Bibliografisk beskrivelse af
Nordisk Kirke-Tidende
ved Henrik Yde
Indhold

Nordisk Kirke-Tidende var et ugeblad, der udkom fra 8. januar 1833 til 21. februar 1841, hvorefter det i perioden 4. april 1841 til 13. februar 1842 fortsattes under navnet Dannebroge.

Bladet udkom under tre forskellige titler:

  • Den Nordiske Kirke-Tidende, et Uge-Skrift for Kirken og Skolen (januar 1833 - december 1834)
  • Nordisk Kirke-Tidende (januar 1835 - februar 1841)
  • Dannebroge (april 1841 til februar 1842)

Præsten J.C. Lindberg var eneredaktør af alle årgange og udgav bladet på eget forlag.

Lindberg og dermed også den af ham udgivne Nordisk Kirke-Tidende var underkastet politiets forhåndscensur, hvilket fremgår af imprimatur-angivelsen i bladhovedet. Censuren blev ophævet ved kongelig resolution af 4. marts 1840. Nordisk Kirke-Tidende nr. 10, 1840, som udkom 8. marts, var det sidste censurerede nummer af bladet.

Fra nr. 1 1833 til nr. 43 1835 tryktes bladet af Fabritius de Tengnagel, København, fra nr. 44 1835 af C. Græbe & Søn, København; firmaet overgik ved nytåret 1840/1841 til sønnen og hed herefter J.C.F. Græbes Bogtrykkeri.

Lindbergs regnskabsbog nævner ca. 335 abonnenter i ind- og udland i 1833. Grundet den uklare regnskabsføring kan tallet ligge højere. For nærmere oplysninger og beskrivelse af det stigende abonnentstal, se Baagø 1958, s. 205, note 1).

Bladet udkom hver søndag.

Subskribenterne betalte igennem hele udgivelsesperioden 1 rigsdaler per kvartal. Bladet var også i løssalg. I 1833 kostede hvert hæfte 1 mark.

I hele sin levetid blev bladet udgivet i samme kvartformat med teksten sat på 8 sider à 2 nummererede spalter, 16 spalter per nummer, med løbende spaltenummerering per årgang.

Bladene i uindbundne og ubeskårne, men slidte eksemplarer af nr. 1-5 1837 måler ca. 170 × 260 mm.

I hele sin levetid blev bladet trykt på maskinpapir. Der ses ingen vandmærker.

Nordisk Kirke-Tidende kan betegnes som den grundtvigske bevægelses stadigt mere indflydelsesrige talerør. Retten til sognebåndsløsning var en af mærkesagerne, kampen imod de præster og biskopper, som Lindberg og Grundtvig kaldte rationalistiske, og som ville ændre på de gamle kirkeritualer, var en anden. I et “Forord” til Den Nordiske Kirke-Tidende nr. 1 1833 betonedes det i Grundtvigs ånd, at dåben og nadveren var det centrale i kristendommen.

Ifølge den første årgangs bladhoved var bladet et “Et Uge-Skrift helliget Kirken og Skolen”. I en programartikel i Dannebroge nr. 1 1841 bredtes perspektivet ud til, foruden det kirkelige og skolepolitiske, også at omfatte det nationale – jf. den ny titel.

Grundtvig bidrog selv til alle årgange (fra nr. 2 1833) med talrige nye sange, salmer og artikler; dog bidrog han ikke med nye indlæg til Dannebroge, men optryk af enkelte af hans digte fandt sted.

Lindberg anmeldte trofast Grundtvigs værker i Nordisk Kirke-Tidende.

  • Baagø, Kaj (1958) Magister Jacob Christian Lindberg. Studier over den grundtvigske bevægelses første kampeKøbenhavn.