen om Hamder) fortælles det, hvordan Jonakrs sønner, Hamder og Sørle, drager til goterkongen Jørmunrek (Ermanaric) for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død.
Staves også: Sörli.
Rafnus, latinsk navn for Ravn
Læs mere
Ravn var en norsk sagnkriger og spion.
Man kan læse om Ravn hos Saxo (5. bog).
Unguinus, latinsk navn for Yngve
Læs mere
Yngve var svensk sagnkonge og stamfader til kongeslægten Ynglingerne.
Staves også: Ungvin.
Herothus, latinsk navn for Herrød
Læs mere
Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han var far til Thora Borghjort, der blev gift med Regnar Lodbrog.
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Toki Iumensi prouincia ortus, latinsk navn for Palnatoke eller Toke
Hos Saxo kaldes høvdingen Toki (8. & 10. bog).
Læs mere
Palnatoke var en hedensk, dansk sagnhøvding, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristen middelalder.
Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand.
Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga.
På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en nu opgivet opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke.
Staves også: Palnetoke.
Amletus, latinsk navn for Amled
Læs mere
Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo.
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med Amleds mor. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin far ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Ofura, latinsk navn for Eyfura
Læs mere
Eyfura var en kongedatter fra Gardarige (nordisk sagnhistorie). Hun var gift med Arngrim, med hvem hun havde tolv sønner. Hun var datter af Svafrlami.
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Eivora, Eivør, Ofure eller Øfura.
Gæstiblindus, latinsk navn for Gest hin blinde
Læs mere
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Uffo, latinsk navn for Uffe hin Spage
Hos Saxo kaldes den danske sagnkongesøn Uffo.
Læs mere
Uffe hin Spage var en dansk sagnhelt og kongesøn. Tilnavnet henviser til hans foregivne vaghed, men kan også betyde forstandig.
Man kan læse om Uffe hin Spage hos Saxo (4. bog). Her er han søn af den danske sagnkonge Vermund.
Hos Saxo optræder Uffe som dum og dorsk, indtil Danmark er ved at bliver overtaget af sakserne. I en kamp på en ø i Ejderen, hvor Uffe efter aftale kæmper ene mand mod to saksere, lykkes det ham at overvinde begge, hvorefter truslen sydfra er afværget (4. bog).
Staves også: Uffe den Spage.
Hundingus, latinsk navn for Hunding
Læs mere
Hunding var en nordisk sagnkonge, som blev dræbt af Helge Hundingsbane. Hans efterkommere kaldes hundinger.
Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk.
Navnet betyder ‘søn af Hund’.
Huglecus, latinsk navn for Hygelak
Hos Saxo er Hygelak en dansk sagnkonge (4. bog).
Læs mere
Staves også: Huglek eller Huglet.
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.
Ursa, latinsk navn for Yrsa
Læs mere
Yrsa var en nordisk sagnfigur. Hun var gift med den svenske konge Adils og datter af den danske konge Helge, som senere også blev far til hendes søn Rolf.
Beretningen om Helge og Yrsa findes bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo (2. bog).
I Sangen om Bjovulf optræder Yrsa som datter af den danske sagnkonge Halvdan og gift med den svenske konge Onela. Der er en lakune i teksten netop på dette sted; pigenavnet er faldet ud og “elan” (akkusativ) er det eneste, der findes af mandens navn. Ægteskabet mellem Yrsa og Onela bygger således på en konjektur!
Staves også: Urse (Hunbjørnen).
Suanlogha, latinsk navn for Asløg
Hos Saxo kaldes Aslaug for Suanlogha (9. bog).
Læs mere
Staves også: Suanloga.
Asløg var i nordisk sagnhistorie datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild. For at skjule sin sande identitet levede hun en tid under dæknavnet Kraka.
Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.
Hun nævnes bl.a. i Snorris Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Staves også: Aslaug.
Grimilda, latinsk navn for Gudrun
I folkeviserne og hos Saxo (13. bog) optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Grimilda.
Læs mere
Staves også: Grimhild.
Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger.
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, mor til Svanhild og søster til Høgne.
Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Hatherus, latinsk navn for Hader
Læs mere
Hader var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel.
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn.
Staves også: Hather.
Alfus, latinsk navn for Alf
Læs mere
Alf var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alger og Signe.
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Sammen med sin bror Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Algerus, latinsk navn for Alger
Læs mere
Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alf og Signe.
Sammen med sin bror Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Aluilda, latinsk navn for Alvild
Læs mere
Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø.
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin far, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Bolwisus, latinsk navn for Bolvis
Læs mere
Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Borcarus, latinsk navn for Borkar
Læs mere
Borkar var en skånsk sagnhøvding.
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Gyritha, latinsk navn for Gyrid
Læs mere
Staves også: Guritha.
Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild.
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
Haco, latinsk navn for Hake
Læs mere
Staves også: Haki eller Hako.
Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Haco, latinsk navn for Hake
Læs mere
Staves også: Hako.
Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Haldanus Biargrammi, latinsk navn for Halfdan
Læs mere
Halfdan Bjerggram var en dansk sagnkonge.
Efter at deres far Harald var blevet dræbt af sin egen bror, kong Frode, blev Halfdan og hans bror Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres far og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Hamundus, latinsk navn for Håmund
Læs mere
Håmund var en norsk sagnkriger.
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Hamundus, latinsk navn for Håmund
Læs mere
Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund.
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Hano, latinsk navn for Hane
Læs mere
Hane var en fynsk sagnhøvding.
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Hithinus, latinsk navn for Hedin
Læs mere
Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild.
Hilds far, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Helwinus, latinsk navn for Helvin
Læs mere
Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Hildigisleus, latinsk navn for Hildegisl
Læs mere
Staves også: Hildegisleus.
Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist.
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
Høginus, latinsk navn for Hogne
Læs mere
Hogne var en jysk sagnkonge og far til valkyrien Hild.
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog).
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Hundingus, latinsk navn for Hunding
Læs mere
Hunding var en sjællandsk sagnhøvding.
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Otharus, latinsk navn for Othar
Læs mere
Othar Ebbesen var en sjællandsk sagnhelt og Sigrid Sigvaldsdatters bejler og senere ægtefælle.
Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.
Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.
Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.
Ostmarus, latinsk navn for Østmar
Læs mere
Østmar var en skånsk sagnhøvding.
Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Staves også: Ostmar.
Regnaldus, latinsk navn for Regnald
Læs mere
Regnald var en nordisk sagnhøvding.
Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othar Ebbesens hånd i et slag mod Sigvald.
Roricus, latinsk navn for Rørik
Læs mere
Rørik var en jysk sagnhøvding i nordisk sagnhistorie.
Rørik delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Staves også: Rorik.
Sygarus, latinsk navn for Siger
Læs mere
Staves også: Sigarus.
Siger var en sjællandsk sagnkonge. Han var far til Sigvald, Alf, Alger og Signe.
Man kan læse om Siger og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).
Staves også: Sifar eller Sigar.
Syualdus, latinsk navn for Sigvald
Læs mere
Sigvald var en sjællandsk sagnkonge. Han var bror til Alf, Alger og Signe.
Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Sigvald kan forveksles med sagnkrigeren Sigvald Ungvinsen.
Staves også: Syvald.
Syualdus, latinsk navn for Sigvald
Læs mere
Sigvald var en sjællandsk sagnkriger og høvding. Han var far til Siger og den blufærdige Sigrid.
Man kan læse om Sigvald og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).
Sagnkrigeren Sigvald kan forveksles med sagnkongen Sigvald Sigersøn.
Staves også: Syvald Huginsøn.
Syuardus, latinsk navn for Sigvard
Læs mere
Sigvard var konge i Götland i nordisk sagnhistorie. Han var far til Vemund, Østen og Alvild.
Saxo fortæller (7. bog), at Sigvard holdt datteren Alvild under streng bevogtning, bl.a. af en hugorm og en slange. Bejleren Alf Sigersøn formåede dog at overmande dyrene og komme ind til Alvild. Sigvard ville imidlertid ikke gifte datteren bort uden hendes samtykke. Under indflydelse af moderens modvilje afviste Alvild frieren og drog i stedet på sørøvertogt som skjoldmø.
Staves også: Sigvord.
Haco Fastuosus, latinsk navn for Hake
Læs mere
Hake var en norsk sagnkriger og høvding.
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Wemundus, latinsk navn for Vemund
Læs mere
Vemund var en svensk sagnkonge.
Han er nævnet hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Østens broder.
Ostenus, latinsk navn for Østen
Læs mere
Østen Sigvardsen var en svensk konge i nordisk sagnhistorie.
Han er nævnt hos Saxo (7. & 9. bog) som Alvilds og Vemunds broder.
Staves også: Eisten.
Hatherus, latinsk navn for Hader
Læs mere
Hader var en jysk sagnhøvding.
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
Bilvisus, latinsk navn for Bilvis
Læs mere
Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Ebbo, latinsk navn for Ebbe
Læs mere
Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars far.
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Gevarus, latinsk navn for Gevar
Læs mere
Gevar var en norsk sagnkonge.
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar far til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Gelderus, latinsk navn for Gelder
Læs mere
Gelder var en saksisk sagnkonge.
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Sunilda, latinsk navn for Svanhild
Læs mere
Staves også: Saniel.
Svanhild var en gøtisk kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var kendt for sin store skønhed og var datter af Sigurd Fafnersbane og Gudrun. Senere blev hun blev gift med Jørmunrek.
Svanhild omtales bl.a. i Snorris Edda, hvor Jørmunrek mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader derpå sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Svanhild er hos Saxo en dansk sagndronning (8. bog).
Staves også: Svanild.
Regnilda, latinsk navn for Ragnhild
Læs mere
Ragnhild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie, gift med den danske kong Hadding.
Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Staves også: Ragnild eller Regnild.
Lotherus, latinsk navn for Løder
Læs mere
Løder var en dansk sagnkonge, der kom til magten efter at have slået sin bror ihjel.
Løder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han blev far til den navnkundige kong Skjold.
Staves også: Loder, Lotter eller Lødur.
Rollerus, latinsk navn for Roller
Læs mere
Roller var en nordisk sagnhelt, søn af Kraka og bror til Erik den Veltalende.
Man kan læse om Roller hos Saxo (5. bog).
Wiggo, latinsk navn for Vøgg
Læs mere
Vøgg var en dansk sagnhelt. Han hævnede Rolf Krakes død ved at dræbe Hjarvard.
Efter drabet på Rolf Krake sparede Vøgg — i modsætning til Rolfs øvrige krigere — sit liv for senere at hævne hans død.
Man kan læse om Vøgg hos Saxo (2. bog).
Staves også: Viger eller Vigge.
Biarco Belliger, latinsk navn for Bødvar Bjarke
Læs mere
Bødvar Bjarke var en helt i den danske sagnkonge Rolf Krakes følge.
Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.
Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog).
I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’.
Staves også: Bodvar Bjarke eller Böðvar Bjarki.
Bous, latinsk navn for Bo
Læs mere
Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog).
Ammius, latinsk navn for Hamder
Ammius var bror til Sarus og halvbror til Sunildas ifølge den gotiske sagnhistorie. Den gotisk-romerske historiker Jordanes fortæller, hvordan Ammius og Sarus drager til goterkongen Ermanaric for at hævne Sunildas grusomme død.
Læs mere
Staves også: Amme (Grundtvig) eller Ammus.
Hamder var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun.
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Olo Uegetus, latinsk navn for Ole den Raske
Læs mere
Staves også: Olo Vegetus.
Ole den Raske var en dansk helt i nordisk sagnhistorie. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge.
Ole var søn af den norske sagnhelt Sigurd og optræder hos Saxo (7. & 8. bog).
Hos Snorri er Ole søn af Fridlev og omtales også i Ynglingesaga fra Heimskringla.
Staves også: Áli (oldisl.), Ole Bravkarl (Grundtvig), Ole den Frøkne eller Åle.
Bruno, latinsk navn for Brune
Læs mere
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun eller Bruno.
Thorkillus, latinsk navn for Thorkel
Læs mere
Thorkel Adelfar var en islandsk sagnhelt. Han drog på kong Gorms bud til Geirrøds gård, hvor der skulle være store skatte gemt.
Han optræder hos Saxo (8. bog).
Firsualini agri, latinsk navn for Fyresvold
Læs mere
Fyresvold er en dal syd for Uppsala, hvor den danske sagnkonge Rolf Krake under flugt spredte sit guld for at undslippe den svenske kong Adils og hans mænd, der standsede for at samle guldet op.
Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.
Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog)
Staves også: Firresvold, Fyrisvallarna, Fyrisvellir, Fyrissletterne, Fyrisvold eller Fýrisvöllu.
Brand Mica, latinsk navn for Brand Stump
Læs mere
Brand Stump var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget
Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog).
Staves også: Brand Billing eller Brand Brød-Smule (Grundtvig).
Fridleuus Celer, latinsk navn for Fridlev den Rappe
Læs mere
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske.
Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog).
Staves også: Friedlev hin Raske.
Frowinus, latinsk navn for Frøvin
Læs mere
Frøvin var en dansk sagnjarl og statholder i Slesvig.
Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog).
Staves også: Frovin.
Olauus, latinsk navn for Oluf Ingjalds søn
Læs mere
Oluf Ingjalds søn var en dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).
Staves også: Oluf Ingelsøn eller Ole.
Uagnhoftus, latinsk navn for Vagnhoved
Læs mere
Staves også: Uagnophtus eller Vagnophtus.
Vagnhoved var en nordisk jætte. Han var fosterfar til Hadding.
Staves også: Vagnhofth eller Vagnhöfði.
Haphlius, latinsk navn for Havle
Læs mere
Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding.
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafle eller Hafli.
Offotus, latinsk navn for Ofote
Læs mere
Ofote var en norsk jætte.
Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog).
Rathbarthus, latinsk navn for Rådbard
Læs mere
Rådbard var en sagnkonge i Gardarige og Ød den Dybsindiges anden ægtemand.
Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Radbarth eller Radbert.
Roricus Slyngebond, latinsk navn for Rørik Slyngebånd
Læs mere
Rørik Slyngebånd var en dansk sagnkonge, søn af Høder.
Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. & 4. bog).
Staves også: Rorik.
Throndar Nasutus, latinsk navn for Thrond med Næsen
Læs mere
Thrond med Næsen var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Thrond med Næsen hos Saxo (8. bog).
Staves også: Thrand med Næsen.
Herlewar, latinsk navn for Herlev
Læs mere
Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Belgi, latinsk navn for Belge
Læs mere
Staves også: Belgus.
Belge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Bele eller Helge (Grundtvig).
Hetha, latinsk navn for Hede
Læs mere
Hede var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø og dronning i Hedeby. Hun kæmpede i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Hede var desuden den dronning, som Hedeby skal være opkaldt efter.
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd eller Hæd.
Ubbo Fresicus, latinsk navn for Ubbe
Læs mere
Ubbe Friser var en frisisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Ubbe Friser i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Ary, latinsk navn for Are den Enøjede
Læs mere
Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Orm Britannicus, latinsk navn for Orm
Læs mere
Staves også: Orm Anglicus.
Orm Brite var en engelsk sagnkonge og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.
Hythin Gracilis, latinsk navn for Hiden den Smækre
Læs mere
Hiden den Smækre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde, Hedin Smækkre eller Hythin Spinkel.
Høsathul, latinsk navn for Øsadel
Læs mere
Øsadel var i nordisk sagnhistorie en norsk bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Eisedull, Ejsaddel, Høsedull eller Høse hin Dulle.
Gandal Senex, latinsk navn for Gandalf den Gamle
Læs mere
Gandalf den Gamle var en konge eller kriger i nordisk sagnhistorie. Alfgeir var ifølge Snorri far til Gandalf den Gamle.
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.
Staves også: Gandal Gamle.
Ruthar Rawi, latinsk navn for Rut den Rådvilde
Læs mere
Rut den Rådvilde var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Rut den Rådvilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Ruthar Rawi”).
Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Hrut og Hravi.
Staves også: Hrut (Grundtvig) eller Hravi (Grundtvig).
Ericus Fabulator, latinsk navn for Saga-Erik
Læs mere
Staves også: Ericus Fibulator.
Saga-Erik var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Erik Bradse eller Sokne-Erik.
Enar Protuberans, latinsk navn for Enar
Læs mere
Enar Skage var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Einer Vindhas, Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Ahgi, latinsk navn for Agge
Læs mere
Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Eyil Luscus, latinsk navn for Egil Skeløje
Læs mere
Egil Skeløje var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi eller Eigil hin Skeeler.
Styr Robustus, latinsk navn for Styr den Stærke
Læs mere
Styr den Stærke var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Styr hin Stærke.
Rolf Uxorius, latinsk navn for Rolf Kvindekær
Læs mere
Rolf Kvindekær var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Lefle-Rolf, Hrolfr Qvensami eller Rolf Ukydske.
Dal Corpulentus, latinsk navn for Dal den Digre
Læs mere
Dal den Digre var i nordisk sagnhistorie en vendisk fyrste og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Dal eller Dag hin Digre.
Keclu-Karll, latinsk navn for Kævle-Karl
Læs mere
Kævle-Karl var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.
Gummi e Gyslamarchia, latinsk navn for Gumme
Læs mere
Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Frosty Crucibulum, latinsk navn for Froste Tranlampe
Læs mere
Staves også: Frosti Crucibulum.
Froste Tranlampe var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Froste Lampe, Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Alf Elatus, latinsk navn for Alf den Overmodige
Læs mere
Alf den Overmodige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alf Storsnude.
Thorlev Pertinax, latinsk navn for Thorleif den Ihærdige
Læs mere
Thorleif den Ihærdige var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Thorleif den Ihærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Thorleif Trodsig.
Alricus, latinsk navn for Alrik
Læs mere
Staves også: Elricus.
Alrik var en svensk sagnkonge.
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Duc Sclauicus, latinsk navn for Duk Vender
Læs mere
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Borghy, latinsk navn for Borge
Læs mere
Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Barri, latinsk navn for Barre
Læs mere
Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Harthgrepa, latinsk navn for Hardgrep
Læs mere
Hardgrep var en jættekvinde, datter af Vagnhoved.
Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hardgrippe eller Hargreipð.
Agnerus Ingelli filius, latinsk navn for Agner Ingjaldsøn
Læs mere
Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger.
Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).
Staves også: Agner Ingelsøn.
Røricus Bøki natus, latinsk navn for Rørik
Læs mere
Rørik var en dansk sagnkonge, der foretrak at puge kostbarheder sammen frem for at aflønne krigere. Han var søn af Bøge.
Røriks oldislandske tilnavn ‘hnöggvandbaugi’ betyder ‘påholdende med ringe’.
Man kan læse om Rørik hos Saxo (2. bog).
Ruta, latinsk navn for Rut
Læs mere
Rut var søster til den danske sagnkonge Rolf Krake.
Man kan læse om Rut hos Saxo (2. bog).
Staves også: Rude.
Scottus, latinsk navn for Skotte
Læs mere
Skotte var en sagnjarl, gift med Ulvild, søster til den danske sagnkonge Frode. Han har ifølge overleveringen givet navn til Skotland.
Man kan læse om Skotte hos Saxo (2. bog).
Frogertha, latinsk navn for Frøgerd
Læs mere
Frøgerd var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter. Hun var Fridlevs brud.
Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).
Staves også: Frogerte eller Frøgertha.
Horwendillus, latinsk navn for Ørvendel
Læs mere
Staves også: Horwendillianus.
Ørvendel var en dansk sagnkonge.
Man kan læse om ham hos Saxo (3. & 4. bog).
Staves også: Horvendel eller Hor-Vendel.
Collerus, latinsk navn for Koller
Læs mere
Koller var en norsk sagnkonge.
Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog).
Gerutha, latinsk navn for Gerud
Læs mere
Gerud var en dansk sagndronning, der var gift med Horvendel og mor til Amled.
Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).
Staves også: Gerthelil eller Gertrud.
Folco, latinsk navn for Folke
Læs mere
Folke var en dansk sagnhelt.
Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Staves også: Følke.
Keto, latinsk navn for Kede
Læs mere
Kede var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin.
Man kan læse om Kede hos Saxo (4. bog).
Staves også: Kette.
Wigo, latinsk navn for Vige
Læs mere
Vige var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin.
Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Staves også: Vig eller Vigge.
Suanhuita, latinsk navn for Svanhvide
Læs mere
Svanhvide var en nordisk valkyrie, datter af sagnkongen Hadding.
Man kan læse om Svanhvide hos Saxo (2. bog).
Hadingus, latinsk navn for Hadding
Læs mere
Staves også: Hadingianus.
Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt.
Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).
Staves også: Hading.
Tranno, latinsk navn for Tranne
Læs mere
Tranne var en russisk sagnfyrste.
Man kan læse om Tranne hos Saxo (2. bog).
Staves også: Trane.
Guthruna, latinsk navn for Gudrun
Læs mere
Gudrun var en troldkvinde i den nordiske sagnhistorie. Hun var mor til to sønner, der ved hjælp af trolddom slog Jarmerik.
Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog).
Huytingus, latinsk navn for Hviding
Hos Saxo kaldes sværdet Huytingus (7. bog).
Læs mere
Hviding var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan.
Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hvidting eller Høding.
Keruillus, latinsk navn for Kervil
Læs mere
Kervil var en irsk sagnkonge.
Man kan læse om Kervil hos Saxo (5. bog).
Staves også: Keroil.
Løgthi, latinsk navn for Løgde
Læs mere
Løgde var navnet på et berømt sværd, som tilhørte Ole den Raske. Man kan læse om Løgde hos Saxo (7. bog).
Staves også: Lygte.
Løui, latinsk navn for Løv
Læs mere
Løv var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkriger Bjarke.
Man kan læse om Løgde hos Saxo (2. bog).
Staves også: Løve.
Lyusingus, latinsk navn for Lysing
Læs mere
Lysing var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan.
Man kan læse om Lysing hos Saxo (7. bog).
Melbricus, latinsk navn for Melbrik
Hos Saxo kaldes skotten Melbricus (2. bog).
Læs mere
Melbrik var en skotsk sagnjarl.
Man kan læse om Melbrik hos Saxo (2. bog).
Melbricus, latinsk navn for Melbrik
Hos Saxo kaldes ireren Melbricus (9. bog).
Læs mere
Melbrik var i nordisk sagnhistorie en irsk konge, der blev dræbt af Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Melbrik hos Saxo (9. bog).
Staves også: Melbrikt.
Porenuthius, latinsk navn for Porenut
Hos Saxo kaldes den rygiske gud for Porenuthius (14. bog).
Læs mere
Porenut er en rygisk gud.
Man kan læse om Porenut hos Saxo (14. bog).
Poreuithus, latinsk navn for Porevit
Hos Saxo kaldes den rygiske gud for Poreuithus (14. bog).
Læs mere
Porevit er en rygisk gud.
Man kan læse om Porevit hos Saxo (14. bog).
Rusila, latinsk navn for Rusla
Hos Saxo kaldes den norske skjoldmø Rusila.
Læs mere
Staves også: Rusla.
Rusla var en norsk skjoldmø, tilhørende den danske sagnhistorie.
Man kan læse om Rusla hos Saxo (4., 7. & 8. bog).
Sela, latinsk navn for Sæla
Hos Saxo kaldes den norske skjoldmø Sela (3. bog).
Læs mere
Sæla var en skjoldmø, søster til den norske sagnkonge Koller.
Man kan læse om Sæla hos Saxo (3. bog).
Staves også: Selle eller Sella.
Syuardus, latinsk navn for Sigvard
Hos Saxo kaldes den svenske sagnkonge Syuardus (6. & 7. bog).
Læs mere
Sigvard var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Halfdan.
Man kan læse om Sigvard hos Saxo (6. & 7. bog).
Staves også: Sivord (Grundtvig).
Scrøter, latinsk navn for Skrøter
Hos Saxo kaldes skibet Scrøter (5. bog).
Læs mere
Skrøter var navnet på den nordiske sagnhelt Erik den Veltalendes skib.
Man kan læse om Skrøter hos Saxo (5. bog)
Staves også: Skroter.
Snyrtir, latinsk navn for Snirtir
Hos Saxo kaldes sværdet Snyrtir (2. bog).
Læs mere
Snirtir var navnet på den danske sagnhelt Bjarkes sværd.
Man kan læse om Snirtir hos Saxo (2. bog)
Staves også: Snitteren.
Sticla, latinsk navn for Stikla
Hos Saxo kaldes den norske skjoldmø Sticla (5. & 7. bog).
Læs mere
Stikla var en norsk skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun optræder i sagnkredsen om Frode Fredegod.
Man kan læse om Stikla hos Saxo (5. & 7. bog).
Sturbiornus, latinsk navn for Styrbjørn
Hos Saxo kaldes høvdingen Sturbiornus (10. bog).
Læs mere
Staves også: Styrbiornus.
Styrbjørn var en svensk stormand af kongelig æt. Han var høvding på Jomsborg.
Man kan læse om Styrbjørn hos Saxo (10. bog).
Uluo, latinsk navn for Ulf ()
Hos Saxo kaldes hirdmanden Uluo (14. bog).
Læs mere
Ulf var Svend Grathes hirdmand.
Man kan læse om Ulf hos Saxo (14. bog).
Uluilda, latinsk navn for Ulvild
Hos Saxo kaldes Haddings datter for Uluilda (1. & 2. bog).
Læs mere
Ulvild var datter af den danske sagnkonge Hadding, som hun forrådte.
Man kan læse om Ulvild hos Saxo (1. & 2. bog).
Staves også: Ulvilda eller Ulvilde.
Wicarus, latinsk navn for Vikar
Hos Saxo kaldes sagnkongen for Wicarus (6. bog).
Læs mere
Vikar var en norsk sagnkonge. Vikar optræder i personkredsen omkring den jordiske Odin.
Man kan læse om Vikar hos Saxo (6. bog).
Withsercus, latinsk navn for Hvidsærk
Hos Saxo kaldes Lodbrog-sønnen for Withsercus (9. bog).
Læs mere
Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog og blev siden en russisk sagnfyrste.
Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog).
Staves også: Vitserk.
Refo, latinsk navn for Ræv
Hos Saxo kaldes krigeren for Refo (8. bog).
Læs mere
Ræv var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger, der drog til kong Gøtrik for at udfordre dennes gavmildhed.
Man kan læse om ham hos Saxo (8. bog).
Røtho, latinsk navn for Røde
Hos Saxo kaldes Røde for Røtho (7. bog).
Læs mere
Røde var en russisk kriger i nordisk sagnhistorie. Røde optræder samtidig med den norske sagnkonge Regnald.
Man kan læse om Røde hos Saxo (7. bog).
Staves også: Rødd.
Haldanus, latinsk navn for Halfdan
Hos Saxo kaldes kongen for Haldanus (6. bog).
Læs mere
Halfdan var en svensk sagnkonge, søn af Erik den Veltalende.
Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog)
aureo ponte, latinsk navn for Guldbro
Læs mere
Guldbro er i sagnhistorien navnet på en bro af guld mellem menneskenes og uhyrernes (jætternes) verden.
Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene.
Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Haraldus, latinsk navn for Harald
Læs mere
Harald var en gravrøver i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog).
Henricus, latinsk navn for Henrik
Læs mere
Staves også: Henricianus.
Henrik var en sagnkonge i Sachsen.
Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).
Lokerus, latinsk navn for Loker
Læs mere
Loker var en sagnhøvding over kurerne (kureterne).
Man kan læse om Loker hos Saxo (1. bog).
Asmundus, latinsk navn for Asmund
Læs mere
Asmund var en norsk sagnkongesøn.
Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog).
Henricus, latinsk navn for Henrik
Læs mere
Henrik var en norsk sagnkongesøn, der døde før sin far, Asmund.
Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).
Staves også: Harek.
Gunnilda, latinsk navn for Gunhild
Læs mere
Gunhild var en svensk sagndronning, gift med Asmund. Efter hans død begik hun selvmord.
Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog).
Staves også: Gunnild.
Uffo, latinsk navn for Uffe
Læs mere
Uffe var søn af den svenske sagnkonge Asmund.
Man kan læse om Uffe hos Saxo (1. bog).
Staves også: Ubbe.
Hundingus, latinsk navn for Hunding
Læs mere
Hunding var en nordisk sagnkriger.
Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog).
Syfridus, latinsk navn for Siegfried
Læs mere
Siegfried var en sagnhertug i Sachsen.
Man kan læse om Siegfried hos Saxo (1. bog).
Staves også: Sigfred.
Tosto Facinorosus, latinsk navn for Toste
Læs mere
Toste Slyngel var en jysk sagnhøvding.
Man kan læse om Toste hos Saxo (1. bog).
Thorkillus, latinsk navn for Thorkil
Læs mere
Thorkil var en af sagnkongen Frode den Førstes hirdmænd.
Man kan læse om Thorkil hos Saxo (2. bog).
Haquinus, latinsk navn for Håkon
Læs mere
Håkon var en nordisk sagnkriger.
Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog).
Scato, latinsk navn for Skate
Læs mere
Skate var høvding i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog).
Thorø insula, latinsk navn for Thurø
Læs mere
Thurø var hjemsted for sagnfiguren Thora, Helges elskerinde (eller voldtægtsoffer).
Man kan læse om Thurø hos Saxo (2. bog).
Syricus, latinsk navn for Sirik
Læs mere
Sirik var en saksisk sagnkonge.
Man kan læse om Sirik hos Saxo (2. bog).
Ubbo, latinsk navn for Ubbe
Læs mere
Ubbe var en dansk sagnkriger.
Man kan læse om Ubbe hos Saxo (3. bog).
Frotho Uegetus, latinsk navn for Frode den Raske
Læs mere
Frode var en dansk sagnkonge, far til Dan.
Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog).
Staves også: Frode Bravkarl.
Frogerus, latinsk navn for Frøger
Læs mere
Frøger var en norsk sagnkonge.
Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog).
Staves også: Froger.
Aggo, latinsk navn for Agge
Læs mere
Agge var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere.
Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog).
Colo, latinsk navn for Kole
Læs mere
Kole var stedfar til den danske sagnkonge Frode Fredegod.
Kole var gift med Gøtvar og far til tre sønner.
Man kan læse om Kole hos Saxo (5. bog).
Staves også: Koll.
Craca, latinsk navn for Kraka
Læs mere
Kraka var stedmor til den norske sagnhelt Erik den Veltalende.
Man kan læse om Kraka hos Saxo (5. bog). Hun kan forveksles med Regnar Lodbrogs hustru af sammen navn.
Aluilda, latinsk navn for Alvild
Læs mere
Alvild var datter af sagnkongen Gøthar og gift med Frode Fredegod. Hun kan forveksles med kong Skjolds hustru af samme navn.
Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog).
Scatus, latinsk navn for Skate
Læs mere
Skate var en tysk sagnhøvding.
Man kan læse om Skate hos Saxo (1. bog).
Sumblus, latinsk navn for Sumle
Læs mere
Sumle var en finsk sagnkonge.
Man kan læse om Sumle hos Saxo (1. bog).
Thorilda, latinsk navn for Thorild
Læs mere
Thorild var en svensk sagndronning, gift med Hunding.
Man kan læse om Thorild hos Saxo (2. bog).
Regnerus, latinsk navn for Regner
Læs mere
Regner var en svensk sagnkonge. Han var blandt andet far til Erik den Veltalende.
Man kan læse om Regner hos Saxo (2. bog).
Scalcus, latinsk navn for Skalk
Læs mere
Skalk var en vendisk sagnkonge.
Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).
Hothbrodus, latinsk navn for Hodbrod
Læs mere
Staves også: Hodbroddus.
Hodbrod var en svensk sagnkonge.
Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog).
Geuarus, latinsk navn for Gevar
Læs mere
Gevar var plejefar til den svenske sagnkonge Høder, som var bror til kong Adils.
Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog).
Staves også: Geuar.
Gunno, latinsk navn for Gunne
Læs mere
Gunne var den nordiske sagnkonge Gevars statholder og drabsmand.
Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog).
Herlecus, latinsk navn for Herlek
Læs mere
Herlek var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar.
Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog).
Staves også: Herlet (Grundtvig).
Gericus, latinsk navn for Gerik
Læs mere
Gerik var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar.
Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog).
Westmarus, latinsk navn for Vestmar
Læs mere
Vestmar var plejefar til den danske sagnkonge Frode Fredegod.
Vestmar var far til 12 sønner, hvoraf tre alle hed Grep, eftersom de var trillinger.
Man kan læse om Vestmar hos Saxo (5. bog).
Gunuara Speciosa, latinsk navn for Gunver
Læs mere
Staves også: Gunware.
Gunver den Smukke var en dansk sagnkongedatter, søster til Frode Fredegod.
Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog).
Staves også: Gunvor eller Gunvor hin Venne.
Hannunda, latinsk navn for Hanunde
Læs mere
Staves også: Hanunda.
Hanunde var en hunnisk sagnkongedatter, gift med Frode Fredegod.
Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog).
Oddo, latinsk navn for Odd
Læs mere
Staves også: Hoddo.
