Mytologisk register

En oversigt over mytologiske og sagnhistoriske figurer, begreber m.v. i Grundtvigs værker.

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z Æ Ø Å
Abdemon
Læs mere
Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17).
Abelon Hårdestål
Achaios
Læs mere
Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Achæos.
Acheloos
Læs mere
Han er søn af Okeanos og Thetis.
Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Archelous.
Læs mere
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
Achilleus
Læs mere
Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden.
Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Staves også: Achil, Akil eller Akilles.
I romersk mytologi: Achilles.
Adils
Læs mere
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf.
Benævnes også: Eadgils (angelsaksisk).
Læs mere
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Admetos
Læs mere
Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles.
Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år.
Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Admet.
Ador
Læs mere
Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Staves også: Adores.
Adrasteia
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Adrestea.
Adrastos
Læs mere
Adrastos dræbte først uforvarende sin broder, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin fader, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv.
Aello
Læs mere
Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aëropos
Læs mere
Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot.
Aëthlios
Læs mere
Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æthlios.
Læs mere
Staves også: Kavr.
Afrodite
Læs mere
Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor
Kaldes også: Kytherea.
I romersk mytologi: Venus.
Afros
Læs mere
Staves også: Aphros.
Agamedes
Læs mere
Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.
Agamemnon
Læs mere
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Kaldes også: Atriden.
Agathos Daimon
Læs mere
Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder.
Staves også: Agathodaimon.
Agathyrsos
Læs mere
Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Agave
Læs mere
Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel.
Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Agenor
Læs mere
Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Staves også: Aka-Thor eller Auka-Thor.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Staves også: Tor eller Þórr.
Agge
Læs mere
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Latinsk form: Ahgi.
Aglaia
Agnar
Læs mere
Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Anger.
Agne
Læs mere
Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Aage.
Læs mere
Ahura Mazdā
Læs mere
Staves også: Ormuzd eller Oromasdes.
Aiakos
Læs mere
Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina.
Aias den Store
Læs mere
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
I romersk mytologi: Ajax.
Aidos
Læs mere
Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde.
Staves også: Ædos.
Aietes
Læs mere
Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin broder i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet.
Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æetes.
Læs mere
Staves også: Ægæon.
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aigeus
Læs mere
Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægeus.
Aigina
Læs mere
Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina.
Aigipan
Læs mere
Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ægipan.
Aigyptos
Læs mere
Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem.
Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek.
aigyptossøn
Læs mere
Man kan læse om aigyptossønnerne i Apollodors Bibliotek.
aiolide
Aiolos
Læs mere
I romersk mytologi: Æolus.
Aiolos
Læs mere
Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æolos.
Læs mere
Staves også: Aione.
Aison
Læs mere
Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Æson.
Aither
Læs mere
Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og broder til Hemera (Dagen).
Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aether eller Æther.
Aitolos
Læs mere
Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ætolos.
Læs mere
Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord.
Akrisios
Læs mere
Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde.
Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek.
Aktaion
Læs mere
Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham.
Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Læs mere
Staves også: Alldafauðr eller Alldafavðr.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Aleionsletten
Læs mere
Benævnes også: Vilderedsmarken.
Alekto
Læs mere
Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.
Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Staves også: Åle.
Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Staves også: Våle.
Alfader
Læs mere
I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).
For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.
I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).
Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).
Staves også: Alfaudr.
Benævnes også: Odin.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alfar
Læs mere
Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarr, Alfr eller Alv.
Alfaren
Læs mere
Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarinn.
Kaldes også: Olver.
Alf den Gamle
Læs mere
Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alv.
Alf den Overmodige
Læs mere
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Alf Elatus.
Benævnes også: Adils Dulle.
Læs mere
Staves også: Alfheim.
Læs mere
Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog).
alf
Læs mere
Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde).
Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille.
Staves også: elver.
Benævnes også: elverfolk.
Alfhild
Læs mere
Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Alvilde.
Læs mere
Staves også: Álfrǫðull.
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Alf Sigersøn
Læs mere
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Latinsk form: Alfus.
alfunge
Læs mere
Alfungerne i familie med alferne. I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda.
Læs mere
Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alf Sigarsen.
Alger Sigersøn
Læs mere
Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Hagbard og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Algerus.
Læs mere
Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Hagbard og Håmund ihjel.
Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Alkestis
Læs mere
Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone.
Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek.
Staves også: Alkeste.
Alkmene
Læs mere
Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Alkyoneus
Læs mere
Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek.
Aloade
Læs mere
Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem.
Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav.
I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide.
Staves også: Aloide.
Læs mere
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Alrik
Læs mere
Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Alrek eller Elrik.
Latinsk form: Alricus.
Alsvinn
Læs mere
Staves også: Alsviðr.
Althaimenes
Læs mere
Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen fader.
Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Althemenes.
Læs mere
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Alvheim
Læs mere
Staves også: Alfheim.
Benævnes også: Alfeland.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Alvild
Læs mere
Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid.
Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Staves også: Alvilde.
Latinsk form: Aluilda.
Alvis
Læs mere
Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis).
Staves også: Alvíss.
amaler
Amaltheia
Læs mere
Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk.
Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek
Staves også: Amalthea.
amazone
Læs mere
Man kan læse om Amazonerne i Apollodors Bibliotek.
Amfiktyon
Læs mere
Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphiktyon.
Amfilochos
Amfion
Læs mere
Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben.
Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphion.
Amfitrite
Læs mere
Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav.
Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Amphitrite.
Amfitryon
Læs mere
Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Amphitryon.
Amled
Læs mere
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Latinsk form: Amletus.
Læs mere
Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge.
Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Staves også: Amlet, Amleth eller Hamlet.
Læs mere
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Amon
Læs mere
Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland.
Staves også: Amun.
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Læs mere
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Amsvartnir
Læs mere
Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Ámsvartnir.
Benævnes også: Sortesøen.
Amythaon
Læs mere
Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek.
Anacharsis
Læs mere
Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve.
I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur.
Anchinoë
Læs mere
Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Anchinoe.
Andlang
Læs mere
Staves også: Aundlangr.
Andrimner
Læs mere
Staves også: Andhrimner.
Andromeda
Læs mere
Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas moder havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne.
Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek.
Andvare
Læs mere
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Kaldes også: Gust.
Ane Eigils søn
Angantyr
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervors fader, og med sin farbroder, Høfund og Hervors søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Læs mere
Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervors fader, og med sin nevø, Heidreks og Helgas søn, som begge bar samme navn.
Angantyr
Læs mere
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Latinsk form: Ongendus.
Benævnes også: Ongentheow (angelsaksisk).
Angeiia
Angel
Læs mere
Staves også: Angul.
Angerbode
Læs mere
Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’.
Staves også: Angrboda, Angrbode eller Angurbode.
Angra Mainju
Læs mere
Benævnes også: Ahriman.
Ani
Antigone
Læs mere
Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord.
Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides.
Anund Yngvars søn
Læs mere
Staves også: Anun.
Anysis
Læs mere
Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år.
Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr.
Aoide
Læs mere
Aoide er muse for sang.
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Aoida.
Apemosyne
Læs mere
Apemosyne forklarede sin broder Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede.
Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek.
Apis
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Apollon
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Kaldes også: Loxias, Musagetes eller Apollo Delphinios.
I romersk mytologi: Apollo.
Arachne
Læs mere
Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Arbakes
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Are den Enøjede
Læs mere
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Latinsk form: Ary.
Ares
Læs mere
I romersk mytologi: Mars.
Areslunden
Læs mere
Staves også: Argosbane.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Arges
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Staves også: Argos.
Argo
Læs mere
Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos.
Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
argonaut
Læs mere
Argonauterne og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika.
Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
Argos
Læs mere
Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Argos Panoptes
Læs mere
Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl.
Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Argos Lutterøie.
Ariadne
Læs mere
Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis
Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek.
arimasperne
Læs mere
Arismaperne nævnes i Herodots Historie (bog 2,115).
Aristaios
Læs mere
I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder.
Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni.
Staves også: Aristæos.
Aristodemos
Arkas
Læs mere
Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
Arnaios Iros
Læs mere
Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
I romersk mytologi: Arnaeus.
Arngrim
Læs mere
Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding.
Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland.
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Arngrim kendes fra bl.a. Saxo, fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga.
Staves også: Andgrim.
arngrimssøn
Læs mere
Arngrims sønner var berygtede pirater, og de blev alle dræbt af Ørvar-Odd på Samsø. Beretningen om slaget på Samsø kendes fra bl.a. Saxo (5. bog).
Staves også: angrimsøn.
Arnvid Blinde
Læs mere
Staves også: Arnviðr blindi.
Artaios
Læs mere
Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).
Artembares
Læs mere
Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116).
Artemis
Læs mere
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Kaldes også: Jocheæra.
I romersk mytologi: Diana.
Arthur
Læs mere
I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner.
Læs mere
Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).
Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.
Arvaker
Læs mere
Staves også: Arvakr.
Læs mere
Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ari.
Læs mere
Læs mere
Staves også: Braga eller Bragur.
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Læs mere
Læs mere
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Staves også: Tor eller Þórr.
Asbjørn Hårdssøn den Rige
Asbjørn Prude
Læs mere
Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse.
Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn.
Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk.
Staves også: Esbjørn Prude.
Læs mere
Staves også: Bivrøst.
as
Læs mere
I nogle sammenhænge ændrer definitionerne systematik, formentlig under indflydelse fra græsk mytologi, således at kun de tolv guder fra den nordiske mytologi, der bor i Asgård, kaldes aser.
Læs mere
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Asgård
Læs mere
Benævnes også: Asa-Borgen, Asaheim, Asaland, Asarige, Gudhjem, Havsgård eller Holmgård.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Ask
Læs mere
Staves også: Askur.
Asklepios
Læs mere
Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin fader og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion.
Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab.
Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek.
askunge
Læs mere
Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre.
Aslak Holmskalle
Læs mere
Han nævnes i Olav Tryggvesons Saga som søn af Bue Digre.
Aslaug
Læs mere
Hun nævnes bl.a. i Snorres Edda.
Kaldes også: Kraka.
Læs mere
Asmund
Læs mere
Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Asopos
Læs mere
Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek.
Astarte
Læs mere
Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Asteria
Læs mere
Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme.
Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni.
Astraios
Læs mere
Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Astræos.
Astrid
Læs mere
Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald.
Læs mere
Asvid
Læs mere
Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven.
Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
asynje
Ate
Læs mere
Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus fader til Ate.
Atehøjen
Læs mere
Staves også: Ate-Høien.
Athamas
Læs mere
Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek.
Athene
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Kaldes også: Athens skjoldmø, Pallas, Pallas Athene eller Tritogenia.
Benævnes også: Vidskabsdisen.
I romersk mytologi: Minerva.
Læs mere
Staves også: Athenens skjoldmø.
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Atla
atlantide
Atlas
Læs mere
Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne.
Atle
Læs mere
Atle er broder til Brynhild.
Staves også: Atli.
Kaldes også: Atle Hunnerkonge.
Læs mere
Atle er broder til Brynhild.
Staves også: Atli.
Atreide
Læs mere
Staves også: Atride.
Læs mere
På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Atropos
Atte den Dølske
Læs mere
Staves også: Atta Dølska.
Benævnes også: Otte Skarpskytte eller Otte Storsnude.
Augeias
Læs mere
Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Augeia.
Læs mere
Staves også: Aurgelmer, Aurgelmir, Aurgelmr eller Urgelmer.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Aun
Læs mere
Aun optræder i Snorres Ynglingesaga.
Staves også: An eller Øn.
Aurboda
Læs mere
Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Aurgjafa
Læs mere
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
Autolykos
Læs mere
Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes.
Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen.
Autonoe
Læs mere
Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus.
Autonoe nævnes som moder til Aktaion i Hesiods Theogoni.
Staves også: Autonoë.
Auxo
Avalon
Azel
Læs mere
Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel.
Ba'al
Læs mere
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
I græsk mytologi: Belos.
Læs mere
Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer.
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Bakis
Læs mere
Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre.
Staves også: Bacis.
Balder
Læs mere
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Hos Saxo er Balder kun halvgud.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Latinsk form: Balderus.
Kaldes også: Grådguden eller Hels Herfang (bytte).
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
baldersbål
Læs mere
Da Balder skulle sendes til dødsriget, blev hans lig båret til bålet på hans skib. Ved dette syn brast Balders hustru Nannas hjerte af sorg, og hun blev også lagt på ligbålet. Balders fader Odin lagde ringen Draupner ved Balders lig og hviskede Balder nogle hemmelige ord med på vejen. Da Thor skulle vie bålet med hammeren Mjølner, løb dværgen Lit i vejen for ham. Thor sparkede til dværgen, som styrtede ind i bålet og blev brændt.
Grundtvig ser i baldersbålet en nordisk foregribelse af Kristi død på korset.
Baldershage
Læs mere
Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga.
Staves også: Balders-Hag (Grundtvig) eller Baldurs Hage.
Læs mere
Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Staves også: Vala.
Læs mere
Staves også: Balder.
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Hos Saxo er Balder kun halvgud.
Staves også: Baldr eller Baldur.
balther
Læs mere
Bare
Læs mere
Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Barre eller Barri.
Barre
Læs mere
Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Barri.
Barre
Læs mere
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Barri.
Læs mere
Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
basilisk
Læs mere
En basilisk fremstilledes oftest med krone på hovedet, med bagkrop som en slange, forkrop som en hane og med et dræbende blik. Den blev i middelalderen bl.a. brugt ved udsmykning af kirker som et symbol på ondskab eller på Djævelen.
Baugi
Læs mere
Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød.
Staves også: Bauge.
Beanstan
Læs mere
Staves også: Bjankstan eller Bjansteen.
Bedvig Skefing
Begad
Læs mere
Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bejgad.
Beiti
Læs mere
Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Bæiter.
Bele
Læs mere
Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’.
Staves også: Bela.
Læs mere
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Belesys
Læs mere
Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28.
Belge
Læs mere
Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bele, Belgi eller Belgus.
Bellerofon
Læs mere
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Kaldes også: Hipponoos.
Læs mere
Staves også: Bel.
Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Belos
Læs mere
Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek.
Belos
Læs mere
Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos.
Beov
Læs mere
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Benævnes også: Bjovulf.
Bergelmer
Læs mere
Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne).
Bergfin
Læs mere
Benævnes også: Bard.
Berig
Læs mere
Berig optræder i Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter) af den gotisk-romerske historieskriver Jordanes.
Bermer Rise
Læs mere
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Kaldes også: Bjarme-Jetten.
Bertingsland
Læs mere
Bjert (bert) betyder strålende.
Bertingsland kendes fra flere folkeviser.
Staves også: Birtingsland, Birtingsrige eller Bjertingsland.
Bestla
Beyla
Læs mere
Staves også: Beila eller Bøla.
Bia
Læs mere
Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Bifrost
Læs mere
Staves også: Bivrøst.
Kaldes også: Asbro, Gyngebro eller Vindhjelms bro.
Bikke
Læs mere
Bikke omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Bil
Læs mere
I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed.
Bilskirner
Bilvis
Læs mere
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Latinsk form: Bilvisus.
Læs mere
Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Staves også: Bilvise.
Birting
Læs mere
Navnet Birting betyder den lysende.
Birting Hede
Læs mere
Birting Hede kendes fra flere folkeviser.
Bjarke
Bjarke
Læs mere
Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død.
Staves også: Bodvar Bjarke eller Bødvar Bjarke.
Læs mere
Rise betyder her kæmpe.
Staves også: Bærmeris.
Bjarne
Læs mere
Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biarni.
Bjartmar Jarl
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Bjarmar.
bjergrise
Bjorthno
Læs mere
Staves også: Beorhtno.
Bjovulf
Læs mere
Grundtvig oversatte i 1820 kvadet om Bjovulf.
Staves også: Beovulf, Beowulf eller Bjowulf.
Kaldes også: Søgøte.
Læs mere
Staves også: Bjowulf.
Beov var farfar til Heregar.
Staves også: Beow eller Biaf.
Bjovulfsbjerg
Læs mere
Staves også: Beowulfes beorh.
Bjørn
Læs mere
Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog).
Staves også: Biorn eller Biørn.
Bjørn den Bretske
Læs mere
Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne.
Staves også: Bjørn hin Bretske.
Bjørn fra Sogn
Læs mere
Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog).
Bjørn Jernside
Blend Islænding
Læs mere
Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog).
Staves også: Blæng eller Blænge.
Blikjanda Bøl
Læs mere
Benævnes også: den klare fordærvelse.
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Bo
Læs mere
Latinsk form: Bous.
Bo
Læs mere
Staves også: Boe eller Boje.
Bo Bramesøn
Læs mere
Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Bue Bramsen, Bue søn af Bråma eller Bui Bramu Son.
Bodn
Bolvis
Læs mere
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Latinsk form: Bolwisus.
Læs mere
Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Staves også: Bolvise.
Bonde
Læs mere
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Boreas
Læs mere
Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Borge
Læs mere
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Latinsk form: Borghy.
Læs mere
Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Borgar eller Borre.
Borkar
Læs mere
Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter.
Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Staves også: Borkard.
Latinsk form: Borcarus.
Borr
Læs mere
Staves også: Burr eller Bør.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
borr-søn
Læs mere
Brage
Læs mere
Staves også: Braga eller Bragur.
Kaldes også: Brage Bænkepryder.
Benævnes også: Asa-Brage.
Læs mere
Staves også: Braga eller Bragur.
Brand Stump
Læs mere
Staves også: Brat hin Irske.
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Brat Jyde
Læs mere
Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Brat Irer.
Brattingborg
Læs mere
Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø.
Staves også: Bertingsborg, Bertingsborrig, Bertingsskov, Birtingborg eller Birtingsborg.
Breidablik
Læs mere
Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’).
Staves også: Bredeblik eller Breideblik.
Breka
Læs mere
Staves også: Breca, Breke eller Brække.
Briareus
Læs mere
Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kaldes også: Aigaion.
Læs mere
Staves også: Brimer eller Brimir.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
Brimir
Læs mere
Staves også: Brimer.
Brisëis
Læs mere
Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon.
Staves også: Briesis eller Brisis.
Brisingamen
Læs mere
Staves også: Brysinga Men, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Benævnes også: Brising.
