Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning.
Man kan læse om Frode i Ynglingesaga i Heimskringla.
I Snorris Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel.
Man kan også læse om Frode Fredegod hos Saxo (5. & 6. bog)
Staves også: Frode den Storladne, Fróði inn mikilláti eða inn friðsami (norrønt), Frode den Fredsomme eller Frode Fredkiær (Grundtvig).