Odd var en af sagnkongen Frode Fredegods krigere og nært beslægtet med ham.
Man kan læse om Odd hos Saxo (5. bog).
Gøtarus, latinsk navn for Gøtar
Læs mere
Gøtar var en norsk sagnkonge.
Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog).
Staves også: Gøthar.
Olimarus, latinsk navn for Olimar
Læs mere
Olimar var en russisk sagnkonge.
Man kan læse om Olimar hos Saxo (5. bog).
Øneuus, latinsk navn for Ønef
Læs mere
Ønef var en nordisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Man kan læse om Ønef hos Saxo (5. & 7. bog).
Staves også: Onef.
Glomerus, latinsk navn for Glomer
Læs mere
Glomer var en nordisk sagnkriger.
Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog).
Arthorius, latinsk navn for Arnthor
Læs mere
Arnthor var en norsk sagnkonge.
Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog).
Thorias Longus, latinsk navn for Thore
Læs mere
Thore var en sagnkonge over Jämtland.
Man kan læse om Thore hos Saxo (5. bog).
Reuillus, latinsk navn for Revel
Læs mere
Revel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Man kan læse om Revel hos Saxo (5. bog).
Staves også: Revil.
Dimarus, latinsk navn for Dimar
Læs mere
Dimar var en sagnkonge i Jämtland, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog).
Dagus, latinsk navn for Dag
Læs mere
Dag var en russisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog).
Hithinsø, latinsk navn for Hidensø
Læs mere
Staves også: Hythini insula.
Hidensø var en ø ved Rügen.
Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.).
Staves også: Hedinsøe eller Hiddensee.
Biorno, latinsk navn for Bjørn
Læs mere
Bjørn var en norsk sagnhøvding.
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog).
Thengillus Procerus, latinsk navn for Thengil
Læs mere
Thengil den Høje var i nordisk sagnhistorie en konge i Finmarken. Han kæmpede på den svenske kong Rings side i Bråvallaslaget.
Man kan læse om Thengil hos Saxo (5. & 8. bog).
Staves også: Thengel.
Biarbi, latinsk navn for Bjarbe
Læs mere
Bjarbe var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog).
Staves også: Bjarre.
Brodder, latinsk navn for Brod
Læs mere
Brod var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog).
Staves også: Brodd.
Hiarrandi, latinsk navn for Hjarrande
Læs mere
Hjarrande var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog).
Tiruingar, latinsk navn for Tyrving
Læs mere
Tyrving var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Tyrving hos Saxo (5. bog).
Staves også: Tirfing.
Tander, latinsk navn for Tand
Læs mere
Tand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Tand hos Saxo (5. bog).
Hiorthuar, latinsk navn for Hjortvar
Læs mere
Hjortvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog).
Hiarthwar, latinsk navn for Hjartvar
Læs mere
Hjartvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog).
Bildus, latinsk navn for Bild
Læs mere
Bild var en norsk sagnkriger.
Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog).
Broddo, latinsk navn for Brod
Læs mere
Brod var en norsk sagnkriger.
Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog).
Huyrwillus, latinsk navn for Hvirvel
Læs mere
Staves også: Huiruillus.
Hvirvel var en høvding i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog).
Staves også: Hvirvil.
Gunholmus, latinsk navn for Gunnolm
Læs mere
Gunnolm var en norsk sagnkriger.
Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog).
Staves også: Gunholm.
Bessus, latinsk navn for Besse
Læs mere
Besse var en nordisk sagnfigur, ven med Gram.
Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog).
Uespasius, latinsk navn for Vespasius
Læs mere
Vespasius var en sagnhøvding i den russiske by Paltiska.
Man kan læse om Vespasius hos Saxo (2. bog).
Handwanus, latinsk navn for Handvan
Læs mere
Staves også: Anduanus.
Handvan var en sagnkonge i byen Dynaborg.
Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog).
Thoraldus, latinsk navn for Thorald
Læs mere
Thorald var en svensk sagnkongesøn.
Man kan læse om Thorald hos Saxo (2. bog).
Staves også: Thorvald.
Uittho, latinsk navn for Vitthe
Læs mere
Vitthe var en frisisk sagnkriger.
Man kan læse om Vitthe hos Saxo (2. bog).
Staves også: Vitte.
Dalemannus, latinsk navn for Dalemand
Læs mere
Dalemand var en sagnkommandant i London.
Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog).
Staves også: Dalmand.
Hesce, latinsk navn for Eske
Læs mere
Eske var en dansk sagnjarl.
Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog).
Staves også: Heske.
Eyr, latinsk navn for Eir
Læs mere
Eir var en dansk sagnjarl.
Man kan læse om Eir hos Saxo (2. bog).
Lerus, latinsk navn for Ler
Læs mere
Ler var en dansk sagnjarl.
Man kan læse om Ler hos Saxo (2. & 8. bog).
Staves også: Hler.
Skalc Scanicus, latinsk navn for Skalk
Læs mere
Staves også: Scalkus.
Skalk Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Skalk Skåning hos Saxo (5. & 8. bog).
Skalcus, latinsk navn for Skalk
Læs mere
Skalk var den danske sagnhelt Bjarkes kammersvend.
Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).
Cuso, latinsk navn for Kuse
Læs mere
Kuse var en finsk sagnkonge.
Man kan læse om Kuse hos Saxo (3. bog).
Uiglecus, latinsk navn for Viglek
Læs mere
Viglek var en dansk sagnkonge.
Man kan læse om Viglek hos Saxo (4. bog).
Staves også: Viglet.
Hermuthruda, latinsk navn for Hermuthrud
Læs mere
Hermuthrud var en kløgtig og selvbevidst skotsk sagndronning, som optræder i forbindelse med Amled.
Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog).
Staves også: Hærm-Drude.
Hømothus, latinsk navn for Ømod
Læs mere
Staves også: Homothus.
Ømod var en svensk sagnhøvding.
Man kan læse om Ømod hos Saxo (4. bog).
Staves også: Hømod.
Høgrimus, latinsk navn for Øgrim
Læs mere
Øgrim var en svensk sagnhøvding. Han optræder, kort tid efter at Uffe hin Spages søn Dan regerede.
Man kan læse om Øgrim hos Saxo (4. bog).
Staves også: Høgrin.
Sic(h)trugus, latinsk navn for Sigtryg
Læs mere
Sigtryg var en svensk sagnkonge.
Man kan læse om Sigtryg hos Saxo (1. bog).
Duna urbs, latinsk navn for Dynaborg
Læs mere
Dynaborg var en sagnhistorisk by i Østersøregionen.
Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog).
Staves også: Dunaborg.
Suarinus, latinsk navn for Svarin
Læs mere
Svarin var en sagnjarl i Götaland.
Man kan læse om Svarin hos Saxo (1. bog).
Grytha, latinsk navn for Grida
Læs mere
Grida var en tyskfødt sagndronning, gift med kong Dan.
Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog).
Staves også: Grythe.
Liserus, latinsk navn for Liser
Læs mere
Liser var en dansk sagnhøvding og sørøver.
Man kan læse om Liser hos Saxo (1. bog).
Thuningus, latinsk navn for Thuning
Læs mere
Thuning var en svensk sagnkriger, Haddings fjende.
Man kan læse om Thuning hos Saxo (1. bog).
Staves også: Tønning.
Collo, latinsk navn for Kolle
Læs mere
Kolle var en sagnhøvding og lejesoldat.
Man kan læse om Kolle hos Saxo (1. bog).
Bracus, latinsk navn for Brak
Læs mere
Brak var stedfar til den norske sagnhelt Erik den Veltalende (Erik Ordkræng).
Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog).
Aluo, latinsk navn for Alf
Læs mere
Alf var søn af den danske sagnkonge Frode Fredegod og bror til Øfura.
Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).
Rostiophus, latinsk navn for Rosthiuf
Læs mere
Rosthiuf var en finsk spåmand, tilhørende den danske sagnhistorie.
Man kan læse om Rosthiuf hos Saxo (3. bog).
Fanningus, latinsk navn for Fanning
Læs mere
Fanning var en norsk sagnkriger.
Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog).
Bugo, latinsk navn for Buge
Læs mere
Buge var norsk sagnkriger.
Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog).
Staves også: Bugge.
Fyn, latinsk navn for Finn
Læs mere
Finn var norsk sagnkriger.
Man kan læse om Finn hos Saxo (4. bog).
Isulfus, latinsk navn for Isulf
Læs mere
Isulf var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere.
Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog).
Frothonis petra, latinsk navn for Frodes vejkryds (i Jylland)
Læs mere
Den danske sagnkonge Frode Fredegod opsatte en guldring i et vejkryds for at prøve de forbipasserendes ærlighed.
Man kan læse om Frodes vejkryds hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.
Mithothyn, latinsk navn for Mid-Odin
Læs mere
Mid-Odin var menneskets eller halvgudens Odins afløser. Han var ligeledes trolddomskyndig.
Man kan læse om Mid-Odin hos Saxo (1. bog).
Staves også: Med-Odin.
Glumerus, latinsk navn for Glum
Læs mere
Glum var den nordiske sagnkonge Haddings skatmester.
Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog).
Dorno, latinsk navn for Dorne
Læs mere
Dorne var en sagnkonge i Kurland på Haddings tid.
Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog).
Staves også: Daarne.
Gerwendillus, latinsk navn for Gervendel
Læs mere
Gervendel var en jysk sagnjarl på Amleds tid.
Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog).
Fiallerus, latinsk navn for Fjallar
Læs mere
Fjallar var en skånsk sagnjarl på Amleds tid.
Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog).
Meuillus, latinsk navn for Mævel
Læs mere
Mævel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Man kan læse om Mævel hos Saxo (5. bog).
Staves også: Mevil.
Gunthiouus, latinsk navn for Gunthjov
Læs mere
Gunthjov var en sagnkonge i Värmland på Frode Fredegods tid.
Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog).
Agnerus, latinsk navn for Agner
Læs mere
Agner var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog).
Biorno, latinsk navn for Bjørn
Læs mere
Bjørn var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, far til Styrbjørn og Gyrid.
Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand.
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog).
Daxon, latinsk navn for Daxon
Læs mere
Daxon var ifølge nordisk sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). Han var søn af kong Dian.
Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog).
Dian, latinsk navn for Dian
Læs mere
Dian var ifølge den nordiske sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland).
Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).
Dunwatus, latinsk navn for Dunvat
Læs mere
Staves også: Dunuatus.
Dunvat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog).
Staves også: Dunvard.
Ericus, latinsk navn for Erik
Læs mere
Erik var en mindre, dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog).
Ericus uentosus pilleus, latinsk navn for Erik Vejrhat
Læs mere
Erik Vejrhat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog).
Staves også: Erik Vederhat eller Erik Vejrhane.
Hesbernus, latinsk navn for Esbern
Læs mere
Esbern var ifølge den nordiske sagnhistorie Ragnar Lodbrogs svigerfar, bedstefar til Regnars søn Ubbe.
Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog).
Fridleuus, latinsk navn for Fridlev
Læs mere
Fridlev var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Regnar Lodbrog og skjoldmøen Ladgerd.
Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog).
Gormo Anglicus, latinsk navn for Gorm den Engelske
Læs mere
Gorm den Engelske var en sagnkonge over dele af England. Han var ifølge Saxo søn af Frode og barnebarn til Knud.
Gorm den Engelske optræder samtidig med den historiske Knud 3. Hardeknud.
Man kan læse om Gorm den Engelske hos Saxo (9. bog).
Hama, latinsk navn for Hame
Læs mere
Staves også: Hamo.
Hame var en engelsk konge i den nordiske sagnhistorie.
Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog).
Hemmingus, latinsk navn for Hemming
Læs mere
Hemming var en dansk sagnkonge. Han levede samtidig med den tyske kejser Ludvig 1. den Fromme.
Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog).
Karlhofthus, latinsk navn for Karlhøfde
Læs mere
Karlhøfde var en kriger i den nordiske sagnhistorie.
Karlhøfde optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand.
Man kan læse om Karlhøfde hos Saxo (10. bog).
Keltherus, latinsk navn for Kelther
Læs mere
Kelther var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie.
Kelther optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Kelther hos Saxo (9. bog).
Matullus, latinsk navn for Matul
Læs mere
Matul var en finsk konge i den nordiske sagnhistorie.
Matul optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Matul hos Saxo (9. bog).
Staves også: Matull.
Olauus, latinsk navn for Oluf
Læs mere
Oluf var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han var søn af Gøtrik.
Man kan læse om Oluf hos Saxo (9. bog).
Staves også: Ole.
Regnaldus, latinsk navn for Regnald
Læs mere
Regnald var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Regnald hos Saxo (9. bog).
Rugiauithus, latinsk navn for Rygevit
Læs mere
Rygevit var en rygisk gud i den nordiske sagnhistorie.
Rygevit optræder samtidig med Valdemar Sejr .
Man kan læse om Rygevit hos Saxo (14. bog).
Staves også: .
Rathbarthus, latinsk navn for Rådbard
Læs mere
Rådbard var en af Regnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Rådbard hos Saxo (9. bog).
Staves også: Radbard.
Siuardus, latinsk navn for Sigurd
Læs mere
Sigurd var en norsk sagnkonge.
Sigurd optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Sigurd hos Saxo (9. bog).
Siuardus, latinsk navn for Sigvard
Læs mere
Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Sigvard optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrogs sønner.
Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog).
Staves også: Sigvord.
Scarthus, latinsk navn for Skarde
Læs mere
Skarde var en svensk sagnkriger.
Skarde optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Skarde hos Saxo (9. bog).
Staves også: Skarodd.
Thorkillus, latinsk navn for Thorkil
Læs mere
Thorkil var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie.
Thorkil optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Thorkil hos Saxo (9. bog).
Staves også: Torkel.
Ubbo, latinsk navn for Ubbe
Læs mere
Ubbe var ifølge nordisk sagnhistorie en af Regnar Lodbrogs sønner og dansk vikingehøvding.
Man kan læse om Ubbe hos Saxo (9. bog).
Ulff, latinsk navn for Ulf
Læs mere
Ulf var en jomsviking i den nordiske sagnhistorie.
Ulf optræder samtidig med Harald Blåtand.
Man kan læse om Ulf hos Saxo (10. bog).
Staves også: Ulv.
Gutthormus, latinsk navn for Guttorm
Læs mere
Guttorm var en dansk sagnkonge, søn af Gram og bror til Hadding.
Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).
Gutthormus, latinsk navn for Guttorm
Læs mere
Guttorm var gift med Ulvild, datter af den danske sagnkonge Hadding.
Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).
Hellespontus, latinsk navn for Svend Vonved
Læs mere
Staves også: Hellespontici eller Hellesponticus.
Svend Vonved var en ung mand, som ifølge folkevisen af samme navn (DgF 42) drog ud i verden for at stride med kæmper og hævne sin fars banemand, og som endte med at slå sin egen mor ihjel.
Ubbo, latinsk navn for Ubbe
Læs mere
Ubbe var en dansk sagnjarl, gift med Ulvild, datter af Hadding. Han var bror til Svanhvide.
Man kan læse om Ubbe hos Saxo (2. bog).
Scatus, latinsk navn for Skate
Læs mere
Skate var en dansk sagnkonge, søn af Frode den Første.
Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog).
Waltharius, latinsk navn for Walter
Læs mere
Walter var en helt fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Hildegund stjal han rigdomme fra hunnerkongen Attila.
Man kan læse om Walter i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen.
Staves også: Valder eller Waldere.
Wasce, latinsk navn for Vasse
Læs mere
Staves også: Waza eller Wilzce.
Vasse var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Vasse hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Vaske, Vaze (Grundtvig) eller Vilze (Grundtvig).
Hama, latinsk navn for Hame
Læs mere
Hame var en saksisk kriger og slagsbror i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog).
Thoro, latinsk navn for Thore
Læs mere
Thore var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som var ven af Halfdan Bjerggram.
Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog).
Gudløg var en norsk sagnkonge fra Helgeland.
Læs mere
Man kan læse om Gudløg i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gudlaug (Grundtvig) eller Guðlaug (oldisl.).
Brandus, latinsk navn for Brand
Læs mere
Brand var en søkonge i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog).
Staves også: Erand (Grundtvig).
Hama, latinsk navn for Hame
Læs mere
Hame var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).
Har, latinsk navn for Hå
Læs mere
Hå var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hå hos Saxo (8. bog).
Serker, latinsk navn for Særk
Læs mere
Særk, som var søn af Bemune, var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Særk hos Saxo (8. bog).
Scumbar, latinsk navn for Skum
Læs mere
Skum var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Skum hos Saxo (8. bog).
Staves også: Skumber.
Alsten Harki, latinsk navn for Halsten Harke
Læs mere
Halsten Harke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).
Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.
Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).
Grombar Annosus, latinsk navn for Glum den Gamle
Læs mere
Glum var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gromber Graaskiæg.
Holmar, latinsk navn for Holm
Læs mere
Holm var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Holm Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hama, latinsk navn for Hame
Læs mere
Hame var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).
Thririkar, latinsk navn for Thryrik
Læs mere
Thryrik var i nordisk sagnhistorie en høvding i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Thryrik hos Saxo (8. bog).
Bero, latinsk navn for Bjørn
Læs mere
Bjørn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, der blev fældet af den danske kong Ømund.
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Syuardus, latinsk navn for Sigvard
Læs mere
Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Man kan læse om Sigvard hos Saxo (8. bog).
Staves også: Sigvord.
Laneus campus, latinsk navn for Uldager
Læs mere
Uldager var i nordisk sagnhistorie et sted, hvor Regnar Lodbrog kæmpede mod en skånsk hær, der sammen med jyderne gjorde oprør mod hans styre.
Man kan læse om Uldager i Grundtvigs oversættelse af Saxo (9. bog).
Abdemon
Abdemon var en føniker fra Tyrus, der gættede kong Salomons gåder.
Læs mere
Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17).
Abelon Hårdestål
Abelon Hårdestål var en middelalderlig sagnkonge fra Bertingsland.
Achaios
Achaios var stamfader til den achaiske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Xuthos og Kreousa og oldebarn af Deukalia.
Læs mere
Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Achæos.
Acheloos
Acheloos er en flodgud i græsk mytologi. I skikkelse af en tyr kæmpede han med Herakles om pigen Deïaneira. Acheloos tabte brydekampen, da Herakles brækkede det ene horn af tyren.
Læs mere
Han er søn af Okeanos og Thetis.
Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Archelous.
Achilles, latinsk navn for Achilleus
Læs mere
Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig.
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
Achilleus
Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig.
Læs mere
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
I romersk mytologi: Achilles.
Adelring
Adelring er navnet på Sigfreds sværd i nordisk og germansk mytologi og sagnhistorie.
Adils
Adils var en svensk sagnkonge, der bekrigede Danmark ifølge Saxo. Han blev dræbt af Kede og Vige som hævn for Adils' drab på deres far Frøvin.
Læs mere
Man kan læse om Adils hos Saxo (4. bog).
Adils Dulle, andet navn for Alf den Overmodige
Læs mere
Staves også: Adils Indbildsk.
Alf den Overmodige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alf Storsnude.
Adils den Store
Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala, som var skatskyldig til Danmark på Rolf Krakes tid.
Læs mere
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-3. bog), i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Adgils eller Atisle.
Benævnes også: Eadgils (angelsak.).
Admetos
Admetos var en græsk sagnkonge fra Ferai i Thessalien. Han var gift med Alkestis, der endte med at gå i døden i stedet for ham.
Læs mere
Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles.
Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år.
Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Admet.
Adonis
Adonis er oprindelig en orientalsk vegetationsgud, der til stadighed dør og genfødes som symbol for naturen i årets gang.
Læs mere
Adoniskulten førtes også til Grækenland, og Adonis integreredes i græske myter, hvor hans frugtbarheds- og årscyklusfunktion vistes ved, at han en del af året hørte til gudinden Persefone og måtte opholde sig under jorden, mens en anden del tilbragtes hos kærlighedsgudinden Afrodite.
Ador
Ador var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Staves også: Adores.
Adrasteia
Adrasteia var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta.
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Adrestea.
Adrastos
Adrastos var søn af den frygiske sagnkonge Gordios. Adrastos begik to gange manddrab og derpå selvmord.
Læs mere
Adrastos dræbte først uforvarende sin bror, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin far, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv.
Aello
Aello er en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Okypete bortførte hun mennesker på Zeus' befaling.
Læs mere
Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Afmagt, andet navn for Kar
Læs mere
Kar er navnet på sengen hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘sygeleje’.
Staves også: Kavr.
Afrodite
Afrodite er kærlighedens gudinde i den græske mytologi. Hun er gift med smedeguden Hefaistos.
Læs mere
Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for mor til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er mor til Amor
Kaldes også: Kytherea.
I romersk mytologi: Venus.
Afros
Afros er havskummet, som Afrodite ifølge den antikke græske folkeetymologi er født af (Afros betyder (hav)skum på græsk).
Læs mere
Staves også: Aphros.
Agamedes
Agamedes var en bygmester i græsk mytologi. Sammen med sin bror Trofonios byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi.
Læs mere
Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.
Agamemnon
Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne.
Læs mere
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Kaldes også: Atriden.
Agathos Daimon
Agathos Daimon betyder den gode guddom. I græsk forståelse beskytter Agathos Daimon mark og hus.
Læs mere
Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder.
Staves også: Agathodaimon.
Agathyrsos
Agathyrsos var den ældste søn af Herakles og Echidna.
Læs mere
Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Agave
Agave var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var mor til Pentheus, som hun flænsede til døde i en dionysisk rus.
Læs mere
Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel.
Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Age-Thor, andet navn for Thor
Tilnavnet bruges om Thor, når han ager med sin gedebukkevogn hen over himlen og derved skaber tordenen.
Læs mere
Staves også: Aka-Thor eller Auka-Thor.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Agenor
Agenor var i græsk mytologi en sagnkonge fra Fønikien. Han var gift med Telefassa og havde børnene Kadmos, Europa, Foinix og Kilix.
Læs mere
Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek.
Agge
Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Latinsk form: Ahgi.
Agge
Agge var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere.
Læs mere
Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Aggo.
Aglaia
Aglaia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne er gudinder for skønhed og ynde.
Agnar
Agnar var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Anger.
Agnar
Agnar var en norsk sagnkonge, der kæmpede mod kong Hjalmgunnar. Valkyrien Brynhild hjalp Agnar til sejr, skønt Odin havde lovet den til Hjalmgunnar. Agnar omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Agne
Agne var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han optræder i Snorris Ynglingesaga.
Agner
Agner var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Agnerus.
Agner Ingjaldsøn
Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).
Staves også: Agner Ingelsøn.
Latinsk form: Agnerus Ingelli filius.
Agner Yngvarsen
Agner var søn af den svenske sagnkonge Yngvar af Fjädrundaland og bror til Alf.
Læs mere
Man kan læse om Agner hos Snorri i Heimskringla.
Agvald
Agvald var en småkonge i nordisk sagnhistorie. Agvaldnæs er opkaldt efter ham. Ved Agvaldnæs indebrændte Olav Tryggveson nogle seidmænd.
Læs mere
Man kan læse om Agvald i Olav Tryggevesons Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Augvald (Grundtvig) eller Ogvaldr.
Ahriman, andet navn for Angra Mainju
Læs mere
Angra Mainju er den onde af tvillingeånderne i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Ahura Mazdā
Ahura Mazdā er den gode og eneste skabergud i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Læs mere
Staves også: Ormuzd eller Oromasdes.
Aiakos
Aiakos var en græsk sagnkonge fra Ægina. Han var søn af Zeus og nymfen Aigina.
Læs mere
Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina.
Aias den Lille
Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja.
Læs mere
Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.
I romersk mytologi: Ajax (minor).
Aias den Store
Aias var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja.
Læs mere
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
I romersk mytologi: Ajax (major).
Aidos
Aidos er en personifikation af tilbageholdenhed og skam i græsk mytologi.
Læs mere
Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde.
Staves også: Ædos.
Aietes
Aietes var en sagnkonge fra Kolchis i græsk mytologi, søn af Helios og Perseis. Han var far til Medea og Chalkiope og vogter af det gyldne skind.
Læs mere
Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin bror i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet.
Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æetes.
Aigaion, andet navn for Briareus
Læs mere
Staves også: Ægæon.
Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aigeus
Aigeus var en græsk sagnkonge fra Athen. Han var far til Theseus og gav navn til Det ægæiske Hav.
Læs mere
Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægeus.
Aigina
Aigina er en nymfe i den græske mytologi. Hun er datter af flodguden Asopos og Metope.
Læs mere
Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina.
Aigipan
Aigipan er en dyrisk variant af hyrdeguden Pan.
Læs mere
Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægipan.
Aigyptos
Aigyptos var søn af Belos og Anchinoë fra græsk mytologi. Han var bror til Danaos og far til halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne.
Læs mere
Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem.
Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek.
Aiolos
Aiolos var stamfader til den æoliske stamme ifølge græsk mytologi. Han var søn af Hellen og Orseis, gift med Enarete og far til bl.a. sønnerne Sisyfos og Athamas.
Læs mere
Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æolos.
Aion, andet navn for Åge
Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Staves også: Aione.
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Aison
Aison var i græsk mytologi far til bl.a. Jason, som han havde med Polymede.
Læs mere
Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æson.
Aither
Aither er en personifikation af luften eller det himmelske lys i græsk mytologi.
Læs mere
Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og bror til Hemera (Dagen).
Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aether eller Æther.
Aitolos
Aitolos var søn af Endymion fra græsk mytologi og sagnhistorie. Han har lagt navn til den aitoliske stamme.
Læs mere
Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ætolos.
Ajax (major), latinsk navn for Aias
Læs mere
Aias var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja.
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
Ajax (minor), latinsk navn for Aias
Læs mere
Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja.
Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet.
Akrisios
Akrisios var far til Danaë fra græsk mytologi. Han spærrede sin datter inde i et bronzekammer efter at have modtaget et orakelsvar.
Læs mere
Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde.
Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek.
Aktaion
Aktaion var en ung, dygtig jæger, barnebarn af den græske sagnkonge Kadmos. Han blev dræbt af sine egne hunde, da Artemis forvandlede ham til en hjort.
Læs mere
Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham.
Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Alberich, andet navn for Andvare
Alberich er en dværg fra tysk mytologi. Han optræder blandt andet i Niebelungenlied.
Læs mere
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Alda-fǫðr, andet navn for Odin
Odins tilnavn Alda-fǫðr betyder ‘menneskenes fader’.
Læs mere
Staves også: Alldafauðr eller Alldafavðr.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Ale, andet navn for Vale
Læs mere
Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder.
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Ale, andet navn for Vale
Læs mere
Staves også: Åle.
Vale er søn af Loke og Sigyn (nordisk mytologi). Efter at Loke har forvoldt Balders død, bliver Vale omskabt til en ulv, der sønderriver sin bror, Narfe.
Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Staves også: Våle.
Aleionsletten
Aleionsletten (da. omflakkelsessletten) er i græsk mytologi en slette, hvor helten Bellerofon flakkede ene rundt.
Læs mere
Benævnes også: Vilderedsmarken.
Alekto
Alekto er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi.
Læs mere
Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.
Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.
Alf
Alf var søn af den danske sagnkonge Hjalprek. Han førte Hjørdis, mor til Sigurd Fafnersbane, til Hjalpreks hof og giftede sig med hende.
Læs mere
Alf opfostrede Sigurd Fafnersbane, der blev født, efter at Hjørdis var kommet til Hjalpreks hof.
Man kan læse om Alf i Vølsungesaga.
Staves også: Half.
Alf
Alf var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Alf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Alf
Alf var søn af den danske sagnkonge Frode Fredegod og bror til Øfura.
Læs mere
Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Aluo.
Alf
Alf var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).
Alf Aggesøn
Alf Aggesøn var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alf Aagesen.
Alf Askmand
Alf Askmand var en af kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Toralf. Alf Askmand omtales i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Alf Elfsi
Alf var søn af den svenske sagnkonge kong Alrik.
Læs mere
Man kan læse om Alf i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Alf Askefis (Grundtvig) eller Álf Elfsi (oldisl.).
Alf Sigersøn
Alf var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alger og Signe.
Læs mere
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Sammen med sin bror Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Latinsk form: Alfus.
Alf Yngvarsen
Alf var søn af den svenske sagnkonge Yngvar af Fjädrundaland og bror til Agner.
Læs mere
Man kan læse om Alf i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Alf den Gamle
Alf den Gamle var en svensk sagnkonge i menneskenes Alfhjem.
Læs mere
Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alv.
Alf den Overmodige
Alf den Overmodige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alf Storsnude.
Latinsk form: Alf Elatus.
Benævnes også: Adils Dulle.
Alf den Vidtberejste
Alf den Vidtberejste var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alf Vidfarne.
Alfader
Alfader er dels et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi, hvor navnet markerer, at Odin opfattes som far til guder (og mennesker), dels et senere begreb, hvis betydning kan falde sammen med den kristne skaberguds.
Læs mere
I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).
For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.
I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).
Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).
Staves også: Alfaudr.
Benævnes også: Odin.
Alfader, andet navn for Odin
Tilnavnet Alfader kan være påvirket af den monoteistiske, kristne gudsopfattelse og af det latinske ‘omnipater’.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alfar
Alfar var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarr, Alfr eller Alv.
Alfaren
Alfaren var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarinn.
Kaldes også: Olver.
Alfeland, andet navn for Alvheim
Læs mere
Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer.
Staves også: Alfheim.
Alfgeir
Alfgeir var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. Han var far til Alfhild.
Læs mere
Man kan læse om Alfgeir i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Alførn (Grundtvig).
Alfhild
Alfhild var datter af den svenske sagnkonge Alf den Gamle og gift med Sigurd Ring.
Læs mere
Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alvilde.
Alfhild
Alfhild var datter af den norske sagnkonge Alfgeir.
Læs mere
Man kan læse om Alfhild i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Alfrik
Alfrik er en dværg fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Han nævnes i Sörla þáttr i Olav Tryggvasons Saga fra Snorris Heimskringla som en af de fire dværge, der smedede Frejas halssmykke Brisingamen.
Alfrødul, andet navn for Sol
Alfrødul er en kenning for sol. Den kan opløses til alfe-stråle eller -skive.
Læs mere
Staves også: Álfrǫðull.
Sol er i den nordiske mytologi datter af Mundilfare og søster til Måne. Fra sin vogn styrer hun solens gang.
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Alger Sigersøn
Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alf og Signe.
Læs mere
Sammen med sin bror Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Algerus.
Algøte
Algøte var søn af kong Gøtrik den Milde og far til Gøthild (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Algøte i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Algauta (oldisl.).
Alkaios, andet navn for Herakles
Alkaios er Herakles' fødenavn.
Læs mere
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Alkestis
Alkestis var en græsk prinsesse, gift med sagnkongen Admetos, som hun gik i døden for.
Læs mere
Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone.
Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek.
Staves også: Alkeste.
Alkil
Alkil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Alkil hos Saxo (5. & 8. bog).
Staves også: Alkild eller Akild.
Alkmene
Alkmene var gift med Amfitryon og mor til Herakles, som hun fik med den græske gud Zeus.
Læs mere
Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Alkyoneus
Alkyoneus er en af giganterne i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek.
Aloade
En aloade er en af Aloeus (eller Poseidons) to sønner, Otos og Efialtes. De var i den græske mytologi to kæmpe uhyrer, der forsøgte at erobre himlen.
Læs mere
Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem.
Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav.
I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide.
Staves også: Aloide.
Alpín mac Echdach
Alpín mac Echdach var sagnkonge over det irsk-skotske kongerige Dál Riata.
Læs mere
Alpín mac Echdach siges at være far til den historisk første konge over et samlet Skotland, Kenneth 1. MacAlpin.
Alrik
Alrik var en svensk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Latinsk form: Alricus.
Alrik
Alrik var en sagnkonge i Northumbria. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Alrik kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Alfrik hin djærve.
Alrik
Alrik var en søn af den svenske sagnkonge Agne.
Læs mere
Man kan læse om Alrik i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Alsvinn
Alsvinn er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘meget hurtig’. Den anden hedder Arvaker.
Læs mere
Staves også: Alsviðr.
Althaimenes
Althaimenes var søn af den græske sagnkonge Katreus. Han dræbte sin søster Apemosyne i et anfald af vrede.
Læs mere
Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen far.
Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Althemenes.
Alver
Alver var en svensk konge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Alver hos Saxo (7. bog)
Alver
Alver var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Alver hos Saxo (8. bog).
Alvheim
Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer.
Læs mere
Staves også: Alfheim.
Benævnes også: Alfeland.
Alvider, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alvild
Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø.
Læs mere
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin far, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Latinsk form: Aluilda.
Alvild
Alvild var datter af sagnkongen Gøthar og gift med Frode Fredegod. Hun kan forveksles med kong Skjolds hustru af samme navn.
Læs mere
Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Aluilda.
Alvild
Alvild var en dansk sagndronning, gift med kong Skjold. Hun kan forveksles med Frode Fredegods hustru af samme navn.
Læs mere
Man kan læse om Alvild hos Saxo (1. bog).