Læs mere
Staves også: Brosinga-men eller Brysing-Smykket.
Staves også: Brysinga Men, Brysingmon, Brysing-Smykket, Brysings halsbånd eller Brysings smykke.
Brok
Læs mere
Staves også: Brokur.
Brond
Brondingland
Læs mere
Staves også: Brodinge-Land eller lond Brondinga.
Brontes
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Brun
Læs mere
Han optræder hos Saxo (8. bog).
Brynhild
Læs mere
Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede.
Staves også: Brynhilde eller Brynhildur.
bråvallaslaget
Læs mere
Dette sagnhistoriske slag er blevet et fast udtryk på dansk: ‘et bråvallaslag’ i betydningen et vældigt slag eller en hidsig debat.
Staves også: bravalla-slaget eller brávellir-slaget.
Budle
Læs mere
Budle var far til Atle og Brynhild.
Staves også: Budli.
Budlung
Læs mere
Staves også: Botelung.
Bue Digre
Læs mere
Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.
Staves også: Bue den Tykke eller Bue hin Digre.
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Bure
Læs mere
Staves også: Bur eller Burr.
Byggvir
Læs mere
Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke.
Staves også: Beigver eller Byggve.
bygmesteren
Læs mere
Aftalen mellem aserne og bygmesteren indebærer, at bygmesteren skal have Freja, Solen og Månen som løn, hvis han bygger muren inden for den aftalte tidsfrist. Bygmesteren får hjælp af sin hingst Svadilfare og er så tæt på at opfylde sin del af aftalen, at Loke må forklæde sig som en hoppe for at lokke Svadilfare væk fra arbejdet med muren. Da byggeriet således ikke bliver færdigt til tiden, viser bygmesteren sine jættekræfter, og aserne, der har haft en mistanke om bygmesterens natur, tilkalder Thor, som banker sin hammer i panden på jætten.
Bødvild
Læs mere
Staves også: Bodel, Bodil eller Bodvil.
Bøg
Læs mere
Staves også: Bøghe eller Bøk.
Bøltorn
Læs mere
Staves også: Bolthorn.
Læs mere
Staves også: Boldværk.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Staves også: camøne eller kamene.
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Læs mere
Læs mere
Chalkiope
Læs mere
Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek.
Chaos
Læs mere
Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår.
Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kaos.
Chariklo
Læs mere
Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger.
charis
Læs mere
I romersk mytologi: gratie.
Charon
Læs mere
Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten.
Charybdis
Læs mere
Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Staves også: Karybdis.
Cheiron
Læs mere
Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred.
Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Chiron.
Chronos
Læs mere
Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' fader.
Chrysaor
Læs mere
Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden.
Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Colbrand
Læs mere
Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick.
Læs mere
Staves også: Komus.
Læs mere
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
Læs mere
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Læs mere
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Staves også: Spaka.
Dafne
Læs mere
Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst.
Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans.
Staves også: Daphne.
Dag
Læs mere
Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.
Dag
Læs mere
Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Hos Snorre er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne.
Staves også: Dagr.
Læs mere
Staves også: Dag hin Letter eller Dagr Lífski.
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Dag Grenske
Læs mere
Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken.
Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dahar Grenski.
Kaldes også: Dag fra Livland.
Dagon
Læs mere
Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30).
Dagravn
Læs mere
Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Dæg-hræfn.
Daidalos
Læs mere
Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer.
Staves også: Dædalos.
daimon
Læs mere
Daimonen bliver i kristen tid til en entydigt negativ dæmon.
Dain
Læs mere
Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13.
Staves også: Dáinn, Dåen eller Dåin.
Dáinn
Læs mere
Staves også: Dain.
daktyl
Læs mere
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dag hin Digre.
Dal den Digre
Læs mere
Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (8. bog).
Staves også: Dag hin Digre.
Latinsk form: Dal Corpulentus.
Benævnes også: Tykke Dag.
Damaskus
Læs mere
Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus.
Staves også: Damaskos.
Damon
Læs mere
Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.
Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Dana
Læs mere
Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element.
Danaë
Læs mere
Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin fader, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes fader, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han moder og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende.
Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Danae.
danaide
Læs mere
For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Danaos-datter.
Danaos
Læs mere
Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres fader deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos.
Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Dan
Læs mere
For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark.
Dan den Stolte
Læs mere
Kaldes også: Dan Mikilláti.
Dan Frodes søn
Læs mere
Dardanos
Læs mere
Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Læs mere
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Deïaneira
Læs mere
Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Deianeira.
Deimos
Læs mere
Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Deino
Læs mere
Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Delfyne
Læs mere
I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon.
Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Staves også: Delphine eller Delphyne.
Delling
Demeter
Læs mere
Benævnes også: Kybele.
I romersk mytologi: Ceres.
Demodokes
Læs mere
Efter Helges død tilbragte Sigrun og Helge én elskovsnat sammen i Helges gravhøj. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Man kan læse om Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Læs mere
Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget.
Staves også: Syría theá.
det gyldne skind
Læs mere
Med Jason i spidsen drog argonauterne ud på togt for at finde det gyldne skind. De fandt det langt mod øst i Kolchis ved Sortehavets kyst, hvor det vogtedes af sagnkongen Aietes.
Staves også: gyldenskindet.
Deukalion
Læs mere
Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.
Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Dido
Læs mere
Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago.
Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden.
Didrik fra Bern
Læs mere
Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien.
Staves også: Diderik.
Dike
Læs mere
Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
I romersk mytologi: Justitia.
Diktys
Læs mere
Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek.
Diomedes
Læs mere
Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek.
Dione
Læs mere
Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og moder til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden.
Dionysos
Læs mere
Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
Kaldes også: Amon-Sønnen eller Bacchos.
I romersk mytologi: Bacchus.
Dioskur
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
dise
Læs mere
Nogle opfatter diser som værneånder eller skytsgudinder. I hedensk tid ofrede man til diserne ved diseblót.
Benævnes også: vanedis.
Domalde
Læs mere
Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende.
Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga.
Doris
Læs mere
Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Doros
Læs mere
Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek.
draugr
Læs mere
Staves også: drauge.
Draupner
Læs mere
Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.
Staves også: Drupner.
Drifa
Læs mere
Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre.
Staves også: Driva.
Drome
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Gleipner.
Drust
Læs mere
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Læs mere
Staves også: Dúkr inn vindverski.
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Duk Vender
Læs mere
Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (8. bog).
Staves også: Duk Vende.
Latinsk form: Duc Sclauicus.
Benævnes også: Dug fra Vendland.
Duneyrr
Læs mere
Staves også: Duneir eller Duneyr.
Durin
Læs mere
Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Durinn.
Dvalen
Læs mere
Staves også: Dvalin eller Dvalinn.
Dvalin
Læs mere
Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’.
Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervors Saga (også kaldet Hervørs og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Dvalen eller Dvalinn.
Læs mere
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.
Ifølge Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.
Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.
I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902).
Staves også: nodne.
dværg
Læs mere
Som regel holder de til i bjerge og stenmassiver. De hjælper indimellem aserne, men ikke altid godvilligt. Ifølge Snorres Edda er det fire dværge, Østre, Vestre, Nordre og Søndre, der bærer himmelhvælvingen.
Dyratro
Læs mere
Staves også: Dunathror.
døgling
Læs mere
Staves også: Ead-gilfe, Eadgilf eller Edgylfe.
Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris.
Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf.
Eaha
Læs mere
Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper.
Staves også: Aage.
Eanmund
Læs mere
Staves også: Anmund eller Janmund.
Ebbe
Læs mere
Benævnes også: Ibor.
Ebbe
Læs mere
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Ebbo.
Læs mere
Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Echidna
Læs mere
Echidna er bl.a. moder til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos.
Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Echion
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Echo
Læs mere
Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage.
Efialtes
Læs mere
Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Egeria
Eggter
Læs mere
Staves også: Egdir eller Eggþér.
Egil
Læs mere
Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Eigil.
Egil Skalle-Grimssøn
Læs mere
Egil Skalle-Grimssøn optræder i den saga, der bærer hans navn. Ved sin søn, Torsten, blev han stamfader til Myrefolket.
Staves også: Egill Skallagrímsson.
Egil Skeløje
Læs mere
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi.
Latinsk form: Eyil Luscus.
Eglaf
Læs mere
Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Egglaf eller Egglav.
Egteov
Læs mere
Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’.
Staves også: Eegþeow, Eggthiov eller Ægthjof.
Egvela
Læs mere
Staves også: Ecgwela eller Egvell.
Eileithyia
Læs mere
Staves også: Ilithya.
Eimyrja
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske.
Staves også: Einmyria, Einmyrja eller Enmyrja.
einherje
Læs mere
Hver dag går de ud for at slås; og som faldne, men genoplivede, vender de hver aften tilbage til gilde i Valhal.
Staves også: einherie.
Eir
Eisa
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja.
Læs mere
Eivind Kelda
Læs mere
Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvesons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge.
Staves også: Ejvind Kelda.
Eldir
Læs mere
Kaldes også: Fyr.
Eldrimner
Læs mere
Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’.
Staves også: Eldhrimner eller Ildhrimner.
Elektra
Læs mere
Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier.
Elektra
Læs mere
Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Staves også: Éljúðnir.
Eleos
Læs mere
Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Heleos.
Elgia
Elivagar
Læs mere
Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd.
Staves også: Elivaga, Élivágar eller Elvaa.
Ella
Læs mere
Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Elle eller Elli.
Elle
Læs mere
Staves også: Ellen.
Læs mere
Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde).
Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille.
Staves også: elver.
Elvidnir
Læs mere
Staves også: Éljúðnir.
Kaldes også: Elendighed.
Elysion
Læs mere
Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis.
Staves også: de elysæiske marker eller de saliges øer.
Embla
Emund
Læs mere
Staves også: Emund af Skara eller Emundr af Skörum.
Læs mere
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Enar Skage
Læs mere
Tilnavnet betyder ‘odde’.
Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Ivar Odde, Iver Skage eller Ívarr skagi.
Latinsk form: Enar Protuberans.
Endil
Læs mere
Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv.
Staves også: Ulve Endil.
Endride
Læs mere
Benævnes også: Eivind.
Endymion
Læs mere
Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen.
Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek.
Enyo
Enyo
Læs mere
Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Ennyo.
Eofor
Læs mere
Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter.
Staves også: Eofur, Jofor eller Jofur.
Eos
Læs mere
Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios.
I romersk mytologi: Aurora.
eote
Læs mere
Sammen med deres konge, Finn, blev de bekæmpet af Hnæf og Hengist.
Staves også: jote, jette eller jætte.
eoternes land
Læs mere
Benævnes også: Jotunheim.
Epafos
Læs mere
Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien.
Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Epaphos.
Læs mere
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Epimetheus
Læs mere
I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene.
Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage.
Erato
Erebos
Læs mere
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
I romersk mytologi: Erobus.
Erichthonios
Læs mere
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
I romersk mytologi: Erichthonius.
Læs mere
Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene.
Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erichtonios.
Læs mere
Staves også: Ericus Fibulator.
Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Sokne-Erik.
Eridanos
Erik Emundsson
Erik
Læs mere
Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23).
Erik fra Hälsingland
Læs mere
Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Erik Helsing.
Erik Harald Klaks broder
Erik Ordkræng
Læs mere
Man kan læse om Erik Ordkræng hos Saxo (5. bog).
Staves også: Erik den Målspage eller Erik den Veltalende.
erinye
Læs mere
Kaldes også: eumenide.
I romersk mytologi: furie.
Eris
Læs mere
Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig.
Erland Hakonsson
Læs mere
Erland Hakonsson nævnes bl.a. i Olav Tryggvesons Saga.
Staves også: Erland Håkonsson, Erlend Hakonsson eller Erlend Håkonsson.
Erling Snog
Læs mere
Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Erling Orm.
Læs mere
Staves også: Ermanrik eller Irminrik.
Jørmunrek omtales i Snorres Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.
Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.
Læs mere
Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Staves også: Erobos.
Eros
Læs mere
I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
I romersk mytologi: Amor eller Cupido.
Erymanthiske vildsvin
Læs mere
Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Erymantiske vildbasse.
Erytheia
Læs mere
Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser.
Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Erythia.
Eshmun
Læs mere
Staves også: Æsmun.
Eteokles
Læs mere
Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.
Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer.
Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek.
Etzel
Eufeme
Læs mere
Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias.
Staves også: Eupheme.
Eufrosyne
Læs mere
Eufrosyne er glædens charite.
Eumaios
Læs mere
Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka.
Læs mere
Euneos
Læs mere
Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek.
Eunomia
Euridike
Læs mere
Staves også: Eurydike.
Europa
Læs mere
Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende.
Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek.
Eurotas
Euryale
Læs mere
Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino.
Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek.
Eurybia
Læs mere
Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurynome
Læs mere
Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera.
Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Eurystheus
Læs mere
Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene.
Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek.
Eurytos
Euterpe
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Achilleus' hest hed også Xanthos.
Eyfura
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Eyfura kendes både fra Saxo (hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Eivora, Eivør eller Øfura.
Læs mere
Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Egill Skialgi.
Eyulf
Læs mere
Staves også: Eiulf eller Ulf.
Faëton
Læs mere
Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham.
Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor.
Staves også: Phaeton.
Læs mere
Staves også: Phaeton-Systrene.
Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
Fafner
Læs mere
Staves også: Fofner.
Faiaker
Læs mere
Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe.
Falhovner
Læs mere
Staves også: Falhrifnir.
Fallanda Forad
Læs mere
Staves også: Fallanda-forað.
Benævnes også: Vippefælde.
Fane
Læs mere
Staves også: Phane.
Fantasos
Læs mere
I romersk mytologi: Phantasus.
Farbaute
Læs mere
Staves også: Forbaute.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Læs mere
Læs mere
Staves også: Niord, Njardur eller Njǫðr.
Fekfor
Læs mere
Staves også: Fecfor.
Fenge
Læs mere
Fenge slog sin broder, Amleds fader, ihjel og giftede sig med Amleds moder.
Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog).
Fenja
Læs mere
Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.
De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Læs mere
Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Staves også: Vedar, Viðarr eller Vider hin Tause.
Fenris
Læs mere
Staves også: Fenrir.
Kaldes også: Freki eller Ulv.
Fensal
Læs mere
Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten.
Staves også: Fensale, Fensalir eller Fensølum.
Feros
Læs mere
Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111).
Staves også: Feron.
Fides
Læs mere
Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol.
Filistis
Filyra
Læs mere
Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron.
Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Philyra.
filyriden
Læs mere
Staves også: philyride.
Fimbulfamb
Læs mere
Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale).
Staves også: Fimbulfambi eller Fimbulfambur.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
fimbulvinter
Fineus
Læs mere
Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyierne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne.
Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phineus.
Læs mere
Finland
Læs mere
Det er indimellem blevet identificeret med Lapland.
Staves også: Finna-land.
Finnafeingur
Læs mere
Kaldes også: Fingernem.
Finn
Læs mere
Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet.
Staves også: Fin.
Finn fra Fjordene
Læs mere
Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Fjorde-Find.
Finnsborg
Læs mere
Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i.
Staves også: Finns-Borg eller Finnsburh.
Læs mere
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Fjalar
Fjalar
Læs mere
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Staves også: Tor eller Þórr.
Fjoturlunden
Læs mere
Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder.
Staves også: Fjederlunden, Fjerlund, Fjerlunden eller Fjǫturlundr.
Fjølner
Læs mere
Fjølner kan også være et andet navn for Odin.
Staves også: Fiølner.
Fjølner
Læs mere
Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbroder til Palnatoke.
Staves også: Fjølner Tokesøn eller Fjølnir.
Læs mere
Staves også: Fiølner eller Fjolner.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Staves også: Fiaalsvid, Fjølsvid, Fiölsvidr, Fjølsvinn, Fiølvid eller Fjålsvid.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Fjørgyn
Læs mere
Kaldes også: Hlodyn eller Jorden.
Fjørgynn
Læs mere
Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden).
Staves også: Fjorgyn.
Fjøtle
Læs mere
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Benævnes også: Fitela (angelsaksisk) eller Sinfjøtle.
Flegyas
Læs mere
Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phlegyas.
Flogeus
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Staves også: Phlogeos eller Phlogius.
Fobos
Læs mere
Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet.
Staves også: Føbos eller Phøbos.
Foibe
Læs mere
Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Staves også: Phøbe.
Foinix
Læs mere
Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang)
Staves også: Phønix.
Foinix
Læs mere
Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham.
Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phønix.
Folke Filbyter
Læs mere
Hans navn skulle være en ældre svensk form af fölbitare (da. følbider), en hentydning til, at han kastrerede heste med tænderne.
Folkvald
Læs mere
Staves også: Fjokvald eller Folc-walda.
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Folkvang
Læs mere
Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorres Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden.
Staves også: Folkvangr.
Forkys
Læs mere
Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Phorkys.
Fornjot
Læs mere
Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte.
fornjotte
Forsete
Læs mere
Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling).
Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv.
Staves også: Førsete.
Læs mere
Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes).
Franangerfos
Læs mere
Staves også: Franangers Fos.
Freavaru
Læs mere
Freavaru var datter af kong Roar.
Staves også: Forgude (Grundtvig), Freavar, Freaware eller Freyvor.
Fregder
Læs mere
Navnet Fregder er muligvis afledt af det svenske frejd (eller frägd), som handler om en persons anseelse. En person med dårlig frejd kunne fx ikke vidne i retssager.
Freja
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Kaldes også: den grådfagre gudinde, Folkvangers Mø, Hnosses moder, Ods hustru, Vanadis eller Vanebruden.
Frej
Læs mere
Staves også: Frei, Freir, Frey, Freyr, Frø eller Frøj.
Kaldes også: Beles lyse bane (dvs. drabsmand), Vanagud, Yngve-Frej eller Årgud.
Freke
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
Kaldes også: Gífr.
Læs mere
Staves også: Freke.
Staves også: Fenrir.
Læs mere
Fridlevs togter beskrives hos Saxo (4. bog).
Fridlev den Rappe
Læs mere
Fridlevs togter beskrives hos Saxo (4. bog).
Latinsk form: Fridleuus Celer.
