Thetis
Læs mere
Ved brylluppet mellem Peleus og Thetis blev et gyldent æble kastet ind blandt gæsterne af Eris. Æblet var adresseret til den smukkeste blandt gæsterne, og der opstod strid mellem gudinderne Hera, Athene og Afrodite, som alle gjorde krav på æblet. Det var denne strid, der i følge græsk mytologi blev kimen til den trojanske krig, hvor Thetis' søn udmærkede sig som den fremmeste af de græske helte.
Man kan læse om Thetis' bryllup i Apollodors Bibliotek. Thetis spiller også - som mor til Achilleus - en central rolle i Iliaden.