Alvis
Alvis er en klog dværg fra den nordiske mytologi. Navnet betyder den al-vise.
Læs mere
Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis).
Staves også: Alvíss.
Amaltheia
Amaltheia er i den græske mytologi amme for den nyfødte Zeus.
Læs mere
Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk.
Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek
Staves også: Amalthea.
Ambrosius Aurelianus
Ambrosius Aurelianus var en sagnomspunden hærfører af romersk-britisk afstamning. Han bekæmpede den angelsaksiske invasion og besejrede fjenderne i slaget ved Mount Badon.
Læs mere
Man kan læse om Ambrosius Aurelianus hos den angelsaksiske historiker Beda.
Amfiktyon
Amfiktyon var søn af Deukalion og Pyrrha fra den græske mytologi. Han var konge i Athen og far til Itonos.
Læs mere
Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphiktyon.
Amfilochos
Amfilochos var en græsk seer og sagnkonge. Han grundlagde flere orakler, bl.a. Apollon-oraklet i Kolofon.
Amfion
Amfion var barn af Zeus og gift med Niobe i græsk mytologi. Sammen med sin tvillingebror Zethos byggede han ved hjælp af sin lyre murene om Theben.
Læs mere
Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben.
Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphion.
Amfitrite
Amfitrite er en af nereiderne, gift med Poseidon og mor til Triton fra den græske mytologi.
Læs mere
Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav.
Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Amphitrite.
Amfitryon
Amfitryon var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han var gift med Alkmene og far til Ifikles, Herakles' tvillingebror.
Læs mere
Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphitryon.
Amled
Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med Amleds mor. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin far ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Latinsk form: Amletus.
Amon
Amon er en egyptisk skabergud og den øverste blandt de egyptiske guder.
Læs mere
Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland.
Staves også: Amun.
Amon-Sønnen, andet navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Amor, latinsk navn for Eros
Læs mere
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Amsvartnir
Amsvartnir er det vand i nordisk mytologi, hvori øen Lyngvi, der huser den lænkede Fenrisulv, ligger.
Læs mere
Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Ámsvartnir.
Benævnes også: Sortesøen.
Amythaon
Amythaon var søn af Kretheus og Tyro fra græsk mytologi. Han var far til Melampus, en berømt argivisk spåmand.
Læs mere
Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek.
Anacharsis
Anacharsis var en skythisk prins og filosof.
Læs mere
Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve.
I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur.
Anafjeld
Anafjeld er ifølge Saxo (6. & 8. bog) navnet på en klippetop i Rusland.
Læs mere
Staves også: Anefjeld.
Anchinoë
Anchinoë var en nymfe, gift med sagnkongen Belos i græsk mytologi. Hun var datter af flodguden Neilos (Nilguden) og mor til sønnerne Aigyptos og Danaos.
Læs mere
Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Anchinoe.
Andad
Andad er navnet på en skakbrik. Den optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Andad kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Andaðr eller Andot.
Andlang
Andlang er navnet på den anden himmel i den nordiske mytologi. Den befinder sig mod syd, oven over den himmel, man ellers kender.
Læs mere
Staves også: Aundlangr.
Andrimner
Andrimner er gudernes kok i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den tilsodede’.
Læs mere
Staves også: Andhrimner.
Andromeda
Andromeda var datter af den etiopiske konge Kefeus og Kassiopeia fra græsk mytologi og sagnhistorie. Hun blev reddet fra en grufuld skæbne af Perseus.
Læs mere
Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas mor havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne.
Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek.
Andvare
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Læs mere
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Kaldes også: Alberich eller Gust.
Andvarefos
Andvarefos er den elv i nordisk mytologi, som Andvare i skikkelse af en gedde svømmer rundt i, mens han vogter nidkært over sin skat og sin ring.
Læs mere
Staves også: Andvars-Fos.
Ane Eigils søn
Ane var en nordisk sagnfigur, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne. Han var far til Hervor og ejede sværdet Tyrfing.
Læs mere
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog).
Latinsk form: Angantir.
Benævnes også: Ongentheow (angelsak.).
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Høfund og Hervør, bror til Hejdrek.
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervørs far, og med sin nevø, Hejdreks og Helgas søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Hejdrek og Helga, halvbror til Hlød.
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervørs far, og med sin farbror, Høfund og Hervørs søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Angantyr var i nordisk sagnhistorie en kriger, den ældste af ni høvdingesønner, som alle blev nedlagt af Starkad (Stærkodder).
Læs mere
Man kan læse om Angantyr hos Saxo (6. bog).
Angeiia
Angeiia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Angel
Angel var ifølge Saxo stamfader til anglerne i England og bror til Dan, stamfader til den danske kongeslægt.
Læs mere
Staves også: Angul.
Angerbode
Angerbode er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Loke har hun børnene Fenrisulven, Hel og Midgårdsormen.
Læs mere
Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’.
Staves også: Angrboda, Angrbode eller Angurbode.
Angra Mainju
Angra Mainju er den onde af tvillingeånderne i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme).
Læs mere
Benævnes også: Ahriman.
Ani
Ani var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 3).
Antigone
Antigone var en græsk sagnprinsesse fra Theben. Hun var datter af Ødipus og Iokaste.
Læs mere
Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord.
Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides.
Anund
Anund var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Anund hos Saxo (7. bog).
Anund Yngvars søn
Anund var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). Han var far til Ingjald.
Læs mere
Staves også: Anun.
Benævnes også: Atra.
Anysis
Anysis var en sagnhistorisk egyptisk hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,137-140).
Læs mere
Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år.
Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr.
Aoide
Aoide er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon.
Læs mere
Aoide er muse for sang.
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Aoida.
Apemosyne
Apemosyne var datter af den græske sagnkonge Katreus. Hun blev dræbt af sin bror Althaimenes, da hun var blevet gravid.
Læs mere
Apemosyne forklarede sin bror Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede.
Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek.
Apis
Apis er en egyptisk tyregud og samtidig et helligt dyr for guden Ptah i Memphis (hovedstaden i oldtidens Egypten).
Læs mere
Apis er søn af Hathor, en af hovedguderne i det gamle Egyptens pantheon.
Apollo, latinsk navn for Apollon
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Apollo Delphinios, andet navn for Apollon
Apollons kult er især knyttet til oraklet i Delfi.
Læs mere
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Apollon
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Kaldes også: Loxias, Musagetes, Apollo Delphinios eller Foibos.
I romersk mytologi: Apollo.
Arachne
Arachne var en væverske i den græske sagnhistorie, der ville konkurrere med Athene ved væven. Hun tabte og blev forvandlet til en edderkop.
Læs mere
Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Arbakes
Arbakes var en sagnkonge over Medien. Han ødelagde Nineve og styrtede Det Assyriske Rige.
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Are
Are var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Are hos Saxo (8. bog).
Are den Enøjede
Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Latinsk form: Ary.
Ares
Ares er en græsk krigsgud. Han er gud for den blodige kamp på krigspladsen. Han er søn af Zeus og Hera.
Læs mere
I romersk mytologi: Mars.
Areslunden
Areslunden er i græsk mytologi et helligt område ved Kolchis, hvor det gyldne skind hænger.
Argeifontes, andet navn for Hermes
tilnavnet Argeifontes, der betyder Argosbane, får Hermes efter at have dræbt Argos Panoptes.
Læs mere
Staves også: Argosbane.
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Arges
Arges er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos.
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Staves også: Argos.
Argo
Argo er navnet på det skib, som i græsk mytologi bringer argonauterne til Kolchis i jagten på det gyldne skind.
Læs mere
Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos.
Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
Argos
Argos var skibsbygger og søn af Frixos og Chalkiope fra græsk mytologi. Han gav navn til skibet Argo, som han byggede.
Læs mere
Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek.
Argos Lutterøie, andet navn for Argos Panoptes
Læs mere
Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io.
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Argos Panoptes
Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io.
Læs mere
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Argos Lutterøie.
Argulus
Argulus var en skikkelse af græsk oprindelse, som er nævnt i Snorris fremstilling af græsk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Argulus omtales i Snorris fortale som Saturnus’ træl.
Ariadne
Ariadne var datter af den kretensiske kong Minos fra græsk mytologi. Ariadne hjalp Theseus med at finde ud af labyrinten i Knossos og flygtede derefter med ham.
Læs mere
Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis
Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek.
Aristaios
Aristaios var en græsk sagnhelt med særlig tilknytning til landbrug. Han var gift med Autonoe og far til jægeren Aktaion.
Læs mere
I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder.
Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aristæos.
Aristodemos
Aristodemos var ifølge græsk mytologi efterkommer af Herakles. Hans sønner Eurysthenes og Prokles grundlagde den spartanske forfatning.
Arkas
Arkas er i græsk mytologi stamfader til arkaderne. Han er søn af Zeus og Kallisto.
Læs mere
Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek.
Arnaeus, latinsk navn for Arnaios
Læs mere
Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger.
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
Arnaios Iros
Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger.
Læs mere
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
I romersk mytologi: Arnaeus.
Arnbjørn
Arnbjørn var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Arnbjørn hos Saxo (6. bog).
Arngrim
Arngrim var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding.
Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland.
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Arngrim kendes fra bl.a. Saxo (5. bog), fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga.
Staves også: Andgrim.
Arnthor
Arnthor var en norsk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Arthorius.
Arnvid
Arnvid var en norsk sagnkonge i Sundmøre.
Læs mere
Man kan læse om Arnvid i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla. og i Egils saga
Staves også: Arnved (Grundtvig) eller Arnvið Sunn-Mæri (oldisl.).
Arnvid Blinde
Arnvid Blinde var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Arnviðr blindi.
Artaios
Artaios var en sagnkonge over Medien. Han fulgte Arbianes på tronen, herskede i 40 år og efterlod riget til sin søn, Artines.
Læs mere
Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).
Artembares
Artembares var en fornem meder, der optræder i fortællingen om Kyros' opvækst.
Læs mere
Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116).
Artemis
Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi.
Læs mere
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Kaldes også: Jocheæra.
I romersk mytologi: Diana.
Arthur
Arthur var en engelsk-bretonsk sagnkonge. Han grundlagde den berømte kreds af riddere om det runde bord og bekæmpede angelsakserne, som invaderede England i 400- til 500-tallet e.Kr.
Læs mere
I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner.
Arvaker
Arvaker er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den årvågne’. Den anden hedder Alsvinn.
Læs mere
Staves også: Arvakr.
Asa-Borgen, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asa-Brage, andet navn for Brage
Læs mere
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Staves også: Braga eller Bragur.
Asa-Thor, andet navn for Thor
Læs mere
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Asaheim, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asaland, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asaloke, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Asarige, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Asbjørn Hårdssøn den Rige
Asbjørn Hårdssøn den Rige optræder i den islandske sagalitteratur. Han var far til Ingebjørg Asbjørnsdatter og morfar til Gunløg Slangetunge.
Asbjørn Prude
Asbjørn Prude var en dansk sagnhelt, der som dreng blev spået, at han ville lide en krank skæbne, hvis han vovede sig til Nordmøre i Norge, hvorfra hans mors slægt stammede. Han var fostbroder til Orm Storolfsøn.
Læs mere
Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse.
Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn.
Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk.
Staves også: Esbjørn Prude.
Asbjørn fra Medalhus
Asbjørn var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Melhus i Gauldalen og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Asbjørn i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Asbjørn fra Melhus, Ásbjörn af Meðalhúsum (oldisl.) eller Esben.
Asbro, andet navn for Bifrost
Læs mere
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
Asgård
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Læs mere
Benævnes også: Asa-Borgen, Asaheim, Asaland, Asarige, Gudhjem, Havsgård eller Holmgård.
Asgårdsloke, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Asklepios
Asklepios er den græske guddom for lægekundskab. Han er søn af guden Apollon og Koronis, og far til bl.a. døtrene Hygieia, Iaso og Akeso.
Læs mere
Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin far og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion.
Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab.
Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek.
Askold
Askold var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Askold herskede over Kiev.
Læs mere
Askold nævnes i Nestors krønike.
Aslak Holmskalle
Aslak Holmskalle var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking.
Læs mere
Han nævnes i Olav Tryggvasons Saga som søn af Bue Digre.
Asløg
Asløg var i nordisk sagnhistorie datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild. For at skjule sin sande identitet levede hun en tid under dæknavnet Kraka.
Læs mere
Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje.
Hun nævnes bl.a. i Snorris Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Staves også: Aslaug.
Latinsk form: Suanlogha.
Kaldes også: Kraka.
Benævnes også: Svanløg.
Asløg
Asløg var datter af den danske sagnhelt Sigurd Orm-i-øje. Hun var gift med Helge den Hvasse.
Læs mere
Hun er opkaldt efter sin farmor, som hun kan forveksles med.
Man kan læse om Asløg i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Staves også: Aslaug.
Asmund
Asmund var en nordisk sagnhelt, der lod sig levende begrave sammen med sin ven Asvid.
Læs mere
Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Asmund, andet navn for Ønund
Læs mere
Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld optræder i den islandske sagalitteratur. Han var en gode (folkevalgt leder) på Island og far til Ravn Ønundssøn.
Asmund
Asmund var en norsk sagnkongesøn.
Læs mere
Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Asmundus.
Asmund
Asmund var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, søn af Halfdan Bjerggram og Thorild.
Læs mere
Man kan læse om Asmund hos Saxo (7. bog).
Asodin, andet navn for Odin
Navnet Asodin understreger, at Odin er en af aserne.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Asopos
Asopos er en flodgud i græsk mytologi og stamfader til asopiderne. Han er far til tyve skønne nymfer, heriblandt Sinope, som Apollon bortførte til Sortehavet.
Læs mere
Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek.
Astarte
Astarte er en vestsemitisk gudinde, der især blev dyrket i Sidon.
Læs mere
Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Asteria
Asteria er datter af titanerne Koios og Foibe i den græske mytologi. Sammen med Perses har hun datteren Hekate.
Læs mere
Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme.
Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni.
Astraios
Astraios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er gift med Eos og far til stjernerne og vindene.
Læs mere
Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Astræos.
Astrid
Astrid var ifølge nordisk sagnhistorie enten datter af eller søster til Boleslav 1. Chrobry af Polen.
Læs mere
Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald.
Asvid
Asvid var en nordisk sagnhelt. Da han døde af sygdom, blev han begravet med sin endnu levende ven, Asmund.
Læs mere
Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Ate
Ate er forblindelsens gudinde i græsk mytologi. Hun får mennesker til at overskride samfundsnormer og -grænser.
Læs mere
Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus far til Ate.
Atehøjen
Atehøjen var den høj, hvor byen Troja ifølge den græske mytologi lå. Højen havde fået sit navn, fordi Ate landede på højen, da hun engang blev kastet ned fra Olympen af Zeus.
Læs mere
Staves også: Ate-Høien.
Athamas
Athamas var en græsk sagnkonge fra Orchomenos. Han var søn af Aiolos og gift med Ino. Sammen med Nefele havde han børnene Helle og Frixos.
Læs mere
Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek.
Athene
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Kaldes også: Athens skjoldmø, Pallas, Pallas Athene eller Tritogenia.
Benævnes også: Vidskabsdisen.
I romersk mytologi: Minerva.
Athens skjoldmø, andet navn for Athene
Læs mere
Staves også: Athenens skjoldmø.
Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Atla
Atla er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Atlas
Atlas er søn af titanen Iapetos. I den græske mytologi står han i det yderste vest og holder himmelhvælvingen på sine skuldre.
Læs mere
Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne.
Atle
Atle var en hunnerkonge i nordisk sagnhistorie. Han blev gift med Sigurd Fafnersbanes enke, Gudrun.
Læs mere
Atle er bror til Brynhild.
Staves også: Atli.
Kaldes også: Atle Hunnerkonge.
Atle Hunnerkonge, andet navn for Atle
Læs mere
Atle var en hunnerkonge i nordisk sagnhistorie. Han blev gift med Sigurd Fafnersbanes enke, Gudrun.
Atle er bror til Brynhild.
Staves også: Atli.
Atle Skåning
Atle Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske.
Læs mere
Man kan læse om Atle Skåning hos Saxo (8. bog).
Atra, andet navn for Anund
Atra er hos Snorri et andet navn for Anund.
Læs mere
Anund var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). Han var far til Ingjald.
Staves også: Anun.
Atreide
Atreide er i den græske mytologi et tilnavn til sønner af Atreus, derfor kan Agamemnon kaldes Atreiden. Atreiderne var af guderne underlagt en forbandelse.
Læs mere
Staves også: Atride.
Atriden, andet navn for Agamemnon
Agamemnon bærer tilnavnet Atriden, fordi han er søn af Atreus.
Læs mere
Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne.
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Atropos
Atropos er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Atte den Dølske
Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Atta Dølska.
Benævnes også: Otte Skarpskytte eller Otte Storsnude.
Augeias
Augeias var en græsk sagnkonge fra Elis. Han havde en meget stor mængde kvæg i sin stald. En af Herakles' tolv opgaver var at muge ud i Augeias' stald på én dag.
Læs mere
Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Augeia.
Augelmer, andet navn for Ymer
Under navnet Augelmer er Ymer stamfader til rimturserne.
Læs mere
Staves også: Aurgelmer, Aurgelmir, Aurgelmr eller Urgelmer.
Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Aun den Gamle
Aun den Gamle var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han havde ti børn, hvoraf han ofrede de ni for at forlænge sit eget liv. Han blev oldefar til kong Adils.
Læs mere
Aun optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: An, Ane, An Seiliv (Grundtvig) eller Øn.
Aurboda
Aurboda er en jættekvinde. Hun er mor til Gerd (eller Gerda), som Frej forelsker sig i.
Læs mere
Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Aurgjafa
Aurgjafa er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Aurora, latinsk navn for Eos
Læs mere
Eos er gudinde for morgenrøden i græsk mytologi. Hun er søster til Helios (solen) og Selene (månen).
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
Autolykos
Autolykos var en mestertyv i græsk mytologi, søn af Hermes og Chione.
Læs mere
Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes.
Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen.
Autonoe
Autonoe var en græsk sagnprinsesse, datter af Thebens grundlægger Kadmos og Harmonia. Hun var gift med Aristaios og mor til jægeren Aktaion.
Læs mere
Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus.
Autonoe nævnes som mor til Aktaion i Hesiods Theogoni.
Staves også: Autonoë.
Auxo
Auxo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Auxo forbindes med sommeren.
Avalon
Avalon er en ø, hvor Morgan le Fay holder til i legenderne om kong Arthur (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie).
Azel
Azel var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Aëropos
Aëropos var bror til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge. Aëropos hjalp Perdikkas med at erobre landet.
Læs mere
Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot.
Aëthlios
Aëthlios var en græsk sagnkonge fra Elis. Han var søn af Protogeneia og guden Zeus og far til Endymion.
Læs mere
Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æthlios.
Ba'al
Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud.
Læs mere
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
I græsk mytologi: Belos.
Bacchos, andet navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Bacchus, latinsk navn for Dionysos
Læs mere
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Bagge, andet navn for Hake
Læs mere
Hake var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Bagge, andet navn for
Bakis
Bakis var i græsk sagnhistorie en ekstatisk seer fra Boiotien. Bakis er især kendt for sine spådomme om perserkrigene.
Læs mere
Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre.
Staves også: Bacis.
Balamir
Balamir var en hunnisk konge fra den gotiske sagnhistorie.
Læs mere
Balamir erobrede alanernes rige og gjorde goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet) til sine vasaller. Balamir optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Balamirs historiske eksistens er omstridt.
Staves også: Balamber.
Balder
Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorri). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Læs mere
Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.
Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Latinsk form: Balderus.
Kaldes også: Bældeg, Grådguden eller Hels Herfang (bytte).
Balders baneråd, andet navn for Loke
Baneråd betyder ‘den, der giver råd om drab’. Loke narrede den blinde Høder til at skyde en pil af mistelten efter Balder. Derfor kom Høder til at dræbe Balder.
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Balders-Hævneren, andet navn for Vale
Læs mere
Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder.
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Baldershage
Baldershage var et sted i det norske småkongedømme Sogn, som var viet til guden Balder. Stedet var helligt, og ingen måtte skabe ufred der.
Læs mere
Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga.
Staves også: Balders-Hag (Grundtvig) eller Baldurs Hage.
Bard, andet navn for Bergfin
Læs mere
Bergfin optræder i den islandske sagalitteratur og var en norsk sømand.
Bare
Bare var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Barre eller Barri.
Barneenglen, andet navn for Skjold
Barneenglen er Grundtvigs tilnavn til kong Skjold, fordi han kom sejlende til Danmark som barn.
Læs mere
Skjold var en dansk sagnkonge, der blev stamfader til skjoldungerne. Ifølge nordisk sagnhistorie var han søn af Odin. Hans kongesæde lå i Lejre.
Mange af Danmarks senere konger fører deres slægt tilbage til ham og kaldes derfor skjoldunger.
Man kan bl.a. læse om Skjold hos Saxo (1. bog), i Ynglingesaga, i Bjarkemål og i den delvis tabte Skjoldungesaga.
Også i det angelsaksiske digt Sangen om Bjovulf optræder efterkommere af kong Skjold, der dog dér er søn af kong Skef. Efterkommere af Skef kaldes skefinger.
Staves også: Scyld eller Skyld.
Barre
Barre er den lund i den nordiske mytologi, i hvilken Gerd har lovet Frej et elskovsmøde
Læs mere
Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Barri.
Barre
Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Barri.
Baugi
Baugi er i nordisk mytologi en jætte og bror til Suttung. Baugi ejer en gård, hvor Odin i forklædning og under navnet Bølverk tager arbejde for at kunne komme til at drikke af Suttungs mjød (skjaldemjøden).
Læs mere
Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød.
Staves også: Bauge eller Bøge.
Beanstan
Beanstan var en dansk sagnhelt, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var far til Breka.
Læs mere
Staves også: Bjankstan eller Bjansteen.
Bedvig
Bedvig var søn af kong Skef i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Beðvig (oldisl.).
Bedvig Skefing
Bedvig Skefing var en nordisk sagnfigur. Ifølge Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi var han søn af den bibelske Noa og født ombord på arken.
Begad
Begad var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Bejgad.
Beimuni, andet navn for Bemune
Beimuni var en vikingekonge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Beimuni i Den Yngre Edda (Snorris Edda).
Læs mere
Staves også: Beimun.
Bemune var en kriger i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Starkad (Stærkodder) og Frakke.
Man kan læse om Bemune hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Bemon eller Bemund.
Beiti
Beiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Bæiter.
Bele
Bele er en jætte fra den nordiske mytologi, der bliver dræbt med Frejs sværd.
Læs mere
Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’.
Staves også: Bela.
Beles lyse bane (dvs. drabsmand), andet navn for Frej
Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til den poetiske form ‘Beles lyse bane’.
Læs mere
Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; bror til Freja.
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Belesys
Belesys var en sagnhistorisk oprørsleder fra Babylonien. Han hjalp Arbakes med at ødelægge Nineve og styrte Det Assyriske Rige.
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Belge
Belge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Bele eller Helge (Grundtvig).
Latinsk form: Belgi.
Bellerofon
Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien.
Læs mere
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Kaldes også: Hipponoos.
Belos, græsk navn for Ba'al
Belos er en græsk stavemåde for Ba'al. Grækerne anså ofte Ba'al for at være en manifestation af Zeus og kaldte ham derfor også for Zeus-Belos.
Læs mere
Staves også: Bel.
Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud.
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Belos
Belos var i græsk mytologi konge i Egypten og søn af guden Poseidon og Libya. Han var gift med Anchinoë og far til sønnerne Aigyptos og Danaos.
Læs mere
Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek.
Belos
Belos var sagnkonge og grundlægger af byen Babylon. Han var far til Ninos.
Læs mere
Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos.
Bemune
Bemune var en kriger i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Starkad (Stærkodder) og Frakke.
Læs mere
Man kan læse om Bemune hos Saxo (6. & 8. bog).
Staves også: Bemon eller Bemund.
Benævnes også: Beimuni.
Benno, andet navn for Brune
Læs mere
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun eller Bruno.
Benu
Benu er en fugl, der i ægyptisk mytologi er knyttet til sol, skabelse og genfødsel.
Læs mere
Benu er blevet sammenlignet med fugl Føniks, men de ægyptiske kilder nævner intet om fuglens død.
Benu havde skikkelse som en hejre.
Staves også: Bennu.
Beov
Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og far til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf.
Læs mere
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Benævnes også: Bjovulf.
Bera
Dronning Bera var gift med Alf (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Bera i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Berre (Grundtvig).
Berette, andet navn for Gambaruk
Hos Lyschander kaldes Gambaruk for Fru Berette. Senere forfattere taler om Fru Birgette.
Læs mere
Staves også: Birgette eller Birthe.
Gambaruk var en dansk sagnkvinde, mor til Åge og Ebbe, longobardernes første konger.
Man kan læse om Gambaruk hos Saxo (8. bog)
Staves også: Gambara.
Berg Skjald
Berg Skjald var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Berg hos Saxo (8. bog).
Staves også: Berghar Skjald.
Bergelmer
Bergelmer og hans hustru var de eneste jætter, der overlevede verdensoversvømmelsen af blod, da Ymer blev dræbt (nordisk mytologi).
Læs mere
Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne).
Bergfin
Bergfin optræder i den islandske sagalitteratur og var en norsk sømand.
Læs mere
Benævnes også: Bard.
Berig
Berig var en gotisk (germansk) sagnkonge. Han drog med tre skibe ud fra Sverige og bosatte sig på Østersøens sydlige kyst.
Læs mere
Man kan læse om Berig i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Bermer Rise
Bermer Rise var en nordisk kæmpe og sagnhelt, der optræder i folkeviser.
Læs mere
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Kaldes også: Bjarme-Jetten.
Berse
Berse var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Han kom fra Falun.
Læs mere
Man kan læse om Berse hos Saxo (8. bog).
Staves også: Fjælring-Berse.
Bertingsland
Bertingsland er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Bjert (bert) betyder strålende.
Bertingsland kendes fra flere folkeviser.
Staves også: Birtingsland, Birtingsrige eller Bjertingsland.
Besse
Besse var en nordisk sagnfigur, ven med Gram.
Læs mere
Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Bessus.
Bestla
Bestla er mor til Odin i den nordiske mytologi. Hun er af jætteslægt og gift med Borr, med hvem hun også har sønnerne Vile og Ve.
Beyla
Beyla er en af Frejs tjenestekvinder i den nordiske mytologi. Hun er gift med Byggvir.
Læs mere
Staves også: Beila eller Bøla.
Bia
Bia er personifikationen af styrke i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Kratos, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne.
Læs mere
Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Bifrost
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Læs mere
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
Kaldes også: Asbro, Gyngebro eller Vindhjelms bro.
Bikke
Bikke var en ondsindet tjener hos den gøtiske sagnkonge Jørmunrek.
Læs mere
Bikke omtales bl.a. i Snorris Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Bikke var hos Saxo (8.bog) en ondsindet tjener for den danske kong Jarmerik.
Bil
Bil er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun anses for at være datter af Måne, men er dog indimellem blot et billede på månen.
Læs mere
I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed.
Bild
Bild var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Bildus.
Bilskirner
Bilskirner er en sal i den nordiske mytologi, der ligesom Valhal har 540 døre. Den ligger i Trudvang.
Bilvis
Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Læs mere
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Latinsk form: Bilvisus.
Birting
Birting var navnet på et sværd i den middelalderlige nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Navnet Birting betyder den lysende.
Birting Hede
Birting Hede er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Birting Hede kendes fra flere folkeviser.
Birvil den Blege
Birvil den Blege var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger. Han kæmpede på den svenske sagnkonge Rings side i Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Birvil hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Birvil Blegnæb.
Bjaf, andet navn for Bjare
Bjaf er hos Snorri et andet navn for Bjare.
Læs mere
Bjare var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bjar.
Bjarbe
Bjarbe var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog).
Staves også: Bjarre.
Latinsk form: Biarbi.
Bjare
Bjare var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bjar.
Benævnes også: Bjaf.
Bjarke
Bjarke er en person fra den islandske sagalitteratur.
Bjarke
Bjarke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjarke hos Saxo (8. bog).
Bjarme-Jetten, andet navn for Bermer Rise
Læs mere
Bermer Rise var en nordisk kæmpe og sagnhelt, der optræder i folkeviser.
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Bjarmeland
Bjarmeland er en ikke nærmere bestemt lokalitet ved Hvidehavet (Rusland).
Læs mere
Man kan læse om Bjarmeland flere steder hos Saxo.
Bjarne
Bjarne var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biarni.
Bjartmar Jarl
Bjartmar var en en jarl fra den nordiske sagnhistorie. Han var hersker over Aldeigjuborg (Ladoga), far til Svava og fosterfar til Hervør.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing og kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Bjarmar.
Bjolf
Bjolf var en person, som bosatte sig på Island i landnamstiden. Han var fostbroder til Lodmund den Gamle og far til Helga og Isolf.
Læs mere
Man kan læse om Bjolf i Landnámabók (Bogen om bosættelserne).
Staves også: Bjólfr.
Bjorthno
Bjorthno var rådmand eller krigsherre hos kong Offa fra angelsaksisk og nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Staves også: Beorhtno.
Bjovulf
Bjovulf er helten i et angelsaksisk kvad, Sangen om Bjovulf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Bjovulf var en gøtisk kriger, der kom den danske kong Roar i Lejre til hjælp i kampen mod uhyret Grendel.
Læs mere
Grundtvig oversatte i 1820 Sangen om Bjovulf.
Staves også: Beadowulf, Beovulf, Beowulf, Bjowulf eller Bodulf.
Kaldes også: Søgøte.
Bjovulf, andet navn for Beov
Læs mere
Staves også: Bjowulf.
Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og far til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf.
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Bjovulfsbjerg
Bjovulfsbjerg er i Sangen om Bjovulf navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs gravhøj på Hvalnæs ved den svenske vestkyst.
Læs mere
Staves også: Beowulfes beorh.
Bjørn
Bjørn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biorn eller Biørn.
Bjørn
Bjørn var en norsk sagnhøvding.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Biorno.
Bjørn
Bjørn var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, far til Styrbjørn og Gyrid.
Læs mere
Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand.
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog).
Latinsk form: Biorno.
Bjørn
Bjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (6. bog).
Bjørn
Bjørn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, der blev fældet af den danske kong Ømund.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Bero.
Bjørn
Bjørn var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Bjørn
Bjørn var ifølge Saxo søn af en virkelig bjørn og en herremandsdatter (nordisk sagnhistorie). Han blev far til Thrugils Sprakelæg, der igen blev far til Ulf Jarl.
Læs mere
Ulf Jarl gjorde tjeneste hos Knud 2. den Store.
Man kan læse om Bjørn i Grundtvigs oversættelse af Saxo (10. bog).
Bjørn Jernside
Bjørn Jernside var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge Regnar Lodbrog.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (9. bog).
Bjørn den Bretske
Bjørn den Bretske var ifølge nordisk sagnhistorie tilknyttet den bretske (britiske) jarl Stefner, hvis datter Palnatoke ægtede.
Læs mere
Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne.
Staves også: Bjørn hin Bretske.
Bjørn fra Sogn
Bjørn fra Sogn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog).
Bladvending (Grundtvig), andet navn for Skidbladner
Læs mere
Skidbladner er navnet på et skib i den nordiske mytologi. Det tilhører Frej og har den egenskab, at det kan foldes sammen og puttes i en lomme, når man er kommet på land. Til vands kan det rumme alle guderne.
Navnet Skidbladner hentyder til, at plankerne er tynde som knivsblade.
Skibet har altid medbør og sejler lige godt gennem luft og over hav.
Skidbladner er skabt af dværgene (svartalferne) Brok og Sindre.
Staves også: Skibladnir, Skidblaner, Skidblanir eller Skybladner.
Blend Islænding
Blend Islænding var en høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog).
Staves også: Blæng eller Blænge.
Blig Braktud
Blig Braktud var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Blig hos Saxo (8. bog).
Staves også: Blire.
Blikjanda Bøl
Blikjanda Bøl er i nordisk mytologi navnet på sengeforhænget hos Hel. Navnet kan oversættes til ‘strålende mén’.
Læs mere
Benævnes også: den klare fordærvelse.
Blindegæst, andet navn for Gest hin blinde
Hos Saxo var Blindegæst (eller Gæsteblinde) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog).
Læs mere
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Blot-Toste
Blot-Toste var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Blot-Toste hos Saxo (7. bog).
Staves også: Toste.
Blotolf fra Ølveshøj
Blotolf var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren.
Læs mere
Man kan læse om Blotolf i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Botolf eller Blótólfr af Ölvishaugi (oldisl.).
Bo
Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog).
Læs mere
Latinsk form: Bous.
Bo
Bo var en dansk sørøver og sagnjarl.
Læs mere
Man kan læse om Bo hos Saxo (10. bog).
Staves også: Boe eller Boje.
Bo Bramesøn
Bo Bramesøn var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bue Bramsen, Bue søn af Bråma eller Bui Bramu Son.