Fridlev
Læs mere
Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog).
Frigg
Læs mere
Friggs fader hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Benævnes også: Hlin.
Frisermarken
Læs mere
Staves også: Feresval (Grundtvig), Fers-wæl, Fresval (Grundtvig) eller Frēs-wæl (angelsaksisk).
Frixos
Læs mere
Frixos' og Helles moder Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phrixos.
Frode Fredegod
Læs mere
Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning.
I Snorres Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel.
Frode
Læs mere
Frode optræder hos Saxo (6. bog).
Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog.
Frode
Læs mere
Staves også: Froda.
Frode Knudssøn
Frode Olufsøn
Læs mere
Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog).
Froste
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Frost eller Frosti.
Froste Tranlampe
Læs mere
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Latinsk form: Frosty Crucibulum.
Læs mere
Staves også: Frosti Crucibulum.
Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Frost-Taal, Kole-Froste eller Tola-Froste.
Frøivid Døve
Læs mere
Staves også: Freivid Døve eller Freyviðr daufi.
Frøvin
Læs mere
Staves også: Frovin.
Fulla
Læs mere
Staves også: Fylla.
Læs mere
fylgje
Læs mere
Læs mere
Fyrisvold
Læs mere
Staves også: Fýrisvöllu.
Fyrresvold
Læs mere
Fyrresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her.
Staves også: Fyrisvallarna eller Fyrisvellir.
Føniks
Læs mere
Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.
I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.
Staves også: Foinix, Fønix eller Phenix.
Fønn
Læs mere
Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre.
Staves også: Faun.
Læs mere
Staves også: Gavnraad.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaia
Læs mere
Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted.
Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gæa.
Galar
Galte Ottarssøn
Læs mere
Staves også: Galti Óttarsson.
Gandalf den Gamle
Læs mere
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gandal Gamle.
Latinsk form: Gandal Senex.
Læs mere
Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gandal Gamle.
Gangdoven
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Ganglate eller Gangláti.
Ganglad
Læs mere
De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Staves også: Gangløt.
Læs mere
Staves også: Gangler.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Ganymedes
Læs mere
Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ganymed.
Gargafia
Læs mere
Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede.
Staves også: Gargaphe eller Gargaphia.
Garm
Læs mere
Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven.
I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde.
Læs mere
Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog).
Garulf
Læs mere
Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt.
Gastropnir
Læs mere
Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet).
Staves også: Gastrognies eller Gast-rópnir.
Gauanes
Læs mere
Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Gaute Tovesøn
Læs mere
Staves også: Gauti Tófason eller Gøte Tuesen.
Læs mere
Staves også: Gøll.
Gaut
Læs mere
Han optræder i Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter) af den gotisk-romerske historieskriver Jordanes og kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor.
Staves også: Gapt.
Gefion
Læs mere
Benævnes også: Jomfruasynjen.
Gefion
Læs mere
Staves også: Gefjun.
Geirraudel
Læs mere
Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir.
Staves også: Geirahod, Geirraudul, Geirrølul, Geirrømul, Geirrønul eller Geirønul.
Geirrød
Læs mere
Hos Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Latinsk form: Geruth.
Geirrød
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirrod.
Geirrøds gård
Læs mere
Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorre (Skáldskaparmál).
På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det.
Staves også: Geirrodgaard.
Geirrøds gård
Læs mere
Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Staves også: Geirodsgaard.
Geirskogul
Læs mere
Staves også: Geirskøgul.
Geiti
Læs mere
Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Staves også: Gæiter.
Gejralf
Læs mere
Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Geir-Alfe eller Gere-Alv.
Gejr Ketilssøn den Rige
Læs mere
Han optræder i Egils Saga.
Staves også: Geir eller Geirr Ketilsson.
Gejrny
Gelder
Læs mere
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Latinsk form: Gelderus.
Læs mere
Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
Gelonos
Læs mere
Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
genius
Læs mere
En legion blev fx beskyttet af genius legionis og det romerske folk af genius populi romani. Den romerske kejser blev tilbedt som skytsånden Genius Augusti.
Gerd
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Staves også: Garde eller Gerda.
Gere
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki.
I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr.
Staves også: Geri.
Ger fra Livland
Læs mere
Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Geir eller Gejr.
Læs mere
Staves også: Gørsemi.
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Læs mere
Hos Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Staves også: Geirrod eller Geirrødr.
Geryon
Læs mere
Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gest hin blinde
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Gestur eller Gæst.
Benævnes også: Blindegæst.
Gevar
Læs mere
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Latinsk form: Gevarus.
Læs mere
Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Læs mere
I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Staves også: Freki.
gigant
Læs mere
Giganterne tog på Gaias opfordring kampen op mod de nye guder, olympierne, men tabte og blev spærret inde i vulkaner. Kampen mellem giganter og olympier bliver i kunsten omsat til en kamp mellem det ordnede samfund og kaosmagterne.
Gimle
Læs mere
‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21).
Ginnungagap
Læs mere
Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim.
Gisl
Gissur
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Gjallarbro
Læs mere
Staves også: Gjallar.
Gjallarhorn
Læs mere
Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Snorres Edda.
Gjalp
Gjalp
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Gjuke
Læs mere
Benævnes også: Gibich eller Gifka.
Læs mere
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Gjøde Opsal
Læs mere
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Benævnes også: Grøn-Jætte.
Glad
Læs mere
Staves også: Glaðr eller Glar.
Gladsheim
Læs mere
Gladsheim kan indimellem opfattes som identisk med Valhal.
Staves også: Gladheim, Gladhejm eller Gladhjem.
Glam
Læs mere
Man kan læse om Glam i Grettis Saga.
Staves også: Glámr.
Glaser
Læs mere
Staves også: Glaserlund.
Gleipner
Læs mere
De to andre lænker hedder Løding og Drome.
Gler
Læs mere
Staves også: Glar eller Glen.
Glismak Gode
Læs mere
Staves også: Glesmak gode eller Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga..
Glitner
Glød
Læs mere
I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge.
Gna
Gnepia den Gamle
Læs mere
Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnebe den Gamle eller Gnep hin Gamle.
Gnisle
Læs mere
Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gnizle eller Gnizli.
Gnitahede
Læs mere
Staves også: Gnytahede.
Gnub
Gnyppa Hule
Læs mere
Staves også: Gnyppahulen eller Gnyppas hule.
Godgest
Godheim
Læs mere
Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien.
Gói
Læs mere
Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin faders gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til kone.
Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts.
Goin
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Góinn.
Goldeburo
Læs mere
Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone.
Staves også: Goldeborw.
Goll
Læs mere
Staves også: Gøll.
Kaldes også: Gaut.
Gondul
Læs mere
Staves også: Gøndul.
Gordios
Læs mere
Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd.
Gordios blev fader til Midas.
Gorgofone
Læs mere
Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Gorgophone.
Gorgon
Læs mere
De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes.
Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gor
Læs mere
Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer.
Staves også: Gautur, Godr eller Gotr.
Gorm den Engelske
Læs mere
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Benævnes også: Orm Haardesnude.
Gorm
Læs mere
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Latinsk form: Gormo.
Læs mere
Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Staves også: Gorm Haraldsøn.
Grafvalludur
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Grafvitnir
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
graia
Læs mere
De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre.
Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Kaldes også: de gamle grå eller de grå.
Gram
Læs mere
Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).
Gram
Grane
Granmar
Læs mere
Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga.
Læs mere
Greip
Greip
Læs mere
Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Staves også: Grip.
Grendel
Læs mere
Staves også: Grændel.
Grendels moder
Grep
Læs mere
Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog).
Grette Asmundssøn
Læs mere
Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge.
Staves også: Grettir.
Gretter den Uretfærdige
Læs mere
Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gret hin Træring, Gret Vrang eller Grettir rangi.
Gridarvol
Grid
Læs mere
Staves også: Griðr, Gridur eller Gryde.
Grimar
Læs mere
Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Grim.
Grim
Grimhild
Læs mere
Staves også: Grimilda.
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Grjotunagærdene
Læs mere
Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård.
Staves også: Grjotun eller Grjotunagård.
Benævnes også: Steensved.
Groa
Læs mere
Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved.
Staves også: Gro.
Gro
Læs mere
Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog).
Grotte
Læs mere
Staves også: Grøn eller Grøn-Jette.
Staves også: Jetten fra Opsal, Jon Opsal, Jætten Opsal eller Jøden af Upsala.
Grønningen
Gråbag
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Grabadr , Grabak, Grábakr eller Gråryg.
Læs mere
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Hos Saxo er Balder kun halvgud.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Læs mere
Gudmund i Glæsisvellir
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Godmund.
Gudrun Gjukesdatter
Læs mere
Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne.
Benævnes også: Grimhild.
Guldfakse
Læs mere
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Kaldes også: Guldmanke.
Guldharald
Læs mere
Guldharald nævnes i Olav Tryggvesons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark.
Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl.
Staves også: Guld-Harald.
Læs mere
Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Guldtop
Læs mere
Staves også: Gulltop.
Gullveig
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Kaldes også: Heid.
Gumme fra Gislemark
Læs mere
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Latinsk form: Gummi e Gyslamarchia.
Læs mere
Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog).
Gungner
Læs mere
Staves også: Gugner.
Gunløde
Læs mere
Staves også: Gunlød.
Gunløg Romundssøn Slangetunge
Læs mere
Staves også: Gunlaug Ormetunge.
Gunløg Slangetunge
Læs mere
Staves også: Gunnlaugur Ormstunga eller Gunlaug Ormstunge.
Gunnar
Læs mere
Han var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne).
Gunnar Livssøn
Gunnr
Læs mere
Staves også: Guðr, Gudur, Gunn eller Gunner.
Gurim
Læs mere
Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger).
Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark.
Staves også: Gorm.
Læs mere
Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø.
Staves også: Andvar.
Guther
Læs mere
Staves også: Gūđere.
Guthfast
Læs mere
Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gudfast eller Gunfaste.
Gutlaf
Læs mere
Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd.
Staves også: Gudlaf, Gúðláf eller Guthlak.
Gyes
Læs mere
Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Gyges.
gyge
Læs mere
Staves også: gygie.
Gyldenbørste
Læs mere
Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.
Staves også: Gullinbursti eller Gullinbørste.
Kaldes også: Slidetand.
Gyldenkam
Læs mere
Staves også: Den guldkammede eller Gullinkambi.
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
gyldne tavler
Læs mere
Efter Ragnarok genfinder guderne de gyldne tavler, som de tidligere ejede. At de igen kan spille med dem, er et tegn på, at kosmos er genoprettet.
Gylfe
Læs mere
I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin.
I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Kaldes også: Gangler.
Læs mere
Vylfingerne var formodentlig bosat ved Østersøens sydkyst. De havde ry for at være frygteligt brutale på slagmarken.
Staves også: vilfing, wilfing eller wylfing.
Gyller
Læs mere
Staves også: Gylden eller Gyllir.
Gymer
Læs mere
Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd.
Staves også: Gyme eller Gymir.
Læs mere
Staves også: Gymir.
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Læs mere
Staves også: Bivrøst.
Gyrid Alfsdatter
Læs mere
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
Latinsk form: Gyritha.
Læs mere
Staves også: Guritha.
Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen.
Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Staves også: Gyrithe.
gøte
Læs mere
Staves også: gote, goter eller gøter.
Gøtvor
Læs mere
Man kan læse om Gøtvor hos Saxo (5. bog).
Gård fra Stangby
Læs mere
Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Gard.
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Læs mere
Staves også: Haki eller Hako.
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Læs mere
Staves også: Hako.
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Hadd den Hårde
Læs mere
Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Had hin Haard eller Haarde-Had.
Hadding
Læs mere
Staves også: Hading.
Hader
Læs mere
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med den jyske sagnhøvding af samme navn.
Latinsk form: Hatherus.
Hader
Læs mere
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
Latinsk form: Hatherus.
Hades
Læs mere
Staves også: Ades.
Kaldes også: Pluton eller Ædoneus.
I romersk mytologi: Orcus.
hadubard
Læs mere
Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal.
Staves også: heaðbard eller heaþo-beardas.
Benævnes også: maglebard (Grundtvig).
Hadulaf
Læs mere
Staves også: Hadolav, Hatholaf eller Heaþolaf.
Hagbard
Læs mere
Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden.
Staves også: Habor, Hagbart eller Hagbarth.
Hake den Stolte
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Stolt-Haagen.
Latinsk form: Haco Fastuosus.
Hake
Læs mere
Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hake Håmundsen
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hake Hamundsen eller Hakon.
Latinsk form: Haco.
Hake med den huggede kind
Læs mere
Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Haagen Skramme-Kiæve.
Hake Vigersen
Læs mere
Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Staves også: Hågen Vigersen.
Latinsk form: Haco.
Læs mere
Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Halfdan Bjerggram
Læs mere
Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige.
Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder.
Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Latinsk form: Haldanus Biargrammi.
Halfdan den Snilde
Læs mere
Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Halfdan Snialli eller Halvdan den Veltalende.
Halfdan
Læs mere
Staves også: Haldan.
Halfdan Ylving
Læs mere
Staves også: Halvdan Ylfing.
Halkel
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Halvdan af Reidgotaland
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Haldan.
Læs mere
Halvdan optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Halvdan
Læs mere
Halvdan optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage.
Staves også: Healfdene.
Kaldes også: Halvdan den høje.
Hama
Læs mere
Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek.
Hamder
Læs mere
Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Staves også: Hamdir eller Hamðir.
Latinsk form: Ammius.
Hammer Grå
Læs mere
Hammer Grå var kendt for at kunne løbe hurtigt.
Læs mere
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Læs mere
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Hane
Læs mere
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Latinsk form: Hano.
Læs mere
Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Læs mere
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafli.
Harald af Reidgotaland
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Harald Bjørnsøn
Læs mere
Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Biørnssøn.
Harald Gormsøn
Læs mere
Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske.
Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog).
Harald Hildetand
Læs mere
Harald Hildetand er en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget.
Staves også: Harald Hylletand.
Harald Olavs søn
Læs mere
Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Harald Olsen.
Harald Olufssøn
Læs mere
Harald Olufssøn var fader til Halfdan Bjerggram
Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog).
Staves også: Harald Olufsøn.
Hardgrep
Læs mere
Staves også: Hargreipð.
Latinsk form: Harthgrepa.
Læs mere
Staves også: Harr.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Harmonia
Læs mere
Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren.
Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek.
Harpagos
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
harpyie
Læs mere
Harpyierne er ofte afbildet som fugle med kvindelige attributter og menneskeansigt. Harpyierne har således fysiske fællestræk med sirenerne.
Harpyierne er beskrevet i Hesiods Theogoni. Man kan læse om harpyiernes forfølgelse af kong Fineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: harpye.
Hárs sale
Læs mere
Staves også: Hars sale.
Læs mere
Staves også: Hargreipð.
Hate
Læs mere
Staves også: Hati.
Læs mere
Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog).
Han kan forveksles med den jyske sagnhøvding af samme navn.
Læs mere
Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Staves også: Hather.
haugbue
Læs mere
Staves også: højbo.
Havar
Læs mere
Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hafr, Haver eller Hov.
Havelok the Dane
Læs mere
Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet.
Staves også: Havelok den Danske.
Læs mere
Havle
Læs mere
Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog).
Staves også: Hafli.
Latinsk form: Haphlius.
Læs mere
Heardred
Læs mere
Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela.
Staves også: Hardred eller Hårdråd.
Hebe
Hede
Læs mere
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd.
Latinsk form: Hetha.
Hedin Hjarrandesen
Læs mere
Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Latinsk form: Hithinus.
Hefaistos
Læs mere
Hefaistos er halt fra fødslen og kastes derfor ned fra Olympen af Hera. Han reddes af havgudinden Thetis, vokser op og ægter gudinden Afrodite. Ægteskabet mellem Hefaistos og Afrodite er dog ikke lykkeligt, og Afrodite bedrager ham med krigsguden Ares.
Staves også: Hephæstos.
I romersk mytologi: Vulcanus.
Læs mere
Staves også: Heide.
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse).
Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Staves også: Gulveig.
Heidrek
Læs mere
Han var konge af Reidgotaland (Jylland), søn af Hervor den Ældre, fader til Hervor den Yngre og optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Heidrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover har han børn med Sifka og Hergerd.
Man kan læse om Heidrek i Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hedrik eller Heidrik.
Heidrun
Læs mere
Staves også: Heidrune.
Heimdal
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Kaldes også: den hvide as, Gudevogter, Gyldentand, Hallinskide, hvide Van, Jorddeleren eller ni mødres søn.
Heimer
Hekate
Læs mere
Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen.
Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hektor
Læs mere
Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade.
Helena
Læs mere
Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans broder Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena.
Helena er bedst kendt fra Homers Iliade.
Staves også: Helene.
Helga
Læs mere
Helga optræder hos Saxo (6. bog).
Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder).
Helga
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Hun kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga.
Helga Torstensdatter den Skønne
Læs mere
Hun kan forveksles med Helga fra Hervors Saga.
Læs mere
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge den Hvasse
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga.
Helge den Hvide
Læs mere
Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga.
Læs mere
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Helge
Læs mere
Han var søn af kong Halvdan og fader til Rolf Krake.
Helge optræder hos Saxo, i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Halga eller Hella.
Kaldes også: Helge den Bolde eller Helge den Raske.
Helge Hundingsbane
Læs mere
Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Hel
Læs mere
Staves også: Hela.
Kaldes også: Helhjem.
helhest
Læs mere
Staves også: Hela.
heliade
Læs mere
Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
Kaldes også: Faëton-søstrene.
Helikon
Læs mere
Helikon vævede en kåbe, som indbyggerne på Rhodos senere skænkede Alexander den Store.
Helios
Læs mere
I romersk mytologi: Sol.
Helle
Læs mere
Helle og Frixos moder Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek.
Hellen
Læs mere
Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek.
helming
Læs mere
Trods usårligheden bliver Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i naturen, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis bliver pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder.
Balders lig bliver brændt på hans skib Ringhorne.
Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Hos Saxo er Balder kun halvgud.
Staves også: Baldr eller Baldur.