Bodn
Bodn er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares (nordisk mytologi). De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Son.
Bolvis
Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere.
Læs mere
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Latinsk form: Bolwisus.
Bonde
Bonde var svensk sagnkonge.
Boreas
Boreas er gud for nordenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre.
Læs mere
Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Borgar
Borgar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Borgar hos Saxo (8. bog).
Staves også: Byrge.
Borge
Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Latinsk form: Borghy.
Borghild
Borghild var den germanske sagnhelt Sigmunds første kone og mor til Helge Hundingsbane og Håmund.
Læs mere
Man kan læse om hende i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Staves også: Borghildr (oldisl.).
Borkar
Borkar var en skånsk sagnhøvding.
Læs mere
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Latinsk form: Borcarus.
Borr
Borr er et urvæsen fra den nordiske mytologi. Sammen med jættekvinden Bestla fik han børnene Odin, Vile og Ve.
Læs mere
Staves også: Burr eller Bør.
Borrs søn, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Bove
Bove var fosterfar til Gøthild (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Bove i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Bófa (oldisl.).
Brage
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Læs mere
Staves også: Braga eller Bragur.
Kaldes også: Brage Bænkepryder.
Benævnes også: Asa-Brage.
Brage
Brage var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Brage hos Saxo (8. bog).
Staves også: Brade.
Brage Bænkepryder, andet navn for Brage
Læs mere
Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun.
Staves også: Braga eller Bragur.
Brak
Brak var stedfar til den norske sagnhelt Erik den Veltalende (Erik Ordkræng).
Læs mere
Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Bracus.
Bram
Bram var far til Bo, som i nordisk sagnhistorie var en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Bram i Grundtvigs oversættelse af Saxo (8. bog).
Brand
Brand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Brand hos Saxo (5. bog).
Brand
Brand var en søkonge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog).
Staves også: Erand (Grundtvig).
Latinsk form: Brandus.
Brand
Brand var søn af (mennesket) Balder i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Brand Stump
Brand Stump var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget
Læs mere
Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog).
Staves også: Brand Billing eller Brand Brød-Smule (Grundtvig).
Latinsk form: Brand Mica.
Brat Irer, andet navn for Brat Jyde
Læs mere
Staves også: Brat hin Irske.
Brat Jyde var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Brat Jyde
Brat Jyde var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Brat Irer.
Brattingborg
Brattingborg er navnet på en borg, der optræder i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø.
Man kan fx læse om Brattingborg i folkevisen DgF 7, Kong Didrik og hans Kæmper.
Staves også: Bertingsborg, Bertingsborrig, Bertingsskov, Birtingborg eller Birtingsborg.
Breidablik
Breidablik er Balders bolig i den nordiske mytologi. Den ligger i himlen og er særlig ren og hellig.
Læs mere
Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’).
Staves også: Bredeblik eller Breideblik.
Breka
Breka var den gøtiske sagnhelt Bjovulfs konkurrent i en kapsvømning, søn af sagnhelten Beanstan. Man kan læse om ham i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Breca, Breke eller Brække.
Briareus
Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kaldes også: Aigaion.
Brim, andet navn for Ymer
Læs mere
Staves også: Brimer eller Brimir.
Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Brimir
Brimir er navnet på en sal, der ifølge den nordiske mytologi findes i den bedre verden i tiden efter Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Brimer.
Brising, andet navn for Brisingamen
Under navnet Brising kendes ekstraordinært skønne halssmykker i den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Staves også: Brosinga-men (angelsak.), Brosingas (angelsak.) eller Brysing-Smykket.
Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det.
Staves også: Brosing, Brysing, Brysinga Men, Brysingmen, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Brisingamen
Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det.
Læs mere
Staves også: Brosing, Brysing, Brysinga Men, Brysingmen, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Benævnes også: Brising.
Brisëis
Brisëis, datter af Briseus, var en smuk kvinde fra Lyrnessos i den græske sagnhistorie.
Læs mere
Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon.
Staves også: Briesis eller Brisis.
Brod
Brod var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog).
Staves også: Brodd.
Latinsk form: Brodder.
Brod
Brod var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Broddo.
Broder
Broder var en søn af den danske sagnkonge Jarmerik.
Læs mere
Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog), hvor han anklages for at have forført sin stedmor, den smukke Svanild.
Broder
Broder var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård.
Læs mere
Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog).
Brok
Brok er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin bror, Sindre, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner.
Læs mere
Staves også: Brokur.
Brond
Brond var en konge, som har givet navn til sagnfolket brondingerne, der optræder i Sangen om Bjovulf. Brond kendes kun fra denne sammenhæng.
Brondingland
Brondingland var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka herskede. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Brodinge-Land eller lond Brondinga.
Brontes
Brontes er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Brune
Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel.
Læs mere
Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Brun eller Bruno.
Latinsk form: Bruno.
Benævnes også: Benno.
Brutus af Troja
Brutus af Troja var ifølge middelalderlig tradition en britisk sagnkonge. Han grundlagde og lagde navn til det britiske kongerige.
Læs mere
Brutus var efterkommer af Æneas og altså af trojansk afstamning.
Brutus nævnes første gang i værket Historia Brittonum fra 800-tallet.
Brynhild
Brynhild er en valkyrie fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede.
Staves også: Brynhilde eller Brynhildur.
Budle
Budle var en konge i nordisk og germansk sagnhistorie. Fra hans slægt stammer budlingerne.
Læs mere
Budle var far til Atle og Brynhild.
Staves også: Budli.
Budle
Budle var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Sigvard.
Læs mere
Man kan læse om Budle hos Saxo (8. bog).
Budlung
Budlungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der på sin mødrene side nedstammede fra kong Budle.
Læs mere
Staves også: Botelung.
Bue Digre
Bue Digre var i nordisk sagnhistorie en dansk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne.
Læs mere
Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.
Man kan også læse om Bue hos Saxo (10. bog).
Staves også: Bo, Bue den Tykke, Bue hin Digre eller Tykkert.
Buge
Buge var norsk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog).
Staves også: Bugge.
Latinsk form: Bugo.
Bugge
Bugge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård.
Læs mere
Man kan læse om Bugge hos Saxo (8. bog).
Bulderbassen, andet navn for Poseidon
Læs mere
Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og far til Triton.
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Bure
Bure er en jætte fra den nordiske mytologi, der medvirkede ved verdens skabelse. Hans søn Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) fik med jættekvinden Bestla sønnerne Odin, Vile og Ve.
Læs mere
Staves også: Bur eller Burr.
Byggvir
Byggvir er en af Frejs tjenestekarle (nordisk mytologi). Han er gift med tjenestekvinden Beyla.
Læs mere
Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke.
Staves også: Beigver eller Byggve.
Bældeg, andet navn for Balder
Bældeg er hos Snorri et andet navn for Balder.
Læs mere
Staves også: Baldeg (oldisl.) eller Bælæg (Grundtvig).
Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorri). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.
Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Bødvar Bjarke
Bødvar Bjarke var en helt i den danske sagnkonge Rolf Krakes følge.
Læs mere
Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.
Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog).
I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’.
Staves også: Bodvar Bjarke eller Böðvar Bjarki.
Latinsk form: Biarco Belliger.
Bødvild
Bødvild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var datter af kong Nidud og blev forført og vanæret af Vølund Smed.
Læs mere
Staves også: Bodel, Bodil, Bodvil, Beadohilde (angelsak.) eller Böðvildr.
Bøg
Bøg var far til den danske sagnkonge Rørik. Man kan læse om Bøg hos Saxo (2. bog).
Læs mere
Staves også: Bøke.
Bøltorn
Bøltorn er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er far til Bestla og dermed morfar til Odin.
Læs mere
Staves også: Bolthorn.
Bølverk, andet navn for Odin
Tilnavnet Bølverk betyder ‘den, der forvolder ondt’. Odin bruger det under sin jagt på skjaldemjøden.
Læs mere
Staves også: Boldværk.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Børs søn, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Cerberus, latinsk navn for Kerberos
Læs mere
Kerberos er den hund, der vogter indgangen til dødsriget Hades i den græske mytologi. Den har mange ligheder med Garm fra den nordiske mytologi.
Ceres, latinsk navn for Demeter
Læs mere
Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og mor til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
Chalkiope
Chalkiope var datter af sagnkongen Aietes og gift med Frixos fra græsk mytologi.
Læs mere
Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek.
Chaos
Chaos er i græsk mytologi den uordnede verden, der fandtes før den nuværende ordnede.
Læs mere
Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår.
Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kaos.
Chariklo
Chariklo er en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med kentauren Cheiron og mor til Melanippe.
Læs mere
Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger.
Charon
Charon er færgemanden, der bringer de døde over floden Styx i græsk mytologi.
Læs mere
Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten.
Charybdis
Charybdis var en farlig malstrøm over for uhyret Skylla i græsk sagnhistorie.
Læs mere
Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Staves også: Karybdis.
Cheiron
Cheiron var en klog og lægekyndig kentaur fra den græske sagnhistorie. Han opfostrede bl.a. Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion.
Læs mere
Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred.
Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Chiron.
Chronos
Chronos er i græsk mytologi en personificeret form af tiden. I orfisk religion er han en af kosmos' oprindelige guder, som sørger for himmellegemernes bevægelse og tidens gang.
Læs mere
Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' far.
Chrutloda, andet navn for Odin
Chrutloda er det navn, som Ossian (Oisín) gav Odin. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle).
Læs mere
Staves også: Krutloda.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Chrysaor
Chrysaor søn barn af Medusa og guden Poseidon fra græsk mytologi og far til uhyret Geryon.
Læs mere
Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden.
Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Colbrand
Colbrand var ifølge anglo-normannisk tradition og engelske folkeviser en dansk kæmpe. Colbrand blev dræbt af helten Guy fra Warwick.
Læs mere
Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick.
Comus, latinsk navn for Komos
Læs mere
Staves også: Komus.
Komos er en græsk gud for bordets glæder og selskabelig munterhed.
Concordia, latinsk navn for Homonoia
Concordia er en romersk gudinde for enighed og samhørighed.
Læs mere
Homonoia er en græsk gudinde for enighed og samhørighed.
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
Cruithne
Cruithne var en piktisk sagnkonge. Ifølge en keltisk krønike var han den første konge over pikterne og herskede over dem i 100 år.
Læs mere
Cruithne nævnes i en version af The Pictish Chronicle.
Cruthin er navnet på et folkeslag i Irland i den tidlige middelalder.
Staves også: Cruidne eller Cruthen.
Cumhaill
Cumhaill var en gælisk sagnfigur, som var gift med Murna og blev far til helten Fionn mac Cumhaill. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle ).
Cupido, latinsk navn for Eros
Læs mere
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Cyno, andet navn for Spako
Læs mere
Spako var den uægte hustru til hyrden Mithradates. De to opfostrede Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store.
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Staves også: Spaka.
Dafne
Dafne var en smuk, ung pige, datter af flodguden Ladon fra den græske mytologi. Hun afviste guden Apollons tilnærmelser og forvandledes under sin flugt fra ham til et laurbærtræ.
Læs mere
Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst.
Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans.
Staves også: Daphne.
Dag
Dag var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Høgne og bror til Sigrun.
Læs mere
Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Hos Snorri er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne.
Staves også: Dagr.
Dag
Dag er i nordisk mytologi søn af jættekvinden Nat og asen Delling.
Læs mere
Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.
Dag
Dag var en russisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Læs mere
Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Dagus.
Dag Grenske
Dag Grenske var en norsk høvding og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Kaldes også: Dag fra Livland.
Dag den Vise
Dag den Vise var søn af den svenske sagnkonge Dygge.
Læs mere
Man kan læse om Dag den Vise i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Dag hin Vise (Grundtvig) eller Dagr Spaka.
Dag fra Livland, andet navn for Dag Grenske
Læs mere
Staves også: Dag hin Letter eller Dagr Lífski.
Dag Grenske var en norsk høvding og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Dagon
Dagon er en frugtbarhedsgud i Mesopotamien og Syrien igennem hele antikken. Dagon nævnes i Det Gamle Testamente som filistrernes vigtigste gud.
Læs mere
Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30).
Dagravn
Dagravn var en sagnkriger i Frisland hos hugerne (frankerne), som den gøtiske sagnhelt Bjovulf knuste.
Læs mere
Han optræder i Sangen om Bjovulf..
Staves også: Dæg-hræfn.
Dagrød
Dagrød var mor til Alf Elfsi, og hun nedstammede fra Dag den store, døglingerns stamfar (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Dagrød Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Dageiðr (oldisl.).
Daidalos
Daidalos var far til Ikaros og en ualmindeligt velbegavet håndværker i græsk mytologi.
Læs mere
Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer.
Staves også: Dædalos.
Dain
Dain er en af dværgene i den nordiske mytologi. Navnet betyder egentlig ‘den døde’. Man kan forveksle ham med hjorten Dainn.
Læs mere
Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13.
Staves også: Dáinn, Dåen eller Dåin.
Dal den Digre
Dal den Digre var i nordisk sagnhistorie en vendisk fyrste og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Dal eller Dag hin Digre.
Latinsk form: Dal Corpulentus.
Benævnes også: Tykke Dag.
Dalemand
Dalemand var en sagnkommandant i London.
Læs mere
Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog).
Staves også: Dalmand.
Latinsk form: Dalemannus.
Damaskus
Damaskus var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge.
Læs mere
Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus.
Staves også: Damaskos.
Damon
Damon var en græsk sagnfigur, der sammen med Pythias symboliserede det altopofrende venskab.
Læs mere
Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.
Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Dan
Dan var en dansk sagnkonge, ifølge nogle middelalderlige sagnhistorier Danmarks første konge.
Læs mere
Man kan læse om Dan hos Saxo (1. bog).
For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark.
Dan
Dan stammede fra Skåne og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Dan i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Dan Frodes søn
Dan var en dansk sagnkonge, nævnt som Frode den Raskes søn hos Saxo (4. bog).
Dan Goddreng
Dan Goddreng er Grundtvigs navn for den danske sagnkonge Dan, der fulgte Frode den Raske på tronen. Han afværgede et saksisk krav om skattebetaling ved at gå op ad Elben med en stor flåde.
Læs mere
Man kan læse om Dan Goddreng hos Saxo (4. bog).
Grundtvig kan have tilnavnet fra Scriptores, bind 1, 1772, s. 156, note r.
Dan Mikilláti, andet navn for Dan
Dans tilnavn Mikilláti betyder den stolte.
Læs mere
Staves også: Dan Mykillati.
Dan var en dansk sagnkonge. Han var så berygtet for sit hovmod, at man gav ham tilnavnet den Stolte.
Man kan læse om Dan hos Saxo (4. bog).
Dan den StolteUffesøn
Dan var en dansk sagnkonge. Han var så berygtet for sit hovmod, at man gav ham tilnavnet den Stolte.
Læs mere
Man kan læse om Dan hos Saxo (4. bog).
Kaldes også: Dan Mikilláti.
Dana
Dana er en gudinde, som er kendt fra keltisk mytologi. Hun optræder imidlertid hos Grundtvig som personifikation af Danmark.
Læs mere
Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element.
Danaos
Danaos var en græsk sagnkonge fra Argos. Han var bror til Aigyptos, far til danaiderne og gav ifølge græsk mytologi navn til danaerne, en folkestamme fra Peloponnes.
Læs mere
Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres far deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek.
Danaos-datter, andet navn for danaide
Læs mere
En danaide er i græsk mytologi en af Danaos' halvtreds døtre, som på råd fra deres far slog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten.
For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres far i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Danaë
Danaë var datter af Eurydike og Akrisios fra græsk mytologi. Hun var mor til den græske heros Perseus, som hun fik med guden Zeus.
Læs mere
Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin far, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes far, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han mor og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende.
Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Danae.
Danp
Danp var søn af den nordiske sagnkonge Rig.
Læs mere
Man kan læse om Danp i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Danp (oldisl.) eller Døp (Grundtvig).
Dardanos
Dardanos er søn af guden Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han er stamfader til dardanerne, der boede i Troja og således også kendes som trojanerne.
Læs mere
Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek.
Daxon
Daxon var ifølge nordisk sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). Han var søn af kong Dian.
Læs mere
Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Daxon.
Deimos
Deimos er en personifikation af rædsel i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Fobos er sønner af guderne Ares og Afrodite.
Læs mere
Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres far, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Deino
Deino var en af de tre graier (gamle kvinder)i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne.
Læs mere
Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Delfyne
Delfyne var en drage fra den græske mytologi og sagnhistorie, der vogtede oraklet i Delfi. Hun var Tyfons sammensvorne i kampen mod Olympierne.
Læs mere
I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon.
Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Staves også: Delphine eller Delphyne.
Delling
Delling er en lys og strålende as (gud) fra den nordiske mytologi. Sammen med jættedatteren Nat har han sønnen Dag.
Demeter
Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og mor til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
Læs mere
Benævnes også: Kybele.
I romersk mytologi: Ceres.
Demodokes
Demodokos var en blind sanger, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han underholdt ved Alkinoos' hof.
Demofon
Demofon var en eleusinsk prins, som den græske gudinde Demeter var amme for.
Læs mere
Demofon blev salvet i ambrosia og hærdet i ild hver nat af Demeter, indtil hans mor opdagede det og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden.
Staves også: Deiphon.
Den vilde jæger
Den vilde jæger var en mandlig sagnfigur i nordeuropæisk folketro.
Læs mere
Den vilde jæger red om natten gennem luften. I dansk folketro blev han ofte ledsaget af hunde.
Den vilde jæger optrådte under forskellige navne i de enkelte lande og egne. Han hed Odinsjægeren i Jylland, kong Volmer på Sjælland og Jon Opsal på Møn.
Grundtvig bruger ham ofte i abstrakt form som en konge over døden.
Deor
Deor var en i øvrigt ukendt digter i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han kendes kun for digtet Deors Klagesang, et angelsaksisk digt på 42 verslinjer.
Læs mere
Deors Klagesang (The Laments of Deor) findes i Exeterbogen.
Derketo, andet navn for Syria Dea
Derketo er et andet navn for den syriske frugtbarhedsgudinde Syria Dea. Grundtvig foretrækker Derketo.
Læs mere
Syria Dea er en syrisk frugtbarhedsgudinde. I Askalon mente man, at hun havde form som en havfrue.
Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget.
Staves også: Syría theá.
Deukalion
Deukalion fra den græske mytologi var med sin hustru Pyrrha de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Han var søn af Prometheus og far til børnene Hellen, Protogeneia og Amfiktyon.
Læs mere
Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.
Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Deïaneira
Deïaneira var datter af Oineus og gift med Herakles i græsk mytologi. Hun dræbte uforvarende Herakles ved at give ham en forgiftet kappe på.
Læs mere
Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Deianeira.
Dian
Dian var ifølge den nordiske sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland).
Læs mere
Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Dian.
Dian
Dian var søn af Dian, en sagnkonge i landene østpå (Rusland). Begge blev dræbt af Regnar Lodbrog.
Læs mere
Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog).
Diana, latinsk navn for Artemis
Læs mere
Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi.
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Dido
Dido var i romersk sagnhistorie Karthagos grundlægger og dronning.
Læs mere
Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago.
Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden.
Didrik fra Bern
Didrik fra Bern var en sagnfigur i germansk og nordisk middelalderdigtning.
Læs mere
Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien.
Staves også: Diderik.
Dike
Dike er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for retfærdighed og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Læs mere
Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
I romersk mytologi: Justitia.
Diktys
Diktys var fisker og bror til kong Polydektes fra græsk mytologi. Han fandt Danaë og Perseus, da de skyllede op på stranden på Serifos.
Læs mere
Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek.
Dimar
Dimar var en sagnkonge i Jämtland, som var skatskyldig til Frode Fredegod.
Læs mere
Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Dimarus.
Diomedes
Diomedes var en græsk sagnkonge fra Thrakien. Han ejede en flok menneskeædende hopper, som Herakles tæmmede ved at lade dem æde deres ejer.
Læs mere
Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek.
Diomedes
Diomedes var søn af Tydeus, sagnkonge i Argos, og en af de tapreste græske helte i Troja.
Dione
Dione er en græsk guddom, der menes oprindelig at have været Zeus' hustru.
Læs mere
Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og mor til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden.
Dionysos
Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele.
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Kaldes også: Amon-Sønnen eller Bacchos.
I romersk mytologi: Bacchus.
Dioskur
Dioskurerne er i den græske mytologi et guddommeligt brødrepar, Kastor og Polydeukes, der lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus far til begge, i andre er Tyndareos far til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Dir
Dir var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Dir herskede over Kiev.
Læs mere
Dir nævnes i Nestors krønike.
Dixin, andet navn for Varin
Ifølge Flateyjarbók (da. Flatøbogen) kaldes Varin også for Dixin.
Læs mere
Varin dræbte ifølge Snorri kong Augvald (nordisk sagnhistorie).
Ifølge Flateyjarbók (da. Flatøbogen) kaldes Varin også for Dixin. Man kan læse om Varin hos Snorri i Heimskringla.
Domalde
Domalde var en svensk sagnkonge af Ynglingeslægten. Han var konge i Uppsala i en årrække med hungersnød.
Læs mere
Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende.
Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Domaldi (oldisl.).
Domar
Domar var svensk sagnkonge af ynglingeslægten; han var søn Domald.
Læs mere
Man kan læse om Domar hos Snorri i Heimskringla.
Staves også: Domarr (oldisl.).
Doris
Doris var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Nereus og mor til de 50 nereider.
Læs mere
Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Dorne
Dorne var en sagnkonge i Kurland på Haddings tid.
Læs mere
Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog).
Staves også: Daarne.
Latinsk form: Dorno.
Doros
Doros var stamfader til den doriske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Hellen og Orseis.
Læs mere
Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek.
Draupner
Navnet Draupner betyder ‘drypperen’. Det er en kostbar guldring, som tilhører Odin og har den egenskab, at der hver niende nat drypper otte lige så kostbare ringe fra den.
Læs mere
Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.
Staves også: Drupner.
Benævnes også: Odinsringen.
Drifa
Drifa var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Drifa associeres med snebyger.
Læs mere
Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre.
Staves også: Driva.
Drome
Drome er navnet på den anden af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det.
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Gleipner.
Drot
Drot var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter, der blev gift med den skånske høvding Borkar. De fik sønnen Halfdan Hareskår.
Læs mere
Man kan læse om Drot hos Saxo (7. bog).
Staves også: Drotte.
Drust
Drust var den første (sagn)konge af picterne, en skotsk stamme. Han var søn af Erp.
Dug fra Vendland, andet navn for Duk Vender
I Skjoldungernes Saga var Dug fra Vendland en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Staves også: Dúkr inn vindverski.
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Duk Vender
Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Latinsk form: Duc Sclauicus.
Benævnes også: Dug fra Vendland.
Duneyrr
Duneyrr er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Duneir eller Duneyr.
Dunvat
Dunvat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog).
Staves også: Dunvard.
Latinsk form: Dunwatus.
Durin
Durin er en dværg fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Durinn.
Dvalen
Dvalen er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Dvalin eller Dvalinn.
Dvalin
Dvalin er en dværg fra den nordiske mytologi. Han opfattes i nogle kilder som far til visse af nornerne.
Læs mere
Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’.
Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Dvalen eller Dvalinn.
Dvalins døtre, andet navn for norne
Læs mere
En norne er en skæbnegudinde i den nordiske mytologi.
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.
Ifølge fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorris Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.
Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.
Staves også: Lykke-Dis eller nodne (Grundtvig).
Dygve
Dygve var en svensk sagnkonge, der blev Hels elskerinde efter sin død. Hel var Lokes datter.
Læs mere
Man kan læse om Dygge hos Snorri iYnglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Dygge (Grundtvig) eller Dyggvi.
Dynaborg
Dynaborg var en sagnhistorisk by i Østersøregionen.
Læs mere
Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog).
Staves også: Dunaborg.
Latinsk form: Duna urbs.
Dyratro
Dyratro er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Dunathror.
Dyrendal
Dyrendal er i sagnhistorien navnet på det sværd, der blev båret af helten Roland.
Læs mere
Dyrendal kendes fra Rolandskvadet, men ordet kan også betegne et kampsværd i al almindelighed.
Dáinn
Dáinn er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Man kan forveksle den med dværgen Dain.
Læs mere
Staves også: Dain.
Eadgils (angelsak.), andet navn for Adils
Eadgils var i angelsaksisk tradition, fx i Sangen om Bjovulf, en svensk sagnkongesøn, søn af Otter og bror til Eanmund.
Læs mere
Staves også: Adgils, Ead-gilfe, Eadgilf, Edgils eller Edgylfe.
Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala, som var skatskyldig til Danmark på Rolf Krakes tid.
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-3. bog), i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Adgils eller Atisle.
Eaha
Eaha var en angelsaksisk sagnhelt med oratoriske evner.
Læs mere
Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper.
Staves også: Aage eller Aki.
Eanmund
Eanmund var søn af den svenske sagnkonge Otter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Amund, Anmund eller Janmund.
Ebbe
Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars far.
Læs mere
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Ebbo.
Ebbe
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Benævnes også: Ibor.
Ebbe Sibbesøn
Ebbe Sibbesøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, sendebud for kong Gøter.
Læs mere
Man kan læse om Ebbe Sibbesøn hos Saxo (8. bog).
Echidna
Echidna er et monstrøst væsen, bedst kendt for sit moderskab til en række uhyrer i græsk mytologi. Hun er datter af titanerne Forkys og Keto.
Læs mere
Echidna er bl.a. mor til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos.
Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Echion
Echion var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Han var gift med Agave og far til Pentheus.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Echo
Echo er en bjergnymfe i græsk mytologi. Hun personificerer ekkoet.
Læs mere
Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage.
Efialtes
Efialtes er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Otos forsøgte han at erobre himlen.
Læs mere
Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Egder
Egder var en sagnkonge i Finland og Bjarmeland på Frode Fredegods tid (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Egder hos Saxo (5. og 7. bog).
Egeria
Egeria var en vandnymfe fra en flod nær søen Demi. Egeria var hustru eller elskerinde for den romerske sagnkonge Numa. Egeria rådgav ham ved grundlæggelsen af den romerske gudsdyrkelse.
Eggter
Eggter er en jætte fra nordisk mytologi. Han vogter en jættekvinde, mens han spiller på sin harpe, da hanen Fjalar galer og dermed signalerer Ragnaroks begyndelse.
Læs mere
Staves også: Egdir eller Eggþér.
Egil
Egil var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var bror til Vølund og Slagfin og giftede sig med valkyrien Ølrun.
Læs mere
Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Eigil.
Egil
Egil var far til Ottar Vendelkrage og sagnkonge i Uppsala. Han hævnede sig på sin tyvagtige træl, Tunne.
Læs mere
Man kan læse om Egil i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Eigil Tønne-Hader (Grundtvig) eller Eigill Tunnadólgr (oldisl.).
Egil Skeløje
Egil Skeløje var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi eller Eigil hin Skeeler.
Latinsk form: Eyil Luscus.
Egil Uldsærk
Egil Ulgsærk var en bonde og sagnkriger fra Trøndelag i Norge. Han deltog i slaget ved Rastarkalv, hvor han også blev dræbt.
Læs mere
Man kan læse om Egil Uldsærk i Håkon den Godes Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Agli ullserk (oldisl.) eller Eigil Uldvams (Grundtvig).
Eglaf
Eglaf var far til den nordiske sagnhelt Hrodgars øverste hirdmand, Ufred.
Læs mere
Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Ecglaf (angelsak.), Egglaf eller Egglav.
Egteov
Egteov var far til den gøtiske sagnhelt Bjovulf og gift med kong Redels datter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han kendes fra Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’.
Staves også: Ecgþeow (angelsak.), Eggthiov, Egthjow eller Ægthjof.
Egvela
Egvela var en dansk sagnkonge, som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Ecgwela eller Egvell.
Eileithyia
Eileithyia er gudinde for fødsel i græsk mytologi. Eileithyia bruges også som tilnavn til Hera i hendes egenskab af fødselshjælper.
Læs mere
Staves også: Ilithya.
Eimyrja
Eimyrja var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eisa. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske.
Staves også: Einmyria, Einmyrja eller Enmyrja.
Eir
Eir er en asynje, dvs. gudinde, for lægekunst i den nordiske mytologi. Navnet kan betyde ‘hjælp’ eller ‘ro’.
Eisa
Eisa var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eimyrja. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Eisten
Eisten var en sagnkonge i det norske landområde Romerike.
Læs mere
Man kan læse om Eisten hos Snorri i Heimskringla.
Eivind, andet navn for Endride
Læs mere
Endride optræder i den islandske sagalitteratur og var bror til Ravn Ønundssøn.
Eivind Kelda
Eivind Kelda var en hedensk troldmand i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge.
Staves også: Ejvind Kelda.
Ejlime
Ejlime var en dansk sagnkonge og far til Hjørdis. Hjørdis var gift med kong Sigmund og mor til Sigurd Fafnersbane. Der fortælles om Ejlime i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Helgakviða Hjörvarðssonar (da. Kvadet om Helge Hjørvardssøn).
Læs mere
Staves også: Eilime, Elime, Eylimi (oldisl.) eller Ølime.
Ejnride
Ejnride var søn af (menneskene) Thor og Sif i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Einriði (oldisl.) eller Henred (Grundtvig).
Ejolf
Ejolf var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Ejolf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Eiulf, Eyolfr (oldisl.), Eyulf eller Ulf.
Ejsten
Ejsten var søn af kong Adils og dronning Yrsa, og far til Yngvor (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Eysteinn Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Eysteinn (oldisl.) eller Østen.
Ejsten Halvdansøn
Ejsten Halvdansøn var søn af den norske sagnkonge Halfdan Hvidben og Åsa og bror til Gudrød.
Læs mere
Man kan læse om Eisten Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Øisteinn (oldisl.) eller Øysteinn (oldisl.).
Ejtel
Ejtel og Erp var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Gudrun slog Ejtel og Erp ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre.
Man kan læse om Ejtel i Den ældre Edda.
Staves også: Eitill.
Ejvind Skreja
Ejvind Skreja var en af den norske kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Håkon Adalsteinsfostre.
Læs mere
Man kan læse om Ejvind i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Eivindur Skreia (oldisl.).
Eldir
Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur varter han op ved et ølgilde hos Ægir.
Læs mere
Kaldes også: Fyr.
Eldrimner
Eldrimner er navnet på gudernes kogekar i den nordiske mytologi. Det betjenes af kokken Andrimner.
Læs mere
Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’.
Staves også: Eldhrimner eller Ildhrimner.
Elektra
Elektra var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Thaumas og mor til Iris og harpyerne.
Læs mere
Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Elektra
Elektra var datter af Agamemnon fra græsk sagnhistorie. Hun hjalp sin bror, Orestes, med at dræbe deres mor, Klytaimnestra. Dermed hævnede de deres far.
Læs mere
Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier.
Elendighed, andet navn for Elvidnir
Læs mere
Elvidnir er navnet på en hal hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfugtig’.
Staves også: Éljúðnir.
Eleos
Eleos er personifikationen af barmhjertighed i græsk mytologi.
Læs mere
Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Heleos.
Elgia
Elgia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Elivagar
Elivagar er floder, der eksisterede i Ginnungagap fra Verdens begyndelse i den nordiske mytologi. Navnet kan oversættes til ‘havstormsbølger’ eller ‘isbølger’.
Læs mere
Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd.
Staves også: Elivaga, Élivágar eller Elvaa.
Ella
Ella var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Elle eller Elli.
Elle
Elle er en personifikation af alderdommen i nordisk mytologi. Forklædt som Udgårdslokes gamle fostermoder besejrer hun Thor i en brydekamp i Udgård.
Læs mere
Staves også: Ellen.
Elpis
Elpis er en personifikation af håb og forventning i græsk mytologi.
Læs mere
Benævnes også: Håbet.
I romersk mytologi: Spes.
Elrik
Elrik var i nordisk sagnhistorie en svensk høvding og kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Elrik havde sønnerne Inge, Ole, Alver og Folke.
Man kan læse om Elrik hos Saxo (8. bog).
Elverdronningen
Elverdronningen er en fordanskning af det engelske ‘The Fairy Queen’, en figur i engelsk og irsk folketro. Hun optræder også i balladetraditionen og engelsk dæmonologi.
Læs mere
Såvel William Shakespeare som Edmund Spencer digtede om The Fairy Queen. Hos dem har hun navne som Titania, Mab eller Gloriana.
Elvidnir
Elvidnir er navnet på en hal hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfugtig’.
Læs mere
Staves også: Éljúðnir.
Kaldes også: Elendighed.
Elysion
Elysion, de saliges øer, er i græsk mytologi et ørige langt mod vest, hvor de af guderne særligt udvalgte kan leve et evigt liv uden bekymringer.
Læs mere
Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis.
Staves også: de elysæiske marker eller de saliges øer.
Embla
Embla er den første kvinde (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi.
Emund
Emund var en lagmand i Västergötland. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Emund af Skara eller Emundr af Skörum.
Enar Skage
Enar Skage var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Einer Vindhas, Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Latinsk form: Enar Protuberans.
Endil
(Ulve)-Endil var en havgud fra den nordiske sagnhistorie. Hans ulve er de grådige fisk, der fortærer de døde (især de, der er omkommet ved søslag).
Læs mere
Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv.
Staves også: Ulve Endil.
Endride
Endride optræder i den islandske sagalitteratur og var bror til Ravn Ønundssøn.
Læs mere
Benævnes også: Eivind.
Endymion
Endymion var en græsk sagnprins. Han var elsket af månegudinden Selene og sov efter eget valg en evig søvn uden at dø eller ældes.
Læs mere
Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen.
Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek.
Enni-Gnup
Enni-Gnup var i nordisk sagnhistorie konge i Slesvig.
Læs mere
Man kan læse om Enni-Gnup hos Saxo (9. bog).
Enyo
Enyo er en krigsgudinde i græsk mytologi. Hun ledsager krigsguden Ares i krig, hvor hun har ansvar for ødelæggelse.
Enyo
Enyo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter for gorgonerne.
Læs mere
Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Ennyo.
Eofor
Eofor var en gøtisk sagnhelt, en af Hygelaks krigere. Han fældede den svenske sagnkonge Ongentheow og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter.
Staves også: Eofur, Jofor eller Jofur.
Eomer
Eomer var søn af Uffe og Modtryd (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Eomer i Sangen om Bjovulf.
Eos
Eos er gudinde for morgenrøden i græsk mytologi. Hun er søster til Helios (solen) og Selene (månen).
Læs mere
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
I romersk mytologi: Aurora.
Epafos
Epafos er søn af Io og Zeus fra græsk mytologi. Han var gift med Memfis og far til datteren Libya.
Læs mere
Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien.
Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Epaphos.
Epikaste, andet navn for Iokaste
Læs mere
Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og mor til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke.
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Epimetheus
Epimetheus er i græsk mytologi søn af titanen Iapetos. Epimetheus tager imod Pandora og hendes æske og forårsager derved en mængde ulykker for menneskene.
Læs mere
I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene.
Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage.
Eppe
Eppe var i nordisk sagnhistorie en tysk hertug og hærfører under Otto 1. den Store. Han blev dræbt af Harald Blåtand.
Læs mere
Man kan læse om Eppe hos Saxo (10. bog).
Erato
Erato er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter kærlighedsdigtningen.
Erebos
Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke.
Læs mere
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
I romersk mytologi: Erobus.
Erichthonios
Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor.
Læs mere
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
I romersk mytologi: Erichthonius.
Erichthonius, latinsk navn for Erichthonios
Læs mere
Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor.
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
Eridanos
Eridanos er en flod langt mod nord i den græske mytologi. Det er her, at Faëton ligger begravet efter at være styrtet ned med solvognen.
Erik
Erik var en sagnkonge for sveerne, der blev dyrket som en gud.
Læs mere
Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23)
Erik
Erik var en mindre, dansk konge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Ericus.
Erik
Erik var en dansk konge i nordisk sagnhistorie, søn af Frode Olufsøn.
Læs mere
Man kan læse om Erik hos Saxo (7. bog).
Erik
Erik var søn af den svenske sagnkonge Yngve.
Læs mere
Man kan læse om Erik i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Erik
Erik var en søn af den svenske sagnkonge Agne.
Læs mere
Man kan læse om Erik hos Snorri i Heimskringla.
Erik Agnersen
Erik Agnersen var en norsk sagnkonge i landområdet Vestfold.
Læs mere
Man kan læse om Erik Agnersen i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Erik Emundsson
Erik Emundsson var en svensk sagnkonge, som optræder i Snorri Sturlusons Heimskringla.
Erik Harald Klaks broder
Erik var en dansk sagnkonge, nævnt hos Saxo som Harald Klaks bror (9. bog).
Erik Vejrhat
Erik Vejrhat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog).
Staves også: Erik Vederhat eller Erik Vejrhane.
Latinsk form: Ericus uentosus pilleus.
Erik den Veltalende
Erik den Veltalende var i nordisk sagnhistorie en norsk sagnhelt fra Frode Fredegods tid. Navnet henviser til hans glimrende talegaver. En tid var Erik tjener hos den norske kong Gøthar. Siden blev han konge i Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog).
Staves også: Erik den Målspage, Erik Kæmpevækker (Grundtvig), Erik Ordkræng (Grundtvig) eller Erik Ylfing (Grundtvig).
Latinsk form: Ericus Disertus.
Erik fra Hälsingland
Erik var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Erik Helsing.
Erik i Uppsala
Erik var sagnkonge i Uppsala og i slægt med Ragnar Lodbrog.
Læs mere
Man kan læse om ham i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Erik Årsäll
Erik Årsäll var ifølge nordisk sagnhistorie svensk konge i slutningen af 1000-tallet.
Læs mere
Ifølge overleveringen var han den sidste konge i Sverige, der forestod blotet i Uppsalas tempel.
Det er tvivlsomt, om Erik Årsäll er historisk. Tilnavnet skulle henvise til ualmindeligt gode vækstår omkring hans fødsel.
Eris
Eris er gudinde for ufred i græsk mytologi. Hun kendes både som datter af Nyx (natten) og som datter af Zeus og Hera.
Læs mere
Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig.
Erling
Erling var søn af Hakon Jarl, der ofrede ham for at få krigslykke i kampen mod kristendommen.
Læs mere
Man kan læse om Erling i Sagaen om Jomsvikingerne.
Erling Snog
Erling Snog var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Erling Orm.
Ermanaric, andet navn for Jørmunrek
Ermanaric var navnet på en konge, der o. 370 herskede over goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet). I nordisk sagnhistorie optræder han under navnet Jørmunrek.
Læs mere
Staves også: Eormenric, Ermanrik eller Irminrik.
Jørmunrek var en gøtisk sagnkonge, der giftede sig med Svanhild, datter af Sigurd Fafnersbane.
Jørmunrek omtales i Snorris Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.
Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.
Erobus, latinsk navn for Erebos
Læs mere
Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke.
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
Eros
Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares.
Læs mere
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
I romersk mytologi: Amor eller Cupido.
Erp
Erp var søn af den nordiske sagnkonge Jonakr og bror til Hamder og Sørle. Erp blev slået ihjel af sine brødre.
Læs mere
Erp optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Erp
Erp og Ejtel var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Gudrun slog Erp og Eitel ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre.
Man kan læse om Erp i Den ældre Edda.
Staves også: Erpr.
Erymanthiske vildsvin
Det erymanthiske vildsvin var i græsk mytologi et kæmpestort vildsvin, der hærgede egnen ved Erymanthosbjerget. En af Herakles' tolv opgaver var at nedlægge vildsvinet.
Læs mere
Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erymantiske vildbasse.
Erytheia
Erytheia var en græsk mytisk ø i det fjerneste vest af Okeanos. Øen var hjemsted for den trehovedede kæmpe Geryon.
Læs mere
Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser.
Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Erythia.
Esbern
Esbern var ifølge den nordiske sagnhistorie Ragnar Lodbrogs svigerfar, bedstefar til Regnars søn Ubbe.
Læs mere
Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Hesbernus.
Esbjørn
Esbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Esbjørn hos Saxo (6. bog).
Staves også: Asbjørn.
Eshmun
Eshmun er en fønikisk gud for helbredelse. Han identificeres med den græske gud Asklepios.
Læs mere
Staves også: Æsmun.
Eske
Eske var en dansk sagnjarl.
Læs mere
Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog).
Staves også: Heske.
Latinsk form: Hesce.
Eskil
Eskil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Eskil hos Saxo (8. bog).
Staves også: Eskild.
Eteokles
Eteokles var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin bror Polyneikes om magten i Theben.
Læs mere
Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.
Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer.
Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek.
Etzel
Etzel var en germansk sagnkonge. Han optræder både i fortællingerne om Didrik af Bern og i Nibelungenlied. De to sagnkredse beretter om hans første hustru Helche og hans anden hustru Kriemhild af Burgund.
Eufeme
Eufeme var en nymfe bosiddende på Helikon. I græsk mytologi var hun musernes amme og havde sammen med Pan sønnen Krotos.
Læs mere
Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Eupheme.
Eufrosyne
Eufrosyne er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde.
Læs mere
Eufrosyne er glædens charite.
Eumaios
Eumaios er i Homers epos Iliaden en af de få undersåtter på Ithaka, som forbliver tro mod øens hersker, Odysseus.
Læs mere
Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka.
Euneos
Euneos var søn af Hypsipyle og Jason fra græsk mytologi. Han er kendt som grækernes vinleverandør fra Lemnos under den trojanske krig.
Læs mere
Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek.
Eunomia
Eunomia er græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for god orden og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Euridike
Euridike var i græsk mytologi Orfeus' elskede hustru, der døde meget tidligt, og som han derefter forgæves søgte at bringe tilbage fra Hades.
Læs mere
Staves også: Eurydike.
Europa
Europa var datter af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Hun blev bortført af Zeus, der havde forelsket sig i hende og i skikkelse af en tyr svømmede bort med hende.
Læs mere
Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende.
Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek.
Eurotas
Eurotas var ifølge græsk mytologi en kvinde, der blev gift med Lakedaimon. Hun gav sit navn til floden Eurotas, og han navngav landskabet Lakedaimon. Deres datter Sparta gav sit navn til byen Sparta.
Euryale
Euryale var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa.
Læs mere
Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino.
Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek.
Eurybia
Eurybia er en havgudinde i græsk mytologi, datter af Gaia og Pontos. Sammen med titanen Krios har hun børnene Astraios, Pallas og Perses.
Læs mere
Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurynome
Eurynome er datter af Okeanos og Tethys fra den græske mytologi. Hun er Zeus' tredje hustru og mor til chariterne.
Læs mere
Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera.
Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurystheus
Eurystheus var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han bød Herakles udføre tolv opgaver for sig, mens han var hans træl.
Læs mere
Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene.
Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek.
Eurytos
Eurytos var en sagnkonge, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han herskede over sagnriget Oikhalia.
Euterpe
Euterpe er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den lyriske digtning og musikkomposition.
Evind
Evind var en dansk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Evind optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand.
Man kan læse om Evind hos Saxo (10. bog).
Staves også: Eivind.
Exalites, andet navn for Xanthos
Exalites er navnet på den ene af dioskurernes heste i følge Grundtvig. Xanthos er det almindeligt anvendte navn.
Læs mere
Xanthos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Achilleus' hest hed også Xanthos.
Eyfura
Eyfura var en kongedatter fra Gardarige (nordisk sagnhistorie). Hun var gift med Arngrim, med hvem hun havde tolv sønner. Hun var datter af Svafrlami.
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Eivora, Eivør, Ofure eller Øfura.
Latinsk form: Ofura.
Eystienn Eysteinson
Eystienn Eysteinson var en sagnkonge i Hedmarken (nordisk sagnhistorie). Man kan læse om Eystienn Eysteinson hos Snorri i Heimskringla.
Fafner
Fafner var en drage (eller slange) fra den nordiske sagnhistorie. Den vogtede en guldskat og dens blod var giftigt. Den blev dræbt af Sigurd Fafnersbane, som dog ikke fik glæde af skatten.
Læs mere
Staves også: Fofner.
Fafner, andet navn for Ormen den Lange
Fafner er formentlig en metafor for Ormen hin Lange, der var navnet på Olav 1. Tryggvasons krigsskib. Fafner var oprindelig navnet på en drage (eller slange) fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Staves også: Fofner (Grundtvig).
Ormen den Lange er navnet på Olav 1. Tryggvasons krigsskib, og det flotteste og største krigsskib i Norge.
Man kan læse om skibet i Olav Tryggvasons Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Ormen, Ormen Lange eller Ormen-Lange.
Faiaker
Faiakerne er et søfarende ø-folk i den græske mytologi.
Læs mere
Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe.
Falhovner
Falhovner er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘med skjulte hove’.
Læs mere
Staves også: Falhrifnir.
Fallanda Forad
Fallanda Forad er i nordisk mytologi navnet på tærsklen til Hels bolig. Navnet betyder faldende uheld.
Læs mere
Staves også: Fallanda-forað.
Benævnes også: Vippefælde.
Fane
Fane var en sagnfigur fra Møn. Hun var i folkesagn kendt som Grøn-Jættes fæstemø.
Læs mere
Staves også: Phane.
Fanning
Fanning var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Fanningus.
Faramund
Faramund var ifølge overleveringerne sagnkonge over frankerne og regerede i begyndelsen af 400-tallet. Der er ingen pålidelige historiske kilder til hans eksistens.
Læs mere
Staves også: Pharamond.
Farbaute
Farbaute er en jætte fra den nordiske mytologi, far til Loke. Navnet betyder ‘den, som slår hårdt’.
Læs mere
Staves også: Forbaute.
Farbautes søn, andet navn for Loke
Læs mere
Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Faste
Faste var en af Frode den Raskes jarler (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Faste i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Fasti (oldisl.).
Fastid
Fastid var en sagnkonge hos det germanske folkeslag gepiderne.
Læs mere
Fastid optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Faunus, latinsk navn for Pan
Læs mere
Pan er skov- og hyrdegud i græsk mytologi, ofte fremstillet med menneskeoverkrop og gedebukkeben samt en panfløjte (syrinx).
Faëton
Faëton var søn af Helios fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, da han satte ild til jorden under et forsøg på at styre solvognen hen over himlen.
Læs mere
Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham.
Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor.
Staves også: Phaeton.
Faëton-søstrene, andet navn for heliade
Læs mere
Staves også: Phaeton-Systrene.
En heliade er en nymfe, en af Helios' syv døtre i den græske mytologi. De er søstre til Faëton.
Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres bror Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
Fegjafagud, andet navn for Njord
Fegjafagud betyder velgøreren, egl. den, der giver fæ (kvæg).
Læs mere
Njord er en frugtbarhedsgud, en af vanerne i den nordiske mytologi. Han er far til Frej og Freja.
Staves også: Niord, Niord hin Rige, Njardur eller Njǫðr.
Fekfor
Fekfor var ifølge Grundtvig muligvis navnet på en gammel mand, som tidligere havde ejet drageguld. Han optræder i det angelsaksiske epos om den gøtiske sagnhelt Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Fecfor.
Fenge
Fenge var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Fenge slog sin bror, Amleds far, ihjel og giftede sig med Amleds mor.
Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog) og i Rimkrøniken.
Staves også: Fegge.
Fenja
Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte.
Læs mere
Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.
De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Fenris
Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs.
Læs mere
Staves også: Fenrir.
Kaldes også: Freki eller Ulv.
Fenris' bane (drabsmand), andet navn for Vidar
Læs mere
Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin far, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død.
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Fensal
Fensal er gudinden Friggs bolig i den nordiske mytologi.
Læs mere
Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten.
Staves også: Fensale, Fensalir eller Fensølum.
Fergus mac Eirc
Fergus mac Eirc var en gælisk sagnkonge, der grundlagde det irsk-skotske kongerige Dál Riata.
Læs mere
Staves også: Fergus Mór.
Feros
Feros var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Feros trodsede Nilguden og blev straffet med blindhed. Efter ti års blindhed lykkedes det Feros at blive kureret ved at finde Egyptens eneste trofaste hustru og vaske sine øjne med hendes urin.
Læs mere
Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111).
Staves også: Feron.
Fides
Fides er en romersk gudinde. Hendes navn betyder troskab, og hun er desuden ansvarlig for sandhed.
Læs mere
Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol.
Filimer
Filimer var en gotisk sagnkonge. Han førte goterne fra Østersøens sydkyst til Det Sorte Hav.
Læs mere
Filimer optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Filistis
Filistis var en hyrde, hvis navn egypterne benyttede ved omtalen af de forhadte Cheops- og Chephrenpyramider (Herodots Historie, bog 2,128).
Filyra
Filyra var en af okeaniderne fra græsk mytologi. Hun er mor til kentauren Cheiron, som hun har med Kronos.
Læs mere
Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron.
Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Philyra.
Fimbulfamb
Fimbulfamb er ifølge et eddadigt navnet på en person, der ikke kan finde ord.
Læs mere
Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale).
Staves også: Fimbulfambi eller Fimbulfambur.
Fimbultyr, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fineus
Fineus var en blind græsk sagnkonge og spåmand fra Thrakien. Fineus blev forfulgt af harpyerne, der stjal hans mad og lod ham sulte.
Læs mere
Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyerne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne.
Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phineus.
Kaldes også: Skin.
Fingernem, andet navn for Finnafeingur
Læs mere
Finnafeingur er en træl fra den nordiske mytologi. Han varter op ved et ølgilde hos Ægir, og gør det så godt, at Loke paradoksalt nok slår ham ihjel.
Finland
Finland er det sted, hvor den gøtiske sagnhelt Bjovulf drev op, da han svømmede om kap med Breka. Det sagnhistoriske Finland fra Sangen om Bjovulf er ikke identisk med det nuværende Finland.
Læs mere
Landet er indimellem blevet identificeret med Lapland.
Staves også: Finna-land.
Finn
Finn var konge over eoterne (friserne), som på sagnkongen Halvdans tid blev bekriget af danerne.
Læs mere
Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet.
Man kan læse om Finn i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fin.
Finn fra Fjordene
Finn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Fjorde-Find.
Finnafeingur
Finnafeingur er en træl fra den nordiske mytologi. Han varter op ved et ølgilde hos Ægir, og gør det så godt, at Loke paradoksalt nok slår ham ihjel.
Læs mere
Kaldes også: Fingernem.
Finnsborg
Finnsborg var navnet på en borg, som den frisiske sagnkonge Finn ejede (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Den er omtalt i Sangen om Bjovulf og i det angelsaksiske digt Finnsburh Fragment.
Læs mere
Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i.
Staves også: Finns-Borg eller Finsborgen.
Finsleif
Finsleif var navnet på en brynje i nordisk sagnhistorie. Den var en af den svenske kong Adils' store kostbarheder.
Læs mere
Man kan læse om Finsleif i Rolf Krakes Saga.
Fionn mac Cumhaill
Fionn mac Cumhaill var en gælisk sagnkriger og helt. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle).
Læs mere
Staves også: Finn MacCoul eller Finn McCool.
Fitela (angelsak.), andet navn for Fjøtle
Den angelsaksiske Fitela kendes også som vølsungesagnenes Sinfjøtle.
Læs mere
Fjøtle var navnet på en skilfing, som blev gift med den danske sagnkonge Halvdans datter.
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Fjalar
Fjalar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Fjallar
Fjallar var en skånsk sagnjarl på Amleds tid.
Læs mere
Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Fiallerus.
Fjorgyns søn, andet navn for Thor
Læs mere
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Fjoturlunden
Fjoturlunden er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Det var her, Helge Hundingsbane blev dræbt af sin svoger, Dag.
Læs mere
Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder.
Staves også: Fjederlunden, Fjerlund, Fjerlunden eller Fjǫturlundr.
Fjølner, andet navn for Odin
Tilnavnet Fjølner optræder oftest i forbindelse med Alfader. Ifølge Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) betyder det muligvis ‘den, der ved mange ting’.
Læs mere
Staves også: Feing, Fiølner, Fjolner eller Fjölnir (oldisl.).
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fjølner
Fjølner er en svensk sagnkonge, søn af vanen Frej og jættekvinden Gerd.
Læs mere
Fjølner kan også være et andet navn for Odin.
Staves også: Fiølner.
Fjølner
Fjølner tilhører den nordiske sagnhistorie. Ifølge denne gjorde han tjeneste ved den historiske Harald 1. Blåtands hof som rådgiver.
Læs mere
Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbror til Palnatoke.
Staves også: Fjølner Tokesøn eller Fjølnir.
Fjølsvid, andet navn for Odin
Fjølsvid betyder ‘den meget kloge’. Det er Odins dæknavn i et eddadigt, hvor han svarer på de især mytologiske spørgsmål, som stilles af digtets andre personer.
Læs mere
Staves også: Fiaalsvid, Fjølsvid, Fiölsvidr, Fjølsvinn, Fiølvid eller Fjålsvid.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fjørgyn
Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Læs mere
Kaldes også: Hlodyn eller Jorden.
Fjørgynn
Fjørgynn er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er far til Frigg
Læs mere
Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden).
Staves også: Fjorgyn.
Fjøtle
Fjøtle var navnet på en skilfing, som blev gift med den danske sagnkonge Halvdans datter.
Læs mere
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Benævnes også: Fitela (angelsak.) eller Sinfjøtle.
Flebak
Flebak var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Flebak hos Saxo (8. bog).
Staves også: Flebar.
Flegyas
Flegyas var konge over lapitherne, et græsk sagnfolk fra Thessalien. Han var far til den smukke Koronis og dermed morfar til Asklepios.
Læs mere
Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phlegyas.
Flogeus
Flogeus er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Staves også: Phlogeos eller Phlogius.
Flokke
Flokke var en russisk sagnfyrste.
Læs mere
Man kan læse om Flokke hos Saxo (6. bog).
Staves også: Floke.
Flora
Flora er en romersk frugtbarhedsgudinde. Hun tager vare på blomstringen om foråret.
Læs mere
Hun æredes årligt ved kultfesten Floralia.
Fobos
Fobos er en personifikation af angst i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Deimos er sønner af guderne Ares og Afrodite.
Læs mere
Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres far, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet.
Staves også: Føbos eller Phøbos.
Foibe
Foibe er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun har sammen med sin bror Koios børnene Leto og Asteria.
Læs mere
Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Staves også: Phøbe.
Foibos, andet navn for Apollon
Tilnavnet Foibos (lat. Phoebus) tolkes almindeligvis som ‘den strålende’, ‘den blændende’, ‘den, som renser’.
Læs mere
Staves også: Phoebus.
Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning.
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Foinix
Foinix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus.
Læs mere
Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phønix.
Foinix
Foinix var en nær ven af helten Achilleus fra græsk mytologi.
Læs mere
Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang)
Staves også: Phønix.
Folke
Folke var en dansk sagnhelt.
Læs mere
Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Staves også: Følke.
Latinsk form: Folco.
Folke
Folke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Folke hos Saxo (8. bog).
Folke Filbyter
Folke Filbyter var svensk sagnkonge og stamfader til den kongelige Folkungaslægt.
Læs mere
Hans navn skulle være en ældre svensk form af fölbitare (da. følbider), en hentydning til, at han kastrerede heste med tænderne.
Folker Spillemand (Grundtvig), andet navn for Volker von Alzey
Læs mere
Volker von Alzey var en burgundisk ridder og spillemand, som kendes fra tysk sagnhistorie.
Man kan læse om Volker von Alzey i Niebelungen Lied.
Folkvald
Folkvald var navnet på den frisiske sagnkonge Finns far. Folkvald optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Navnene ‘Folc-walda’ og ‘Folcwealda’ kan betyde folkestyrer eller -hersker.
Staves også: Fjokvald, Folc-walda (angelsak.) eller Folcwealda (angelsak.).
Folkvang
Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård.
Læs mere
Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorris Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden.
Staves også: Folkvangr.
Folkvangers Mø, andet navn for Freja
Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård.
Læs mere
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, mor til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
Folkvid
Folkvid var søn af Svipdag og bror til Hylved (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Folkvid i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Folkved (Grundtvig) eller Fólkviðar (oldisl.).
Forkys
Forkys er en havmand fra græsk mytologi. Han ansvarlig for farerne ved det dybe hav og er bl.a. far til de tre graier, gorgonerne og Echidna som han har med søsteren Keto.
Læs mere
Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Phorkys.
Fornjot
Jætten Fornjot er far til havguden Ægir, men Fornjot forbindes også med storm, ild og sne. Kongeslægten fornjotterne fra den nordiske sagnhistorie mente, at de nedstammede fra Fornjot.
Læs mere
Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte.
Forsete
Forsete er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er søn af Balder og Nanna.
Læs mere
Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling).
Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv.
Staves også: Førsete.
Fortuna, andet navn for Tyche
Fortuna er en romersk gudinde for tilfældig lykke og velstand. I kristen tid bliver Fortuna til en mere abstrakt guddom og personifikationen af lykkens omskiftelighed.
Læs mere
Tyche er en græsk gudinde for skæbnen og tilfældet. Hun repræsenterer både ulykke og lykke, men dyrkes især som lykkens gudinde.
Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes).
Frakke
Frakke var en kæmpe i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Bemune og Starkad (Stærkodder).
Læs mere
Man kan læse om Frakke hos Saxo (6. bog).
Franangerfos
Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor.
Læs mere
Staves også: Franangers Fos.
Kaldes også: Glatangers Fos.
Freavaru
Freavaru var en dansk sagnkongedatter, som ved ægteskab med hadubarderkongesønnen Ingeld skulle have forsonet hadubarderne med skjoldungerne. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Freavaru var datter af kong Roar.
Staves også: Forgude (Grundtvig), Freavar, Freaware eller Freyvor.
Fregder
Fregder var en nordisk sagnkonge, der døde i Flandern. Han optræder i en 1600-talsvise.
Læs mere
Navnet Fregder er muligvis afledt af det svenske frejd (eller frägd), som handler om en persons anseelse. En person med dårlig frejd kunne fx ikke vidne i retssager.
Frej
Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; bror til Freja.
Læs mere
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Latinsk form: Frø.
Kaldes også: Beles lyse bane (dvs. drabsmand), Vanagud, Yngve-Frej eller Årgud.
Freja
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, mor til Hnoss.
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Kaldes også: den grådfagre gudinde, Folkvangers Mø, Hnosses moder, Ods hustru, Mardalla, Vanadis eller Vanebruden.
Freke
Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve.
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
Kaldes også: Gífr.
Freki, andet navn for Fenris
Læs mere
Staves også: Freke.
Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs.
Staves også: Fenrir.
Freovin
Freovin var søn af kong Frode (som nedstammede fra den menneskelige Balder) i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Fridleif
Fridleif var søn af Finn i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Fríallaf (oldisl.), Frialaf (Grundtvig) eller Friðleif (oldisl.).
Fridleif
Fridleif var søn af kong Skjold i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Friðleif (oldisl.).
Fridlev
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var søn af Frode Fredegod.
Læs mere
Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog).
Fridlev optræder hos Snorri i Yngelingesaga fra Snorris Heimskringla.
Fridlev
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var søn af Frode Fredekiær.
Læs mere
Fridlev optræder hos Snorri i Yngelingesaga fra Snorris Heimskringla.
Fridlev
Fridlev var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Regnar Lodbrog og skjoldmøen Ladgerd.
Læs mere
Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Fridleuus.
Fridlev
Fridlev var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald.
Læs mere
Man kan læse om Fridlev hos Saxo (6. bog).
Fridlev den Rappe
Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske.
Læs mere
Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog).
Staves også: Friedlev hin Raske.
Latinsk form: Fridleuus Celer.
Fridtjof hin Frøkne (modige)
Fridtjof var konge i Ringerike i Norge og søn af Thorstein. Fridtjof var fosterbroder til kong Belis datter Ingeborg, med hvem han blev gift. Fridtjof omtales i Friðþjófs saga ins frækna (da. Fridtjof den Frøknes saga).
Frigg
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Læs mere
Friggs far hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Latinsk form: Frigga.
Kaldes også: Frigida.
Benævnes også: Hlin.
Frigida, andet navn for Frigg
Frigida er hos Snorri et menneske og et andet navn for gudinden Frigg fra nordisk mytologi.
Læs mere
Staves også: Frigga.
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Friggs far hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Friodigar
Friodigar er hos Snorri et andet navn for Frode. Friodigar var søn af Brand og nedstammede fra den menneskelige Balder.
Læs mere
Man kan læse om Friodigar i Snorris fortale til Den yngre Edda.
Staves også: Friodgar (Grundtvig), Frjóðigar eller Frode.
Frisermarken
Frisermarken er det sted i Frisland, hvor slaget mellem skjoldungen Hnæf og eote- eller friserkongen Finns sønner fandt sted (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Frisermarken i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Feresval (Grundtvig), Fers-wæl, Fresval (Grundtvig), Frēs-wæl (angelsak.), Freswæle (angelsak.) eller Frisenvold (Grundtvig).
Benævnes også: Jætteland (Grundtvig).
Frixos
Frixos var søn af Nefele og Athamas og bror til Helle fra græsk mytologi. Han fløj på en gylden vædder til Kolchis, hvor han ofrede dyret og hængte dets gyldne skind op.
Læs mere
Frixos' og Helles mor Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmor Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phrixos.
Frode
Frode var en sagnkonge, som herskede over hadubarderne, far til Ingeld. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Froda.
Frode
Frode var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, under hvis herredømme Starkad (Stærkodder) strandede i Danmark. Han var søn af Fridlev.
Læs mere
Frode optræder hos Saxo (6. & 8. bog).
Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog.
Staves også: Frode Eiegod (Grundtvig).
Frode
Frode var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald.
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (6. bog).
Frode
Frode var af skjoldungeætten og bror til Halvdan, som han myrdede for at få kongemagten (nordisk sagnhistorie). Han stræbte derfor også Halvdans sønner, Roar og Helge, efter livet.
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (bog 2) og i den islandske saga om Rolf Krake.
Frode Eysteinson
Frode Eysteinson var søn af den norske sagnkonge Eystienn Eysteinson.
Læs mere
Man kan læse om Frode Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla
Frode Fredegod
Frode Fredegod var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Ifølge sagnet var hans regeringstid så fredelig, at en guldring kunne ligge i vejsiden i årevis, uden at nogen tog den.
Læs mere
Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning.
I Snorris Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel.
Man kan bl.a. læse om Frode Fredegod hos Saxo (5. & 6. bog)
Frode Fredkiær (Grundtvig), andet navn for Frode den Storladne
Læs mere
Frode den Storladne var en konge i nordisk sagnhistorie. Han var søn af Dan Mikilláti.
Man kan læse om Frode i Ynglingesaga i Heimskringla.
Staves også: Fróði inn mikilláti eða inn friðsami (oldisl.).
Frode Knudssøn
Frode var en dansk sagnkonge, nævnt som oldefar til Gorm den Gamle hos Saxo (9. bog).
Frode Olufsøn
Frode Olufsøn var en dansk sagnkonge, søn af Oluf og bror til Harald.
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog).
Frode den Første
Frode var en dansk sagnkonge, søn af Hadding.
Læs mere
Han optræder hos Saxo (2. bog).
Frode den Raske
Frode var en dansk sagnkonge, far til Dan.
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog).
Staves også: Frode Bravkarl.
Latinsk form: Frotho Uegetus.
Frode den Storladne den Fredsomme
Frode den Storladne var en konge i nordisk sagnhistorie. Han var søn af Dan Mikilláti.
Læs mere
Man kan læse om Frode i Ynglingesaga i Heimskringla.
Staves også: Fróði inn mikilláti eða inn friðsami (oldisl.).
Benævnes også: Frode Fredkiær (Grundtvig).
Frodefjeld
Frodefjeld (i Norge) er et af de to steder, hvor den danske sagnkonge Frode Fredegod lod udlægge guldsmykker for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Det andet sted var Viken.
Læs mere
Man kan læse om Frodefjeld hos Saxo (5. bog).
Staves også: Frodes Klippe.
Frodes vejkryds (i Jylland)
Den danske sagnkonge Frode Fredegod opsatte en guldring i et vejkryds for at prøve de forbipasserendes ærlighed.
Læs mere
Man kan læse om Frodes vejkryds hos Saxo (5. bog). I tidligere oversættelser blev vejkrydset kaldt Frodes Klippe.
Latinsk form: Frothonis petra.
Frodes ø
Frodes ø var en norsk ø, opkaldt efter Frode den Raske, der gjorde landgang dér efter at have slået ti norske hærførere ihjel.
Læs mere
Man kan læse om Frodes ø hos Saxo (4. bog).
Staves også: Frodøe.
Froste
Froste var i nordisk sagnhistorie søn af Kåre, der var søn af jætten Fornjot.
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Frost eller Frosti.
Froste Tranlampe
Froste Tranlampe var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Froste Lampe, Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Latinsk form: Frosty Crucibulum.
Frædeberg
På Frædeberg kæmpede kong Håkon 1. Adalsteinsfostre mod Eriksssønnerne.
Læs mere
Man kan læse om slaget på Frædeberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga).
Staves også: Frœðarberg (oldisl.).
Frøger
Frøger var en norsk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog).
Staves også: Froger.
Latinsk form: Frogerus.
Frøgerd
Frøgerd var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter. Hun var Fridlevs brud.
Læs mere
Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).
Staves også: Frogerte eller Frøgertha.
Latinsk form: Frogertha.
Frøivid Døve
Frøivid Døve var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Freivid Døve eller Freyviðr daufi.
Frøke
Frøke var i nordisk sagnhistorie en af den danske kong Fridlevs krigere.
Læs mere
Man kan læse om Frøke hos Saxo (6. bog).
Frøvin
Frøvin var en dansk sagnjarl og statholder i Slesvig.
Læs mere
Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog).
Staves også: Frovin.
Latinsk form: Frowinus.
Fulla
Fulla er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi. Hun er Friggs fortrolige og bærer rundt på bl.a. hendes skrin.
Læs mere
Fulla går altid med udslået hår og et gyldent hovedbånd. Fyllas hovedbånd er et fast udtryk for guld.