Hels sale
Læs mere
Staves også: Helas høie Borg, Helas våning eller Helheim.
Helvin Håmundsen
Læs mere
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Latinsk form: Helwinus.
Læs mere
Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe.
Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Hemera
Læs mere
Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften).
Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Hemming
Læs mere
Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd.
Hengest
Læs mere
Staves også: Hengist.
Hengist
Læs mere
Staves også: Hengest eller Hengst.
Heorot
Læs mere
Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering.
Staves også: Heort, Herthe, Hjerteborgen, Hjort, Hjorte eller Hjorteborgen.
Hera
Læs mere
Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.
I romersk mytologi: Juno.
Herakles
Læs mere
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Kaldes også: Alkaios, den thasiske Herakles eller den tyriske Herakles.
I romersk mytologi: Herkules.
heraklide
Herebald
Læs mere
Staves også: Herebeald eller Hereblad.
Heregar
Læs mere
Staves også: Heorogar eller Hjørgar.
Hererik
Læs mere
Staves også: Heoroweard, Hjorvard eller Hjorward.
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Herfjotur
Hergrim
Læs mere
Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv.
Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Læs mere
Staves også: Herian.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Staves også: Herians Møer.
Læs mere
Staves også: Hercules.
Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Herlev
Læs mere
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Latinsk form: Herlewar.
Læs mere
Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Herleifr, Herlejf eller Herlof.
Hermes
Læs mere
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Kaldes også: Argeifontes eller Psychopompos.
I romersk mytologi: Merkur.
Hermod
Læs mere
Staves også: Hermoder.
Hermod
Læs mere
Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk.
Staves også: Heremod.
Hermund Illugessøn
Læs mere
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Herrød
Læs mere
Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise.
Staves også: Herod, Herot eller Heroth.
Latinsk form: Herothus.
Herse
Læs mere
Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen.
Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var moder til Kefalos.
Staves også: Ersa.
Hervard
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Læs mere
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Hervard Ylving
Læs mere
Man kan læse om Hervard Ylving i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Herod.
Hervor Alvid
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Alvise.
Hervor den Yngre
Læs mere
Hervor kan forveksles med sin farmoder, der har samme fornavn.
Staves også: Hervør.
Hervor
Læs mere
Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø.
Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hun kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Staves også: Hervar, Hervør eller Hjørvard.
Benævnes også: Hervard.
Hesperide
Læs mere
Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen.
Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem.
Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hestia
Læs mere
Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen.
I romersk mytologi: Vesta.
Læs mere
Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hejd.
Læs mere
Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Hiden den Smækre
Læs mere
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde eller Hedin Smækkre.
Latinsk form: Hythin Gracilis.
Hierax
Læs mere
Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Staves også: Hrodolac.
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak eller Hygelac.
Hildeborg
Læs mere
Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige.
Staves også: Hildeburh, Hilleborg eller Hylleborg.
Hildebrand
Læs mere
Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga.
Hildegalt
Læs mere
Staves også: Hildesvin.
Hildegisl
Læs mere
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
Latinsk form: Hildigisleus.
Hilde
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hilde
Læs mere
Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hilder.
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Hild Hildebrandsdatter
Læs mere
Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hildur.
Hild
Læs mere
Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning.
Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hildr eller Hildur.
Læs mere
Staves også: Hildegisleus.
Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden.
Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Staves også: Hildegisel eller Hildigslev.
hilding
Himeros
Læs mere
Staves også: Hemeros.
Himmelbjerg
Læs mere
Staves også: Himinbjörg eller Himling-Høi.
Himmeldronningen
Hindarfjeld
Hippokrene
Hippolyte
Læs mere
Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hippolita.
Læs mere
Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud.
Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Bellerophon.
Læs mere
Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Heðinn eller Hiden.
Hjalmar
Læs mere
Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Latinsk form: Hialmerus.
Hjalprek
Hjalte
Læs mere
Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Hjalte
Læs mere
Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål.
Hjarne
Læs mere
Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt.
Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog).
Hjarvard
Læs mere
Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Staves også: Hjartvar, Hjorvard, Hjørvard eller Hjörvarðr.
Benævnes også: Herevard.
Hjørdis
Læs mere
Staves også: Hjordise.
Hjørvard
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hjorvard.
Hladgud Svanhvide
Læs mere
Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Staves også: Svanhvide.
Læs mere
Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud).
I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft).
Staves også: Æge, Æger, Æger Havmand eller Ægi.
Hlidskjalv
Læs mere
Staves også: Hlidskialf, Hlidskjalf, Hliðskjálf eller Lidskjalv.
Hlin
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Læs mere
Staves også: Hlina eller Hlyn.
Friggs fader hedder Fjørgynn.
Staves også: Frigga, Fryg eller Frygg.
Læs mere
Staves også: Hlodynia.
Læs mere
Staves også: Hlodynia søn.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlokk
Læs mere
Staves også: Hlauk.
Læs mere
Staves også: Hloride, Hlórriði eller Lóriði.
Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd.
Staves også: Tor eller Þórr.
Hlýrnir
Læs mere
Staves også: Hlymnir.
Hlød
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hlødur.
Hnitud
Læs mere
Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker.
Staves også: Hnituðr.
Læs mere
Staves også: Freia eller Freya.
Hnoss
Læs mere
Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Kaldes også: Gersemi.
Hnæf
Læs mere
Hnæf var broder til Hildeborg.
Staves også: Hnef.
Hoddmimer
Læs mere
Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd.
Staves også: Hoddmime, Hoddmímer eller Hodd Mimer.
Hoddmimers Høje
Læs mere
Staves også: Hoddmimers Skov.
Hogne
Læs mere
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Latinsk form: Høginus.
Hok
Læs mere
Staves også: Hoce eller Hoke.
Holger Danske
Læs mere
Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509.
Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød.
Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider.
Læs mere
Holmsten Hvide
Læs mere
Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Holmstern Hvide.
Homonoia
Læs mere
Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh.
I romersk mytologi: Concordia.
Honskio
Læs mere
Staves også: Handske eller Hondscio.
hora
Læs mere
Der findes to generationer af horai i græsk mytologi. Den første generation består af gudinder for naturens orden og bærer navnene Auxo, Thallo og Karpo. Den anden generation står for opretholdelsen af lov og orden og kendes under navnene Eunomia, Dike og Irene.
De tre horai er ikke adskilt i to generationer i Hesiods Theogoni.
Kaldes også: Ure.
Benævnes også: årdise.
Horatierne
Læs mere
To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket.
Horsa
Læs mere
Horsa og Hengist optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Hors.
Hort
Læs mere
Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hjort.
Læs mere
Staves også: Hother eller Høtherus.
Staves også: Hødur.
Hoved
Hrane
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrani eller Rane.
Hreggmímir
Hrimgrimner
Hrimner
Læs mere
Staves også: Rim.
Hriodr
Læs mere
Staves også: Hrjóðr.
Hrist
Læs mere
Staves også: Hroþgar, Hrudgar eller Rodgar.
Roar var broder til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.
Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.
Staves også: Hroar eller Ro.
Læs mere
Staves også: Hroþulf, Rolf eller Rolv.
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Læs mere
Staves også: Hroptatyr eller Hroptur.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hrotta
Læs mere
Det optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Sværdet kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Hrotte.
Hrungner
Læs mere
Om Hrungner kan man læse i Snorres Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”.
Staves også: Hrugner eller Rungner.
Hræsvælgr
huger
Læs mere
Staves også: Hugas (angelsaksisk).
Hugin
Læs mere
Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Hu
Læs mere
Staves også: Hug.
Humble
Humle af Hunaland
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Humlum
Læs mere
Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt.
Humlum optræder i en folkevise.
Staves også: Humle eller Humlung.
Benævnes også: Ungen Hummerlummer.
Hunding
Læs mere
Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane og hos Saxo (1. bog).
Navnet betyder ‘søn af Hund’.
Hunding
Læs mere
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Latinsk form: Hundingus.
Læs mere
Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
hundredearmede
Læs mere
De tre brødre er børn af Gaia og Uranos, som kaster dem i Tartaros. Med deres kolossale kræfter hjælper de senere Zeus til at overvinde Kronos og resten af titanerne.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Staves også: Hunferþ.
Ufred forhånede Bjovulf, men lånte ham alligevel siden sit sværd, Runting.
Staves også: Ūn-ferð eller Unferð.
Hunger
Hun
Læs mere
Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hune.
Hunlaf
Læs mere
Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
hunlafing
Læs mere
En af Hengists danerkrigere var en hunlafing.
hunulv
Hvalnæs
Læs mere
Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsaksisk).
Benævnes også: Roneklint.
Hvergelmer
Læs mere
Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige.
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Hvidsærk
Hybris
Læs mere
Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis).
Hygd
Hygelak
Læs mere
Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge.
Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow.
Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland.
Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Staves også: Higelak eller Hygelac.
Benævnes også: Hilac.
Hygieia
Læs mere
Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne.
Staves også: Hygæa.
Hymer
Læs mere
Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen.
Hyndla
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Hyndle.
Hyperenor
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Hyperion
Hypermnestra
Læs mere
Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus.
Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Hypermestra.
Hypnos
Læs mere
Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Hypsipyle
Læs mere
Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd.
Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition.
Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek.
Hyrrokin
Læs mere
Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Læs mere
Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Heden den Tynde eller Hedin Smækkre.
Hæred
Læs mere
Staves også: Hæreth.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Hætkyn
Læs mere
Hætkyn blev sin faders efterfølger, men faldt for den svenske kong Ongentheow.
Staves også: Hakon (Grundtvig), Hædcyn, Hæþcen eller Hæþcyn.
Høder
Læs mere
Staves også: Hødur.
Latinsk form: Hotherus.
Høfund
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Han kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Læs mere
Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’.
Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder.
Staves også: Hǫgni eller Høgne.
Høgne
Læs mere
I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne fader til skjoldmøen Sigrun.
Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Staves også: Hogne.
Høner
Læs mere
I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd.
Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk.
Staves også: Hæner.
Læs mere
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo.
Staves også: Eisedull, Ejsaddel eller Høsedull.
Læs mere
Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo.
Staves også: Eisedull, Ejsaddel eller Høsedull.
Hå Hårdgreb
Læs mere
Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre.
Man kan læse om Hå i Bjarkemål.
Staves også: Har hin Hårde eller Hár hinn harðgreipi.
Håmund Håmundsøn
Læs mere
Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel.
Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Håmund
Læs mere
Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Staves også: Hamund.
Latinsk form: Hamundus.
Hård
Læs mere
Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hord.
Håsten
Læs mere
Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Holmsten.
Ialysos
Læs mere
Ialysos var barnebarn af Helios.
Iapetos
Læs mere
Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus.
Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Iasion
Læs mere
Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jasion.
Læs mere
Læs mere
Ida
Læs mere
Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Idavangen
Læs mere
Staves også: Idasletten, Idas Marke, Idavolden eller Vangen.
Benævnes også: Sejrsletten.
Idun
Læs mere
Staves også: Idunna eller Ydun.
Kaldes også: Æblernes vogter.
Ifikles
Læs mere
Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphikles.
Ifing
Læs mere
Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is.
Floden er omtalt i Vaftrudners Sang.
Staves også: Iving.
Ifitos
Læs mere
Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Iphitos.
Ikaros
Læs mere
I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe fader og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham.
Illuge Halkelssøn Sorte
Læs mere
Staves også: Illug hin sorte.
Ilos
Læs mere
På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos.
Inachos
Læs mere
Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Inakos.
Inakide
Læs mere
Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Staves også: Kedallion.
Ingebjørg Asbjørnsdatter
Læs mere
Staves også: Ingeborg.
Ingeborg
Læs mere
Ingeborg fik af sin fader, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den.
Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Ingeborg Thorkelsdatter
Læs mere
Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn.
Staves også: Ingebjørg Torkelsdatter.
Ingeld
Læs mere
Staves også: Ingjald.
Latinsk form: Ingellus.
Benævnes også: Jafad.
Læs mere
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Stærkodder, der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død.
Staves også: Inge, Ingeld eller Ingild.
Læs mere
Staves også: Ingjald.
Ingjald
Læs mere
Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Stærkodder, der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død.
Staves også: Inge, Ingeld eller Ingild.
Latinsk form: Ingellus.
Ingjald Ønundssøn Ilderåd
Læs mere
Ingjald optræder i Snorres Ynglingesaga.
Staves også: Ingjaldr hinn illráði.
Ino
Læs mere
Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea.
Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek.
Io
Læs mere
Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.
Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.
Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Kallithya.
Iokaste
Læs mere
Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Epikaste.
Ion
Læs mere
Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa.
Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Jon.
Irene
Iris
Læs mere
Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde.
Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Irminsul
Læs mere
I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for.
Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’.
Staves også: Irmensul eller Irmin-sûl.
Irpa
Læs mere
Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga.
Staves også: Yrpa.
Ischys
Læs mere
Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek.
Isis
Læs mere
Da Osiris var blevet dræbt af sin broder Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Ivald
Læs mere
Staves også: Ivalde.
Ivar Benløs Ingver Regnersøn
Læs mere
Tilnavnet Benløs skyldes, at Ivar havde en tyk, brusket hud i stedet for knogler.
Ivar Vidfadme
Ixion
Læs mere
Zeus udskiftede imidlertid Hera med nymfen Nefele (sky), som senere fødte de voldsomme kentauere. Ixion blev straffet ved at blive fastbundet til et evigt roterende ildhjul.
Læs mere
Staves også: Jafaþ.
Staves også: Ingjald.
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Janus
Læs mere
Den romerske hær drog i krig ved at marchere gennem Janus' tempelport på Forum Romanum. Porten var åben i krigstid. Billeder af Janus er sjældne og viser to ansigter, der skuer frem og tilbage.
Jao
Læs mere
Man kan læse om Jao i Eusebius' Preparatio Evangelica (bog 1,9).
Jarasletten
Jarmerik
Jarnsaxa
Læs mere
Navnet Jarnsaxa betyder ‘hende med jernsværdet’.
Staves også: Jarnfakse, Jarn Saksa, Jarnsakse eller Jernsakse.
Jason
Læs mere
Jason hentede det gyldne skind i Kolchis, hvor han fik hjælp til at stjæle det af den lokale kongedatter Medea. Jason giftede sig efterfølgende med Medea, men forlod hende senere.
Man kan læse om Jason i Apollodors Bibliotek. Jason er bedst kendt fra Apollonius Rhodius' Argonautika og Euripides' tragedie Medea.
Jernsakse
Læs mere
Navnet Jernsakse betyder ‘hende med jernsværdet’.
Staves også: Jarn Saksa eller Jarnsakse.
Jernskoven
Læs mere
Jernskoven nævnes i eddadigtet Vølvens Spådom.
Jerombaal
Læs mere
Staves også: Hierombalus.
Læs mere
Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile.
Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Jofrid Gunnarsdatter
Læs mere
Staves også: Jolner eller Jølner.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Jonakr
Læs mere
Jonakr optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Læs mere
Staves også: Jord-Deleren.
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Læs mere
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Læs mere
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Læs mere
Staves også: Jormungardr eller Jordmundgander.
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Læs mere
Staves også: Jette-Land eller Jætteland.
Læs mere
Julius Proculus
Læs mere
Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder.
Læs mere
Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden.
I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter.
Læs mere
Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
Læs mere
Staves også: Jettefader.
Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Staves også: Yme.
jætte
Læs mere
Staves også: jette eller jotun.
Læs mere
Staves også: Jettelandet.
Læs mere
Jørmunrek
Læs mere
Jørmunrek omtales i Snorres Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge.
Staves også: Jormenrik eller Jormunrek.
Benævnes også: Ermanaric.
kabirer
Kadmos
Læs mere
Kadmos var broder til Europa og i sin søgen efter hende, nåede han oraklet i Delfi. Han spurgte oraklet, hvor han kunne slå sig ned og fik at vide, at han skulle følge en ko og grundlægge sin by, hvor den hvilede. Han fulgte orakelsvaret og grundlagde Theben efter først at have slået en drage ihjel, der boede på stedet.
Man kan læse om Kadmos i Apollodors Bibliotek.
Kalais
Læs mere
Under argonautertogtet befriede Kalais og Zetes kong Fineus fra harpyiernes forfølgelse.
Man kan læse om Kalais i Apollodors Bibliotek.
Kalchas
Læs mere
Kalchas er særlig kendt for sin rolle som Agamemnons rådgiver, da den græske hær var blæst inde ved Aulis på deres vej mod Troja. Her opfordrede han Agamemnon til at ofre sin datter, Ifigenia, til guderne, således at hæren kunne sejle videre.
Kalliope
Læs mere
Kalliope afbildedes ofte med en skrivetavle, bogrulle el. lign ved sin side.
Kallirhoe
Læs mere
Kallirhoe findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kallirroe.
Kallisto
Læs mere
Myten om Zeus og Kallisto fortæller, at da Zeus havde fået sin vilje med den kyske Kallisto, og hun havde født ham sønnen Arkas, forfulgte den jaloux Hera Kallisto, og Zeus forvandlede hende derfor til en hunbjørn og satte hende på himlen som stjernebilledet Store Bjørn.
Man kan læse om Kallisto i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Staves også: Kallithyia.
Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt.
Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis.
Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Karanos
Kar
Læs mere
Staves også: Kavr.
Kaldes også: Afmagt.
Karpo
Karvel
Læs mere
Karvel er kendt fra bl.a. folkevisen om Holger Danske og Burmand.
Kassandra
Læs mere
Historien fortælles bl.a. i Euripides' drama Kvinderne fra Troja.
Kastor
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at vedblive at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne, og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, er Castor og Pollux.
Læs mere
Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.
Kedalion
Læs mere
Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Staves også: Kedallion.
Kaldes også: Indallion.
Kefalos
Læs mere
Man kan læse om Kefalos i Apollodors Bibliotek
Staves også: Kephalos.
Kekrops
Læs mere
Kekrops byggede den første borg på Akropolis, Kekropia, samlede Attikas befolkning i tolv byer og stiftede de første love og kulter.
Afvigende sagn tilskriver ham en egyptisk herkomst.
Kemosh
Læs mere
Staves også: Kemosj.
Kentaur
Læs mere
En berømt kentaur var den vise Cheiron, der opdrog Asklepios og Achilleus, en anden var Eurytion, som sammen med en flok af kentaurer drak sig fuld og forgreb sig på de kvindelige gæster ved lapitherkongen Peirithoos' bryllup.
Man kan læse om kentaurerne i Apollodors Bibliotek.
Kerberos
Læs mere
I romersk mytologi: Cerberus.
kerynitiske hind
Læs mere
Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek.
Benævnes også: guldhornede kronhjort.
Keto
Læs mere
Keto og hendes farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Kete.
Kilix
Læs mere
Kilix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Kilikien, som er opkaldt efter ham.
Man kan læse om Kilix i Apollodors Bibliotek.
Kimære
Læs mere
Kimæren er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Chimaira.
Kinyras
Læs mere
Kinyras grundlagde templet for Afrodite på Paphos.
Kinyras besvangrede sin datter, der fødte guden Adonis.
Staves også: Cinyras.
Kirke
Læs mere
Kirke optræder både i skikkelse af troldkvinde, heks og nymfe.
Klak-Harald
Læs mere
Klak-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga og Snorres Heimskringla som Thyra Dannebods fader.
Staves også: Harald Klak eller Klakharald.
Klio
Klotho
Læs mere
Klotho spinder menneskets livstråd.
Klymene
Læs mere
Klymene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Klymene
Læs mere
Staves også: Hnitbjørg eller Hvytbjørg.
Kodros
Koios
Læs mere
Koios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Staves også: Koeos, Köos eller Køos.
Kolsven Torstenssøn
Læs mere
Staves også: Kolsvein.
Komos
Læs mere
I romersk mytologi: Comus.
kongedise
Koronis
Læs mere
Da Apollon forelskede sig i den smukke Koronis, forførte han hende og gjorde hende gravid med Asklepios. Koronis foretrak dog den dødelige mand Ischys, og da Apollon fik besked om Koronis' bedrag af en hvid ravn, blev han så rasende, at han gjorde ravnen sort og fik Koronis dræbt, hvorefter han førte den nyfødte Asklepios fra moderens ligbål til kentauren Cheiron.
Man kan læse om Koronis i Apollodors Bibliotek.
Kottos
Læs mere
Kottos bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte.
De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Staves også: Krage.
Hun nævnes bl.a. i Snorres Edda.
Kratos
Læs mere
Kratos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kreon
Læs mere
Kreon er bedst kendt fra Euripides Antigone, hvor han skildres som den ubøjelige hersker, der lader Antigone mure levende inde og for sent lader sig formilde.
Man kan læse om Kreon i Apollodors Bibliotek.
kretensisk tyr
Læs mere
Man kan læse om den kretensiske tyr i Apollodors Bibliotek.
Kretheus
Læs mere
Man kan læse om Kretheus i Apollodors Bibliotek.
Krios
Læs mere
Krios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Krok fra Aker
Læs mere
Man kan læse om Krok i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Hrok fra Akker eller Hrokar fra Agder.
kronide
Læs mere
Af Kronos' seks børn er det oftest sønnen Zeus, der bærer tilnavnet kronide.
Staves også: kronion.
Læs mere
Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden.
I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter.
Kronos-datter
Kronos
Læs mere
Kronos slugte sit eget afkom for at undslippe en spådom, der forudsagde, at han ville blive forstødt som gudekonge af et af sine egne børn. Zeus undslap sin faders forslugenhed og omstyrtede sidenhen Kronos.
I romersk mytologi: Saturn.
Kronos-søn
Krotos
Læs mere
Krotos bliver på musernes anmodning sat på himlen som stjernebilledet Skytten.
Krykke-Rokkel
Læs mere
Man kan læse om Krykke-Rokkel i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Hrokkell hækja eller Rokkel Høg.
Kthonios
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Kuret
Læs mere
Man kan læse om kureterne i Apollodors Bibliotek.
Kvaser
Læs mere
‘Kvasers blod’ er en kenning (poetisk omskrivning) for digterevnen.
Kvaser var den, der i asken fandt resterne af det net, som Loke selv havde opfundet, men som han brændte for ikke at give andre ideen. Guderne kunne dog godt gennemskue den tiltænkte brug og fangede således Loke, da han havde omskabt sig til en laks.
Staves også: Kvasier.
Kvæld-Ulf
Kværnbider
Læs mere
I Håkon den Godes Saga fra Heimskringla kan man læse om Kværnbider.
Kybele
Læs mere
Kaldes også: Idaia.
Læs mere
kyklop
Læs mere
De første kykloper er brødrene Steropes, Brontes og Arges, der er børn af Uranos og Gaia. De tre brødre hjælper Zeus i kampen mod Kronos.
Den mest berømte kyklop var Polyfem, som Odysseus mødte på sin hjemrejse fra Troja (Odysseen, 9. sang). Polyfem var søn af Poseidon og således ikke barn af Uranos og Gaia.
Kyllares
Læs mere
Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Kymatolege
Læs mere
Kymatolege er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kymodoke
Læs mere
Kymodoke er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kyrene
Læs mere
Staves også: Cythera, Cythere, Cytherea eller Kythereia.
Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor
Kævle-Karl
Læs mere
Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Karl Rekkel, Karl kekkja eller Karl Næse.
Latinsk form: Keclu-Karll.
Kørmt
Læs mere
Man kan læse om Kørmt i Grimners Sang.
Staves også: Kårmt.
Kåre
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Kare eller Kári.
Kåre
Læs mere
Man kan læse om Kåre i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Kare eller Kári.
Labdakide
Læs mere
Ødipus og Antigone var labdakider.
Labdakos
Læs mere
Man kan læse om Labdakos i Apollodors Bibliotek.
Labynetos 1.
Læs mere
Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti.
Labynetos 2.
Læs mere
Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti.
Lachesis
Lacinius
Læs mere
Da Herakles vendte hjem fra et af sine eventyr, kom han i konflikt med Lacinius. I den forbindelse blev et tempel til den lacinske Hera rejst (opkaldt efter kongen). Enten rejste Lacinius det, fordi Hera var en fjende af Herakles, eller Herakles rejste templet selv — efter at have slået Lacinius ihjel.
Ladgerd
Læs mere
Lodbrog forlod Ladgerd til fordel for den svenske kongedatter Tore.
Staves også: Lagertha, Latgerthe eller Lathgertha.
Laios
Læs mere
Laios blev dræbt af sin søn Ødipus, der ikke genkendte ham.
Man kan læse om Laios i Apollodors Bibliotek og i Sofokles' tragedie Kong Ødipus
Staves også: Lajos.
Langben Risker
Læs mere
Langben Risker optræder i folkevisen Kong Diderik og hans Kæmper (DgF 7).
Staves også: Langbeen Rise.
Laokoon
Læs mere
Efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, advarede Laokoon mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen. Laokoon blev valgt til at spørge om gudernes vilje ved et offer til Poseidon. Under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning om at føre hesten ind i byen.
lapither
Læs mere
Lapithernes kamp mod Kentaurene ved Perithoos' bryllup var et særligt yndet motiv i græsk kunst og benyttedes ofte som symbol på grækernes kamp mod barbarerne.
Latinus
Læs mere
Latinus er især kendt gennem Vergils epos, Æneiden. Da Æneas landede i Latium, forsøgte Latinus forgæves at forlige sit italienske folk med de nyankomne trojanere. Efter Æneas' sejr samledes italienerne og trojanerne i det fælles latinske folk.
Latinus skildres af Vergil som søn af Faunus. Græske sagn angav derimod Odysseus eller Herakles som far til Latinus.
Grundtvig lader til tider Latinus stå for al latinsk lærdom.
Læs mere
Da Leto skulle nedkomme med Artemis og Apollon, måtte hun lede længe efter et sted, hvor hun kunne føde i skjul for den jaloux Hera. Først da hun kom til Delos, en flydende ø, fik hun lov at blive mod et løfte fra Zeus om, at øen skulle blive bundfast.
Man kan læse om Apollon og Artemis' fødsel i Apollodors Bibliotek
Staves også: Lito.
Laufey
Læs mere
Om Lokes slægtskab med Laufey kan man læse i Snorres Edda, Gylfaginning (da. Gylfe Forblændelse), kapitel 32.
Staves også: Løvø.
Kaldes også: Nál.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Leda
Læs mere
I følge myten blev Zeus betaget af Leda og besøgte hende i skikkelse af en svane. Resultatet af deres møde blev et æg, hvoraf den skønne Helena blev udruget.
Man kan læse om Leda i Apollodors Bibliotek.
Leda-søn
Leir
Læs mere
Fortællingen om Leir blev først skrevet ned i 1100-tallet og dannede siden grundlag for Shakespeares Kong Lear.
Staves også: Lear eller Llyr.
Lerad
lernæiske hydra
Læs mere
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Kaldes også: lernæiske vandslange eller lernæiske vandsnog.
Læs mere
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Læs mere
Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Lese
Læs mere
Man kan læse om Lese i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Læser.
Letfod
Læs mere
Staves også: Letfete.
Lethe
Læs mere
Lethe kaldes også glemslens flod.
Leto
Læs mere
Da Leto skulle nedkomme med Artemis og Apollon, måtte hun lede længe efter et sted, hvor hun kunne føde i skjul for den jaloux Hera. Først da hun kom til Delos, en flydende ø, fik hun lov at blive mod et løfte fra Zeus om, at øen skulle blive bundfast.
Man kan læse om Apollon og Artemis' fødsel i Apollodors Bibliotek
Staves også: Lito.
I romersk mytologi: Latona.
Libya
Læs mere
Man kan læse om Libya i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Lybia.
lindorm
Læs mere
Mennesker kan forvandles til lindorme og i heldigste fald forløses igen ved et kys.
Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken.
Linos
Lit
Læs mere
Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da den stærke jættekvinde Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Liv
Læs mere
Staves også: Lif.
Livtraser
Læs mere
Staves også: Lifthrase, Lifthrasir, Livtrase eller Livthraser.
Loder
Læs mere
Loder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han var fader til den navnkundige kong Skjold.
Latinsk form: Lotherus.
Lodur
Læs mere
En tolkning af Lodur som enten Loke eller Frej er meget usikker.
Staves også: Loder, Loðurr, Lædur eller Lødur.
lofdunge
Læs mere
Lofde hærgede Reidgotaland (Jylland) med sin hær og blev konge der.
Staves også: lofdung.
Lofn
Loge
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge.
Staves også: Logi eller Haloge.
Loke
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Kaldes også: Asaloke, Asgårdsloke, Balders baneråd, Farbautes søn, Laufeys søn, Lopt, Nals søn eller Sleipners frænde.
Lokros
Læs mere
Man kan læse om Lokros som efterkommer af Deukalion og Amfiktyon i Plutarchs Quastiones Graecae.
Longobardus
Læs mere
Staves også: Loptr eller Loptur.
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Læs mere
Loder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han var fader til den navnkundige kong Skjold.
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Lue
Læs mere
Kaldes også: Fyr.
Læs mere
Selene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Lykurg
Læs mere
Man kan læse om Lykurg i Plutarchs Parallelle Liv.
Lykurg
Læs mere
Da Dionysos på en af sine rejser kom på besøg hos kong Lykurg, blev han uvenligt modtaget af kongen, der smed ham på porten og beholdt hans mænader hos sig. Med hjælp fra Thetis fik Dionysos befriet mænaderne og hævnede sig på kongen ved at lade ham dræbe sin egen søn i et anfald af dionysisk vanvid.
Man kan læse om Lykurg i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Lykurgos.
Lyngvi
Læs mere
Staves også: Lyngholm.
Lynkeus
Læs mere
Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten, overlevede Lynkeus, fordi Hypermnestra ikke ville dræbe sin ægtemand, der havde ladet hende forblive jomfru natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde; men Lynkeus blev senere genforenet med Hypermnestra, og sammen regerede de i Argos.
Man kan læse om Lynkeus i Apollodors Bibliotek.
lysalf
Læs mere
Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige.
Kaldes også: hvidalf.
Løding
Læs mere
De to andre lænker hedder Drome og Gleipner.
Staves også: Læding.
Løve
Læs mere
Bjarke kendes fra det nordiske heltedigt Bjarkemål.
Læs mere
Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal.
Staves også: heaðbard eller heaþo-beardas.
Magnetbjergene
Læs mere
Magnetbjergene hører til i sagnkredsen om Karl den Store.
Benævnes også: Sejlestensklipperne.
Magni
Læs mere
Staves også: Magne.
Maia
Læs mere
Da Hera opdagede Zeus' forhold til Maia, blev hun rasende jaloux, og Maia måtte derfor føde Hermes i skjul i en hule på Kyllene. Her svøbte hun den nyfødte guddom og lagde ham i sikkerhed.
Maia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Staves også: Midgard.
Maneros
Læs mere
Maneros-sangens baggrund og popularitet beskrives i Herodots Historie (bog 2,79). Herodot sammenligner Maneros-sangen med grækernes sørgesang over ynglingen Linos.
Læs mere
Marsyas
Læs mere
Marsyas havde fundet sit instrument, fløjten, efter at Athene havde smidt den fra sig i ærgrelse over, hvor oppustet og grim hun blev, når hun spillede på den.
Da Marsyas havde tabt en musikkonkurrence til Apollon, flåede Apollon ham levende som straf for udfordringen og til eksempel for andre.
Medea
Læs mere
Medea forelskede sig i Jason og opgav sin familie for at rejse med argonauterne tilbage til det græske hovedland. Medea var en dygtig troldkvinde, og med sine særlige evner hjalp hun Jason flere gange på hjemturen. Hun og Jason giftede sig og fik to børn sammen, inden de nåede Korinth, hvor Jason besluttede sig for at skille sig af med Medea. Da Medea erfarede, hvad Jason havde for, hævnede hun sig ved at dræbe deres fælles børn.
Medea og Jason er beskrevet i Hesiods Theogoni, men Medea er bedst kendt fra Euripides tragedie Medea.
Man kan også læse om Medea i Apollodors Bibliotek.
Medeios
Læs mere
Medeios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Medos.
Medusa
Megaira
Læs mere
Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham.
Erinyernes fødsel findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Megæra.
Megingjord
Læs mere
Gjord betyder ‘livrem’; megin betyder ‘styrke’ eller ‘kraft’.
Staves også: Megingjardur.
Meile
Mekone
Læs mere
I følge græsk mytologi var det i Mekone, at Prometheus snød Zeus for den bedste del af offerdyret og lod ham nøjes med skind og ben, mens menneskene kunne spise kødet.
Guder og menneskers sidste fællesmåltid findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Mecone eller Mikone.
Benævnes også: Valmudalen.
Melanippe
Læs mere
Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger.
Kaldes også: Okyroe.
Meleager
Læs mere
Man kan læse om Meleager i Apollodors Bibliotek.
Melete
Læs mere
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Melia
Læs mere
Man kan læse om Melia i Apollodors Bibliotek.
Melikertes-Palaimon
Læs mere
Melikertes sprang med sin mor Ino fra en klippe i havet, da faderen Athamas truede dem. Mor og søn forvandledes begge til guder. Liget af Melikertes skyllede i land ved Korinths landtange, Isthmen.
Melisse-datter
Læs mere
Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden.
Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Melisse-nymfe.
Læs mere
Staves også: Melisse-Nymphe.
Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden.
Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek.
Melkart
Læs mere
Fønikerne bragte dyrkelsen af Melkart med til Tyros' koloni Karthago. Melkart blev ofte identificeret med Herakles.
Staves også: Ba'al-Melkart.
Melpomene
Memmering
Memnon
Læs mere
Man kan læse om Memnon i Homers epos, Odysseen.
Læs mere
Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Memphredo, Pemphredo eller Pephredo.
Menelaos
Læs mere
Menelaos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Menes
Læs mere
Staves også: Min eller Mneues.
Menglød
Læs mere
Menglød optræder i Svipdagskvadet. Hun er i senere forskning blevet identificeret med Freja.
Staves også: Menglad eller Menglöð.
Menja
Læs mere
Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel.
De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Menoitios
Læs mere
Menoitios fødsel og død findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Menøtios.
Læs mere
Staves også: Mercurius.
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Merope
Læs mere
Man kan læse om Merope og Orion i Apollodors Bibliotek.
Metis
Læs mere
Metis bliver slugt af Zeus, da hun venter deres første barn. Det er nemlig blevet spået Zeus, at Metis vil føde ham to børn, og at det sidste vil tage magten fra ham. Fosteret, som Metis bærer, da hun bliver slugt, vokser videre i Zeus' hoved, og da Hefaistos slår Zeus for panden, bliver Athene født.
Man kan læse om Metis og Athenes fødsel i Apollodors Bibliotek.
Midas
Læs mere
Midas var også kendt for sine lange æselsører. De var en forbandelse fra Apollon, som straffede Midas, fordi han havde dømt til fordel for Pan i en musikkonkurrence mellem de to guder.
Læs mere
Staves også: Midgard.
Midgård
Læs mere
Staves også: Midgard.
Benævnes også: Mandhjem eller Middelhjem.
Midgårdsormen
Læs mere
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Kaldes også: Jordtorn, Jormungandr eller Muldtorn.
Benævnes også: Verdenssnogen.
Mid-Odin
Læs mere
Om Mid-Odin kan man læse hos Saxo: Gesta Danorum, (1. bog).
Staves også: Mitothin.
Mikael
Læs mere
Mikael optræder både i Det nye Testamente og i Koranen.
Milva
Læs mere
Man kan læse om Milva i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Milve.
Læs mere
Staves også: Mimamejds Quiste eller Mimers træ.
I toppen af træet ligger gudernes hjem, Asgård, mens rødderne vandes af slam fra nornernes kilde.
Menneskenes hjem eller bolig, Midgård, findes i midten.
Staves også: Ydrasil eller Ygdrasil.
Mimer
Læs mere
På et tidspunkt halshugger vanerne Mimer og sender hans hoved til aserne. Odin præparerer det med urter, så han kan tale med det og dermed fortsat kan nyde godt af Mimers visdom. Odin spørger ofte hovedet til råds.