Staves også: Fylla.
Fyr, andet navn for Eldir
Læs mere
Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur varter han op ved et ølgilde hos Ægir.
Fyr, andet navn for Lue
Læs mere
Lue er en personifikation af ilden i nordisk mytologi. I skikkelse af en jætte besejrer han Loke i en ædekonkurrence, som finder sted hos Udgårdsloke.
Fyresvold
Fyresvold er en dal syd for Uppsala, hvor den danske sagnkonge Rolf Krake under flugt spredte sit guld for at undslippe den svenske kong Adils og hans mænd, der standsede for at samle guldet op.
Læs mere
Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.
Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog)
Staves også: Firresvold, Fyrisvallarna, Fyrisvellir, Fyrissletterne, Fyrisvold eller Fýrisvöllu.
Latinsk form: Firsualini agri.
Fyrisvold
Fyrisvold er en dal syd for Uppsala, hvorigennem den danske sagnkonge Rolf Krake flygtede fra den svenske kong Adils.
Læs mere
Staves også: Fýrisvöllu.
Føniks
Føniks er en fabelfugl fra den græske mytologi, som i døden fortæres af flammer for at rejse sig forynget af asken. Den har rødder tilbage til egyptisk solkult.
Læs mere
Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.
I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.
Staves også: Foinix, Fønix eller Phenix.
Benævnes også: Kol.
Fønn
Fønn var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Fønn associeres med puddersne.
Læs mere
Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre.
Staves også: Faun.
Gabriel
Gabriel er en ærkeengel og budbringer, der især er kendt fra Lukasevangeliets 1. kapitel.
Læs mere
Gabriel optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente.
Gagnrad, andet navn for Odin
Gagnrad er et Odins mange dæknavne og betyder ‘den, der råder for sejr’.
Læs mere
Staves også: Gavnraad.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaia
Gaia er Moder Jord i græsk mytologi. Hun skaber selv sin mage Himmelen (Uranos).
Læs mere
Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted.
Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gæa.
Galar
Galar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Galte Ottarssøn
Galte Ottarssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var bror til Halfred Vandrådskjald.
Læs mere
Staves også: Galti Óttarsson.
Gambaruk
Gambaruk var en dansk sagnkvinde, mor til Åge og Ebbe, longobardernes første konger.
Læs mere
Man kan læse om Gambaruk hos Saxo (8. bog)
Staves også: Gambara.
Benævnes også: Berette eller Magge.
Gand-Alf hin Grå (Grundtvig), andet navn for Gandalf den Gamle
Læs mere
Gandalf den Gamle var en konge eller kriger i nordisk sagnhistorie. Alfgeir var ifølge Snorri far til Gandalf den Gamle.
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.
Staves også: Gandal Gamle.
Gandalf den Gamle
Gandalf den Gamle var en konge eller kriger i nordisk sagnhistorie. Alfgeir var ifølge Snorri far til Gandalf den Gamle.
Læs mere
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga, hos Saxo (8. bog) og hos Snorri i Harald Hårfagers Saga fra Heimskringla.
Staves også: Gandal Gamle.
Latinsk form: Gandal Senex.
Benævnes også: Gand-Alf hin Grå (Grundtvig).
Gangdoven
Gangdoven er navnet på en mandlig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Ganglate eller Gangláti.
Ganglad
Ganglad er navnet på en kvindelig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Gangløt.
Gangler, andet navn for Gylfe
Under navnet Gangler kan Gylfe forveksles med Odin.
Læs mere
Gylfe var en svensk sagnkonge.
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Gangleri, andet navn for Odin
Gangleri er et dæknavn for Odin, navnlig når han optræder som ensom vandrer.
Læs mere
Staves også: Gangler.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Ganymedes
Ganymedes var en smuk trojansk prins fra græsk mytologi. Han blev gudernes mundskænk, da Zeus forelskede sig i ham og bortførte ham til gudernes bolig på Olympen.
Læs mere
Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ganymed.
Gargafia
Gargafia var det sted (en kilde eller dal) i den græske mytologi, hvor Artemis badede, da Aktaion fik øje på hende.
Læs mere
Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede.
Staves også: Gargaphe eller Gargaphia.
Garm
Garm er en hund i den nordiske mytologi, der vogter vejen til dødsriget (sml. Kerberos fra den græske mytologi).
Læs mere
Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven.
I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde.
Garmund (angelsak.), andet navn for Vermund
Garmund var en (sagn)konge over anglerne. Han svarer til den danske Vermund og optræder i Sangen om Bjovulf. Han var ven til en søn af sagnhelten Hemming.
Læs mere
Vermund var en dansk sagnkonge, som var far til Uffe hin Spage.
Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog).
Staves også: Vermund den Blinde eller Vermund Vittre.
Garulf
Garulf var en frisisk sagnkriger og søn af Gutlaf. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt.
Staves også: Garulv.
Gase
Gase stammede fra Västmanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Gase i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Gastropnir
Gastropnir er navnet på en indhegning eller et gærde i nordisk mytologi.
Læs mere
Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet).
Staves også: Gastrognies eller Gast-rópnir.
Gauanes
Gauanes var bror til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge, og hjalp Perdikkas med at erobre landet.
Læs mere
Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot.
Gaut, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaut, andet navn for Goll
Gaut er et andet navn for Goll, en valkyrie fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Goll er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Staves også: Gøll.
Gaut
Gaut var en sagnomspunden stamfader til den gotiske kongeslægt amalerne, idet han var bedste- eller oldefar til Amal. Amalerne holdt til i området nord for Donau og Sortehavet.
Læs mere
Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Gaut kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor.
Staves også: Gapt.
Gaut
Gaut var en mand i nordisk sagnhistorie. Da hans elskede Magnild faldt i en flod og druknede, spillede han hende op af vandet ved hjælp af sin harpe.
Læs mere
Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40).
Gaute Tovesøn
Gaute Tovesøn var en skibsfører, der optræder i Olav den Helliges Saga.
Læs mere
Staves også: Gauti Tófason eller Gøte Tuesen.
Gefion
Gefion er en asynje (dvs. kvindelig as, gudinde) med træk af frugtbarhedsgudinde. Med sine fire sønner, omskabt til okser, pløjer hun på kun ét døgn Sjælland ud af Sverige.
Læs mere
Benævnes også: Jomfruasynjen.
Gegad
Gegad var en irsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Gegad hos Saxo (6. bog).
Geigad
Geigad er en af Rolf Krakes besærker (nordisk sagnhistorie). Geigad er bror til bersærken Svipdag.
Læs mere
Man kan læse om Geigad bl.a. i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Beigad (Grundtvig) eller Geigaðr (oldisl.).
Geirraudel
Geirraudel er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Første del af navnet betyder spyd, mens betydningen af sidste del er usikker.
Læs mere
Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir.
Staves også: Geirahod, Geirraudul, Geirrølul, Geirrømul, Geirrønul eller Geirønul.
Geirrød
Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorri fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Latinsk form: Geruth.
Geirrød
Geirrød er fostersøn til Odin og den konge, som Odin i et eddadigt besøger i forklædning. Geirrød piner Odin, da han ikke vil give sig til kende.
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirrod.
Geirrøds gård
Geirrøds gård tilhører kong Geirrød fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirodsgård.
Geirrøds gård
Geirrøds gård er hjem for jætten Geirrød og hans døtre Gjalp og Greip (nordisk mytologi).
Læs mere
Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorri (Skáldskaparmál).
På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det.
Staves også: Geirrodgaard.
Geirskogul
Geirskogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘spydkamp’.
Læs mere
Staves også: Geirskøgul.
Geirtjof
Geirtjof var en sagnkonge i Sachsen. Han optræder i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Gerthjov i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Geirþjófr (oldisl.) eller Gerthjov (Grundtvig).
Geiti
Geiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten.
Læs mere
Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Gæiter.
Gejr Ketilssønden Rige
Gejr Ketilssøn var en mand i den nordiske sagalitteratur, som var gift med Egil Skalle-Grimssøns datter, Torun.
Læs mere
Han optræder i Egils Saga.
Staves også: Geir eller Geirr Ketilsson.
Gejralf
Gejralf var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Geir-Alfe eller Gere-Alv.
Gejrny
Gejrny optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Ønund Ejlivssøn og mor til Ravn Ønundssøn.
Gelder
Gelder var en saksisk sagnkonge.
Læs mere
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Latinsk form: Gelderus.
Gelonos
Gelonos var den mellemste søn af Herakles og Echidna.
Læs mere
Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Ger fra Livland
Ger var i nordisk sagnhistorie en kriger fra Livland og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Geir, Gejr eller Ger Liflænder.
Gerbjørn
Gerbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Gerbjørn hos Saxo (6. bog).
Gerd
Gerd er en jættepige, som Frej forelsker sig i. Hun er datter af Aurboda og Gymer.
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Garde eller Gerda.
Gerd den Glade
Gerd var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gerd hos Saxo (8. bog).
Staves også: Geert hin Glade.
Gere
Gere er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den grådige’. Freke og Gere var Odins to ulve.
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki.
I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr.
Staves også: Geri.
Gerik
Gerik var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar.
Læs mere
Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog).
Latinsk form: Gericus.
Gersemi, andet navn for Hnoss
Læs mere
Staves også: Gørsemi eller Gørsum.
Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’.
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Gersemi, andet navn for Hnoss
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla er den menneskelige Gersemi en søster til Hnos.
Læs mere
Staves også: Gørsum.
Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’.
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Gerud
Gerud var en dansk sagndronning, der var gift med Horvendel og mor til Amled.
Læs mere
Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog).
Staves også: Gerthelil eller Gertrud.
Latinsk form: Gerutha.
Gervendel
Gervendel var en jysk sagnjarl på Amleds tid.
Læs mere
Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog).
Latinsk form: Gerwendillus.
Geryon
Geryon er et uhyre med tre overkroppe fra græsk mytologi. Han har en stor kvægflok langt mod vest, der bevogtes af hyrden Eurytion og Orthos, en tohovedet hund.
Læs mere
Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gest hin blinde
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Latinsk form: Gæstiblindus.
Benævnes også: Blindegæst eller Gæsteblinde.
Gevar
Gevar var en norsk sagnkonge.
Læs mere
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar far til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Latinsk form: Gevarus.
Gevar
Gevar var plejefar til den svenske sagnkonge Høder, som var bror til kong Adils.
Læs mere
Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog).
Staves også: Geuar.
Latinsk form: Geuarus.
Gevis
Gevis var søn af Vig i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Gave.
Gibich, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Gifka, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Gilling
Gilling er en jætte i nordisk mytologi og Suttungs far. Han bliver dræbt af dværgene Fjalar og Galar.
Læs mere
Suttung hævner sin far, da han sætter dværgene ud på et skær for at drukne ved tidevand. De to dværge redder livet ved at tilbyde Suttung den dyrebare skjaldemjød.
Gimle
Gimle er en skøn og skinnende bolig i nordisk mytologi, hvor de retfærdige mennesker samles og lever lykkeligt efter Ragnarok.
Læs mere
‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21).
Ginnungagap
Ginnungagap er i den nordiske mytologi det tomrum, der eksisterede før skabelsen.
Læs mere
Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim.
Giske, andet navn for Gjuke
Læs mere
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Gisl
Gisl er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Gisle
Gisle var søn af Aud den Rige (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Gisle i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gisl (oldisl.) eller Gisel (Grundtvig).
Gissur
Gissur var en gammel vismand i nordisk sagnhistorie. Han var fosterfar til Hejdrek og blev dræbt af Hlød.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Gjallarbro
Gjallarbro er i den nordiske mytologi den bro, der fører til dødsriget, Hel.
Læs mere
Staves også: Gjallar.
Gjallarhorn
Gjallarhorn er navnet på det horn, som guden Heimdal blæser i, lige inden Ragnarok bryder løs (nordisk mytologi). Herved vågner også de døde krigere (einherjer), som skal kæmpe på asernes side.
Læs mere
Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Snorris Edda.
Benævnes også: Under-Hornet.
Gjalp
Gjalp er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Gjalp
Gjalp er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Gjuke
Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne).
Læs mere
Benævnes også: Gibich, Gifka eller Giske.
Gjøde Opsal
Gjøde Opsal var en sagnfigur, som ifølge folketroen boede i en hule i Møns Klint.
Læs mere
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Benævnes også: Grøn-Jætte.
Glad
Glad er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glade’ eller ‘den glinsende’.
Læs mere
Staves også: Glaðr eller Glar.
Gladsheim
Gladsheim er navnet på gudernes bolig i den nordiske mytologi. Det betegner enten hele det landområde, hvor Valhal ligger, eller en bygning af purt guld, som guderne bor i.
Læs mere
Gladsheim kan indimellem hos Grundtvig opfattes som identisk med Valhal.
Staves også: Gladheim, Gladhejm eller Gladhjem.
Glam
Glam var en svensker fra nordisk sagnhistorie med overnaturlige evner. Han formåede at gøre Grettir mørkeræd.
Læs mere
Man kan læse om Glam i Grettis Saga.
Staves også: Glámr.
Glaser
Glaser er en gylden lund lige uden for Valhal i nordisk mytologi.
Læs mere
Staves også: Glaserlund.
Glatangers Fos, andet navn for Franangerfos
Læs mere
Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor.
Staves også: Franangers Fos.
Gleipner
Gleipner er navnet på den sidste af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Med Gleipner, der er fremstillet af lyden af kattepotetrin, kvindeskæg, klipperødder, bjørnesener, fiskeånde og fuglespyt, lykkedes det.
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Drome.
Gler
Gler er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den lysende’.
Læs mere
Staves også: Glar eller Glen.
Glismak Gode
Glismak Gode var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga.
Gode er hans profession (religiøs leder).
Staves også: Glesmak gode.
Glitner
Glitner er guden Forsetes bolig i Asgård (nordisk mytologi). Navnet betyder ‘den lysende’ og henviser til, at salen har vægge af guld og tag af sølv.
Glitterheden, andet navn for Gnitahede
Læs mere
Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner.
Staves også: Gnytahede.
Glomer
Glomer var en nordisk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Glomerus.
Glum
Glum var den nordiske sagnkonge Haddings skatmester.
Læs mere
Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Glumerus.
Glum den Gamle
Glum var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gromber Graaskiæg.
Latinsk form: Grombar Annosus.
Glæsesvoldene
Glæsesvoldene er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge).
Læs mere
Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Navnet betyder de glimtende eller skinnende sletter.
Glæsesvoldene kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Glæsisvellir eller Glæsmarken.
Kaldes også: Gudmundshave.
Glød
Glød var i nordisk sagnhistorie gift med Loge, der var en af jætten Fornjots tre sønner.
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge.
Gna
Gna er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er budbringer og kan færdes overalt, selv i luften. Hun opfattes ofte som en af Friggs tjenestepiger.
Gnepia den Gamle
Gnepia den Gamle var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnebe den Gamle, Gnep hin Gamle eller Gnep Gråskæg.
Gnisle
Gnisle var en vendisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnizle eller Gnizli.
Gnitahede
Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner.
Læs mere
Staves også: Gnytahede.
Benævnes også: Glitterheden.
Gnub
Gnub optræder i den islandske sagalitteratur. Han var far til Gejrny og morfar til Ravn Ønundssøn.
Gnyppa Hule
Gnyppa Hule er den hule, uden for hvilken hunden (ulven) Garm står lænket i den nordiske mytologi. Hulen ligger formentlig ved indgangen til Hel.
Læs mere
Staves også: Gnyppahulen eller Gnyppas hule.
Godgest
Godgest var en norsk hersker over et mindre kongedømme (fylke). Han optræder i Snorri Sturlusons Heimskringla.
Godheim
Godheim er asernes oprindelige hjem i Lilleasien ifølge historieskrivere som Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm.
Læs mere
Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien.
Goin
Goin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Góinn.
Goldeburo
Goldeburo var datter af den engelske sagnkonge Athelwold. Gennem giftermålet med den fordrevne danske prins Havelok blev hun dronning af England og Danmark.
Læs mere
Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone.
Staves også: Goldeborw.
Goll
Goll er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Staves også: Gøll.
Kaldes også: Gaut.
Gondul
Gondul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Ordet kommer af ‘gandr’, der betyder ‘tryllestav’.
Læs mere
Staves også: Gøndul.
Gor
Gor var sagnkonge over Danmark og Sverige. Han var søn af Torre og tilhørte fornjotteslægten.
Læs mere
Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer.
Staves også: Gautur, Godr eller Gotr.
Gordios
Gordios var i græsk mytologi en bonde, der blev grundlægger af kongeriget Frygien og byen Gordion. Han bandt den gordiske knude.
Læs mere
Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd.
Gordios blev far til Midas.
Gorgofone
Gorgofone var en af danaiderne i græsk mytologi. Hun giftede sig med Proteus, som hun dræbte på bryllupsnatten.
Læs mere
Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Gorgophone.
Gorgon
En gorgon var i græsk mytologi et rædselsvækkende væsen med hår af slanger og et blik, der kunne forstene.
Læs mere
De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes.
Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gorm
Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener.
Læs mere
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Latinsk form: Gormo.
Gorm Haardesnude, andet navn for Gorm den Engelske
Læs mere
Staves også: Orm Haardesnude.
Gorm den Engelske var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, der kendes fra Saxo.
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Staves også: Gorm Engelskmand.
Gorm den Engelske
Gorm den Engelske var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Staves også: Gorm Engelskmand.
Benævnes også: Gorm Haardesnude.
Gorm den Engelske
Gorm den Engelske var en sagnkonge over dele af England. Han var ifølge Saxo søn af Frode og barnebarn til Knud.
Læs mere
Gorm den Engelske optræder samtidig med den historiske Knud 3. Hardeknud.
Man kan læse om Gorm den Engelske hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Gormo Anglicus.
Grafvalludur
Grafvalludur er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Grafvitnir
Grafvitnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Gram
Gram var i nordisk og germansk sagnhistorie navnet på det sværd, hvormed Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. I Reginsmál (Det andet Kvad om Sigurd Fafnersbane) fortælles det, at sværdet var så skarpt, at det kunne dele en uldtot, når totten drev ned ad Rhinen.
Gram
Gram var en dansk sagnkonge, søn af kong Skjold.
Læs mere
Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).
Benævnes også: Grap.
Grane
Grane er navnet på Sigurd Fafnersbanes hest (nordisk sagnhistorie). Den kan ride igennem ild.
Grane fra Bryndal
Grane var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grane hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gram fra Brynlund.
Granmar
Granmar var en sagnkonge i Östergötland.
Læs mere
Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga.
Granmar af Södermanland
Granmar var en sagnkonge i det svenske landområde Södermanland.
Læs mere
Man kan læse om Granmar Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Granmar af Søndermanland (Grundtvig) eller Granmarr af Suðrmannalandi (oldisl.).
Grap, andet navn for Gram
I Grundtvigs oversættelse af Saxo kalder Gram sig på et tidspunkt Grap.
Læs mere
Gram var en dansk sagnkonge, søn af kong Skjold.
Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).
Greip
Greip er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Greip
Greip er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Staves også: Grip.
Grendel
Grendel var et dragelignende sø- eller sumpuhyre, som blev dræbt af Bjovulf i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Grændel.
Grendels moder
Grendels mor var et navnløst søuhyre, som hævnede drabet på sin søn, Grendel. Derefter blev hun dræbt af den gøtiske sagnhelt Bjovulf i Sangen om Bjovulf.
Grensle
Grensle var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grensle hos Saxo (8. bog).
Staves også: Grenzel eller Grenzli.
Grep
Vestmar havde 12 sønner, hvoraf de tre hed Grep, fordi de var trillinger.
Læs mere
Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog).
Grette Asmundssøn
Grette er hovedpersonen i Grettes Saga. Han levede i fredløshed i tyve år og sloges mod mennesker, bersærker, trolde og gengangere.
Læs mere
Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge.
Staves også: Grettir.
Gretter den Uretfærdige
Gretter den Uretfærdige var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gret hin Træring, Gret Vrang, Gretter Grovknold eller Grettir rangi.
Grid
Grid er en jættekvinde eller heks fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vidar.
Læs mere
Staves også: Griðr, Gridur eller Gryde.
Grida
Grida var en tyskfødt sagndronning, gift med kong Dan.
Læs mere
Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog).
Staves også: Grythe.
Latinsk form: Grytha.
Gridarvol
Gridarvol er den tryllestav, som Thor låner for at bekæmpe Geirrød.
Grif
Griffen er et fabeldyr med fire fødder. Det er ofte fremstillet som en ørn med store vinger og med en løves bagkrop; nogle griffer har dog slangehoved.
Grim
Grim er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur.
Grim
Grim var søn af jætten Hergrim Halvtrold og Agn Elverdræber. Han var en stor kriger og bosatte sig på øen Bolm.
Læs mere
Man kan læse om Grim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).
Kaldes også: Ø-Grim Bolm.
Grim fra Skær
Grim var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grim hos Saxo (8. bog).
Grimar
Grimar var en nordisk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Grim.
Grimhild
Grimhild var en dronning, gift med kong Gjuke (nordisk og germansk sagnhistorie). Hun var mor til Gudrun og fortryllede dennes mand, Sigurd Fafnersbane, så han glemte sin Brynhild.
Læs mere
Benævnes også: Ute.
Grimme
Grimme var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog).
Staves også: Grim.
Grimme
Grimme var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og kriger fra Telemarken.
Læs mere
Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog).
Staves også: Grim.
Grimner, andet navn for Odin
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Grinder
Grinder var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grinder hos Saxo (8. bog).
Grjotunagærdene
Grjotunagærdene er i nordisk mytologi det sted, hvor Thor kæmpede mod jætten Hrungner og dennes hjælper, lerkæmpen Møkkurkalve.
Læs mere
Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård.
Staves også: Grjotun eller Grjotunagård.
Benævnes også: Steensved.
Gro
Gro var en skjoldmø i Alvilds sørøverflok (nordisk sagnhistorie). Hun blev krigeren Borkars brud.
Læs mere
Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog).
Groa
Groa er en vølve fra den nordiske mytologi.
Læs mere
Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved.
Staves også: Gro.
Grotte
Grotte var i nordisk sagnhistorie navnet på den kværn, som jættekvinderne Fenja og Menja malede guld på for Frode Fredegod.
Grubbe
Grubbe var i nordisk sagnhistorie en norsk bonde.
Læs mere
Man kan læse om Grubbe hos Saxo (6. bog).
Grum fra Värmland
Grum var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grum hos Saxo (8. bog).
Staves også: Glum hin Værmer (Grundtvig).
Grunde
Grunde var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Grunde hos Saxo (8. bog).
Staves også: Grunder.
Grunder Herred
Grunder Herred er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes ved det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge) og Risaland.
Læs mere
Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Grunder Herred kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Grundvold
Grundvold stammede fra Södermanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold
Grundvold stammede fra Sjælland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold
Grundvold stammede fra Halland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige.
Læs mere
Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grøn-Jætte, andet navn for Gjøde Opsal
Grøn-Jætte var en sagnfigur fra Møn, som ifølge en række folkesagn var identisk med Gjøde Opsal. Man kan læse mere om Grøn-Jætte og Gjøde Opsal i Thieles Danmarks Folkesagn.
Læs mere
Staves også: Grøn eller Grøn-Jette.
Gjøde Opsal var en sagnfigur, som ifølge folketroen boede i en hule i Møns Klint.
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Grønningen
Grønningen var det sted i Danmark, hvor Nornegæst ifølge nordisk sagnhistorie blev født.
Gråbag
Gråbag er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gråryg’.
Læs mere
Hos Snorri lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Grabadr, Grabak, Grábakr eller Gråryg.
Grådguden, andet navn for Balder
Balder kaldes Grådguden, fordi alle (undtagen Loke i forklædning som gammelkonen Tøk) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget.
Læs mere
Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorri). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.
Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Gudevogter, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre.
Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Gudhjem, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Gudmund
Gudmund var en nordisk jætte og Geruds (Geirrøds) bror.
Læs mere
Man kan læse om Gudmund hos Saxo (8. bog) og i Gorm Haraldsens rim fra Rimkrøniken.
Gudmund på Glæsesvoldene
Gudmund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie. Han var konge i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge).
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Gudmund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Godmund, Godmund i Glæsvol eller Guðmundr i Glæsisvellir (oldisl.).
Gudmundshave, andet navn for Glæsesvoldene
Læs mere
Glæsesvoldene er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge).
Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Navnet betyder de glimtende eller skinnende sletter.
Glæsesvoldene kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Glæsisvellir eller Glæsmarken.
Gudolf
Gudolf var søn af Jat i Snorris fremstilling af nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Læs mere
Staves også: Godulf (Grundtvig) eller Guðólfr (oldisl.).
Gudrun
Gudrun var en troldkvinde i den nordiske sagnhistorie. Hun var mor til to sønner, der ved hjælp af trolddom slog Jarmerik.
Læs mere
Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Guthruna.
Gudrun Gjukesdatter
Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger.
Læs mere
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, mor til Svanhild og søster til Høgne.
Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Latinsk form: Grimilda.
Benævnes også: Kriemhild.
Gudrød
Gudrød var søn af den norske sagnhelt Halfdan Hvidben.
Læs mere
Man kan læse om Gudrød Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gudrod (Grundtvig) eller Guðrøð (oldisl.).
Gudrød Halvdansøn
Gudrød Halvdansøn var søn af den norske sagnkonge Halfdan Hvidben og Åsa og bror til Ejsten.
Læs mere
Man kan læse om Gudrød i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla. Ifølge Snorri var Gudrød far til Halvdan Svarte.
Staves også: Gudrod Konge-Næse (Grundtvig) eller Guðrøð (oldisl.).
Gudrød Haraldsson
Gudrød Haraldsson var ifølge nordisk sagnhistorie konge over Skåne. Han var gift med ynglingekongen Ingjald Ilderåds datter.
Læs mere
Man kan bl.a. læse om Gudrød i Snorris Ynglingesaga.
Gudrød var også konge af Man.
Guldbro
Guldbro er i sagnhistorien navnet på en bro af guld mellem menneskenes og uhyrernes (jætternes) verden.
Læs mere
Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene.
Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Latinsk form: aureo ponte.
Guldfakse
Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’.
Læs mere
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Benævnes også: Guldmanke.
Guldharald
Guldharald var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Knud Danaast og således sønnesøn af Gorm den Gamle.
Læs mere
Guldharald nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark.
Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl.
Staves også: Guld-Harald.
Guldmanke, andet navn for Guldfakse
Læs mere
Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’.
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Guldmanke, andet navn for Guldtop
Læs mere
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Staves også: Gulltop.
Guldtop
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Gulltop.
Benævnes også: Guldmanke eller Gullintop.
Gullintop, andet navn for Guldtop
Læs mere
Staves også: Gulltoppr (oldisl.).
Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi.
Staves også: Gulltop.
Gullrand
Gullrand var datter af den nordiske sagnkonge Gjuke og søster til Gudrun. Da Sigurd Fafnersbane var blevet slået ihjel, overtalte Gullrand søsteren til at se på sin elskede en sidste gang, hvorved Gudruns sorg forløstes, således hun kunne græde over Sigurds død.
Læs mere
Staves også: Guldrand.
Gullveig
Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’.
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Kaldes også: Heid.
Gumme fra Gislemark
Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Gummi e Gyslamarchia.
Gunbjørn
Gunbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Gunbjørn hos Saxo (6. bog).
Gungner
Gungner er navnet på Odins spyd i den nordiske mytologi. Det er smedet af dværge.
Læs mere
Staves også: Gugner.
Gunhild
Gunhild var en svensk sagndronning, gift med Asmund. Efter hans død begik hun selvmord.
Læs mere
Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog).
Staves også: Gunnild.
Latinsk form: Gunnilda.
Gunløde
Gunløde er datter af jætten Suttung fra den nordiske mytologi. Hun vogter skjaldemjøden. Odin forfører hende, så han kan stjæle drikken og bringe den med sig til Asgård.
Læs mere
Staves også: Gunlød.
Gunløg Romundssøn Slangetunge
Gunløg Romundssøn Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han var far til Turid Tidsel og oldefar til Gunløg Slangetunge, med hvilken han ikke må forveksles.
Læs mere
Staves også: Gunlaug Ormetunge.
Gunløg Slangetunge
Gunløg Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han er hovedpersonen i den saga, der bærer hans navn, og har fået sit tilnavn, fordi han som skjald var hvas og bidende.
Læs mere
Staves også: Gunnlaugur Ormstunga eller Gunlaug Ormstunge.
Gunnar
Gunnar var en af den burgundiske sagnkonge Gjukes sønner. Sammen med sine brødre dræbte han Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Gunnar var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne).
Staves også: Gunner eller Gunther.
Gunnar Håmundssønaf Hlidarende
Gunnar var en islandsk høvding og skjald. Han var ven med Njal i Njals Saga og var gift med Halgerd Høskuldsdatter Langbrog.
Gunnar Livssøn
Gunnar Livssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var far til Jofrid og morfar til Helga Torstensdatter den Skønne.
Gunne
Gunne var den nordiske sagnkonge Gevars statholder og drabsmand.
Læs mere
Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog).
Latinsk form: Gunno.
Gunne
Gunne var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og høvding fra Telemarken.
Læs mere
Man kan læse om Gunne hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gunder.
Gunne
Gunne var i nordisk sagnhistorie den danske kong Jarmeriks fosterbroder.
Læs mere
Man kan læse om Gunne hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gunder.
Gunner
Gunner var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som blev dræbt af den skånske høvding Borkar.
Læs mere
Man kan læse om Gunner hos Saxo (7. bog).
Gunnolm
Gunnolm var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog).
Staves også: Gunholm.
Latinsk form: Gunholmus.
Gunnr
Gunnr er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Staves også: Guðr, Gudur, Gunn eller Gunner.
Gunthjov
Gunthjov var en sagnkonge i Värmland på Frode Fredegods tid.
Læs mere
Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Gunthiouus.
Gunver den Smukke
Gunver den Smukke var en dansk sagnkongedatter, søster til Frode Fredegod.
Læs mere
Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog).
Staves også: Gunvor eller Gunvor hin Venne.
Latinsk form: Gunuara Speciosa.
Gurim
Gurim var en nordisk sagnhelt og bror til Rollo.
Læs mere
Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger).
Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark.
Staves også: Gorm.
Gust, andet navn for Andvare
Læs mere
Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring.
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Gute Alfsøn
Gute Alfsøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gute hos Saxo (8. bog).
Staves også: Guthi Alfsøn.
Guther
Guther var en frisisk sagnkriger, der optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
Læs mere
Staves også: Gūðere.
Guthfast
Guthfast var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gudfast eller Gunfaste.
Gutlaf
Gutlaf var en dansk sagnkriger og far til Garulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd.
Staves også: Gudlaf, Gudlav, Gúðláf eller Guthlak.
Guttorm
Guttorm var søn af den nordiske sagnkonge Gjuke og en af nibelungerne. Sammen med sine brødre, Gunnar og Høgne, dræbte han Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
I flere versioner af sagnet dør Guttorm i kampen mod Sigurd Fafnersbane.
Man kan også læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Guttorm
Guttorm var en dansk sagnkonge, søn af Gram og bror til Hadding.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Gutthormus.
Guttorm
Guttorm var gift med Ulvild, datter af den danske sagnkonge Hadding.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Gutthormus.
Guttorm
Guttorm var i nordisk sagnhistorie en dansk stormand af kongelig slægt. Ifølge Saxo var han søn af Harald Klak.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm hos Saxo (9. bog).
Staves også: Guthorm.
Guttorm
Guttorm var søn af den norske sagnkonge Sigurd Hjort.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm hos Snorri i Heimskringla.
Guttorm
Guttorm var søn af den skoskte sagnjarl Melbrik Hugtand.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm i Halvdan Svartes saga i Snorris Heimskringla..
Guttorm Gudbrandson
Guttorm Gudbrandson kriger og faldt i slaget ved Mjøsa
Læs mere
Man kan også læse om Guttorm i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
normform fra Storm
Guttorm Gudbrandson
Guttorm Gudbrandson var søn af den norske sagnkonge Eystienn Eysteinson.
Læs mere
Man kan læse om Guttorm Gudbrandson hos Snorri i Heimskringla.
Gyes
Gyes er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi.
Læs mere
Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gyges.
Gyldenbørste
Gyldenbørste er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi, som tilhører Frej. Dens børster er af guld (deraf navnet) og lyser om natten.
Læs mere
Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.
Staves også: Gullinbursti eller Gullinbørste.
Kaldes også: Slidetand.
Gyldenkam
Gyldenkam er en hane, der i den nordiske mytologi vækker Valhals krigere til Ragnarok.
Læs mere
Staves også: Den guldkammede eller Gullinkambi.
Gyldentand, andet navn for Heimdal
Heimdal var også kendt for sine guldtænder, hvilket har givet ham tilnavnet Gyldentand.
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre.
Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Gylfe
Gylfe var en svensk sagnkonge.
Læs mere
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Kaldes også: Gangler.
Gyller
Gyller er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Gylden eller Gyllir.