Staves også: Mimring, Mir eller Mymer.
Mimers brønd
Læs mere
Staves også: Mimers kilde eller Mimers vande.
Miming
Læs mere
Miming optræder i Saxos beretning om Balder og Hother (3. bog).
Mimmering Tand
Læs mere
Staves også: Memmering Tand.
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Minos
Læs mere
Minos havde bygget en labyrint, hvor den frygtelige Minotaurus holdt til. Minotaurus blev dræbt af Theseus, der fik hjælp af Minos' datter Ariadne.
Man kan læse om kong Minos i Apollodors Bibliotek.
Minotauros
Læs mere
Minotauros blev født af kong Minos' hustru Pasifaë efter hendes samleje med en tyr. Uhyret blev spærret inde i en labyrinten på Kreta. Minotauros blev dræbt af Theseus, som Ariadne hjalp ud af labyrinten ved hjælp af et garnnøgle.
Mistelten
Læs mere
Loke kunne derfor lave en pil af misteltenen; og denne pil dræbte Balder, idet Loke hjalp den blinde Høder med at affyre pilen.
Mist
Mithradates
Læs mere
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Mithra
Læs mere
Den iranske Mithra vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere. Den romerske Mithras dræber en tyr og lægger grunden til den romerske mysteriereligion.
Staves også: Mithras.
Mjøll
Læs mere
Mjøll havde tre søskende: søstrene Drifa og Fønn og broderen Torre.
Mjølner
Læs mere
Staves også: Miǫlner eller Mjǫllnir.
Kaldes også: Trudhammer.
Mneme
Læs mere
Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Læs mere
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Mnemosyne
Mochos fra Sidon
Læs mere
Staves også: Mochus eller Moschus.
Modgudur
Læs mere
Staves også: Móðguðr.
Modi
Læs mere
Staves også: Mod eller Mode.
Modsogner
Læs mere
Modsogner nævnes både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfes Forblændelse.
Staves også: Modsagner, Motsognir, Mótsognir eller Móðsognir.
Moeris
Læs mere
Man kan læse om Moeris i Herodots Historie, (bog 2,101). Søen hedder i dag Quarun-søen.
Staves også: Moiris.
Moin
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Móinn.
moira
Læs mere
Staves også: mører.
Molpe
Læs mere
Staves også: Molpadia.
Momos
Mopsos
Læs mere
I de tidligste udgaver af legenderne om Arthur optræder Morgan le Fay først og fremmest som en trolddomskyndig kvinde på øen Avalon. Senere får hun rollen som Arthurs fjende.
Morgan le Fay
Læs mere
I de tidligste udgaver af legenderne om Arthur optræder Morgan le Fay først og fremmest som en trolddomskyndig kvinde på øen Avalon. Senere får hun rollen som Arthurs fjende.
Benævnes også: Morgane.
Læs mere
Den har en række andre navne.
Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
Staves også: Midgarsorm eller Ormen.
Mundilfare
Læs mere
Egentlig havde Mundilfare blot opkaldt sine børn efter solen og månen, men guderne straffede ham for dette hovmod ved at sætte børnene til at køre henholdsvis solens og månens vogne hen over himlen.
Staves også: Mundilfar eller Mundilfør.
Munin
Læs mere
Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Læs mere
Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Staves også: Apol.
Musaios
Læs mere
Musaios var søn af Orfeus og lærer for Linos. De tre blev udråbt til digtekunstens tre fædre. Nogle mente, at Musaios var søn af Månen.
muse
Læs mere
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Kaldes også: Mnemosyne-datter eller pieride.
I romersk mytologi: camena.
Muspelheim
Muspel
Mysing
Læs mere
Mysing kendes fra Grottesangen i Snorres Edda.
mænade
Læs mere
Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer.
I romersk mytologi: bacchantinde.
Møkkurkalve
Læs mere
Staves også: Mokkalv, Mokkurkalfe eller Møkkurkalfi.
Læs mere
Staves også: sortalf.
Mørkeskoven
Læs mere
Staves også: Myørkviðr, Mørkved eller Mørkvid.
Læs mere
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
Månegarm
Måne
Læs mere
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Naglfar
Læs mere
Staves også: Naglfare eller Naglfari.
Nagrind
Læs mere
Staves også: Nal eller Naal.
Om Lokes slægtskab med Laufey kan man læse i Snorres Edda, Gylfaginning (da. Gylfe Forblændelse), kapitel 32.
Staves også: Løvø.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Læs mere
I Snorres Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.
Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.
Staves også: Nanne.
Nanna
Læs mere
I Snorres Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske.
Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten.
Staves også: Nanne.
Latinsk form: Nanna.
Narfe
Læs mere
Da Loke skal straffes efter at have forvoldt Balders død, bindes han med lænker, lavet af sønnen Narfes tarme, efter at Narfe var blevet sønderrevet af sin broder Vale i ulveskikkelse.
Staves også: Narf eller Narve.
Læs mere
Staves også: Nare.
Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Staves også: Våle.
Nastrand
Læs mere
Staves også: Nastrond.
Nat
Læs mere
Nat var sort og mørk som sine forfædre. Hun var gift tre gange, tredje gang med asen Delling. Sammen fik de sønnen Dag, der var lys og strålende som sit fædrene ophav.
Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn.
Nefele
Læs mere
Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op.
Man kan læse om Nefele i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Nephele.
Nehalennia
Læs mere
Nehalennia fremstilles oftest med maritime symboler, typisk et skib, og med en hund ved fødderne. Hun dyrkedes både ved det sted, hvor søfarende fra Holland krydsede Nordsøen og dér, hvor Rhinen flyder ud i Nordsøen.
Staves også: Nehallennia.
Neilos
Nemeiske løve
Læs mere
Man kan læse om løven og Herakles i Apollodors Bibliotek.
Nemertes
Læs mere
Nemertes findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Nemertis.
Nemesis
Læs mere
Nemesis opfattedes i græsk mytologi som opretholder af en vis orden. Havde et menneske forbrudt sig mod guderne (begået hybris) blev det ramt af Nemesis, som derved genoprettede balancen.
Nepr
Læs mere
Nepr optræder i eddadigtet Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Nef.
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
nereide
Læs mere
Nereiderne bor på havets bund med deres fader. De var med deres særlige kræfter i stand til at hjælpe sømænd i havsnød.
Nereiderne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nereus
Læs mere
I myten om Herakles og hesperidernes æbler bliver Nereus fanget af Herakles og tvunget til at afsløre, hvor hesperidernes æbler befinder sig.
Nereus tager mange skikkelser i kunsten, hvor han afbildes med fiskehale, med slangehale eller som menneske.
Nereus er beskrevet i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Herakles og Nereus i Apollodors Bibliotek.
Nestor
Læs mere
Trods sin klogskab og agtelse lykkedes det ikke Nestor at forlige striden blandt de græske helte ved Troja.
Nestor var konge i Pylos.
nibelunge
Læs mere
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Kaldes også: gifkunge, gjukunge eller schilbunch.
Nidavolden
Læs mere
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
Kaldes også: Mørkesletten eller Næsletten.
Nidhug
Læs mere
Staves også: Nidhøg, Nidhøge eller Niðhöggr.
Nidi
Nidud
Læs mere
Staves også: Nidhad.
Niflheim
Læs mere
Staves også: Niffelhejm eller Niffelhjem.
Kaldes også: Niflhel.
Læs mere
Staves også: Niffelhejm eller Niffelhjem.
Niflhel
Læs mere
Stedet kan opfattes som identisk med Niflheim.
Nikandra
Læs mere
Nikandra nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Nike
Læs mere
Nike findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nilaus
Læs mere
Nilaus optræder i folkeviser, men ikke i det traditionelle sagnstof.
Nimbus
Læs mere
Han kan omtales som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos Snorre.
Han havde guldtænder.
Staves også: Heimdalr, Heimdalur eller Hejmdal.
Ninos
Læs mere
Grundlæggertraditionen er græsk-romersk, og i denne tradition nævnes Semiramis som hans hustru. Ninos identificeres i den sene jødiske tradition med Nimrod.
Ninyas
Læs mere
Denne herskerlinje findes kun i græsk historieskrivning, idet babyloniske historikere ikke nævner Ninyas.
Niobe
Læs mere
Man kan læse om Niobe i Apollodors Bibliotek.
Niobe
Læs mere
Niobe, der var mor til mange og skønne børn, hånede Leto for kun at have fået to børn. Det faldt Leto og hendes børn, Apollon og Artemis, for brystet, så de to guder slog samtlige af Niobes børn ihjel og lod dem ligge ubegravet i ni dage. Niobe blev af Zeus forvandlet til en evigt grædende klippeblok.
Myten er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger og har været et yndet motiv for kunstnere siden antikken.
Nisrok
Læs mere
Staves også: Meserach.
Nitbjerg
Læs mere
Staves også: Hnitbjørg eller Hvytbjørg.
Benævnes også: Knudebjerg.
Nitokris
Læs mere
Nitokris nævnes i Herodots Historie (bog 1,184-188).
Hun kan forveksles med den egyptiske sagndronning eller farao Nitokris.
Nitokris
Læs mere
Hun dræbte sin broders mordere ved at invitere dem til festmiddag i en sal, der derefter blev forseglet og oversvømmet af Nilen.
Hun kan forveksles med den assyriske sagndronning Nitokris.
Njord
Læs mere
Staves også: Niord, Njardur eller Njǫðr.
Kaldes også: Fegjafagud eller Vananidr.
Noatun
Læs mere
Navnet Noatun betyder ‘skibsstedet’.
Staves også: Nóatún.
Nord
Læs mere
Staves også: Nordri.
Nore
Læs mere
Man kan læse om Nore i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Nor eller Nori.
Nore
Læs mere
Hos Grundtvig er Nore søn af kæmpen Nor. Han personificerer desuden Norge.
Staves også: Nor, Norr eller Noreg.
Nor
Læs mere
Nors rolle minder dermed om fyrsten Thors rolle i fornjotteslægten.
nornedom
norne
Læs mere
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande.
Ifølge Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne.
Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne.
I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902).
Staves også: nodne.
Kaldes også: Dvalins døtre.
Nornegæst
Læs mere
Nornegæst optræder i Olav Tryggvesons Saga.
Staves også: Nornegiæst eller Norne-Giæst.
Notos
Læs mere
Notos nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Numa Pompilius
Nyi
nymfe
Læs mere
Nymferne har, ligesom elverpigerne i Norden, spillet en stor rolle i den græske folketro.
Staves også: nymphe.
Nysabjerget
Læs mere
Vinguden Dionysos vokser op ved Nysabjerget og planter den første vinstok dér.
Staves også: Nysa eller Nysebjerget.
Nyx
Læs mere
Nyx er i græsk litteratur og kunst ofte i selskab med Hypnos og Thanatos som et symbol på døden.
Nyx nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Læs mere
I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Staves også: Nida, Nidavǫllum eller Nidefjelde.
nøkke
Læs mere
Staves også: nicera, nokke (gammeldags) eller nykke.
Kaldes også: strømkarl.
Nørr
Læs mere
Grundtvig forbinder Nørr med Norr, som er Norges første konge ifølge myten om Fornjot.
Staves også: Narfi, Niørve, Njorve, Nørfi, Nǫrfi eller Nǫrve.
Oannes
Læs mere
Man kan læse om Oannes hos den babylonske historiker Berossos. Oannes var den første af syv babyloniske vismænd.
Staves også: Uanna.
Ocga Hengesting
Oddbjørg
Læs mere
Man kan læse om Oddbjørg og Saldis i Viga-Glums Saga.
Læs mere
Staves også: Flakke-Odd, Oddr Vidførli eller Oddr inn Víðførli.
Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog).
Staves også: Odd, Oddur eller Orvar-Odd.
Læs mere
Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Staves også: Stærkodder.
Læs mere
I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader).
For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771.
I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147).
Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19).
Staves også: Alfaudr.
Odin
Læs mere
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Kaldes også: Alda-fǫðr, Alvider, Asodin, Borrs søn, Bølverk, Børs søn, Fimbultyr, Fjølner, Fjølsvid, Gagnrad, Gangleri, Gaut, Grimner, Hár, Herjan, Hropt, Hærfader, Jafnharr, Jolmer, Sejrfader, Svipdag, Thridi, Thund, Þróttr, Valfader, Vegtam eller Yggur.
Benævnes også: Alfader, Woden eller Wōden.
Læs mere
Odins ravne
Od
Læs mere
Når Od er væk på sine mange rejser, græder Freja guldtårer af længsel efter ham.
Forskningen ser indimellem parret Od og Freja som en udspaltning af gudeparret Odin og Frigg.
Od kan forveksles med Ottar, hvor Ottar er en relativt ukendt person, der kun optræder i et enkelt eddadigt, Hyndlas Sang.
Staves også: Odur eller Óðr.
Odrærer
Læs mere
Navnet Odrærer betyder ‘den, der giver ekstase’. Hos Snorre er det navnet på det kar, hvori skjaldemjøden bliver opbevaret hos jætten Suttung.
I det sene eddadigt Odins Ravnegalder kan man også læse om Odrærer.
Staves også: Oddhrærer eller Óðroerir.
Læs mere
Staves også: Ods-møen, Ottars hustru eller Ottars kone.
Staves også: Freia eller Freya.
Odysseus
Læs mere
Odysseus er i nyere tid især blevet berømt for sin snilde.
I romersk mytologi: Ulysses.
Læs mere
Man kan læse om Uffe hin Spage hos Saxo (4. bog). Her er han søn af den danske sagnkonge Vermund.
Hos Saxo optræder Uffe som dum og dorsk, indtil Danmark er ved at bliver overtaget af sakserne. I en kamp på en ø i Ejderen, hvor Uffe efter aftale kæmper ene mand mod to saksere, lykkes det ham at overvinde begge, hvorefter truslen sydfra er afværget (4. bog).
Staves også: Uffe den Spage.
Læs mere
Ofnir
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Ovnir.
Ofote
Læs mere
Latinsk form: Offotus.
Ogn
Læs mere
Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Oineus
Læs mere
Man kan læse om Oineus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Øneus.
Oinopion
Læs mere
Oinopion modtog Orion som gæsteven, men da Orion bejlede til datteren Merope, drak Oinopion ham fuld og stak hans øjne ud.
Man kan læse om Oinipion i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Ønopion.
okeanide
Læs mere
Okeaniderne bor i enge, kilder, floder, søer og have. Blandt okeaniderne regnes Kalypso, Tyche og Peitho.
Okeaniderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Okeanos-Døttrene.
Okeanos
Læs mere
Som søn af Gaia og Uranos regnes Okeanos for en af titanerne. Han er gift med Tettys og fader til tusindvis af nymfer (okeanider).
Okeanos blev med tiden regnet for et stort ydre hav, hvoraf Middelhavet udgjorde en bugt.
Okeanos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Okolner
Okypete
Læs mere
Okypete er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Læs mere
Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger.
Læs mere
Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).
Staves også: Oluf Ingelsøn.
Olav Høskuldssøn Påfugl
Læs mere
Staves også: Olaf Paa eller Ólafr Pá.
Olav
Læs mere
Staves også: Olaf.
Ole den Raske
Læs mere
Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. og 8. bog).
Staves også: Ole Bravkarl.
Latinsk form: Olo Uegetus.
Kaldes også: Åle den modige.
Olmeios
Læs mere
Staves også: Olmis.
Læs mere
Staves også: Olo Vegetus.
Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. og 8. bog).
Staves også: Ole Bravkarl.
Olufa
Læs mere
Olufa nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Jomsborgs grundlægger, Palnatoke.
Staves også: Olof eller Oløf.
Oluf Ingjalds søn
Læs mere
Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog).
Staves også: Oluf Ingelsøn.
Kaldes også: Olauus.
Læs mere
Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Álfarinn.
Olympen
Læs mere
Trods det mytologiske indhold kan Olympen geografisk placeres i bjergområdet mellem Thessalien og Makedonien i det nordlige Grækenland.
Staves også: Olymp eller Olympos.
Olympier
Læs mere
De olympiske guder er Zeus, Athene, Hefaistos, Poseidon, Ares, Afrodite, Hera, Apollon, Hermes, Demeter, Artemis og Dionysos.
Onela
Læs mere
Onela var en skilfing og gift med den danske sagnkonge Halvdans datter Yrsa.
Onela havde foræret sin nevø Eanmund et sværd og gav siden hele Eanmunds krigsudrustning til dennes banemand, Vigstan.
Staves også: Ale, Ela, Hela, Onele, Onell eller Æla.
Læs mere
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Læs mere
Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner.
Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn.
Ongentheow
Læs mere
Han fældede Hætkyn, men faldt i striden mod Hygelak.
Staves også: Angantyr (nordisk), Ocgenthjof, Ocgenthjov, Ongenthjov, Ongenþeo eller Ongenþeow.
Læs mere
Staves også: Ades.
Orestes
Læs mere
Orestes havde et meget tæt venskab med Pylades, som han voksede op sammen med, og som senere giftede sig med Orestes' søster Elektra.
Orfeus
Læs mere
Myterne om Orfeus drejer sig især om hans deltagelse i argonautertogtet, hans kærlighed til sin hustru Eurydike og hans død.
Særlig berømt er myten om Orfeus' rejse til underverdenen, hvor han skulle hente Eurydike.
Myterne om Orfeus kendes fra slutningen af 500-tallet.
Orion
Læs mere
På stjernehimlen har Orion givet navn til ‘Orions bælte’.
Læs mere
Staves også: Orm Anglicus.
Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.
Orm Brite
Læs mere
Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog).
Staves også: Angle-Orm, Orm Englænder eller Ormr enski.
Latinsk form: Orm Britannicus.
Læs mere
Staves også: Gorm Haardesnude.
Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog).
Orm
Læs mere
Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Orm kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Staves også: Ormar Jarl.
Orm Ungersvend
Læs mere
Da Orm Ungersvend var 15 år, fik han sværdet Bjerting af sin afdøde fader, som han havde opvækket i hans gravhøj.
Staves også: Orm hin Unge.
Orseis
Læs mere
Man kan læse om Orseis i Apollodors Bibliotek.
Orthos
Læs mere
Orthos blev dræbt af Herakles, da han hentede Geryons okser, som en af sine tolv opgaver.
Orthos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Orthros.
Ortygia
Osiris
Læs mere
Osiris blev dræbt af sin broder Seth, som spredte hans ituskårne lig over hele Egypten. Det lykkedes Isis at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Oslaf
Læs mere
Staves også: Ordlaf eller Oslac.
Læs mere
Han er nævnt hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Vemunds broder.
Læs mere
Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Staves også: Ostmar.
Othar Ebbesen
Læs mere
Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.
Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.
Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.
Latinsk form: Otharus.
Læs mere
Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list.
Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke.
Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Staves også: Odder Ebbesen eller Ottar.
Otos
Læs mere
Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Ottar (den Dumme)
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Kaldes også: Hildesvin eller Ottar Innsteinsen.
Læs mere
I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Staves også: Otar, Othar, Óttarr eller Otter.
Ottar
Læs mere
Man kan læse om Ottar i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Otter
Læs mere
Otter var fader til Eanmund og Eadgils.
Staves også: Ohter eller Ohtere.
Læs mere
Staves også: Atta Dølska.
Læs mere
Staves også: Atta Dølska.
Oudaios
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Udæos.
Paion
Læs mere
I Homers Iliade optræder Paion som gudernes livlæge på Olympen. Senere bliver Paion tilnavnet til Apollon i hans egenskab af helende guddom og en epitet til lægeguden Asklepios.
Staves også: Pæon.
palladion
Læs mere
Det mest berømte palladion beskyttede Troja indtil byens fald. Den latinske form, palladium, anvendtes på Grundtvigs tid også i den overførte betydning ‘beskyttelse, værn’.
I romersk mytologi: palladium.
Læs mere
Staves også: pallatium.
Det mest berømte palladion beskyttede Troja indtil byens fald. Den latinske form, palladium, anvendtes på Grundtvigs tid også i den overførte betydning ‘beskyttelse, værn’.
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Læs mere
Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Pallas
Læs mere
Under slaget mellem titanerne og de olympiske guder blev Pallas i nogle versioner af myten slået ihjel og flået af Athene.
Pallas er beskrevet i Hesiods Theogoni. Pallas' møde med Athene kan findes i Apollodors Bibliotek.
Pallas
Læs mere
Man kan læse om Pallas i Apollodors Bibliotek.
Palnatoke
Læs mere
Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand.
Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga.
På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke. Denne opfattelse er usandsynlig ifølge kilderne.
Staves også: Palnetoke.
Kaldes også: Toke fra Julin.
Pandora
Læs mere
Pandora og hendes æske blev skabt af guderne som hævn for Prometheus' tyveri af ilden. Epimetheus tager imod Pandora, gudernes gave, trods advarsler fra broderen Prometheus. Da Pandora løfter æskens låg, flyver alle ulykkerne ud i verden og kun håbet ligger tilbage.
Man kan læse om Pandora og hendes æske i Hesiods Værker og Dage.
Pan
Læs mere
I romersk mytologi: Faunus.
parce
Paris
Læs mere
Paris havde været dommer i striden om, hvem det gyldne æble med indskriften “til den smukkeste” tilhørte. Han havde givet prisen til Afrodite, da hun lovede ham den skønne Helena til gengæld. Paris bortførte derefter Helena og vendte tilbage til Troja med hende.
Paris kendes bedst fra Homers Iliade.
Parsondes
Læs mere
Parsondes var oprindeligt rådgiver for den mediske konge Artaios, men blev holdt fangen af den mediske statholder i Babylon. Da den mediske konge overhørte hans bøn om hjælp, drog Parsondes til kadusierne og opildnede dem til at føre krig mod Medien. Man kan læse om Parsondes hos den græske historiker Diodor (bog 2,33).
Pefredo
Læs mere
Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Memphredo, Pemphredo eller Pephredo.
Kaldes også: Memphredo.
Pegasos
Læs mere
Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon.
Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
I romersk mytologi: Pegasus.
Læs mere
Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon.
Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Peirithoos
Læs mere
Peirithoos var brudgom og vært ved den bryllupsmiddag, der udviklede sig til den berømte og ofte afbildede kamp mellem lapither og kentaurer.
Man kan læse om Peirithoos i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Pirithoos.
Peitho
Læs mere
Peitho er tæt forbundet med Afrodite, som hun ofte fremstilles i selskab med, og hendes overtalelsesevner ses tit i en erotisk sammenhæng.
Peitho nævnes i Hesiods Theogoni.
Staves også: Pitho.
Pelagon
Læs mere
Pelagon er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Pelasgos
Læs mere
Man kan læse om Pelasgos i Apollodors Bibliotek.
peleiade
Læs mere
Peleiaderne tog varsler af egens raslen og duernes flugt. Præstindernes navn stammer fra duerne (gr., peleiádes).
Peleus
Læs mere
Peleus var en glimrende bryder og måtte besejre sin kommende viv i en brydekamp, hvor hun konstant skiftede skikkelse, inden han kunne gifte sig med hende. Det var ved Peleus og Thetis bryllup, at Eris kastede et gyldent æble med indskriften “til den smukkeste” ind blandt gæsterne.
Man kan læse om Peleus i Apollodors Bibliotek.
Pelias
Læs mere
Pelias sendte Jason ud efter det gyldne skind i den tro, at det ville gå ham ilde. Da Jason mod forventning vendte tilbage fra ekspeditionen med det gyldne skind og i selskab med Medea, lokkede Medea Pelias' døtre til at skære deres fader i stykker og koge ham.
Man kan læse om Pelias i Apollodors Bibliotek.
pelopide
Pelops
Læs mere
Pelops blev som barn parteret af sin fader Tantalos og serveret som ragout for guderne. Guderne opdagede, hvad der var sket og genoplivede barnet. Tantalos blev straffet for sin udåd i Hades.
Man kan læse om Pelops i Apollodors Bibliotek.
Pelor
Læs mere
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Penelope
Læs mere
Penelope er bedst kendt fra Homers Odysseen.
Pentheus
Læs mere
Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter. Dionysos lokkede ham derfor ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at finde ud af, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at det var sønnen, hun havde slået ihjel.
Man kan læse om Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Perdikkas
Læs mere
Man kan læse om Perdikkas hos historikeren Herodot.
Perifetes
Læs mere
Man kan læse om Perifetes og Theseus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Periphetis.
Permessos
Persefone
Læs mere
Persefone blev bortført af Hades og eftersøgt jorden rundt af sin moder, Demeter. Da hun endelig blev fundet hos Hades, var det for sent, da hun forinden havde spist en kerne fra et granatæble og således lænket sig til dødsriget.
Persefone tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden.
I romersk mytologi: Proserpina.
perseide
Læs mere
Staves også: perside.
Perses
Læs mere
Perses er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Perseus
Læs mere
Danaë var datter af kong Akrisios i Argos, der ikke troede på sin datters historie om, at Zeus havde besvangret hende som en gylden regn. Han frygtede et orakelsvar om, at hans barnebarn ville tage magten fra ham. Derfor sendte han mor og barn til havs indespærret i en kiste, som drev i land på øen Serifos, hvor de blev optaget i kong Polydektes' hus. Da kongen senere forelskede sig i Danaë og gerne ville af med Perseus, sendte han ham ud for at hente Medusas hoved. Med hjælp fra Athena og Hermes skaffede Perseus sig et par vingesandaler, en sæk og Hades' usynlighedshat. Han fløj til gorgonerne, og ved at se på Medusa gennem et blankt bronzespejl kunne Perseus, usynlig som han var, hugge hovedet af hende og stoppe det i en sæk.
Læs mere
Phixbjerget
Læs mere
Staves også: Phix-Bjerget.
Picus
Læs mere
Picus var søn af Saturn og far til Faunus, ifølge Virgils epos, Æneiden, sang 7,48. De to oplærte sagnkongen Numa i religiøse ritualer
Pieria
Læs mere
Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc.
Musernes anfører er Apollon.
Pisinoe
Læs mere
Staves også: peisinoe.
Læs mere
Staves også: Pluto.
Staves også: Ades.
Plutos
Læs mere
Plutos blev ofte brugt som allegorisk figur, fx hos Aristofanes. Han havde ingen selvstændig kult.
I romersk mytologi: Plutus.
Læs mere
Plutos blev ofte brugt som allegorisk figur, fx hos Aristofanes. Han havde ingen selvstændig kult.
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Polydektes
Læs mere
Man kan læse om Polydektes i Apollodors Bibliotek.
Polydeukes
Læs mere
Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.
Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
I romersk mytologi: Pollux.
Polydoros
Læs mere
Man kan læse om Polydoros i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Polydor.
Polyfem
Polyhymnia
Læs mere
Staves også: Polymnia.
Polyneikes
Læs mere
Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede sønnerne Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten, så Polyneikes drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokles og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp.
Kampen om Theben er særlig berømt fra Euripides' dramaer.
Man kan læse om Polyneikes i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Polynikes.
pontide
Pontos
Læs mere
Pontos er elskovsløst undfanget og født af Gaia. Sammen med Gaia har han børnene Nereus, Thaumas, Forkys, Keto og Eurybia.
Pontos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Pontos-søn
Porfyrion
Læs mere
Giganterne kæmpede mod olympierne i et slag om herredømmet over jorden.
Kampen mellem giganterne og olympierne kendes fra Apollodors Bibliothek.
Staves også: Porphyrion.
Poseidon
Læs mere
Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Kaldes også: Bulderbassen, Jordklemmeren eller Jordrysteren.
I romersk mytologi: Neptun.
Priamos
Læs mere
Priamos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Prokrustes
Læs mere
Udtrykket “at blive lagt på en Prokrustesseng” bruges om et argument eller resultat, der bevidst er søgt tilpasset formålet.
Promeneia
Læs mere
Promeneia nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Prometheus
Læs mere
Prometheus spiller en særlig rolle som menneskenes hjælper hos Hesiod. Han stjal bl.a. ilden fra guderne og gav den til menneskene.
Læs mere
Persefone blev bortført af Hades og eftersøgt jorden rundt af sin moder, Demeter. Da hun endelig blev fundet hos Hades, var det for sent, da hun forinden havde spist en kerne fra et granatæble og således lænket sig til dødsriget.
Persefone tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden.
Proteus af Egypten
Læs mere
Man kan læse om Proteus i Herodots Historie (bog 2,112-120).
Proteus
Læs mere
I antikken blev Proteus indimellem opfattet som en søn af Poseidon.
Protogeneia
Læs mere
Man kan læse om Protogeneia i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Protogenia.
Læs mere
Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Pylades
Læs mere
Staves også: Pylad.
Pyrrha
Læs mere
Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt.
Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Pythia
Pythias
Læs mere
Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet.
Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Python
Læs mere
Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af dragen Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Staves også: Pytho.
Quirinus
Læs mere
Quirinus' kult blev varetaget af præsten flamines og hans navn genfindes i Roms Quirinalhøj.
Radgrid
Ragnarok
Læs mere
På Grundtvigs tid gjaldt stadig en fejlfortolkning af ‘ragna rökr’ fra Snorre. Det blev læst som Ragnarok (da. gudernes dunkelhed, jf. det ty. Götterdämmerung). Grundtvig taler derfor om ‘asernes tusmørke’. I dag læses udtrykket ‘Ragnarök’, og ‘gudernes skæbne’ regnes for den korrekte oversættelse.
Staves også: Ragnaroke eller Ragnarokr.
Ragnhild
Læs mere
Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Staves også: Ragnild eller Regnild.
Latinsk form: Regnilda.
Ragnvald Heidumhår
Læs mere
Ragnvald regnes i moderne forskning som sagnkonge. Han var fætter Harald Harderåde, Norges første historiske konge.
Staves også: Røgnvald Heidumhære.
Ragnvald
Læs mere
Staves også: Røgnvald.
Rampsinit
Læs mere
Staves også: Rhampsinitos.
Randve
Læs mere
Randve omtales i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker ham for at have en affære med hustruen Svanhild. Jørmunrek lader Randve hænge.
Inden Randve føres til galgen, tager han sin høg, lader den plukke og sender den til sin fader. Jørmunrek indser, at ligesom høgen ikke kan flyve uden fjer, vil hans rige gå under, da han har gjort sig selv sønneløs.
Staves også: Randver.
Rane Hildsøn
Læs mere
Man kan læse om Rane Hildsøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Rane Hildesen.
Rangrid
Ran
Ranvejg
Ratatosk
Læs mere
Staves også: Ratatoskur.
Læs mere
Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Radbert.
Rati
Læs mere
Staves også: Rate.
raume
Læs mere
Staves også: Heaþo Ræmas eller Heaðo Ræmes (Grundtvig 1861).
Læs mere
Staves også: Rafn.
Ravneskoven
Læs mere
Staves også: Hrefna-wudu, Hrefnes-holt, Ravneskov eller Ravne-Skoven.
Ravn
Læs mere
Staves også: Rafn.
Ravn
Læs mere
Man kan læse om Ravn hos Saxo (5. bog).
Ravn Ønundssøn
Læs mere
Staves også: Rafn.
Benævnes også: Ravn Asmundssøn.
Redel
Læs mere
Redel var desuden fader til Herebald, Hætkyn og en datter, som ægtede Bjovulfs fader, Egteov. Redel var således morfar til Bjovulf.
Redel opfostrede Bjovulf fra hans syvende år. I øvrigt havde han ejet Bjovulfs brynje og sværdet Nægling, som kong Hygelak senere forærede Bjovulf.
Han døde af sorg, da Hætkyn uforvarende slog Herebald ihjel.
Staves også: Hreþel, Hrethel, Hrædel eller Hræþel.
redling
Læs mere
Redlinger bruges også som betegnelse for Redels folk, gøterne.
Staves også: hredling eller hrædling.
Redrik
Læs mere
Staves også: Hredrik, Hrēđrīk (angelsaksisk) eller Hreþric.
Reginleiv
Læs mere
Staves også: Reginleif.
Regin
Læs mere
Man kan læse om Regnald Russer i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Regnald
Læs mere
Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othars hånd i et slag mod Sigvald.
Latinsk form: Regnaldus.
Regnald Russer
Læs mere
Man kan læse om Regnald Russer i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Regnald Radbertsen.
Læs mere
Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othars hånd i et slag mod Sigvald.
Regnar Lodbrog
Læs mere
Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Staves også: Ragnild eller Regnild.
Reidmar
Remus
Rhea
Læs mere
Rhea narrer sin ægtefælle Kronos til at spise en sten i stedet for sønnen Zeus og lægger dermed kimen til Zeus' magtovertagelse.
Rhea findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rea eller Rheia.
Rhodia
Læs mere
Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rhodeia eller Rodia.
Kaldes også: Rosenblomme.
Rimfakse
Læs mere
Riddende på Rimfakse trækker jættekvinden Nat mørket hen over himlen.
Staves også: Hrimfakse eller Rimfaxe.
rimturse
Læs mere
Staves også: hrimthurse, hrimturse, hrimthusse eller rimtusse.
Rind
Læs mere
Staves også: Rinda.
Ringhorne
Læs mere
Staves også: Hringhorne.
Ring
Roald Tå
Læs mere
Man kan læse om Roald Tå i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Roar
Læs mere
Roar var broder til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge.
Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn.
Staves også: Hroar eller Ro.
Kaldes også: Yngvedrot.
Benævnes også: Hrodgar.
Rodmund
Læs mere
Staves også: Hrodmund eller Hroþmund.
Rolf fra Bjerget
Læs mere
Rolf nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr.
Rolf Krake
Læs mere
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Latinsk form: Rolpho Krake.
Benævnes også: Hrodulf.
Rolf Kvindekær
Læs mere
Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Lefle-Rolf eller Hrolfr Qvensami.
Latinsk form: Rolf Uxorius.
Læs mere
Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Lefle-Rolf eller Hrolfr Qvensami.
Roller
Læs mere
Roller optræder hos Saxo (5. bog).
Læs mere
Staves også: Roluo Krake.
Rolf Krake kendes fra Snorres Edda og Rolf Krakes saga.
Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Staves også: Rolf Krage.
Rolyng
Romulus
Læs mere
Staves også: Hroneklint eller Hrone-Klint.
Staves også: Hronenæs eller Hrones-næs (angelsaksisk).
Læs mere
Han delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Læs mere
Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. og 4. bog).
Læs mere
Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni.
Staves også: Rhodeia eller Rodia.
Roskel
Læs mere
Staves også: Hroskell.
Rota
Runting
Læs mere
Sværdet blev på et tidspunkt forhekset, så det ikke ville bide.
Staves også: Hrunting.
Rustam
Rut den Rådvilde
Læs mere
Man kan læse om Rut den Rådvilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Rud Tvivl eller Hrut.
Ræmes Grund
Læs mere
Det angelsakiske ‘Heaþo-Rǣmas’ er egl. navnet på et folkeslag, der levede i det sydlige Norge.
Staves også: Ræmis-Grund.
Rørek Ringslynger
Læs mere
Man kan læse om Rørek Ringslynger i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Rørik Slynge-Bånd.
Rørek
Læs mere
Man kan læse om Rørek i Skjoldungernes Saga.
Staves også: Rerek.
Rørik
Læs mere
Han delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Latinsk form: Roricus.
Rørik Slyngebånd
Læs mere
Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. og 4. bog).
Latinsk form: Roricus Slyngebond.
Røskva
Røsnabjerg
Læs mere
Staves også: Hreosnabeorh, Hrosnabjerg eller Hrosna-Bjerg.
Rådbard
Læs mere
Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Radbert.
Latinsk form: Rathbarthus.
Saga-Erik
Læs mere
Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Sokne-Erik.
Latinsk form: Ericus Fabulator.
Saga
Læs mere
Grundtvig betragtede også Saga som historiens gudinde med baggrund i Grímnismál (strofe 7), ifølge hvilken Odin og Saga hver dag drak af Søkkvabekkens rislende vand.