Gyløg
Gyløg var en nordisk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Gyløg i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gýlaugr (oldisl.) eller Gylaug (Grundtvig).
Gymer
Gymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er far til den smukke Gerd, som Frej forelsker sig i.
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd.
Staves også: Gimmer, Gyme eller Gymir.
Gymer, andet navn for Ægir
Ud fra kilderne er der ingen grund til at tro, at der er tale om den samme som jætten Gymer, der er far til Gerd.
Læs mere
Staves også: Gymir.
Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger.
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Gyngebro, andet navn for Bifrost
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Læs mere
Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal.
Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Staves også: Bivrøst.
Gyngebænk, andet navn for Søkkvabek
Grundtvig kalder ofte Sagas gudebolig for Sancqua-Beckr og anser Søkkvabek for en skrivefejl. Sancqua-Beckr kan måske forbindes med det oldislandske ‘sanka-bekkr’, der betyder samlebænk eller samlebæk.
Læs mere
Staves også: Gyngesal.
Søkkvabek er en gudebolig i den nordiske mytologi. Den er knyttet til Saga og Odin.
Navnet betyder ‘den sunkne bæk’. Substantivet ‘søkkvi’ kan dog også betyde modstander eller fjende. Det oldislandske ‘bekkr’ kan både betyde bæk og bænk.
Navnet kan evt. have noget at gøre med Sagas funktion som en slags historiens muse, hvor hendes bolig så betegner det, der er sunket ind i mindet.
Staves også: Sagne-Bæk, Synke-Bæk, Søgnabek, Søgna-Gaard, Søkkvabekkr (oldisl.) eller Søknabek.
Gyrd
Gyrd var søn af Harald den Rødskæggede (nordisk historie).
Læs mere
Man kan læse om Gyrd hos Snorri i Heimskringla.
Staves også: Gjord (Grundtvig) eller Gyrðr Haraldsson (oldisl.).
Gyrid Alfsdatter
Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild.
Læs mere
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
Latinsk form: Gyritha.
Gæst, andet navn for Odin
Gæst er et dæknavn for Odin i Gæst hin blindes skikkelse. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gæsteblinde, andet navn for Gest hin blinde
Hos Saxo var Gæsteblinde (eller Blindegæst) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog).
Læs mere
Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland).
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Gøtar
Gøtar var en norsk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog).
Staves også: Gøthar.
Latinsk form: Gøtarus.
Gøtar
Gøtar var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gothar.
Gøtar
Gøtar var en svensk konge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gøter.
Gøter
Gøter var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gøter hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gother.
Gøthild
Gøthild var datter af kong Algøte (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Gætilde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gauthildar (oldisl.) eller Gøtilde (Grundtvig).
Gøtrik den Milde
Gøtrik var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, som forstærkede Dannevirke og var i konflikt med Karl den Store. Gøtrik den Milde var søn af Gøte.
Læs mere
Man kan læse om Gøtrik den Gavmilde hos Snorri i Ynglingesaga fra Heimskringla og hos Saxo (8. bog). Han kendes også fra franske annaler og er muligvis identisk med den danske kong Gudfred (død 810).
Staves også: Gautrek hin mildi (oldisl.), Godfred eller Gøtrik hin Milde (Grundtvig).
Gøtvar
Gøtvar var en ualmindelig grovmundet kvinde fra den danske sagnhistorie. Hun havde 3 sønner med Kole.
Læs mere
Man kan læse om Gøtvar hos Saxo (5. bog).
Staves også: Gøtvor.
Gøtvid
Gøtvid var Ingjalds fosterbror og allierede (nordisk sagnhistorie). Gøtved var søn af Svipdag Blinde.
Læs mere
Man kan læse om Gøtved i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Gautviðr (oldisl.) eller Gøtved (Grundtvig).
Gård fra Stangby
Gård var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gard eller Garder.
Gífr, andet navn for Freke
Læs mere
Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve.
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
Gói
Gói var datter af den nordiske sagnkonge Torre og søster til Nore og Gor. Hun tilhørte fornjotteslægten.
Læs mere
Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin fars gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til hustru.
Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts.
Hadd den Hårde
Hadd den Hårde var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Had hin Haard, Had hin haarde eller Haarde-Had.
Hadding
Hadding var en dansk sagnkonge, søn af Arngrim, kendt fra bl.a. Saxo (5. bog).
Læs mere
Staves også: Hading.
Hadding
Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt.
Læs mere
Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).
Staves også: Hading.
Latinsk form: Hadingus.
Hader
Hader var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel.
Læs mere
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn.
Staves også: Hather.
Latinsk form: Hatherus.
Hader
Hader var en jysk sagnhøvding.
Læs mere
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
Latinsk form: Hatherus.
Hader
Hader var en norsk småkonge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Hader hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hather.
Hades
Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og bror til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke.
Læs mere
Staves også: Ades.
Kaldes også: Pluton eller Ædoneus.
I romersk mytologi: Orcus.
Hadulaf
Hadulaf var en sagnkriger af vylfingeætten (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hadolav, Hatholaf, Heaðolaf (angelsak.) eller Heaþolaf (angelsak.).
Hagbard
Hagbard var en norsk kongesøn og helt fra den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden.
Staves også: Habor, Hagbart eller Hagbarth.
Hake
Hake var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Bagge.
Hake
Hake var søn af den norske sagnkonge Gandalf den Gamle.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Snorri i Ynglingesaga i Heimskringla.
Hake Hadelandsbersærk
Hake Hadelandsbersærk var en norsk sagnkonge, der optræder i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner) og i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga).
Læs mere
Staves også: Hade-Bærsærk.
Hake Håmundsen
Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Latinsk form: Haco.
Hake Vigersen
Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Latinsk form: Haco.
Hake den Stolte
Hake var en norsk sagnkriger og høvding.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Latinsk form: Haco Fastuosus.
Hake med den huggede kind
Hake med den huggede kind var en sønderjysk sagnkriger og høvding i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Haagen Skramme-Kiæve.
Half
Half var en norsk sagnkonge og storkriger, der blev dræbt af Asmund. Half var søn af Hjørleif og er omtalt i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om kong Half og hans kæmper).
Halfdan
Halfdan var en dansk sagnkonge og kendes kun som far til Helge den Hvasse og Rørek.
Læs mere
Staves også: Haldan.
Halfdan
Halfdan var en svensk sagnkonge, søn af Erik den Veltalende.
Læs mere
Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog)
Latinsk form: Haldanus.
Halfdan Bjerggram
Halfdan Bjerggram var en dansk sagnkonge.
Læs mere
Efter at deres far Harald var blevet dræbt af sin egen bror, kong Frode, blev Halfdan og hans bror Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres far og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Latinsk form: Haldanus Biargrammi.
Halfdan Hareskår
Halfdan Hareskår var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, søn af den skånske høvding Borkar og kongedatteren Drot.
Læs mere
Man kan læse om Halfdan hos Saxo (7. bog).
Staves også: Haldan.
Halfdan Hvidben
Halfdan Hvidben var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva.
Læs mere
Man kan læse om Halfdan i Ynglingesaga og i totten Af Upplendinga konungum (da. Om Opplands konger).
Halfdan Ylving
Halfdan Ylving var en svensk sagnkonge. Han optræder i Skjoldungernes Saga.
Læs mere
Staves også: Halvdan Ylfing.
Halfdan den Snilde
Halfdan den Snilde var far til den danske sagnkonge Ivar Vidfadme.
Læs mere
Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Halfdan Snialli eller Halvdan den Veltalende.
Halga (angelsak.), andet navn for Helge Hundingsbane
I angelsaksisk tradition optræder den nordiske sagnhelt Helge under navnet Halga.
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Halkel
Halkel optræder i den islandske sagalitteratur og var far til Illuge Sorte.
Hallinskide, andet navn for Heimdal
Læs mere
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre.
Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Halsten Harke
Halsten Harke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).
Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.
Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).
Latinsk form: Alsten Harki.
Kaldes også: Halsten den Hvide.
Halsten den Hvide, andet navn for Halsten Harke
Læs mere
Halsten Harke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”).
Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark.
Staves også: Alsteen (Grundtvig) eller Hark (Grundtvig).
Halvdan
Halvdan var en dansk sagnkonge. Han optræder i flere traditioner. Hos Saxo er Halvdan søn af Frode den Første. Han var far til Roar og Helge.
Læs mere
I angelsaksisk tradition er han søn af Beov Skjoldsøn og far til bl.a. sagnhelten Heregar.
Halvdan optræder hos Saxo (2. bog), i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Halvdan optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Kaldes også: Halvdan den høje.
Halvdan Guldtand
Halvdan Guldtand var far til Solveig (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Halvdan Guldtand i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Hálfdan gulltann(oldisl.).
Halvdan af Reidgotaland
Halvdan var søn af kong Harald af Reidgotaland (Jylland) og halvbror til Helga.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Haldan.
Halvdan den Gamle
Halvdan den Gamle var en norsk sagnkonge af skjoldungeslægt. Han skal have været konge i Ringerike i Norge. Han omtales i Hyndluljóð (da. Hyndlasangen).
Læs mere
Staves også: Hall-Dan Gamle.
Halvdan den Gavmilde og Madgerrige
Halvdan var søn af Ejsten og gift med Hilfe, datter af Dag, dølingernes stamfar (nordisk sagnhistorie). Hans tilnavne skyldes, at han var gavmild med guld, men sparede på maden.
Læs mere
Man kan læse om Halvdan i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Hálfdan inn mildi ok inn matar-illi (oldisl.) eller Halvdan Guldrund og Madknap (Grundtvig).
Halvdan den høje, andet navn for Halvdan
Læs mere
Halvdan var en dansk sagnkonge. Han optræder i flere traditioner. Hos Saxo er Halvdan søn af Frode den Første. Han var far til Roar og Helge.
I angelsaksisk tradition er han søn af Beov Skjoldsøn og far til bl.a. sagnhelten Heregar.
Halvdan optræder hos Saxo (2. bog), i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Halvdan optræder i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Halvor Skalk
Halvor Skalk var kong Ejstens frænde (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Halvor Skalk hos Snorri i Heimskringla.
Staves også: Hallvarð skálk (oldisl.) eller (Grundtvig).
Hama
Hama var en nordisk sagnskikkelse, som bortførte halssmykket Brising, og som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek.
Hamder
Hamder var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun.
Læs mere
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Latinsk form: Ammius.
Hame
Hame var en engelsk konge i den nordiske sagnhistorie.
Læs mere
Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog.
Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Hama.
Hame
Hame var en saksisk kriger og slagsbror i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog).
Latinsk form: Hama.
Hame
Hame var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Hama.
Hame
Hame var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Hama.
Hammer Grå
Hammer Grå var en af personerne i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Læs mere
Hammer Grå var kendt for at kunne løbe hurtigt.
Handvan
Handvan var en sagnkonge i byen Dynaborg.
Læs mere
Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog).
Latinsk form: Handwanus.
Hane
Hane var en fynsk sagnhøvding.
Læs mere
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Latinsk form: Hano.
Hanef
Hanef var en saksisk sagnkonge, der blev dræbt af den danske kong Frode Ejegod.
Læs mere
Man kan læse om Hanef hos Saxo (6. bog).
Staves også: Hanev.
Hanunde
Hanunde var en hunnisk sagnkongedatter, gift med Frode Fredegod.
Læs mere
Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Hannunda.
Harald
Harald var en gravrøver i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog).
Latinsk form: Haraldus.
Harald
Harald var i nordisk sagnhistorie søn af kong Harald og bror til den danske
konge Halfdan Bjerggram.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).
Harald
Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).
Harald Bjørnsøn
Harald Bjørnsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Biørnssøn.
Harald Gormsøn
Harald Gormsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske.
Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog).
Harald Hildetand
Harald Hildetand var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, den sidste af skjoldungerne.
Læs mere
Harald Hildetand var en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget.
Man kan læse om Harald Hildetand hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Harald Hyldetand eller Harald Hylletand.
Harald Olavs søn
Harald Olavs søn var bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Olsen.
Harald Olufssøn
Harald Olufssøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo.
Læs mere
Harald Olufssøn var far til Halfdan Bjerggram
Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).
Staves også: Harald Olufsøn.
Harald af Reidgotaland
Harald var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Reidgotaland (Jylland) og var far til Halvdan og til Helga, der var gift med Hejdrek.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Harald fra Toten
Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Totting.
Hardgrep
Hardgrep var en jættekvinde, datter af Vagnhoved.
Læs mere
Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hardgrippe eller Hargreipð.
Latinsk form: Harthgrepa.
Harmonia
Harmonia er en græsk gudinde og datter af Ares og Afrodite. Hun var gift med Kadmos, konge i Theben.
Læs mere
Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren.
Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek.
Harpagos
Harpagos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi.
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Hartben
Hartben var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Hartben hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hardben eller Harthbeen.
Hate
Hate er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge månen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘foragter’ eller ‘den, der hader’.
Læs mere
Staves også: Hati.
Hauk Håbrok
Hauk Håbrok var sendebud for Harald 1. Hårfager ifølge norrøn sagatradition.
Læs mere
Man kan læse om Hauk Håbrok hos Snorri i Harald Hårfagers saga i Heimskringla.
Hav-Thor, andet navn for Thor
Hav-Thor nævnes i Snorris fortale til Heimskringla, som eksempel på navne til børn, der opkaldes efter Thor
Læs mere
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Havar
Havar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hafr, Hasvar, Haver eller Hov.
Havelok the Dane
Havelok var en sagnkonge over Danmark og England. Han vandt først disse to riger efter hårde kampe.
Læs mere
Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet.
Staves også: Havelok den Danske.
Havle
Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding.
Læs mere
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafle eller Hafli.
Latinsk form: Haphlius.
Havsgård, andet navn for Asgård
Havsgård er et folkevisenavn for nordisk mytologis Asgård.
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Heardred
Heardred var søn af den gøtiske sagnkonge Hygelak, som han efterfulgte. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela.
Staves også: Hardred eller Hårdråd.
Hebe
Hebe er en personifikation af ungdom og vitalitet i græsk mytologi. Hun bor på Olympen, hvor hun er mundskænk for guderne.
Hede
Hede var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø og dronning i Hedeby. Hun kæmpede i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Hede var desuden den dronning, som Hedeby skal være opkaldt efter.
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd eller Hæd.
Latinsk form: Hetha.
Hedin Hjarrandesen
Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild.
Læs mere
Hilds far, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Latinsk form: Hithinus.
Hefaistos
Hefaistos er ild- og smedegud i den græske mytologi. Han er gift med kærlighedsgudinden Afrodite.
Læs mere
Hefaistos er halt fra fødslen og kastes derfor ned fra Olympen af Hera. Han reddes af havgudinden Thetis, vokser op og ægter gudinden Afrodite. Ægteskabet mellem Hefaistos og Afrodite er dog ikke lykkeligt, og Afrodite bedrager ham med krigsguden Ares.
Staves også: Hephæstos.
I romersk mytologi: Vulcanus.
Heid, andet navn for Gullveig
Heid er i nordisk mytologi navnet på vølven Gullveig, efter at hun er blevet brændt tre gange af aserne. Som Heid udøver hun sejd (dvs. trolddom).
Læs mere
Staves også: Heide.
Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’.
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Heidrun
Heidrun er en ged i den nordiske mytologi, fra hvis yver der strømmer mjød.
Læs mere
Staves også: Heidrune.
Heimdal
Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre.
Læs mere
Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorri.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Kaldes også: den hvide as, Gudevogter, Gyldentand, Hallinskide, hvide van, Jorddeleren eller ni mødres søn.
Heimer
Heimer var Brynhilds fosterfader i nordisk mytologi. Han flygtede til Norge med Aslaug (Kraka) i sin harpe.
Heimer
Heimer var en kriger i nordisk/germansk sagnhistorie. Hans fødenavn var Studas, efter hans far. Men han fik senere navnet Heimer, fordi han havde et meget hårdt sind og derfor blev opkaldt efter en grum slange eller drage, som alle var bange for.
Læs mere
Man kan læse om Heimer i Sagaen om Kong Didrik af Bern og hans Kæmper (også kaldet Vilkina saga), kapitel 17.
Hejdrek
Hejdrek var i nordisk sagnhistorie konge af Reidgotaland (Jylland), søn af Hervor den Ældre, far til Hervør den Yngre. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Hejdrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover fik han børn med Sifka og Hergerd.
Man kan læse om Hejdrek i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Heaðoric (angelsak.), Hedrik, Heidrek, Heidrik eller Heiðrek (oldisl.).
Hekate
Hekate er gudinde for trolddom og hekseri i græsk mytologi. Hekate blev tillige dyrket som afværger af det onde.
Læs mere
Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen.
Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hektor
Hektor var en trojansk helt, søn af sagnkongen Priamos. Han døde i tvekamp med Akilleus foran Trojas porte.
Læs mere
Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade.
Hel
Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige.
Læs mere
Staves også: Hela eller Hæl.
Kaldes også: Helhjem.
Benævnes også: Helheste-Disen.
Helblind, andet navn for Odin
Et af Odins mange tilnavne i Kvadet om Grimner.
Læs mere
Staves også: Helblindi.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Helche, andet navn for Herkja
Helche var Etzels første hustru. Sammen fik de sønnerne Erp og Ortwin. Helche hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie).
Læs mere
Staves også: Helcke, Herche eller Erka.
Herkja var tjenestepige hos hunnerkongen Atle (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie).
Herkja optræder i Det tredje Gudrunskvad (nordisk sagnhistorie).
Helena
Helena var datter af Leda og Zeus (eller Tyndareos) og gift med Menelaos fra græsk mytologi. Hun var kendt som den skønneste kvinde på jorden.
Læs mere
Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans bror Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena.
Helena er bedst kendt fra Homers Iliade.
Staves også: Helene.
Helga
Helga var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hendes far var Harald af Reidgotaland (Jylland), og hun var gift med Hejdrek.
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga.
Helga
Helga var i nordisk sagnhistorie datter af den danske kong Frode og søster til kong Ingjald.
Læs mere
Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder).
Man kan læse om Helga hos Saxo (6. bog).
Helga Til, andet navn for Helge Hundingsbane
angelsaksisk for Helge den Gode (idet “til” er angelsak. for duelig, kompetent).
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Helga Torstensdatter den Skønne
Helga optræder i den islandske sagalitteratur. I Gunløg Slangetunges saga bliver hun gift med Gunløgs rival, men ægteskabet er ulykkeligt.
Læs mere
Hun kan forveksles med Helga fra Hervarar saga ok Heiðreks.
Helge
Helge var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, brudgom til Helga.
Læs mere
Man kan læse om Helge og Helga hos Saxo (6. bog).
Helge Bravkarl (Grundtvig), andet navn for Helge Hundingsbane
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Helge Hundingsbane
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Kaldes også: Helge den Bolde, Helge den Raske, Helga Til, Helge Bravkarl (Grundtvig), Helge den Gode eller Hodbrods Overmand.
Benævnes også: Halga (angelsak.).
Helge Hundingsbane
Helge Hundingsbane var en helt fra den nordiske sagnhistorie, mest kendt for sin store og gengældte kærlighed til Sigrun.
Læs mere
Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Han er halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Helge den Bolde, andet navn for Helge Hundingsbane
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Helge den Gode, andet navn for Helge Hundingsbane
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Helge den Hvasse
Helge den Hvasse var søn af den danske sagnkonge Halfdan og bror til kong Rørek. Han var sagnkonge på Sjælland.
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga.
Helge den Hvasse
Helge den Hvasse var en sagnkonge fra Ringerike i Norge, søn af Olav.
Læs mere
Man kan læse om Helge i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Helge den Hvide
Helge den Hvide var en af den gøtiske sagnkonge Rings krigere i Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga.
Helge den Raske, andet navn for Helge Hundingsbane
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Helgrind
Helgrind er i den nordiske mytologi navnet på en port eller låge til dødsriget Hel.
Læs mere
Helgrind kan dog også opfattes som selve gærdet omkring dødsriget.
Helgrind nævnes bl.a. i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Helheste-Disen, andet navn for Hel
Navnet udgør en kobling mellem dødgudinden Hel og den hest, der ifølge folketroen varsler død og gerne holder til på kirkegårde.
Læs mere
Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige.
Staves også: Hela eller Hæl.
Helhjem, andet navn for Hel
Læs mere
Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige.
Staves også: Hela eller Hæl.
Helikon
Helikon og hans far Akesas var to sagnomspundne vævere fra byen Salamis på Kypern.
Læs mere
Helikon vævede en kåbe, som indbyggerne på Rhodos senere skænkede Alexander den Store.
Helios
Helios er solguden i græsk mytologi. Hver dag kører han i sin vogn over himlen fra øst til vest.
Læs mere
Om natten befinder Helios sig under bølgerne i verdenshavet Okeanos, hvor han rejser mod øst i et gyldent bæger.
I romersk mytologi: Sol.
Helle
Helle var datter af Nefele og Athamas fra græsk mytologi. Hun faldt i havet og druknede i forsøget på at flygte fra stedmoderen Ino.
Læs mere
Helle og Frixos mor Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmor Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek.
Hellen
Hellen er en heros, der i følge græsk mytologi gav navn til grækerne (hellenerne). Han var søn af Deukalion og Pyrrha og far til Aiolos, Doros og Xuthos.
Læs mere
Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek.
Hellespont
Hellespont betegner hos Saxo landene mod øst.
Læs mere
Man kan læse om Hellespont hos Saxo (1., 8. & 9. bog).
Helm
Helm var en nordisk sagnfigur i periferien af kredsen omkring Bjovulf. Han blev stamfar til helmingerne (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Helm i digtet Vidsid.
Hels Herfang (bytte), andet navn for Balder
Balder har opnået tilnavnet Hels Herfang, fordi han ikke engang efter en befrielsesaktion, hvor hele verden (undtagen Loke i forklædning) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget Hel, vendte tilbage til de levende.
Læs mere
Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorri). Han bærer tilnavnet ‘den gode’.
Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders bror, den blinde Høder.
Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders bror, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Hels sale
Hels sale er Hels bolig, dvs. dødsriget i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Helas høie Borg, Helas våning eller Helheim.
Helsing
Helsing var en af Gandalfs sønner (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Helsing hos Snorri i Harald den Sortes Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Helsingr (oldisl.).
Helvin Håmundsen
Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Læs mere
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Helwinus.
Hemera
Hemera er en personifikation af dagen i græsk mytologi.
Læs mere
Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften).
Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Hemming
Hemming var en angelsaksisk sagnhelt, der optræder sporadisk i Sangen om Bjovulf. Han er beslægtet med Offa.
Læs mere
Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd.
Hemming
Hemming var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Hemming omtales i Völsungakviða in forna (da. Det andet kvad om Helge Hundingsbane) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Heming eller Hemingr (oldisl.).
Hemming
Hemming var en dansk sagnkonge. Han levede samtidig med den tyske kejser Ludvig 1. den Fromme.
Læs mere
Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog).
Latinsk form: Hemmingus.
Hemming Strut-Haraldsøn
Hemming var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Sjælland, der sluttede sig til jomsvikingerne og overtog lederskabet af disse efter Palnatokes død.
Læs mere
Hemming omtales i Olav Tryggvasons saga fra Snorris Heimskringla som søn af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland (andre kilder nævner ham som jarl over Skåne). Hemming var bror til Thorkil den Høje og Sigvald.
Staves også: Hemingr (oldisl.).
Hendil
Hendil var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hendil hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hendel.
Hengest
Hengest stammer fra angelsaksisk sagnhistorie og optræder i Finnsburh Fragment som anfører for danerne. I Sangen om Bjovulf opholder han sig i en periode hos friserkongen Finn.
Læs mere
Hengest er blevet identificeret med den ene del af det angelsaksiske heltebrødrepar Hengist og Horsa, men dette er usikkert.
Staves også: Hengist.
Hengist
Hengist og Horsa var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent.
Læs mere
Staves også: Hengest eller Hengst.
Henrik
Henrik var en norsk sagnkongesøn, der døde før sin far, Asmund.
Læs mere
Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).
Staves også: Harek.
Latinsk form: Henricus.
Henrik af Sachsen
Henrik var en sagnkonge i Sachsen.
Læs mere
Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).
Latinsk form: Henricus.
Heodening
Heodening var en sagnkonge fra germansk sagnhistorie. Han optræder i Deors Klagesang.
Heorot
Heorot var navnet på den borg eller kongehal, som den danske sagnkonge Roar byggede. Den kom i uhyret Grendels vold og er omtalt i Sangen om Bjovulf. Det angelsaksiske ord betyder ‘hjort’.
Læs mere
Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering.
Staves også: Heort, Herthe, Hertegård, Hjerteborgen, Hjort, Hjorte, Hjorteborgen eller Hjortholm.
Hera
Hera er overguden Zeus' hustru i den græske mytologi. Hun er fødselsgudinde og har særlig opmærksomhed rettet mod kvindelivet.
Læs mere
Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.
Benævnes også: Juno.
I romersk mytologi: Juno.
Herakles
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Kaldes også: Alkaios, den thasiske Herakles eller den tyriske Herakles.
I romersk mytologi: Herkules.
Herebald
Herebald var ældste søn af den gøtiske kong Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han faldt for sin brors hånd, men måtte dø uhævnet, fordi Redel ikke kunne få sig selv til at straffe hans banemand.
Læs mere
Herebald optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Herebeald, Hereblad eller Hærbalder (Grundtvig).
Heregar
Heregar var ældste søn af den danske sagnkonge Halvdan og storebror til Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Heorogar eller Hjørgar.
Hererik
Hererik var morbror til den gøtiske sagnkonge Heardred. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hereric.
Herevard, andet navn for Hjarvard
Herevard var en skjoldunge, søn af den danske sagnkonge Heregar. Han optræder i Sangen om Bjovulf og er formentlig identisk med den nordiske Hjarvard.
Læs mere
Staves også: Heoroweard, Hjorvard eller Hjorward.
Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand.
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjorvard Ylfing, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Herfjotur
Herfjotur er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘hærens lænke’.
Hergrim
Hergrim var en sagnhelt fra nordisk mytologi. Han var søn af Arngrim.
Læs mere
Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv.
Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Herikon
Herikon var søn af sagnkongen Dardanos i Snorris fremstilling af græsk og nordisk mytologi og sagnhistorie i hans fortale til Den yngre Edda.
Herjan, andet navn for Odin
Læs mere
Staves også: Herian.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Herjans Møer, andet navn for valkyrie
Læs mere
Staves også: Herians Møer.
En valkyrie er en kvindelig guddom i den nordiske mytologi. Valkyrierne adlyder Odin og udvælger (kårer) de krigere, der skal falde på slagmarken (valen).
Herkja
Herkja var tjenestepige hos hunnerkongen Atle (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie).
Læs mere
Herkja optræder i Det tredje Gudrunskvad (nordisk sagnhistorie).
Benævnes også: Helche.
Herkules, latinsk navn for Herakles
Læs mere
Staves også: Hercules.
Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Herlek
Herlek var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar.
Læs mere
Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog).
Staves også: Herlet (Grundtvig).
Latinsk form: Herlecus.
Herlev
Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Latinsk form: Herlewar.
Herløg
Herløg var søn af den nordiske sagnkonge Hejdrek og kongedatteren Sifka og fosterbror til Angantyr. Der fortælles om Herløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek).
Læs mere
Staves også: Herlaug eller Herlaugr (oldisl.).
Hermes
Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed.
Læs mere
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Kaldes også: Argeifontes eller Psychopompos.
I romersk mytologi: Merkur.
Hermion
Hermion var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Istævon og Ingævon.
Læs mere
Man kan læse om Hermion hos Tacitus.
Hermod
Hermod er søn af Odin og Frigg og bror til Balder. Efter Balders død er det Hermod, der rider til dødsriget for at få ham udfriet.
Læs mere
Staves også: Hermoder.
Kaldes også: Hermod hin rappe.
Hermod
Hermod var en dansk skjoldunge, som optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk.
Staves også: Heremod.
Hermod hin rappe, andet navn for Hermod
Læs mere
Hermod er søn af Odin og Frigg og bror til Balder. Efter Balders død er det Hermod, der rider til dødsriget for at få ham udfriet.
Staves også: Hermoder.
Hermund Illugessøn
Hermund Illugessøn optræder i den islandske sagalitteratur og var bror til Gunløg Slangetunge.
Hermuthrud
Hermuthrud var en kløgtig og selvbevidst skotsk sagndronning, som optræder i forbindelse med Amled.
Læs mere
Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog).
Staves også: Hærm-Drude.
Latinsk form: Hermuthruda.
Herrød
Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han var far til Thora Borghjort, der blev gift med Regnar Lodbrog.
Læs mere
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Latinsk form: Herothus.
Herrød
Herrød var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Herrød omtales i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Herrud.
Herse
Herse er personifikationen af morgenduggen i græsk mytologi. Hun er datter af Zeus og Selene.
Læs mere
Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen.
Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var mor til Kefalos.
Staves også: Ersa.
Hervard, andet navn for Hervor den ældre
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Læs mere
Hervor (den ældre) var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og mor til Hejdrek.
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Hervard
Hervard var den næstældste søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var bror til bl.a. Angantyr, Hjørvard og Sæming.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. kaldet Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Hervard Ylving
Hervard Ylving var en svensk sagnkonge i Östergötland (delvis sammen med kong Granmar) og søn af Halfdan Ylving. Hervard var far til den danske sagnkonge Hjørmund.
Læs mere
Man kan læse om Hervard Ylving i en yngre redaktion af Skjöldunga saga (da. Skjoldungernes saga).
Staves også: Herod eller Hervard Ylfing.
Hervor Alvid
Hervor Alvid er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Alvise.
Hervor den ældre
Hervor (den ældre) var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og mor til Hejdrek.
Læs mere
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Benævnes også: Hervard.
Hervør den Yngre
Hervør den Yngre var i nordisk sagnhistorie en kongedatter i Reidgotaland (Jylland). Hun var datter af kong Hejdrek og Hergerd.
Læs mere
Hervør kan forveksles med sin farmor, der har samme fornavn.
Staves også: Hervor.
Hesperide
En hesperide er en af de tre aftendøtre' i græsk mytologi. De bor i det vestligste hjørne af jorden, hvor også deres berømte æbletræ står, bevogtet af en drage.
Læs mere
Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen.
Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem.
Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hestia
Hestia er gudinde for ildstedet og beskytter af hjemmet; hun er en af de olympiske guder i den græske mytologi.
Læs mere
Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen.
I romersk mytologi: Vesta.
Hiden den Smækre
Hiden den Smækre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde, Hedin Smækkre eller Hythin Spinkel.
Latinsk form: Hythin Gracilis.
Hidensø
Hidensø var en ø ved Rügen.
Læs mere
Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.).
Staves også: Hedinsøe eller Hiddensee.
Latinsk form: Hithinsø.
Hierax
Hierax var den, der røbede Hermes for Argos Panoptes i græsk mytologi og derved tvang Hermes til at slå Argos Panoptes ihjel for at befri Io.
Læs mere
Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Hilac, andet navn for Hygelak
Hilac er en forkortet form af Higelac (Hygelak).
Læs mere
Staves også: Hrodolac.
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.
Hild
Hild er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’.
Læs mere
Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.
Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter.
Staves også: Hilde, Hildr eller Hildur.
Latinsk form: Hilda.
Hild Hildebrandsdatter
Hild Hildebrandsdatter var datter af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hildur.
Hilde
Hilde var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hilder.
Hilde
Hilde var søn af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hilder.
Hilde
Hilde var datter af den norske sagnkonge Erik Agnersen og gift med Ejsten.
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Hilde
Hilde var dronning og gift med den svenske sagnkonge Granmar i Östergötland.
Læs mere
Man kan læse om Hilde hos Snorri i Heimskringla.
Hildeborg
Hildeborg var en dansk sagndronning, datter af Hok, gift med eoter- eller friserkongen Finn og søster til Hnæf. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige.
Staves også: Hildeburh, Hilleborg eller Hylleborg.
Hildebrand
Hildebrand var en sagnkonge i Reidgotaland.
Læs mere
Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga.
Hildebrand
Hildebrand var en bersærk, som blev dræbt af den kun 12-årige nordiske sagnhelt Sigurd Hjort. Hildebrand omtales i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Læs mere
Staves også: Hildibrandr (oldisl.).
Hildegalt
Hildegalt var i nordisk sagnhistorie navnet på kong Adils hjelm, der var udformet som et vildsvinehoved.
Læs mere
Staves også: Hildesvin.
Hildegisl
Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist.
Læs mere
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
Latinsk form: Hildigisleus.
Hildegun
Hildegun var datter af Granmar i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Hildegun i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Hildiguðr (oldisl.).
Hildegund
Hildegund var i nordisk sagnhistorie en heltinde fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Walter stjal hun rigdomme fra hunnerkongen Attila.
Læs mere
Man kan læse om Hildegund i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen.
Staves også: Hildegyth.
Hilder
Hilder var søn af den svenske sagnkonge Høgne i Gothland.