Saldis
Læs mere
Man kan læse fortællingen om Saldis og vølven i Viga-Glums Saga.
Sale den Götske
Læs mere
Man kan læse om Sale den Götske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Salmoneus
Læs mere
Man kan læse om Salmoneus i Apollodors Bibliotek.
Læs mere
Staves også: Saturnus.
Kronos slugte sit eget afkom for at undslippe en spådom, der forudsagde, at han ville blive forstødt som gudekonge af et af sine egne børn. Zeus undslap sin faders forslugenhed og omstyrtede sidenhen Kronos.
Læs mere
Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten.
Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Staves også: Nibelunch, niflung eller niflunge.
Læs mere
Magnetbjergene hører til i sagnkredsen om Karl den Store.
Læs mere
Staves også: Seirfader eller Seierfader.
Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner.
I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender.
Odin har mange tilnavne.
Staves også: Odan, Oden, Óðinn, Ódinn eller Odæn.
Læs mere
Staves også: Sejerssletten.
Staves også: Idasletten, Idas Marke, Idavolden eller Vangen.
Selene
Læs mere
Selene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
I romersk mytologi: Luna.
Semele
Læs mere
Da Zeus havde besvangret Semele, blev Hera jaloux og lokkede Semele til at forlange at se Zeus i hans egentlige skikkelse. Zeus adlød, og Semele brændte bort i lynilden fra ham. Det var dog inden da lykkedes Zeus at fjerne fostret fra Semele. Han fik syet det ind i sit lår, hvorfra Dionysos senere forløstes.
Man kan læse om Semeles død og Dionysos' fødsel i Apollodors Bibliotek.
Kaldes også: Thyone.
Semiramis
Læs mere
Semiramis formodedes i antikken bl.a. at have stået bag opførelsen af Babylons hængende haver.
Det nærmeste historiske forbillede for Semiramis er Sammuramat, dronning i Assyrien indtil 811 f.Kr.
Sene
Læs mere
Staves også: Sinir.
Sesostris
Læs mere
Antikkens kong Sesostris anses i moderne forskning for en samlefigur, hvis nærmeste historiske forbilleder er to konger, Sesostris 1. (1954-1909 f.Kr.) og Sesostris 3. (1872-1843 f.Kr.).
Sesrumner
Sethos
Læs mere
Man kan læse om Sethos i Herodots Historie (bog 2,141). Den sagnhistoriske Sethos bør ikke forveksles med de to faraoer Sethos (Seti) fra det 19. dynasti i 1200-tallet f.Kr.
Staves også: Sethon.
Sevafjeld
Læs mere
Man kan læse om Sigrun, Sevafjeld og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Staves også: Seva.
Sfinx
Læs mere
Sfinxen ved Theben havde lært en gåde af muserne, som den stillede forbipasserende: “Hvad er det som har én stemme, men både fire, to og tre fødder?” Ødipus var den eneste, der fandt svaret: “Mennesket”.
Man kan læse om sfinxen og Ødipus i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Phix eller Sphinx.
Sibylle
Læs mere
Oprindelig var ordet et egennavn til en bestemt spåkvinde, senere til flere mytologiske spåkvinder, som havde fremsagt varsler på græske heksametre.
Staves også: Sybille.
Side
Læs mere
Man kan læse om Side i Apollodors Bibliotek.
Staves også: Syde.
Læs mere
Sifka
Læs mere
Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
Hun kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Sif
Læs mere
Kaldes også: den hårfagre gudinde.
Sigeferd
Læs mere
Staves også: Sigeferð eller Sigvord.
Siger Sigvaldsen
Læs mere
Man kan læse om Siger og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).
Staves også: Sifar eller Sigar.
Latinsk form: Sygarus.
Sige
Læs mere
Efter at have dræbt en træl og søgt at skjule det bliver Sige fredløs.
sigger
Læs mere
Staves også: Secgan eller Segger.
Sigmund fra Sigtuna
Læs mere
Man kan læse om Sigmund i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Benævnes også: Sigmund Kræmmer.
Læs mere
Staves også: Sigmund Kaupangskappi.
Man kan læse om Sigmund i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Sigmund
Læs mere
Om Sigmund kan man læse i Hyndlas Sang.
Sigmund
Læs mere
Sigmund var både fader og morbror til Sinfjøtle (eller Fjøtle).
Staves også: Sigemund eller Sigmund Volsunge.
Signe
Læs mere
Hagbard elsker den danske kongedatter, Signe, men de må ikke få hinanden, da han i krig har slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lover hinanden troskab ud over døden. Hagbard forrådes af en af Signes terner og må dø. Som et sidste ønske inden døden beder han om at se, hvordan hans kappe tager sig ud i den galge, hvori han selv skal hænges. Da Signe ser kappen dingle, tror hun, at det er Hagbard, og stikker ild på sit værelse. Da Hagbard øjner røgen herfra, ved han, at hun har holdt sit løfte, og går selv glad i døden.
Signe
Sigrid Sigvaldsdatter
Læs mere
Man kan læse om Sigrid hos Saxo (7. bog).
Sigrid Storråde
Sigrun
Læs mere
Efter Helges død tilbragte Sigrun og Helge én elskovsnat sammen i Helges gravhøj. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende.
Man kan læse om Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Kaldes også: den genfødte Svava.
Sigurd Fafnersbane
Læs mere
Kaldes også: Sigurd Volsung.
Benævnes også: Siegfried.
Sigurd Kappe
Læs mere
Sigurd Kappe nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.
Sigurd Orm-i-øje
Sigurd
Læs mere
Sigvald Sigersøn
Læs mere
Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog).
Sagnkongen Sigvald kan forveksles med sagnkrigeren Sigvald Ungvinsen.
Staves også: Syvald.
Latinsk form: Syualdus.
Sigvald
Læs mere
Sigvald nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland (andre kilder nævner ham som jarl over Skåne). Sigvalds broder var Thorkil den Høje.
Staves også: Sigvaldi.
Sigvald
Læs mere
Man kan læse om Sigvald i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Syvald.
Sigvald Ungvinsen
Læs mere
Man kan læse om Sigvald og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog).
Sagnkrigeren Sigvald kan forveksles med sagnkongen Sigvald Sigersøn.
Staves også: Syvald Huginsøn.
Latinsk form: Syualdus.
Sigvard Ring
Læs mere
Sigvard Ring blev overfaldet af sin broder Ring, som var konge af Jylland. Kampen beskrives hos Saxo (9. bog).
Staves også: Sigurd Ring.
Sigvard
Læs mere
Saxo fortæller (7. bog), at Sigvard holdt datteren Alvild under streng bevogtning, bl.a. af en hugorm og en slange. Bejleren Alf Sigersøn formåede dog at overmande dyrene og komme ind til Alvild. Sigvard ville imidlertid ikke gifte datteren bort uden hendes samtykke. Under indflydelse af moderens modvilje afviste Alvild frieren og drog i stedet på sørøvertogt som skjoldmø.
Latinsk form: Syuardus.
Sigvard Snarensvend
Læs mere
I en folkevise fortælles om hans kamp mod Humlum.
Staves også: Sivard.
Sigyn
Læs mere
Da Loke straffes efter Ragnarok, opsamler Sigyn i en skål den gift, der ellers skal dryppe ned over ham som straf. Kun når hun vender sig for at tømme skålen, drypper giften ned på Loke, der så vrider sig i smerte.
Sindre
Sindur
Læs mere
Staves også: Sinfjotle.
Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf.
Staves også: Fjotle.
Sinope
Læs mere
Sinope har givet navn til byen Sinope, som var det sted, hvortil Apollon førte hende.
sirene
Læs mere
I Odysseen lokkede sirenernes sang Odysseus og hans mænd mod en ulykkelig død. De undslap kun den lokkende sang, da Odysseus stoppede sømændenes ører med voks og lod sig surre til skibets mast.
Sisyfos
Læs mere
Sisyfos' evighedsarbejde i Hades var straffen for at være oprørsk mod guderne og snyde døden.
Sjofn
Læs mere
‘Sjafni’ er også et andet ord for elskov.
Skade
Læs mere
Ifølge nogle myter er hun moder til Frej.
Kaldes også: Skidisen.
Skafte Torodssøn
Læs mere
Staves også: Skapte.
Skalle-Grim Kvæld-Ulfssøn
Læs mere
Hans egentlige navn var Grim, men efter at han blev skaldet i en alder af 25 år, kaldtes han Skalle-Grim.
Skarphedin
Læs mere
Staves også: Skarpheðin Njálsson.
Skatyrnir
skefing
Læs mere
Staves også: scefing.
Skef
Læs mere
Skef beskrives i Den Angelsaksiske Krønike desuden som Noahs fjerde søn.
Staves også: Scaf, Sceaf eller Scef.
Skeggold
Læs mere
Staves også: Skeggiauld eller Skeggøld.
Læs mere
Staves også: Sceldwea.
Staves også: Skelfer, Skelver eller Skilfir.
Skelfir
Læs mere
Staves også: Skelfer, Skelver eller Skilfir.
Benævnes også: Skeldva.
Skidbladner
Læs mere
Navnet Skidbladner hentyder til, at plankerne er tynde som knivsblade.
Skibet har altid medbør og sejler lige godt gennem luft og over hav.
Skidbladner er skabt af dværgene (svartalferne) Brok og Sindre.
Staves også: Skibladnir, Skidblaner, Skidblanir eller Skybladner.
Læs mere
Ifølge nogle myter er hun moder til Frej.
Læs mere
Staves også: scilfing, scylfing, skelfe, skelfing, skilving, skylfing eller skylving.
De yngre generationer af slægten kaldes også skilfinger.
Skimming
Skinfakse
Skirner
Læs mere
Skirner optræder i eddadigtet Skírnismál (da. Skirners Færd).
Staves også: Skierner eller Skirnir.
skjoldmø
Læs mere
Ofte havde skjoldmøer svoret at leve i kyskhed.
Skjold
Læs mere
Mange af Danmarks senere konger fører deres slægt tilbage til ham.
Efterkommere af kong Skjold kaldes skjoldunger.
Også i det angelsaksiske Sangen om Bjovulf optræder efterkommere af kong Skjold, der dog dér er søn af kong Skef. Efterkommere af Skef kaldes skefinger.
Staves også: Scyld.
skjoldunge
Læs mere
I Grundtvigs oversættelse af Sangen om Bjovulf kaldes danere i almindelighed ofte for skjoldunger.
Kaldes også: skylding.
Skogul
Læs mere
Staves også: Skaugul, Skøgul eller Skøgull.
Skoll
Læs mere
Staves også: Skol.
Skopte-Kark
Læs mere
Skopte-Kark nævnes i Jomsvikinga Saga og i Olav Tryggvesons Saga.
Staves også: Karkur.
Benævnes også: Thormod Kark.
Skridbrimer
Læs mere
Staves også: Skeidbrimer eller Skridbrimir.
Læs mere
Udgårdsloke er mest kendt fra fortællingen om Thors rejse til Udgård, hvor Thor og hans ledsagere deltager i en række fysiske væddekampe, som de taber. Det viser sig dog, at Udgårdsloke har snydt og ladet dem kæmpe mod fx tanken, ilden og alderdommen.
Staves også: Utgardeloke eller Udgarde-Loke.
Skræp
Skuld
Læs mere
I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) er Skuld også en valkyrie.
Staves også: Skal (Grundtvig 1866), Skulda eller Skulde.
Skuld
Læs mere
Skuld optræder bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo.
Skule Torstenssøn
Læs mere
Staves også: Skule Thorsteinsøn.
Læs mere
Staves også: scylding.
I Grundtvigs oversættelse af Sangen om Bjovulf kaldes danere i almindelighed ofte for skjoldunger.
Skylla
Læs mere
Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Skythes
Læs mere
Skythes nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Slagfin
Læs mere
Man kan læse om Slagfin i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Slag
Læs mere
Navnet Slag genfindes i bynavnet Slagelse.
Staves også: Slau.
Læs mere
Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død.
Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side.
Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Staves også: Loki.
Sleipner
Læs mere
Staves også: Sildetand, Slidrugtand, Slidrugtanne eller Sliðrugtanni.
Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.
Staves også: Gullinbursti eller Gullinbørste.
Slid
Læs mere
Staves også: Slidfossen.
Sne den Gamle
Læs mere
I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have givet navn til landet Norge.
Staves også: Snee eller Snær.
Sniø
Læs mere
Under kong Sniø var der hungersnød i Danmark.
Staves også: Sne eller Snio.
Snotra
Sodrød
Læs mere
Staves også: den sodbrune eller Sorød.
Læs mere
Læs mere
Sonargalt tilhører Freja.
Sol
Læs mere
Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Benævnes også: Alfrødul.
Sonargalt
Læs mere
Sonargalt tilhører Freja.
Benævnes også: Solgalt.
Son
Læs mere
Ordet son betyder ‘offer’.
Læs mere
I eddadigtet Hamðismál (da. Sangen om Hamder) fortælles det, hvordan Jonakrs sønner, Hamder og Sørle, drager til goterkongen Jørmunrek (Ermanaric) for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død.
Staves også: Sörli.
Læs mere
Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Staves også: Ámsvartnir.
Sote fra Sogn
Læs mere
Man kan læse om Sote i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Strids-Sote eller Sokne-Sot.
Spako
Læs mere
Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Staves også: Spaka.
Benævnes også: Cyno.
Spartoi
Læs mere
Kadmos havde slået en drage ihjel, hvor Theben skulle ligge. Efter råd fra Athene såede han dragetænderne ud, og fra dem voksede bevæbnede krigere, der straks gik i kamp med hinanden, indtil kun de fem overlevende spartoi stod tilbage.
Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Staves også: sparter.
Læs mere
Når Grundtvig bruger udtrykket vølve (oftere Vola), mener han næsten altid den vølve, der har givet navn til eddadigtet Vølvens Spådom.
Staves også: vala eller vole.
Læs mere
Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Staves også: Stærkodder.
Starkad
Læs mere
Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Staves også: Stærkodder.
Latinsk form: Starcatherus.
Kaldes også: Oddur hiin stærke.
Læs mere
Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård.
Staves også: Grjotun eller Grjotunagård.
Stefner
Læs mere
Stefner nævnes bl.a. i Jomsvikinga Saga og Olav Tryggvesons Saga.
Staves også: Steffen eller Stefnir.
Stefner Thorgilssøn
Stenar Ønundssøn
Læs mere
Staves også: Steinar.
Sten fra Vänern
Læs mere
Man kan læse om Sten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Steen fra Væner.
Sterops
Læs mere
Sammen med sine brødre bliver Sterops kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler.
Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Staves også: Steropes.
Stheino
Læs mere
Stheino findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Storværk
Læs mere
Han optræder hos Saxo (6. bog).
Stridskøgul
Læs mere
Hun kendes fra Vølvens Spådom.
Strut-Harald
Læs mere
Strut-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga som jarl over Sjælland og fader til Thorkil den Høje.
I andre kilder optræder han som jarl over Skåne.
Staves også: Harald eller Strutharald.
Læs mere
Staves også: nicera, nokke (gammeldags) eller nykke.
stymfalisk fugl
Læs mere
Man kan læse om de stymfaliske fugle i Apollodors Bibliotek.
Staves også: stymfalisk trane.
Styr den Stærke
Læs mere
Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Styr hin Stærke.
Latinsk form: Styr Robustus.
Læs mere
Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog).
Staves også: Styr hin Stærke.
Styx
Læs mere
Styx er moder til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som hun har med Pallas. Da Styx fik vundet sine magtfulde børn over på olympiernes side i kampen mod titanerne, belønnede Zeus hende efter kampen med den ære, at guderne for fremtiden skulle sværge ved hendes navn.
Styx og hendes rolle i kampen mod titanerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Styx er floden, hvorover de døde skulle rejse til dødsriget, Hades.
Styx
Læs mere
Staves også: de stygiske vande.
Stærkhjort
Læs mere
Dragen blev angrebet af Bjovulf og fik ved Viglafs hjælp sit banesår, hvorpå den styrtede i havet.
Navnet Stærkhjort er en forkert oversættelse af det angelsaksiske adjektiv ‘stearc-heort’, der betyder stærkhjertet.
Staves også: Stearc-heort.
Sult
Læs mere
Staves også: Saniel.
Svanhild omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader derpå sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Surt
Læs mere
Staves også: Surtr eller Surtur.
Suttung
Læs mere
I eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale) hentydes der til, at Suttungs mjød havnede hos aserne.
Staves også: Suttungr.
Svadilfare
Læs mere
Jætten forlanger solen, månen og Freja for sit arbejde, hvis han kan gennemføre byggeriet på én vinter. Da det ser ud til at lykkes, tvinger aserne Loke til at forvandle sig til en hoppe, der kan lokke Svadilfare væk fra byggeriet. Resultatet af hoppens fristende opførsel bliver Odins ottebenede hest, Sleipner.
Navnet kommer af oldisl. svaðilför (da. en forsmædelig rejse eller færd).
Staves også: Svadilfar eller Svaðilfari.
Svafner
Læs mere
Hos Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Staves også: Sváfnir, Svofnir eller Svåfnir.
Svafrlami
Læs mere
Svafrlami kendes fra Hervors Saga (også kaldet Hervors og Heidreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning), hvor han tvinger dværgene Durin og Dvalin til at smede det magiske sværd Tyrfing. På grund af tvangen forbander dværgene sværdet.
Staves også: Svafurlam eller Svafurlami.
Svanhild
Læs mere
Svanhild omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader derpå sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste.
Latinsk form: Sunilda.
Svantevit
Læs mere
Man kan læse om vendernes Svantevit-dyrkelse hos Saxo (14. bog). I Arkona på Rügen var der et tempel for ham med et gudebillede af træ. Efter danskernes indtagelse af Arkona i 1168 blev det brændt og venderne tvangskristnet.
Staves også: Suantevit.
svartalf
Læs mere
Staves også: sortalf.
Kaldes også: mørkalf.
Svartalfheim<