Læs mere
Man kan læse om Hilder hos Snorri i Heimskringla.
Hildesvin, andet navn for Ottar
Hildesvin er et tilnavn til Ottar i skikkelse af den galt, som Freja rider på i eddadigtet Hyndlas Sang (nordisk mytologi).
Læs mere
Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede.
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Hildiger
Hildiger var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Drot og Gunner.
Læs mere
Den svenske sagnkriger Gunner voldtog den norske kongedatter Drot, hvorved Hildiger blev avlet.
Man kan læse om Hildiger hos Saxo (7. bog)
Hilmer
Hilmer er en i øvrigt ukendt nordisk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Hilmers kendte efterkommer, dronning Vealteov, i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hielm.
Himeros
Himeros er en personifikation af attrå og længsel i græsk mytologi. Han har en tæt forbindelse til Eros og Afrodite.
Læs mere
Staves også: Hemeros.
Himmelbjerg
Himmelbjerg er navnet på Heimdals bolig i den nordiske mytologi. Den ligger ved foden af regnbuen, Bifrost.
Læs mere
Staves også: Himlingbjerg (Grundtvig) , Himinbjörg eller Himling-Høi.
Himmeldronningen
Himmeldronningen er tilnavnet på en vestsemitisk gudinde, der kritiseres af profeten Jeremias (Jeremias' Bog, kapitel 7 og 44). Himmeldronningen minder om frugtbarhedsgudinderne Astarte og Ishtar.
Himmelfjeld
Himmelfjeld er et svensk landskab fra sagnhistorisk tid, hvorigennem kong Ønund lod anlægge veje.
Læs mere
Man kan læse om stedet hos Snorris Ynglingesaga fra Heimskringla.
Staves også: Himinbjörg (oldisl.), Himlingbjerg (Grundtvig) eller Himlingfjeld (Grundtvig).
Himmelheden
Himmelheden er et sted i Sverige, hvor en slugt går gennem høje fjelde (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Himlinge Hede i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Himinheiðr (oldisl.) eller Himlinge Hede (Grundtvig).
Hindarfjeld
Hindarfjeld var i nordisk og germansk sagnhistorie et opholdssted for valkyrien Brynhild.
Læs mere
Sigurd Fafnersbane red til Hindarfjeld for at lære visdom af valkyerierne, der boede i fjeldet. Man kan læse om fjeldet i Grípisspá, også kaldet Sigurðarkviða Fáfnisbana I (da. Gripers Spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane).
Hippokrene
Hippokrene var en af musernes hellige kilder ved bjerget Helikon (græsk mytologi). Kilden sprang af et fodspor fra den bevingede hest Pegasos.
Hippolyte
Hippolyte var dronning over de krigeriske amazoner i græsk mytologi. Om sit liv bar hun et smukt bælte, en gave fra Ares. En af Herakles' opgaver var at hente Hippolytes bælte.
Læs mere
Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hippolita.
Hipponoos, andet navn for Bellerofon
Læs mere
Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien.
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Hjalle
Hjalle var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, som bedrev voldtægt. Han var bror til Skat.
Læs mere
Man kan læse om Hjalle hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hjall.
Hjalmar
Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg.
Læs mere
Ingeborg fik af sin far lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Latinsk form: Hialmerus.
Hjalmgunnar
Hjalmgunnar var en nordisk sagnkonge, der blev dræbt af valkyrien Brynhild, skønt Odin havde lovet Hjalmgunnar sejr. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Sigrdrífumál (da. Sigurd og Sigerdriva).
Læs mere
Staves også: Hjálm-Gunnarr (oldis.), Hjelm-Gunnar eller Hjælmgunnar.
Hjalprek
Hjalprek var en dansk sagnkonge og Sigurd Fafnersbanes fosterfader.
Hjalte
Hjalte var en sagnhelt i den danske konge Rolf Krakes følge.
Læs mere
Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål.
Hjalte
Hjalte var en islandsk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hjarne
Hjarne var en skjald, der berømmede den danske sagnkonge Frode Fredegod.
Læs mere
Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt.
Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog).
Staves også: Hjerne eller Hjærne.
Hjarrande
Hjarrande var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Hiarrandi.
Hjarrande
Hjarrande var navnet på en skjald, der udkonkurrerede digteren Deor. Hjarrande er dog også et af Odins mange dæknavne.
Læs mere
Man kan læse om Hjarrande i Deors Klagesang.
Staves også: Heorrenda (angelsak.) eller Hjarrandi (oldisl.).
Hjarrandi, andet navn for Odin
Læs mere
Staves også: Heorrenda (angelsak.).
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hjartvar
Hjartvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Hiarthwar.
Hjarvard
Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand.
Læs mere
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjorvard Ylfing, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Benævnes også: Herevard.
Hjortvar
Hjortvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura.
Læs mere
Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Hiorthuar.
Hjorvard Ylfing
Hjorvard Ylfing var søkonge, dvs. en konge uden land, der levede af plyndringstogter (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Hjorvard Ylfing hos Snorri i Heimskringla.
Hjørdis
Hjørdis var i nordisk og germansk sagnhistorie kong Sigmunds hustru og mor til Sigurd Fafnersbane.
Læs mere
Staves også: Hjordise.
Hjørvard
Hjørvard var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var bror til bl.a. Angantyr og Sæming.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hjorvard.
Hjørvard
Hjørvard var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Læs mere
Staves også: Hjorvard eller Hjörvarðr (oldisl.).
Hladgud Svanhvide
Hladgud Svanhvide er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Svanhvide.
Hler, andet navn for Ægir
Læs mere
Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger.
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Hlidskjalv
Hlidskjalv er Odins højsæde i den nordiske mytologi. Herfra kan man overskue hele verden.
Læs mere
Staves også: Hlidskialf, Hlidskjalf, Hliðskjálf, Lidskjalv eller Lydskjalv.
Hlin, andet navn for Frigg
I eddadigtet Vølvens Spådom synes navnet Hlin at være et andet navn for Frigg.
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder.
Friggs far hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Hlin
Hlin er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun opfattes af nogle som en af Friggs tjenestepiger. Andre opfatter hende som beskytter af menneskene.
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Hlodyn, andet navn for Fjørgyn
Læs mere
Staves også: Hlodynia.
Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Hlodyns søn, andet navn for Thor
Hlodyn (eller Jorden) er mor til Thor.
Læs mere
Staves også: Hlodynia søn.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlorride, andet navn for Thor
Hlorride, ‘den larmende rytter’ eller ‘den larmende vejrgud’, er et navn for Thor i de yngre eddadigte.
Læs mere
Staves også: Hloride, Hlórriði eller Lóriði.
Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlød
Hlød var søn af Hejdrek og Sifka fra den nordiske sagnhistorie. Han var halvbror til Angantyr.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hlødur.
Hlýrnir
Hlýrnir er navnet på den sjette himmel i den nordiske mytologi.
Læs mere
Staves også: Hlymnir.
Hnikar, andet navn for Odin
Læs mere
Staves også: Nikar.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hnitud
Hnitud var i nordisk sagnhistorie navnet på en guldring, som Olav Tryggvason lod gå rundt blandt sine gæster under Norne-Gæsts besøg.
Læs mere
Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker.
Staves også: Hnituðr, Netting eller Nittud.
Hnoss
Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’.
Læs mere
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Kaldes også: Gersemi eller Gersemi.
Hnosses moder, andet navn for Freja
Læs mere
Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, mor til Hnoss.
Staves også: Freia eller Freya.
Hnæf
Hnæf var en dansk sagnhøvding. Han var søn af Hok og danernes høvding på krigstogtet mod eoterne (friserne) på Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hnæf var bror til Hildeborg.
Staves også: Hnef.
Hodbrod
Hodbrod var en svensk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog).
Latinsk form: Hothbrodus.
Hodbrod den Gale
Hodbrod den Gale var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hodbrod hin Galne.
Hodbrods Overmand, andet navn for Helge Hundingsbane
Helge fik tilnavnet Hodbrods Overmand, fordi han slog den svenske kong Hodbrod ihjel (Saxo, 2. bog).
Læs mere
Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake.
I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga (angelsak.) eller Hella.
Hoddmimer
Hoddmimer er ejer af den skov, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig efter Fimbulvinteren i den nordiske mytologi.
Læs mere
Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd.
Staves også: Hoddmime, Hoddmímer eller Hodd Mimer.
Hoddmimers Høje
Hoddmimers Høje er det sted, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig og dermed overlever Ragnarok i den nordiske mytologi. Stedet er måske identisk med asken Yggdrasil.
Læs mere
Staves også: Hoddmimers Skov.
Hogne
Hogne var en jysk sagnkonge og far til valkyrien Hild.
Læs mere
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog).
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Latinsk form: Høginus.
Hogne
Hogne var en sagnkonge i Oppland i Norge. Han var søn af Øystein Trondsson.
Læs mere
Man kan læse om Hogne hos Snorri i Heimskringla.
Hogne den Snedige
Hogne den Snedige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hogne hos Saxo (8. bog).
Staves også: Kloge-Hogne.
Hok
Hok var far til den danske kongedatter Hildeborg og til sagnhøvdingen Hnæf. Hok optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hoce eller Hoke.
Holger Danske
Holger Danske er en europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt.
Læs mere
Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509.
Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød.
Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider.
Holm
Holm var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Holm Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Holmar.
Holmgård, andet navn for Asgård
Læs mere
Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Holmsten Hvide
Holmsten Hvide var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Holmstern Hvide.
Holte
Holte var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Holte hos Saxo (8. bog).
Homonoia
Homonoia er en græsk gudinde for enighed og samhørighed.
Læs mere
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
I romersk mytologi: Concordia.
Honskio
Honskio var navnet på den af sagnhelten Bjovulfs krigere, som uhyret Grendel åd. Honskio optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Handske eller Hondscio.
Horatierne
Horatierne var i den romerske sagnhistorie trillingebrødre, der i kamp med de fjendtlige trillinger curiatierne skulle afgøre, om Rom eller Alba Longa skulle have herredømmet i Latium.
Læs mere
To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket.
Horda-Kåre
Horda-Kåre var en norsk sagnhelt, der er omtalt som forfader til Tora Mosterstang. Han var høvding i Hordaland på Harald 1. Hårfagers tid.
Læs mere
Horda-Kåres slægt bredte sig i Norge og Island.
Man kan læse om Horda-Kåre i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga).
Staves også: Horde-Kaare (Grundtvig), Hørdekåre eller Hårde-Kåre.
Horde-Knud
Horde-Knud var ifølge Snorri farfar til Harald 1. Blåtand (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Horde-Knud hos Snorri i Heimskringla.
Horsa
Horsa og Hengist var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent.
Læs mere
Staves også: Hors.
Hort
Hort var en dansk høvding og kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hjort.
Hrane
Hrane var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Arngrim og Eyfura og bror til bl.a. Angantyr.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrani eller Rane.
Hreggmímir
Hreggmímir er navnet på den nederste af himlene i den nordiske mytologi.
Hrimgrimner
Hrimgrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, der holder til i dødsriget. Navnet antyder, at han hører til rimturserne.
Hrimner
Hrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, hvis navn betyder, at han er dækket af rim.
Læs mere
Staves også: Rim.
Hrist
Hrist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin.
Hrodgar, andet navn for Roar
I angelsaksisk tradition optræder den nordiske sagnhelt Roar under navnet Hrodgar. Han var her sin ældre bror Heregars efterfølger, byggede borgen Heorot og var en god skjald.
Læs mere
Staves også: Hroþgar, Hrudgar eller Rodgar.
Roar var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, der regerede omkring Lejre.
Roar var bror til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.
Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.
Man kan læse om Roar hos Saxo (2. bog)
Staves også: Hroar, Ro eller Roe.
Hrodulf (angelsak.), andet navn for Rolf Krake
Hrodulf er det angelsaksiske navn for Rolf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han var søn af Helge (Hālga) og nevø til den danske sagnkonge Roar (Hrodgar). Hrodulf optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hroþulf, Rodulf, Rolf eller Rolv.
Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives hos Saxo som idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed.
Rolf Krake kendes fra Snorris Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Hrolf (oldisl.), Rolf Krage eller Rolv.
Hropt, andet navn for Odin
Navnet Hropt betyder muligvis ‘besværgernes gud’.
Læs mere
Staves også: Hroptatyr eller Hroptur.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hrotta
Hrotta er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrotte.
Hrungner
Hrungner er en pralende og fordrukken jætte fra den nordiske mytologi. Han slås ihjel af Thor, da han ved en fejltagelse har forvildet sig ind i Asgård. Thor forærer Hrungners hest, Guldfakse, til sin søn, halvjætten Magni.
Læs mere
Om Hrungner kan man læse i Snorris Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”.
Staves også: Hrugner eller Rungner.
Hræsvælgr
Hræsvælgr er en jætte i ørneskikkelse fra den nordiske mytologi. Dens vældige vingeslag skaber mægtige storme. Navnet betyder ‘ådsels- eller ligsluger’.
Hu
Hu er en personifikation af tanken i nordisk mytologi. Forklædt som jætte besejrer Hu, der besidder tankens hast, drengen Tjalfe i et kapløb hos Udgårdsloke.
Læs mere
Staves også: Hug.
Hugin
Hugin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘tanken’.
Læs mere
Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Hugleik
Hugleik var søn af Alf Elfsi (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Hugleik hos Snorri i Heimskringla.
Huglek
Huglek var en irsk sagnkonge.
Læs mere
Man kan læse om Huglek hos Saxo (6. bog).
Staves også: Huglet.
Huld Sejdkone
Huld Sejdkone var en troldkvinde i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Huld Sejdkone i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Huld Seidhex, Hulð seiðkonu (oldisl.) eller Huld Seid-Qvinde (Grundtvig).
Hulvid
Hulvid var søn af Svipdag og bror til Folkvid (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Hulvid i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Holved, Hulviðar (oldisl.) eller Hylved (Grundtvig).
Humber
Humber var en sagnkonge over hunnerne ifølge den engelske tradition. Han invaderede Nordengland, men blev besejret og druknet i den flod, der siden har båret hans navn.
Læs mere
Man kan læse om kong Humber hos Geoffrey of Monmouth.
Humble
Humble var en omrejsende høvding. Ifølge Saxo og andre middelalderlige historieværker var han far til Dan, den første konge i Danmark, og til Angel, der blev anglernes første konge.
Humble
Humble var en dansk sagnkonge, søn af kong Dan og barnebarn til Humble.
Læs mere
Man kan læse om Humble hos Saxo (1. bog).
Humble
Humble var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Humble hos Saxo (8. bog).
Humle af Hunaland
Humle var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Hunaland (frankernes rige) og var far til Sifka.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Humlum
Humlum var en middelalderlig konge eller sagnhelt. Han hører til sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning) og kom fra Bertingsland (eller Bertingsø).
Læs mere
Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt.
Humlum optræder i en folkevise.
Staves også: Humle eller Humlung.
Benævnes også: Ungen Hummerlummer.
Hun
Hun var navnet på to norske krigere ved Bråvallaslaget. Den ene kæmpede i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær, den anden på den gøtiske sagnkonge Rings side.
Læs mere
Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hune.
Hun
Hun var i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie konge over det frankiske folkeslag hetvarerne.
Læs mere
Man kan læse om Hun i digtet Vidsid.
Hunding
Hunding var en nordisk sagnkonge, som blev dræbt af Helge Hundingsbane. Hans efterkommere kaldes hundinger.
Læs mere
Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk.
Navnet betyder ‘søn af Hund’.
Latinsk form: Hundingus.
Hunding
Hunding var en sjællandsk sagnhøvding.
Læs mere
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Latinsk form: Hundingus.
Hunding
Hunding var en nordisk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog).
Latinsk form: Hundingus.
Hunferd, andet navn for Ufred
Hunferd er Grundtvigs navn for den angelsaksiske Ūn-ferð, der ejede sværdet Runting og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hunferþ.
Ufred var Eglafs søn og talsmand (thyle) hos den danske sagnkonge Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Ufred forhånede Bjovulf, men lånte ham alligevel siden sit sværd, Runting.
Staves også: Ūn-ferð eller Unferð.
Hunger
Hunger er navnet på spisebordet hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Hunger
Hunger var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hunger hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hun-Ger.
Hunke
Hunke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hunke hos Saxo (8. bog).
Staves også: Humnehy.
Hunlaf
Hunlaf var en sagnkonge, som har givet navn til patronymet hunlafing, der forekommer i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
Huntjov
Huntjov var en norsk sagnkonge på Møre og far til søkongen Sølver Kløft.
Læs mere
Man kan læse om Huntjov i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Húnþjófr (oldisl.) eller Hunthjov (Grundtvig).
Hvalnæs
Hvalnæs er det sted på den gøtiske kyst, hvor sagnhelten Bjovulf efter eget ønske fik sin gravhøj. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Under navnet Roneklint identificerer Grundtvig stedet med en sjællandsk lokalitet ved Præstø.
Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsak.).
Benævnes også: Roneklint.
Hvergelmer
Hvergelmer er navnet på en kilde fra den nordiske mytologi. Den ligger enten i Niflheim eller er en af de kilder, der strømmer under Yggdrasils rødder.
Hviding
Hviding var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan.
Læs mere
Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hvidting eller Høding.
Latinsk form: Huytingus.
Hvidsærk
Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog.
Hvidsærk
Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog og blev siden en russisk sagnfyrste.
Læs mere
Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog).
Staves også: Vitserk.
Latinsk form: Withsercus.
Hvirvel
Hvirvel var en høvding i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog).
Staves også: Hvirvil.
Latinsk form: Huyrwillus.
Hybris
Hybris er en personifikation af overmod i græsk mytologi.
Læs mere
Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis).
Hygd
Hygd var en gøtisk sagndronning, hustru til kong Hygelak. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Hygelak
Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak, Hugleik, Hugleikr eller Hygelac.
Latinsk form: Huglecus.
Benævnes også: Hilac.
Hygieia
Hygieia er gudinde for sundhed i græsk mytologi. Hun er datter af eller gift med Asklepios.
Læs mere
Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne.
Staves også: Hygæa.
Hylde
Hylde var datter af den gøtiske sangkonge Hygelaks krigere (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Hun blev gift med Eofor.
Læs mere
Hylde optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hilde.
Hymer
Hymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer en stor kedel, der bruges til at brygge øl i til et gilde hos havguden Ægir.
Læs mere
Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen.
Hyndla
Hyndla er en troldkvinde af jætteslægt. Navnet betyder egentlig ‘den lille hund’.
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Hyndle.
Hyperboreer
Hyperboreerne var i græsk mytologi et lykkeligt folk højt mod nord.
Læs mere
Navnet forklaredes som ‘oven for Boreas’ (nordenvinden).
Hyperenor
Hyperenor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Hyperion
Hyperion er en af titanerne i græsk mytologi. Han er far til Helios, Selene og Eos.
Hypermnestra
Hypermnestra var en af danaiderne fra græsk mytologi. Som den eneste af søstrene lod hun sin ægtemand overleve bryllupsnatten.
Læs mere
Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus.
Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hypermestra.
Hypnos
Hypnos er en personifikation af søvnen i græsk mytologi. Hypnos er barn af Nyx (Natten) og findes ofte i selskab med broderen Thanatos (Døden).
Læs mere
Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hypsipyle
Hypsipyle var datter af den græske sagnkonge Thoas og mor til Euneos, som hun fik med Jason. Hun regerede på Lemnos i tiden, efter at de lemniske kvinder havde slået alle mænd på øen ihjel.
Læs mere
Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen far Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd.
Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition.
Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek.
Hyrrokin
Hyrrokin er en jættekvinde i den nordiske mytologi.
Læs mere
Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Hysing
Hysing var en af Gandalfs sønner (nordisk sagnhistorie).
Læs mere
Man kan læse om Hysing i Harald den Sortes Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Hising (Grundtvig) eller Hýsingr (oldisl.).
Hythin
Hythin var ifølge Grundtvig en jætte i nordisk sagnhistorie. Hos Saxo var han søn af den norske sagnkonge Fridlev.
Læs mere
Man kan læse om Hythin i Grundtvigs oversættelse af Saxo (6. bog).
Staves også: Hiden.
Hæred
Hæred var far til den gøtiske sagndronning Hygd, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Hæreth.
Hærfader, andet navn for Odin
Tilnavnet Hærfader karakteriserer Odin som krigsgud.
Læs mere
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hætkyn
Hætkyn var en gøtisk kriger, søn af sagnkongen Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han dræbte af vanvare sin ældre bror, Herebald.
Læs mere
Hætkyn blev sin fars efterfølger og faldt senere for den svenske kong Ongentheow.
Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hakon (Grundtvig), Hædcyn, Hædken, Hæþcen (angelsak.) eller Hæþcyn (angelsak.).
Høder
Høder er Odins blinde søn, der ved Lokes mellemkomst kommer til at skyde og dræbe sin bror, Balder, med en pil af mistelten.
Læs mere
Hos Saxo (2. & 3. bog) er Hoder/Høtherus en sagnkonge eller halvgud.
Staves også: Hoder, Hødur eller Høther.
Latinsk form: Høtherus.
Høfund
Høfund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie, søn af kong Gudmund. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Læs mere
Høfund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Høvind.
Høgne
Høgne var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger og var bror til Gudrun. I Ynglingesaga er Hogne konge i Gothland.
Læs mere
I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne far til skjoldmøen Sigrun.
Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Staves også: Hogne.
Høgne Kåresen
Hogne Kaaresen var en nordisk sagnhøvding og kriger.
Læs mere
Man kan læse om Høgne Kåresen i Harald Hårfagers Saga fra Snorris Heimskringla.
Staves også: Hǫgni Káruson (oldisl.) eller Hogne Kaaresen (Grundtvig).
Høking
Høking var navnet på sagnkrigeren Agner Ingjaldsøns sværd.
Læs mere
Man kan læse om Høking hos Saxo (2. bog).
Staves også: Høding.
Høner
Høner er en as i den nordiske mytologi. Han går for at være meget tavs.
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd.
Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk.
Staves også: Hæner.
Høsa Thulhim, andet navn for Øsadel
Læs mere
Øsadel var i nordisk sagnhistorie en norsk bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Eisedull, Ejsaddel, Høsedull eller Høse hin Dulle.
Hå
Hå var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Hå hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Har.
Hå Hårdgreb
Hå er en sagnkriger, der optræder i et nordisk heltedigt.
Læs mere
Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre.
Man kan læse om Hå i Bjarkemål.
Staves også: Har hin Hårde eller Hár hinn harðgreipi.
Håbet, andet navn for Elpis
Læs mere
Elpis er en personifikation af håb og forventning i græsk mytologi.
Hågne Eysteinson
Hågne Eysteinson var søn af den norske sagnkonge Eystienn Eysteinson.
Læs mere
Man kan læse om Hågne i Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla
Staves også: Hogne (Grundtvig).
Håkon
Håkon var en nordisk sagnkriger.
Læs mere
Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog).
Latinsk form: Haquinus.
Håkon
Håkon var en sagnkonge over folkestammen nidrerne i Norge (Trøndelagen).
Læs mere
Man kan læse om Håkon hos Saxo (1. bog).
Håkon
Håkon var i nordisk sagnhistorie en svensk sagnkriger med magiske evner.
Læs mere
Man kan læse om Håkon hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hakon.
Håkon
Håkon var ifølge Saxo (10. bog) søn af den norske konge Harald 2. Gråfeld.
Læs mere
Den historiske forskning understøtter ikke Saxos påstand om slægtskabet.
Staves også: Hakon.
Håkon fra Stangby
Håkon var i nordisk (sagn)historie en skånsk bonde, der advarede Knud 2. den Store om Ulf Jarls forestående angreb.
Læs mere
Man kan læse om Håkon hos Saxo (10. bog).
Håmund
Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund.
Læs mere
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Håmund
Håmund var søn af den germanske sagnhelt Sigmund og Borghild. Han omtales bl.a. i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Læs mere
Staves også: Hámundr (oldisl.).
Håmund Håmundsøn
Håmund var en norsk sagnkriger.
Læs mere
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Hård
Hård var den danske sagnkonge Ivar Vidfadmes fosterfar.
Læs mere
Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hord.
Håsten
Håsten var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hasting eller Holmsten.
Hár, andet navn for Odin
Harr er et dæknavn for Odin og betyder ‘Høj’.
Læs mere
Staves også: Harr.
Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Ynglingesaga fra Snorris Heimskringla skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Auden, Giengang-Drotten, Jord-Drotten, Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hárs sale
Hár er et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi. Hárs sale er derfor Odins borg i Valhal eller blot en kenning (poetisk omskrivning) for hele Valhal.
Læs mere
Staves også: Hars sale.
Ialysos
Ialysos var en græsk helt og bygrundlægger på Rhodos.
Læs mere
Ialysos var barnebarn af Helios.
Iapetos
Iapetos er en af titanerne i græsk mytologi. Han er far til Prometheus, Epimetheus, Atlas og Menoitios.
Læs mere
Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus.
Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Iasion
Iasion var søn af Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han blev dræbt af sin far Zeus' lynild, da han besvangrede gudinden Demeter.
Læs mere
Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jasion.
Ibor, andet navn for Ebbe
Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne.
Læs mere
Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne.
Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Ibrand
Ibrand var en havfrue, der ifølge folkevisen Havfruens Spaadom (DgF 42) forudsagde Christian 4.s fødsel. Hun omtales også i Peder Hansen Resens Kong Frederichs den Andens Krønicke (1680).
Ida
Ida var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta.
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Idaia, andet navn for Kybele
Af Vergil kaldes den frygiske frugtbarhedsgudinde Kybele for Idaia. Hun blev dyrket i Rom som den store gudemoder Idaia (Mater deum magna Idaea) fra 206 f. Kr.
Læs mere
Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes den store moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med de græske gudinder Rhea og Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget.
Idavangen
Idavangen er det idealsted, hvor guderne i den nordiske mytologi samles både før og efter Ragnarok. Her afholder de ting eller spiller brætspil.
Læs mere
Staves også: Idasletten, Idas Marke, Idas Slette, Idavolden eller Vangen.
Benævnes også: Sejrsletten.
Idun
Idun er en asynje (dvs. en kvindelig as) i den nordiske mytologi. Hun ejer og vogter de æbler, der giver guderne evig ungdom.
Læs mere
Idun er gift med digterguden Brage.
Staves også: Idunna eller Ydun.
Kaldes også: Æblernes vogter.
Ifikles
Ifikles var søn af Alkmene og Amfitryon og halvbror til den udødelige Herakles fra græsk mytologi.
Læs mere
Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphikles.
Ifing
Floden Ifing er i nordisk mytologi et bundløst svælg, som skiller asernes område fra jætternes.
Læs mere
Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is.
Floden er omtalt i Vaftrudners Sang.
Staves også: Iving.
Ifitos
Ifitos var søn af den græske sagnkonge Eurytos. Ifitos støttede ved flere lejligheder Herakles, men blev alligevel dræbt af helten, der i et anfald af vanvid kastede ham ud fra bymuren ved Tiryns.
Læs mere
Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphitos.
Ikaros
Ikaros var en græsk sagnfigur, som fløj så højt, at solen brændte hans vinger, og han styrtede i havet.
Læs mere
I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe far og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham.
Illuge Halkelssøn Sorte
Illuge Halkelssøn Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding i Borgefjord og far til Gunløg Slangetunge.
Læs mere
Staves også: Illug hin sorte.
Ilos
Ilos var i græsk mytologi byen Trojas grundlægger.
Læs mere
På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos.
Imme
Imme var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Imme hos Saxo (8. bog).
Staves også: Yme.
Inachos
Inachos er en flodgud i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tettys og gift med Melia.
Læs mere
Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Inakos.
Inakide
En inakide er en nymfe og datter af flodguden Inakos fra græsk mytologi.
Indallion, andet navn for Kedalion
Læs mere
Kedalion var en ung dreng i Hefaistos' smedje på Lemnos (græsk mytologi). Orion satte ham på skuldrene og brugte ham som sine øjne, da han selv havde mistet sit syn.
Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Staves også: Kedallion.
Ing
Ing var en i øvrigt ukendt person i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han optræder indirekte i Sangen om Bjovulf som en daner, hvis omgangskreds kaldes ingvenner, dvs. ‘Ings venner’.
Læs mere
Ing er også blevet sat i forbindelse med det norrøne Yngve i Yngve-Frej.
Inge
Inge var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Alver og kriger i kong Rings hær ved Bråvallaslaget.
Læs mere
Man kan læse om Inge hos Saxo (7.-8. bog).
Staves også: Yngve.
Ingebjørg
Ingebjørg var datter af den svenske sagnkonge Ejsten og gift med den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog.
Læs mere
Man kan læse om Ingebjørg i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga).
Staves også: Ingeborg eller Ingibjörg.
Ingebjørg Asbjørnsdatter
Ingebjørg Asbjørnsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Illuge Sorte og mor til Gunløg Slangetunge.
Læs mere
Staves også: Ingeborg.
Ingeborg
Ingeborg var en nordisk sagnheltinde, som elskede Hjalmar.
Læs mere
Ingeborg fik af sin far, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Ingeborg Thorkelsdatter
Ingeborg var datter af den norske sagnkriger Thorkel Leira.
Læs mere
Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn.
Staves også: Ingebjørg Torkelsdatter.
Ingeld
Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans far var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf.
Læs mere
Staves også: Ingel eller Ingjald.
Benævnes også: Jafad.
Ingild
Ingild var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva.
Læs mere
Man kan læse om Ingild hos Snorri i Heimskringla.
Ingjald
Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode Ejegod.
Læs mere
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin fars død.
Han har en søn af samme navn.
Staves også: Inge, Ingel, Ingeld eller Ingild.
Latinsk form: Ingellus.
Ingjald
Ingjald var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva.
Læs mere
Ingjald optræder i Snorris Ynglingesaga.
Staves også: Ingild.
Ingjald
Ingjald var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge af samme navn.
Læs mere
Man kan læse om Ingjald hos Saxo (6. bog).
Staves også: Ingel.
Ingjald
Ingjald var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af kong Alver.
Læs mere
Man kan læse om Ingjald hos Saxo (7. bog)
Staves også: Ingel.
Ingjald Ønundssøn Ilderåd
Ingjald var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han var berygtet for sine mordbrande og dårlige ledelse.
Læs mere
Ingjald optræder i Snorris Ynglingesaga.
Staves også: Ingjaldr hinn illráði.
Ingvar
Ingvar var en fjern forfader til Hakon Ladejarl. Man kan læse om Ingvar hos Adam af Bremen.
Læs mere
Ingvar var ifølge Grundtvig identisk med den svenske sagnkonge Yngve og dermed stamfader til ynglingerne.
Staves også: Inguar.
Ingævon
Ingævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Istævon. Han har givet navn til ingævonerne.
Læs mere
Man kan læse om i Ingævon hos Tacitus.
Ino
Ino var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun blev gift med Athamas, hvis børn hun efterfølgende forsøgte at dræbe.
Læs mere
Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea.
Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek.
Invidia
Invidia er en personifikation af misundelsen i romersk mytologi.
Læs mere
Invidia kendes bl.a. fra Ovids Metamorfoser.
Io
Io er i græsk mytologi datter af Inachos. Hun blev af Zeus forvandlet til en ko, da han ville beskytte hende mod den jaloux Hera.
Læs mere
Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.
Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.
Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Kallithya.
Iokaste
Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og mor til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke.
Læs mere
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Epikaste.
Ion
Ion var ifølge græsk mytologi stamfader til den joniske stamme. Han var søn af Xuthos (eller guden Apollon) og Kreousa.
Læs mere
Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa.
Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jon.
Irene
Irene er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er fredens gudinde og en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Iris
Iris er personifikationen af regnbuen i græsk mytologi. Hun optræder af og til som gudernes budbringer.
Læs mere
Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde.
Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Irmenlav
Irmenlav var bror til Æsker, der optræder i Sangen om Bjovulf.
Irminsul
Irminsul er en opretstående træstamme/-søjle, der havde kultisk betydning hos sakserne. Den blev sandsynligvis dyrket som en ‘verdenssøjle’.
Læs mere
I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for.
Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’.
Staves også: Irmensul eller Irmin-sûl.
Irpa
Irpa var søster til Thorgerd Hørgabrud og synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt.
Læs mere
Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga.
Staves også: Yrpa.
Ischys
Ischys var i græsk mytologi en dødelig mand, som Apollons elskede Koronis valgte fremfor sin guddommelige elsker.
Læs mere
Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek.
Isis
Isis er en gudinde i egyptisk mytologi. Hun er gift med sin bror, Osiris, og sammen har de sønnen Horus.
Læs mere
Da Osiris var blevet dræbt af sin bror Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Ismar
Ismar var en vendisk konge i nordisk sagnhistorie.
Læs mere
Man kan læse om Ismar hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ismer.
Istævon
Istævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Ingævon. Han har givet navn til istævonerne.
Læs mere
Man kan læse om i Istævon hos Tacitus.
Isulf
Isulf var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere.
Læs mere
Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog).
Latinsk form: Isulfus.
Itermon
Itermo